I mørket

Anastasia er en pige på 15 år, som ikke har det så godt med hendes nye familie. Hun er et skilsmissebarn og bor hos hendes far og hendes nye papmor Sofia. Sofia har en søn, der hedder Simon, 12 år, og en datter, der hedder Mia, 16 år. Anastasia er en meget lukket person, og der er ikke nogen der ved hvad hendes indre tanker er! Hun har én bedsteveninde, der hedder Sascha, 15 år. Hun er nok den eneste der ved lidt om, hvad der foregår i Anastasias hoved. Har hun et crush på en kendt? Hvem er det hun ser i mørket, og er der en heldig fyr? Læs den for at finde svaret, så er i søde<3

1Likes
0Kommentarer
348Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Det var stadig mørkt. Mandag morgen og jeg vil ikke ud af sengen! Hader morgner! Jeg er så meget et B-menneske. Men som altid er der jo min far, der råber til mig fra køkkenet.

"Kom ned skat, klokken er mange og du kommer for sent!"

Skole.. Indnu en af de ting jeg godt kunne undvære! Jeg står op tag tager det tøj på jeg lagde frem igår og tager min bærbar ned i min gamle Fjallrev taske. Jeg går ud på badeværelset og får et chok da jeg ser mig selv i speglet! Wow, jeg har morgenhår. Tager min børste og børster det. Børster også tænder og ligger en lille smugle makeup. Nu er jeg da pænere, selvom jeg stadig ikke er tilfreds, med mit lange og bølgede lysebrune hår. Jeg løber ned af trappen og ud til far i køkkenet. Han kigger surt på mig.

"Du kommer for sent" sagde han med en irriteret og sur stemme.

Meen, han havde faktisk ret. Jeg skulle møde om 10 min, men jeg tror godt at jeg kan nå det hvis jeg løber.

 

----

 

Jeg  er på skolen nu. Det var hårdt men jeg klarede det på.. lad mig se..*kigger på sin telefon* 8 min. Det var altså også hårdt at løbe den lange tur. Elles er det bare mig der er i dårlig form. Det er det nok, selvom mine veninder siger, at de er bekymrede for, om jeg overhovet spiser noget. De er fantastiske veninder og jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dem!

Mens jeg har gået og tænkt har mine ben ført mig til min klasse, så da jeg kommer ud af mine tanker står jeg foran klassen, og alle står og kigger på mig.. Eller det skulle lige siges at klassene lå meget tæt på hinanden. Ups, jeg var gået ind af den forkerte dør! Ej hvor pignligt!

"Undskyld, forkert dør" Sagde jeg og smilte usikkert. Da jeg havde lukket døren gik jeg ind til MIN klasse.

 

----

 

Vi havde matematik med Fru Lauritsen. Den sure gås! Hun flippede altid ud hvis man bare kom en smugle for sent, og pga. mit uheld med den forkerte klasse, var jeg kommet 5 min for sent. Nogle gange havde hun låst døren som en lærestreg, men de fleste satte sig bare og spillede ude foran døren. Den var ikke låst så jeg listede mig stille ind. Døren var bagerst i lokalet, så hvis man gik stille ind ligesom mig, var det kun dem der sad ved døren der hørte mig.

Meen, Fru Lauritsen skriver sig altid bag øret, hvem der ikke er der,lige når timen starter, så jeg skulle nok få besked!

Jeg sidder ved siden af Sascha, min bedste veninde. Hun var den eneste der var der for mig, og forstod hvordan jeg følte da mine forældre skulle skilles.

"Psttt... Har du husket at lave dine lektier i historie?" hviskede hun til mig. Ups.. Det havde jeg vist glemt.. Hver gang jeg ikke har lavet mine lektier tager hun skylden for det, fordi hun ved at jeg ikke er kommet mig over skilsmissen.

JEg sender hende et tænkeansigt, og derefter et smil. Denne gang var det ikke hende der skulle tage skylden for at jeg var dum.

"Øhh.. Ja det har jeg, jeg kunne bare ikke finde mit hæfte, så jeg skrev det på min bærbar" Sagde jeg og sendte hende et smil.

 

"Hvornår er du kommet? Syntes du ikke at du er dum nok i forvejen, til at miste flere minutter af timerne?!" Sagde hun hårdt og surt. SLAM! Der kom den! Jeg vendte mit blik fra Sascha til Fru Lauritsen. Jeg er snart træt af den kvinde! Du har ingen ide om, hvor meget jeg hader hende, og det er altid mig hun udstiller foran hele klassen, når det er noget jeg ikke kan. Jeg har sådan lyst til at være flabet.. Men så giver hun mig bare eftersidning, og skriver hjem til min far. Ikke fordi det gjorde noget, hvis hun skrev hjem til min far, fordi han giver bare et lille foredrag, og så går jeg, men jeg gider bare ikke at sidde på skolen 2 timer efter vi har fri.

"Jeg kom lige før, og undskyld jeg kommer for sent" siger jeg med en uskyldig stemme, for at hun ikke skal slå ned på mig igen. Meen, det virker tilsyneladende ikke..

"Nå, men når nu du har siddet og hørt efter hvad jeg har sagt, lige fra da du kom, kan du godt komme herop til tavlen, og fortælle hvordan man laver en andengradsligning!" Sagde hun tilbage med et utilfredst og surt blik i øjnene. Der ramte hun plet. Jeg vidte ikke en skid om andengradsligninger, og det var det værste jeg vidste.

"Undskyld frue, men jeg hørte ikke hvad du forklarede" siger jeg med en mere uskyldig stemme.  Denne gang gad hun ikke mere. Ha, got ya!

"Okay men så hør her!" sagde hun med en sur og irriteret stemme.

 

----

 

Jeg vågnede ved at Sascha puffede til mig.. Hvad? Hun havde da ikke sovet hos mig, elle..... Wow, jeg var faldet i søvn! Hvornår? Tænke, tænke! Det må have været lige da Fru Lauritsen skulle til at fortælle det hele igen.. Nu havde vi frikvarter, men jeg ville bare sove vidre.

"Du faldt bare i søvn! Får du ikke nok søvn derhjemme eller hvad sker der?" Sagde hun med en bekymret stemme. Tjo, hvis man talte det fra, at hun først kom i seng klokken ca. 1 om natten, fordi en stedsøskende skulle have hjælp med en af opgaverne i deres afleveringer. Jeg hader de to små mider!(Den ene er bare ældre end mig, men det siger vi ikke til nogen).

"Ja, jeg sover 8 timer hver nat, men jeg er altid træt!" sagde jeg, med en overbevisende stemme. Vi var nået til kantinen, hvor vi skulle op og købe mad.

Pludselig blev jeg nervøs, og gik baglæns mens jeg snakkede med Sascha. Av hvad var det?!

"Hov, er du okay?" Lød der en stemme bag mig. Det var ham! Min drømmefyr! <3

__________________________________________________________________

Hej kære læsere.

Jeg vil bare lige sige, at dette er min første movella, og jeg er meget nervøs, for hvordan i vil tage imod den. Jeg vil også gerne undskylde for, hvis der er kommafejl eller stavefejl. Da det kun er mig der skriver på den, kan der nu godt gå lidt tid før det næste kapitel kommer, da jeg har en masse lektier for, men jeg skal gøre mit bedste, og love at det kommer ud så hurligt som muligt :)

Kærlig Hilsen fra Helena

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...