Play It Crazy, Do it Crazy

”Jeg troede du blev tabt som lille?” Jeg rystede hovedet. ”HVAD?! Har du løjet for mig?” Jeg nikkede.
”Men hvorfor?!”
”Min mor siger at hvis man nogensinde møder en kendt skal man spille dum så man kan se hvordan personen er inden i og ikke kun uden på, for hvis man spiller lidt dum så vil personen opføre sig som han eller hun virkelig er” Harry kiggede forvirret på mig.
”Det er sku da et latterligt råd!” Sagde han død alvorligt.
”Det var også noget hun sagde mens hun var lidt fuld”
En lille Oneshot om hvordan Harry møde enmeget anderledes chick og ender med at skulle på date med hende...
NOTE: Jeg skrev det her for flere år siden og fandt den lige og synes det ville være sjovt at ligge den ud og se hvad folk ville synes om sådn noget her... XD

3Likes
4Kommentarer
301Visninger
AA

3. Børnenederdelen.

Hvad skulle jeg tage på? En kjole? Jeans? Nøgen? Der var så mange muligheder. Måske ikke nøgen alligevel. Jeg havde hørt at Harry elsket at være nøgen. Han ville være nøgen hele tiden hvis han kunne, så hvis jeg nu var nøgen måtte det vel give point hos Harry. Ja, det eller jeg ville blive overfaldet og voldtaget.

Men hvad nu hvis Harry slet ikke kunne lide piger i kjole? Eller i Jeans? Hvad hvis han fortrak nederdel, for jeg har ingen nederdele. Jeg rejste mig fra gulvet og løb ind til min søster.

”Banke, banke på” sagde jeg og bankede så på hendes åbne dør.

Hun svarede ikke, men jeg vidste hun havde hørt mig. ”Du skal sige ’Hvem der?’”

”Hvem der?” sagde hun udtryksløst.

Jeg gik ind og satte mig på hendes seng ved siden af hende. ”Hvad laver du?” hun vidste mig forsiden på det magasin hun læste. ”Vi unge? Det er du da alt for ung til, du burde læse Olivia eller sådan noget”

”Jeg gider ikke købe Olivia blade, det er for børn”

”Du kan låne mine” forslog jeg. Tess lavede et halt kvalt grin.

”Desuden af det til unge og jeg er ung” sagde hun. ”Nej, du er et barn” ”Siger du! Du læser Olivia”

Der var en lang pause hvor vi var helt stille. Skulle jeg forsvare Olivia?

”Hvad vil du Cher?” spurgte Tess så. ”Kan jeg låne en af dine nederdele?” Tess rettede for første gang blikket mod mig siden jeg kom ind.

”Vil du låne en af mine nederdele?” jeg nikkede. ”Ja det vil jeg eftersom jeg spørg”

”Nej” svarede hun.

”Nej?”

”Ja”

”Ja?”

”Nej!” 

”Men jeg skal virkelig bruge en nederdel” plagede jeg. ”Du udvider den bare med din fede røv Cher, og du kan heller ikke være i dem”

Jeg rejste mig fra sengen og gik hen til hendes klædeskab. Jeg tog en nederdel fra hendes skab og knappede så min bukser op.

Tess stormede hen til mig og greb fat i min hånd. ”HVAD laver du?!” halv råbte hun. ”Jeg vise dig at jeg godt kan være i den” ”Du skal ikke skifte foran mig!” ”Hvorfor ikke? Vi badede sammen da vi var små” ”Nej, du hoppede ned til mig badekarret mens mor vaskede mig fordi du ville prøve at prutte under vand”

Jeg kiggede på hende med tænksomme øjne. ”Virkelig? Huh, jeg troede vi badede sammen” ”Jamen de gjorde vi ikke, og giv mig så min nederdel!”

Tess rev fat i nederdelen og trak den til sig, men jeg gav ikke slip.

”Tess jeg har brug for den mere end dig” ”Tror du virkelig Harry Styles vil kendes ved en som går i hendes 11 årige lillesøsters nederdel?”

”Jamen det behøver han jo ikke vide”

”Jeg tro han finder ud af da når han der sommerfuglene på den og mærket ’H&M Kids’”

Jeg kiggede ned på nederdelen i min hånd og fandt mærket. ”Det betyder da ikke noget” sagde jeg som det eneste jeg kunne finde på.

”Cher du river min nederdel midt over”

”Jamen så lad mig låne den!”

”Aldrig!”

Jeg gav slip på nederdelen og lagde mig til at hylde på gulvet. Tess kiggede på mig med mild væmmelse.

”Cher?” jeg lavede et høj hyld. ”Vil du ikke godt stoppe med at tude, hvis mor høre dig tror hun bare vi se Bambi igen”

Det var en god film, Bambi. Flot lavet det måtte jeg sige. Jeg ville aldrig indrømme det, men Tess græd. Store våde tåre og en helt rød tud.

”Hvis jeg får en autograf til dig, vil du så låne mig den?” Tess smed nederdelen i hoved på mig med det samme. ”Spilder du på den er du død Cher” jeg nikkede med et stort smil. ”Du irritere mig lige nu” sagde hun og gik ud af sit værelse. Eller hun nåede ikke helt ud før hun vendte om igen. ”Hvad laver jeg? det her er mit værelse, ud!” sagde Tess og pegede på døren. Jeg rejste mig og gik hent il døren hvor Tess utålmodigt stod og ventede på jeg gik ud så hun kunne smække døren efter mig.

”Jeg vil bare siget tak fordi-” jeg afsluttede ikke for Tess smækkede søren lige i hoved på mig. Bogstavlig talt.

”Det er fint du er irriteret på mig, men bland min næse udenom det her”

Der kom intet svar. Jeg sparkede en gang til døren i protest men lige så snart jeg hørte Tess råbe mit navn vendte jeg rundt og spænede ind på mit værelse med nederdelen knuget ind til mig. Jeg håber det var det hele værd.

 

 

Harry havde ringet til mig 10 minutter efter han skulle have været her, og sagt han ikke kunne finde stedet. Han havde det der kendis diva gen, man møde op for sent ellers er man ikke noget specielt.

Jeg går ud på vejen og guider dig, havde jeg sagt, og var nu på vej ud til vejen.

Det var mørkt, meget mørkt faktisk, jeg kunne godt forstå at Harry ikke kunne finde stedet. I det fjerne kunne jeg skimte en bil komme kørende. Jeg stillede mig på midten af vejen og viftede vildt med armene og benene, altså så godt jeg kunne med min lillesøsters meget stramme sommerfugle nederdel. Da billen kom tættere på begyndte den at dytte helt vildt.

Jeg fjerne mig med et surt ansigt og vendte på at Harry skulle komme hen til mig. Bilen stoppede lige foran mig, men det var ikke Harry der sad bag rettet. Manden der kørte rullede vinduet ned og råbte til mig.

”Hvad sker der for dig tøs?! Er du fuldstændig sindssyg” Jeg gik helt hen til ham og stak mit store hoved ind af den lille sprække som der var mellem vinduet og toppen af bilen.

”Du er ikke Harry” sagde jeg.

Manden kiggede på sin kone ved siden af som sendte mig et blidt smil.

”Venter du på nogen, søde?” spurgte hun venligt, men sådan tog jeg det ikke. ”Næ” sagde jeg uhøfligt. Hun skulle ikke blande sig i hvad jeg fortog mig.

”Du skal ikke på date?” jeg sendte hende et gemenskuende blik. ”Hvorfor tror du det?” ”Du er bare meget fint klædt” ”Jamen jeg er altid fint klædt” kvinden der nok synes at denne her samtale var blevet meget akavet sendte mig nogle falske smil.

Der var stille i lang tid.

”Vil du ikke godt tage dit hoved ud af min bil så jeg kan køre videre? Jeg gider ikke blive anholdt fordi jeg køre rundt med en pige som hænger ud af mit vindue”

”Jamen det beklager jeg meget” jeg skulle til at tage mit hovedet ud af vinduet, men opdagede at jeg sad fast.

”Jeg sidder fast” manden og konen i bilen kiggede opgivende på hinanden. ”Jeg ruller vinduet lidt ned” sagde manden og trykkede så på en knap, men intet skete.

”Hvad sker der?” spurgte konen. ”Den sidder fast” ”Jamen vi har ikke tid til det her” sagde konen sur og irriteret. ”Og det tror du jeg har?” spurgte jeg og prøvede at hive mit hoved ud.

Pludselig rullede vinduet ned og mit hoved kom løs. Jeg stak igen hoved lidt ind i bilen og gav dem et smil. ”Jeg er meget ked af alt det her der var ikke min mening at sidde fast i jeres vindue men-” ”Ja det er fint, smut så vi har lidt travlt” sagde konen.

”Så, så, jeg går nu, ingen grund til at blive gnaven moster” sagde jeg og trak hoved ud igen. Så kørte bilen.

”Det var interessant” sagde en stemme bag mig. Jeg vendte rundt og så Harry stå og kigge på mig med et smil og hans hænder i hans bukselommer. Shit. ”Hvor længe har du stået der?” ”Bare fra da dit hoved sad fast” grinte han.

”Det er ikke noget man grine af når folks hoveder sidder fast i tilfældige menneskers bilvindue” sagde jeg tørt. ”Du må da indrømme det er lidt sjovt?” sagde Harry og vidste en cm mellem hans tommel- og pegefinger. ”Bare lidt?” ”Jeg synes overhoved ikke det var morsomt” sagde jeg død alvorligt.

”Okay…” Harry kiggede sig akavet omkring.

”Skal vi smutte?” vi gik hen mod Harrys bil, og jeg kæmpede for at gå normalt med den stramme nederdel på. Harry sendte mig et fjollet grin da han kiggede ned af mig og så hvad jeg havde på.

”Er der en særlig grund til du har en børnenederdel på?” jeg stivnede. ”Kan du godt se det er en børnenederdel?” ”Altså min søster har sådan en” det beroligede mig lidt at høre det. ”Altså da hun var 10” sluttede han med et grin.

”Jeg har også lånt den af min lillesøster” ”Hvorfor har du det? Du kan jo knap nok gå i den” ”Jeg troede bare at du godt kunne lide piger i nederdele” ”Hvorfor i alverden skulle jeg kunne lide det?” jeg trak på skuldrende, han havde en pointe.

”Jamen det ved jeg faktisk ikke” han udstødte nogle grin.

Harry åbnede døren til sin bil så jeg kunne sætte mig ind, og gik så over på den anden siden og satte sig ind.

”Skal du ikke fortælle mig at jeg ser smuk ud?” spurgte jeg lidt ked af at han ikke havde sagt det.

”Men det gør du jo ikke” jeg kiggede på ham med åben mund. ”Jeg er dybt såret over dine orde Harry” ”Vil du gerne have at jeg siger det?” jeg nikkede. ”Et kompliment er da altid rart” ”Jamen så. Du ser meget smuk ud i aften” ”Åh lad være, jeg ligner en fed bagerkone i skinny jeans”

”Hvis du siger det” sagde Harry smørret og satte speederen i bund.

Tak fordi i vil læse, håber ikke i synes historien er blevet for dårlig, for som jeg har sagt så har jeg svært ved at skrive som jeg gjorde da jeg skrev det første kapitel. Men tak fordi i gad læsen den, håber i kan lide den! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...