En balance på tynde snore.

Kesari Vijayarangan flygter fra hovedstaden med sin far og ender i provinsen nær Odense, hvor hun midlertidigt må prøve at stifte nye venskaber og genetablere sit liv. Aldrig havde hun troet, at tingene skulle ændres så drastisk, men som hun møder den rebelske Thea, begynder følelser at blomstre. Blandt andet en kærlighed for Thea, men også en frygt fra hendes far, der aldrig vil kunne acceptere sådan en beslutning. Livet bliver pludselig ikke let for Kesari, som hun prøver at balancere på tråde imellem det ønskede liv, og det, hendes forældre mener, er det rigtige. - Dette er mit bidrag til vold i familien-konkurrencen

14Likes
33Kommentarer
971Visninger
AA

4. III

”Okay, så hvordan sidder det her?” spurgte Thea og gjorde en piruet ovre ved spejlet. Hun var iført en rød, løs, gennemsigtig top, der viste hendes sorte blonde-BH under, men det virkede til, at Thea var videre ligeglad med at vise hud. Hun havde stukket kanterne af toppen ned i en sort nederdel, det kun lige nåede ned under røven. Da jeg ikke svarede, drejede hun og med en latter og rystede på hovedet:

”Har du tænkt dig at prøve kjolen der, eller skal jeg finde noget andet?”

Hun hentydede til den kjole, jeg havde holdt op foran mig i minutter, imens jeg havde overvejet, om jeg i det mindste skulle prøve den. For Thea var det bare en kjole, men for mig var det et dilemma: skulle jeg blive i trygheden og overholde min religions regler, eller skulle jeg trodse dem for en gangs skyld og derved glæde mig selv?

Jeg lagde kjolen på Theas enorme seng og rystede på hovedet. Det havde vist sig, at Thea tilhørte en helt anden priskategori, end jeg troede. Hun havde fortalt på vej ind i hendes hus, at hendes mor var stor fan af diverse trosretninger. Især var hun gået helt amok med boligindretningen og var gået inden for feng shui. Selve Theas værelse lignede dog ikke resten af det ambitiøse og store rækkehus. Væggene var dækket af fotografier og malerier, som hun selv havde lavet, hvilket var mere end imponerende.

”Måske skulle jeg bare tage hjem. Det her er en dårlig idé,” mumlede jeg og satte mig tøvende på sengen. Jeg betragtede Thea, som hun trak sin tanktop af og knyttede den ind til brystet med et trist ansigt. Om det var fordi hun alligevel ikke brød sig om sættet eller om tanken om, at jeg ikke ville med til festen i aften, blev hun trist til mode.

”Men vi aftalte jo, at det kunne lade sig gøre, hvis alkohol ikke blev indblandet!” Thea smed T-shirten oven på den sorte kjole med en dyb udskæring bagpå. Så trak hun nederdelen af og stod blot i undertøj, hvilket fik mine kinder til at få en let rosa farve, da jeg ikke var van til at være iblandt andre piger i undertøj. I folkeskolen havde vi altid lavet en speciel aftale med skolen om, at jeg klædte om for sig, da min far ikke syntes om andet. Det havde intet med religionen at gøre – det passede ham bare ikke.

”Hvad nu hvis jeg finder en mere passende kjole? Jeg tror, at min søster har en aflagt maxikjole, som hun aldrig bruger længere. I øvrigt har hun heller ikke så brede hofter som Thea her, så de passer nok også dig bedre,” smilede hun og inden at jeg kunne protestere, havde hun forladt værelset – stadig iført undertøj.

Nervøs sad jeg og knækkede mine fingre. Burde jeg i det mindste fortælle min far, hvor jeg var henne? Han havde nok ikke regnet med, at jeg ville begynde at male byen rød, som jeg netop kom til Odense. I øvrigt havde jeg aldrig rigtig været i byen. Jeg havde deltaget i enkelte gymnasiefester, men det var dem, hvor det var uden alkohol indblandet, hvilket var til stor skuffelse for resten af eleverne. Da jeg ikke anede, hvad jeg skulle gøre, fandt jeg fumlende min mobil frem og sendte Raj en besked, hvori der stod:

”Tilbringer dagen hos en gammel skoleveninde. Bliver der til i morgen hvis far spørger, så sig, at jeg er okay.”

”Åh, jeg var bange for, at du var væk, som jeg kom tilbage,” nynnede Thea og smed en nuanceret, mosgrøn kjole i favnen på mig, der var så lang, at jeg måtte træde kanterne i stykker, hvis jeg ikke kom op i nogle stiletter, som min far virkelig var imod, fordi man udstillede sine ben som trofæer.

”Prøv den nu,” forsikrede Thea og stod egentlig bare der i undertøjet med et flabet smil på læben, og netop i det sekund, tabte jeg mine hæmninger, og velkendt følelse fandt igennem min krop. Jeg genkendte det fra de første måneder med Tais. Jeg mærke en varme stige i mit ansigt, og som jeg bemærkede det, begyndte jeg falskt at hoste og genfinde mig selv. Så begyndte jeg langsomt at trække mit eget tøj af, så jeg kunne komme ned i kjolen. Jeg vendte ryggen til, så jeg ikke kunne se hendes ansigt. Omvendt ville hun heller ikke kunne se mit.

Da jeg var i kjolen, vendte jeg mig om med en grimasse, der blev mødt af en tommel op fra Thea.

”Det ser godt ud,” sagde hun enkelt. Men hvad var det, der så godt ud. Var det kjolen, eller var det mig generelt – og hvad var hendes definition af godt?

***

Jeg snoede mig igennem et par, der ellers var ved at kvæle tungen ned i halsen på hinanden. Jeg mumlede undskyldende og skubbede mig forbi. Jeg hadede at være mange mennesker på en lille plads, og dansegulvet på denne downtown-club var ingen undtagelse. Jeg smilede og lettet, da jeg fandt Thea i fuld gang med at danse med to drenge.

Der var ikke meget væske tilbage i hendes glas, men det skyldtes vidst mest, at det hele tiden skvulpede over. Da hun så mig, forlod hun straks de to drenge og strakte armene ud til siderne for akavet at omfavne mig.

”Kesari!” Da vi stod med armene om hinanden, kunne jeg rigtig dufte alkohollen i hende – og sikkert også ud over hende. Hun slap mig igen og fandt ellers min hånd. Jeg havde ikke selv drukket, men stemningen omkring mig gjorde alligevel, at jeg fandt det mere eller mindre naturligt at gå hånd i hånd med Thea ud på badeværelset.

Der lå allerede opkast i vasken, trods det endnu ikke var blevet ret sent på aftenen. Det stank forfærdeligt, og jeg kunne ikke gøre andet end at holde mig for mund og næse. Thea virkede dog ikke til at bemærke det, som hun sprang over til toilettet og satte sig ned, som det var det mest naturlige at tisse foran andre. Det var det nok også. Men for mig var det nyt – og ærlig talt ret underligt.

Thea blev dog ret hurtigt færdig og kom hurtig hen til vasken, hvor hun begyndte at jamre over opkasten i vasken. Der var ikke andre, så hun spyttede på hænderne og tørrede dem derefter af i håndklædet – ja, Thea havde drukket pænt meget. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre af mig selv, så jeg stod blot og betragtede mig selv i spejlbilledet. Thea virkede til at bemærke det, for vores blikke mødtes igennem spejlet.

”Du er så smuk i aften, Kesari,” nynnede hun og lagde hovedet på min skulder, da Thea heller ikke var ret høj. Jeg måtte indrømme, at det var rart blot at stå sådan. Når Thea også kom med sådan en bemærkning, blev jeg lettere rosa i mine kinder. Hun gjorde noget, jeg ikke havde forudset: hun kyssede mig på kinden. Bare ganske blidt, så hendes kirsebærrøde læber efterlod et mærke på min kind.

”Nu kan alle se, at du er min,” smilede Thea og trak sig smilende fra mig for at komme ud fra toilettet. Jeg var så tavs, at jeg kunne høre mit hjerte, der bankede derud af. Aldrig havde nogen sagt den slags til mig. Selv Tais havde været så påpasselig. Jeg blev stående på badeværelset i lidt tid og betragtede mærket, der stadig stod klart på min kind. Ville folk se det som, at jeg var lesbisk? Jeg ville vaske det af, men brækket forhindrede mig i det og I øvrigt ville det sikkert såre Thea, så jeg forlod badeværelset med det på.

Da jeg kom ud, var Thea væk igen. Jeg fandt hen til en hullet sofa, hvor to lyshårede piger lavmeldt sad og snakkede sammen, uden jeg kunne høre, hvad de sagde, som musikken forhindrede andre lyde i at passere. Der sad jeg så i lang tid inden, at en mørkhåret dreng med grove skægstubbe kom over til mig, som han balancerede med en flaske og tre fyldte ølglas. Han satte tingene på glasbordet foran mig og slog sig ned ved siden af mig. Pigerne stoppede med at snakke og tog imod krussene.

”Hvorfor sidder du her?” spurgte fyren med en ru stemme helt tæt på mit øre.

”Åh, jeg skal nok flytte mig, hvis det er,” mumlede jeg usikkert og trykkede min lædertaste imod min mave, idet jeg skulle rejse mig op. Han lagde dog en hånd på mit knæ, der heldigvis var dækket af den lange kjole.

”Nej, jeg mente, hvorfor sidder du her alene?” Jeg kiggede spørgende på ham og prøvede at trække op i den ene mundvige, men jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle svare. Hvorfor sad jeg egentlig her? Jeg endte med at trække på skulderen.

”Jeg hedder Anders, for resten. Det her er min søster Andrea og hendes kæreste Jane,” sagde han og gjorde et kast imod de to piger, der nu tavst sad og drak øl. Der var lesbiske herinde? Det virkede så naturligt.

”Nå, vil du tage en shot med os? Jeg giver,” smilede Anders og viftede med den blå flaske og nogle shotglas. Jeg rystede svagt på hovedet, men det virkede han ikke til at bemærke, for han hældte dernæst en sort væske op i to af glassene og rakte mig det ene. Jeg tog imod det for at betragte den sorte væske nærmere. Det duftede lækkert af salmiak. Det kunne vel ikke skade bare at drikke en enkelt? Glasset var jo også virkelig lille. Så jeg endte med at tage shottet med ham, og jeg måtte indrømme, at den stærke smag lå godt på tungen og varmede ned igennem halsen.

”Sådan!” lo Anders og skænkede endnu et glas op. Jeg rystede på hovedet og nægtede at tage imod det, så han lod det stå og sagde, at jeg bare kunne tage det senere, hvis det var. Så faldt vi i snak, og det viste sig, at Anders og hans søster også kom fra København. Det var behageligt at snakke med nogen, der ikke havde den samme tykke accent som Thea, som jeg for resten stadig ikke havde set.

Som tiden gik, bød Anders mig ud at danse, og jeg havde ingen undskyldning for i stedet at sidde i sofaen, så jeg gik med. Anders havde drukket en del, men han var stadig langt fra fuld. Han endte med at lære mig en masse dansetrin, der åbenbart var populære på dansegulvet i København og det var bare rart at le for en gangs skyld. Jeg glemte næsten alt om Thea, inden hun kom bragende ind og hang op af mig.

”Er du ude at score, Kesari?” Hendes nynnende tone var ingen undtagelse, som hun hilste på Anders, der stod med et stort smil på læben. Jeg nev hende i siden, og hun lo.

”Gud, du lugter af alkohol, Kes,” fnøs Thea og stak ansigtet helt op i mit for at lugte nærmere, hvilket fik mig til at fnise, og så stod vi begge og lignede to 10-årige til en Justin Bieber koncert.

”Hey, hvor har du fået alkohol fra?” Hun trak sig fra mig, som det blev til virkelighed igen. Hun hævede et øjenbryn og stod med hænderne i siderne.

”Anders der gav,” nynnede jeg og gjorde et kast med hovedet over mod ham.

”Kesari! Du må aldrig tage imod alkohol fra fremmede!” Udbrød hun og rystede skuffet på hovedet.

”Men flasken var helt ny, og jeg tog kun én!” Jeg illustrerede mit antal genstande med en finger, imens jeg skubbede underlæben ud, da jeg ikke brød mig om, at Thea var den ansvarlige.

”Ih altså, Kesari. Du er så nuttet, fordi du er så uviden,” endte Thea med at sige og kysse mig på kinden igen, så jeg sikkert havde et mærke på hver kind nu. Eller to på den ene – for jeg kunne ærlig talt ikke huske, hvilken kind hun havde kysset mig på.

”Woa, er I kærester?” afbrød Anders.

Thea og jeg brød dog ud i latter, da det var det sidste, vi var. Vi havde også kun lige mødt hinanden. Jeg rystede kraftigt på hovedet, imens jeg mærkede en varme stige op i hovedet. Anders smilede stort ved min reaktion og spurgte, om vi begge ville med hen til sofaerne igen. Vi nikkede begge, og så skete det, at vi sad ved de to andre piger igen, som Thea hurtig faldt i snak med.

”Er du sikker på, at du ikke skal have mere?” spurgte Anders med flasken støttet imod hagen. Jeg åbnede munden for at sige nej, men egentlig ønskede min krop noget andet. Jeg var jo ikke blevet påvirket på den første. Jeg var stadig Kesari med et stort K. Så jeg endte med at trække på skulderen og tage imod endnu et glas, som jeg drak med ham.

”For fanden,” hørte jeg Thea stønne i baggrunden.

Jeg lo dog bare og satte glasset på bordet. Jeg troede, at det ville stå der længe, men så var glasset fyldt i min hånd igen og inden jeg nåede at reagere, anede jeg ikke, hvor meget jeg havde drukket. Det begyndte blot at sejle i mit hoved, og jeg vidste, at jeg skulle være stoppet ved den første – hvis ikke inden da. Men jeg fortrød det underligt nok ikke. Det var rart. Jeg glemte alt om de tideligere dage og nød blot, at jeg sad her i sofaen. Jeg lyttede ikke længere til, hvad Anders havde at sige – sandheden var, at han bare var en dreng blandt 100 andre inde på klubben. I stedet endte jeg med at sige:

”Thea, jeg vil gerne hjem.”

Og så skete det, at vi var ude i Odenses gader lidt over 2. Jeg nynnede nogle indiske folkesange, hvor jeg konstant fumlede i ordene og prøvede at synge dem igen. Thea lo, imens hun holdt en arm omkring mig for, at jeg ikke ville falde. Det var rart. I det samme vrikkede jeg om på foden, og så kunne Thea ikke holde mig oppe længere, og pludselig lå jeg på jorden. Jeg lo.

”Årh, Kesari. Vi skal ind i varmen,” sukkede Thea og prøvede at trække mig op, men jeg rystede på hovedet og trak hende med ned i stedet.

”Du ved, hvor meget du vil fortryde det her i morgen. Jo mere du strider imod dig selv – jo værre bliver det for dig i morgen,” prøvede Thea, men jeg ville ikke høre. Meningen med dette var at bevise, at jeg ikke behøvede at lytte til mig selv.

”Kan vi ikke bare sidde her?” Jeg lagde hovedet på hendes skulder og betragtede bilerne, der kørte, som de havde en retning. Lige nu og her var det for en gangs skyld rart, at jeg ikke havde en. Jeg kunne bare sidde her, og jeg ville nyde ethvert sekund, jeg kunne have.

”Fortæl mig noget,” hviskede jeg.

”Hvad vil du vide?” mumlede Thea tilbage og jeg mærkede hendes fingre, der flettede sig ind imellem mine.

”Mente du det med mærket. At jeg ville være din?” Da ordene forlod min mund, ønskede jeg, at de ville være forblevet på min tunge, men sagt var de. Jeg bed mig i læben og ventede på hendes svar, som hun tøvede og tydeligvis ledte efter de rette ord.

”Hør, Kesari. Jeg forstår din holdning. Bare fordi jeg er lesbisk, betyder ikke, at jeg kaster mig over den første pige, jeg ser. Jeg har også veninder, forstår du,” sukkede Thea, men hun fjernede ikke hånden fra min.

”Men hvad hvis jeg ikke ønsker at være din veninde,” hviskede jeg, og hun lo.

”Åh, kære. Du har tydeligvis drukket for meget.”

”Og hvad så? Folk plejer at sige, at man er 110 procent sig selv, når man er fuld. Ingen hæmninger,” mumlede jeg og løftede mit hoved fra hendes skulder, så jeg kunne se på hende. Hun var så køn, når hun lo med munden åben, så man kunne se det perfekte, hvide smil. Hun bed sig i læben.

”Eller forvirret. Alkoholen kan trække dig i to retninger,” prøvede Thea, men jeg ville ikke lytte. Jeg ville overbevise hende om, at jeg var mig selv. 110 %. Så jeg gjorde noget andet. Noget jeg aldrig i livet havde gjort – ikke engang med Tais. Ikke engang med nogen anden dreng. Jeg lænede mig ind til hende og pressede mine læber imod hendes. Det var så dumt, men det føltes så rigtigt. I et øjeblik var jeg overbevist om, at det vár rigtigt.

Jeg skulle have aldrig have taget imod den første shot.  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...