Fame Or Football

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 okt. 2013
  • Opdateret: 8 apr. 2014
  • Status: Igang
Den 17 årige Melissa Mølgaard brænder for fodbold. Samtidig elsker hun virkelig One Direction, men hun tør ikke sige det til nogen fra hendes fodboldhold. Kun hendes tætteste venner ved det. Og det er drengevenner. Men hvad skal hun vælge når hun tilfældigt møder 'drengene' i en park midt ude på herrens mark? Vil hun vælge drengene, fodbolden eller kan hun vælge begge dele? Find ud af det! God læselyst :)

6Likes
3Kommentarer
328Visninger

2. Why?

Melissa's synsvinkel

Jeg skyndte mig og løbe væk fra drengene. Hvorfor fanden skulle han også lige sige det!! Argh... Efter lidt tid satte jeg mig på en bænk i den anden ende af parken. Jeg kunne høre en komme nærmere og jeg kiggede op. "Må jeg sætte mig?" Spurgte han. (Altså Niall hvis i skulle være i tvivl) "jaah.. Det må du vel godt" sagde jeg. "Hvorfor løb du bare?" Spurgte han. Jeg svarede ikke men tog bare mine fødder op på bænken og tog mine arme rundt om benene, og så mit hoved ned på mine knæ.

Han rykkede sig lidt tættere på mig og sagde så "er du fan eller?" Jeg nikkede bare. Hvorfor skal det også være så pinligt at møde sit idol?! "Det var ikke for at skræmme dig" mumlede jeg, mens jeg forsigtigt kiggede op, og nogle isblå øjne mødte mine. "Det okay" svarede han og smilte let til mig.

Jeg rejste mig og Niall gjorde det samme. Jeg ville gerne hjem, og så ville jeg egentlig bare slappe af resten af dagen. "Hvad skal du?" Spurgte Niall nysgerrigt. "Hjem" svarede bare, så ligeglad som muligt. Jeg begyndte at gå, men en hånd tog fat om mit håndled. Niall vendte mig rundt så vi stod lidt fra hinanden.

"Såeh.. ses vi igen?" Spurgte han. "Joeh. Måske" svarede jeg og begyndte at gå videre.

Niall kom op på siden af mig, og gav mig sin telefon. "Her skriv dit nummer" sagde han. Jeg gjorde som han sagde, og gav ham hans telefon igen.

•••••••••••••••••••••••

Lige nu sidder jeg jeg egentlig bare hjemme i min sofa med et tæppe over mig, og stener TV. Mine øjne lukker stille og roligt i, men jeg bliver dog vækket brat op, da en brummen fra bordet lyder. En ny SMS. Og hvis jeg gætter rigtig er det fra Niall.

-Fra Niall

Hey, jeg tænkte at vi kunne hænge ud sammen i morgen:) -Niall

-Til Niall

Det vil jeg gerne, men skal vi så ikke mødes på Starbucks? Har den sygeste trang til noget derfra:D-Mel

Jeg lagde telefonen ned på min mave, og zappede videre. Kedeligt, kedeligt, kedeli.. Fodbold? Var det lige fodbold. Hell yeah. "Oh chok!" Råbte jeg, da min mobil brummede på min mave.

-Fra Niall

Jo det kan vi godt:) glæder mig til at se dig- Niall

Jeg besluttede mig for ikke og svare på den, og så bare se fodbold resten af aftenen.

••••••••••••••••••••••

Niall og jeg havde aftalt at mødes på starbucks klokken 14. Problemet var bare at klokken nu var 14:30. Bare han ikke havde brændt mig af. Jeg begyndte at gå hjemad, da jeg hørte en råbe mit navn. Jeg vendte mig om, og så Niall komme løbene imod mig. "Undskyld jeg kommer for sent Melissa, men der var virkelig mange fans ude foran mit hus" plaprede han løs. "Det er okay Niall, det kan ske for alle" sagde jeg. Men det passede jo faktisk ikke helt, for der står ikke hundredevis af skrigende piger ude foran mit hus. Og det er jeg faktisk glad nok for.

______________________________________

Undskyld, undskyld, undskyld dejlige læsere for at der er gået så lang tid. Mental lussing til mig fordi der er gået så lang tid inden det her kapitel. Jeg har bare ikke rigtig følt for at skrive så meget, og motivationen har ikke været her. Nu er det jo snart påske, og så håber jeg på at få skrevet en hel del. <3

Astrid! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...