Fame Or Football

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 okt. 2013
  • Opdateret: 8 apr. 2014
  • Status: Igang
Den 17 årige Melissa Mølgaard brænder for fodbold. Samtidig elsker hun virkelig One Direction, men hun tør ikke sige det til nogen fra hendes fodboldhold. Kun hendes tætteste venner ved det. Og det er drengevenner. Men hvad skal hun vælge når hun tilfældigt møder 'drengene' i en park midt ude på herrens mark? Vil hun vælge drengene, fodbolden eller kan hun vælge begge dele? Find ud af det! God læselyst :)

6Likes
3Kommentarer
351Visninger

1. Hey Mel!

 

Klokken er lidt i ni om morgenen og jeg er på vej op. Jeg finder noget rent undertøj i skuffen og nogle fodboldshorts og en Real Madrid fodboldtrøje. Ja, jeg er RM fan, har du et problem? Nej, det tænkte jeg nok. Idag skal bare være ren afslapning. Jeg skynder mig ind på badeværelset og tænder for bruseren. "Hvorfor fuck skal det altid være så koldt?" bander jeg. Det er første mandag i sommerferien. Juhuuuu, ferie, ferie, ferie slap nu af du har fri og syng en glad melodi. Bare lige et fact: i skal ikk høre mig synge, det lyder forfærdeligt. Efter et par minutter træder jeg forsigtigt ind i baderummet. Hedder det ikke det? Anyway, nej det hedder sgu da brusekabinen. Tænk dig lige lidt om Mel. Jeg træder ind i BRUSEKABINEN og lader det nu varme vand skylle over min ellers kolde krop og fedtede hår, mens jeg synger Best Song Ever! 

 

Jeg går ned ad trappen og ud i køkkenet for at finde noget morgenmad. Jeg er alene hjemme da mine forældre er på arbejde og først kommer sent hjem, og min storebror er flyttet hjemmefra. 

 

Hej skat,

Er hjemme lidt i fem. Der er pandekager i køleskabet, som du kan varme.

Knus mor. 

 

 

Elsker i seriøst ikke også bare når jeres mor gør det? Laver pandekager!

 

Elsker i virkelig ikke også jeres mor når hun laver pandekager til en? Det er virkelig det bedste. Jeg har ikke mindre end lige sat pandekagerne i mikroen, da min mobil ringer. "det er Melissa" siger jeg. "No shit Sherlock" griner Tobias gennem røret. "Haha," grinede jeg ironisk. "Kom til sagen Mr. Tåbe" "Jeg tænkte på om du vil med ud og spille lidt senere" sagde han. "Tja... Jeg havde ellers regnet med afslapning hele dagen, men i kan jo nok ikke undvære mig" grinede jeg. "Måske, måske ikke" sagde Tobias, "men vil du?" "Aftale" sagde jeg. "Jeg kommer klokken et" sagde han inden han lagde på. Forhelved Tobi, man lægger sgupda ikke bare på uden og sige farvel. Jeg fik transporteret pandekagerne over på en tallerken, og stilt dem hen på sofabordet. Jeg gandt marmelade, sukker og Nutella. Det er seriøst det bedste! I Love Nutella! Og til sidst men ikke mindst mælk. Jeg satte dum og dummere på og satte mig godt til rette i sofaen, med et ordentlig læs pandekager. Og nutella! Jeg elsker seriøst der i filmen hvor de kører på scooter og det er så pissekoldt, og så tisser den ene så de sidder fast. Det er så grinern. 

 

♡♡♡

 

Klokken er ti i et, så Tobias er her om ti min. Jeg finder mine fodboldstøvler, og tager en flaske vand med, da det er virkelig varmt udenfor. "Er du klar!" lyder det nede fra døren. "Kæft du gav mig et chok din spasser" råber jeg tilbage. Det sidste jeg hører er nogen der går op ad trappen, men tager ikke notist af det. Jeg er igang med at finde min mobil, da den har en eller anden syg mening om at blive væk 24/7. "Arghhh" råber og skriger jeg. "Hvad var det du kaldte mig Mel? hører jeg en alt for genkendelig stemme sige. "Ikke noget" råber jeg og spjætter med arme og ben, fordi Tobias kilder mig. "Jeg blivver ved indtil du står ved det du sagde" siger han ganske roligt. "Okaay, je..g... kom...mås...ke...til...a...t...kal...de...dig...spas...ser" prøver jeg og få uden gennem min mund. "Det var godt" sagde han igen ganske roligt, og stoppede med at kilde mig. 

 

♡♡♡

 

"158, 159, 160, 161" og så tabte jeg bolden. "Neeej," skreg jeg. "Det var satme 2 fra min rekord. Det er så typisk" blev jeg ved. "Easy tiger" grinte tobias og de andre. Og med de andre mener jeg Tobias venner. Magnus, Niels, Mikkel og Nikolaj. "Hvad med og spille kamp i mellem de træer som vi plejer" sagde Mikkel. "God ide" sagde Nikolaj. "Magnus, Mel, og mig, mod Niels, Mikkel og Nikolaj" sagde Tobias. "Fint" sagde jeg.

 

 "Her Mel" råbte Tobias, og sparkede bolden videre mod mig, så jeg kunne hakke på mål. Og det gjorde jeg. "1-0 til os losers" råbte Magnus og rækte tunge af de andre. 

 

 

Niall's synsvinkel

 

"Losers" hørte jeg lige blive råbt, ovre fra den anden side af parken. Jeg kiggede derover og så nogle spille fodbold. Lige pludselig begyndte mine ben automatisk at gå derhen, uden at jeg ville. Jeg begyndte at kunne se mere og mere af de peroner som løb rundt. Jeg fandt en bænk som jeg kunne sidde på uden af vække opsigt. Jeg studerede menneskerne og deriblandt en pige med langt lyst hår, og evnerne til at spille fodbold. Hun var virkelig god og smuk...!

 

Lige pludselig kom der en skikkelse hen imod mig, og satte sig på den tomme plads ved siden af mig. "Hej, dig har jeg da vidst ikke set her før" sagde hun. Men hvad fanden betød det? Jeg kan jo ligesom ikke dansk. "Ehm... can you please say it again, in english?" prøvede jeg. "Oh,  yearh sure. Sorry" sagde hun. Sikken en smuk stemme. (Det engelske bliver altså oversat til dansk, det var bare lige så i vidste at de altså snakker engelsk til hinanden) "Lige et øjeblik" sagde hun. Åhh nej. Sikkert spørgsmålet: Har jeg ikke set dig før. "Kan du spille fodbold?" spurgte hun. Det var det spørgsmål som jeg mindst ventede. "Ja" svarede jeg. "Så kom" sagde hun og trak mig med i armen. Hun havde tydeligvis ikke opdaget hvem jeg var endnu, men gad vide hvis hun er fan hvordan hun vil reagere. "Drenge, det her er..." sagde hun, og ventede på at jeg ville sige mit navn. "Niall. Niall Horan" sagde jeg, og håbede inderligt på, at hun ikke er en af de der syge i hovedet fans. "OMG" kom ud af hendes mund. "Er det ikke ham hottien fra det der band, som du forguder" sagde en dreng med mørkt hår og blå øjne, på engelsk. "Sig lige at du ikke saged det" sagde hun til ham drengen som havde sagt det. "Forguder du mig" spurgte jeg og grinede lidt. Jeg fik intet svar for hun løb bare sin vej. Hvad skal jeg gøre? Blive og snakke med drengene, eller løbe efter hende?

 

________________________________________________________________________

Det var så første kapitel. Håber den er god indtil videre. 

Vil i ikke være søde og skrive hvad i synes om den?! 

Så elsker jeg jer overalt på jorden! ♡

 

#AstridHoran<3!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...