Kan jeg føle Ingenting?

Kan jeg føle Ingenting? hvis nu jeg hverken føler frygt, kærlighed, glæde eller noget andet... Er det så muligt at have en følelse jeg ikke kan forklare?

Jeg vil ikke sætte aldersspærring på, men vil dog stadig gøre opmærksom på at dem der vælge at læse den her movella, kan komme til at håndtere nogle svære følelser, men det kan også være at dette overhovedet ikke berører dig det mindste.
Bare husk at det er på eget ansvar!

5Likes
7Kommentarer
400Visninger
AA

3. Og forvirringen er komplet...

Glæde. Det er meningen, at man skal være glad hele tiden. Størstedelen vil nok mene dette: Glæde bliver koblet sammen med lykke. Men jeg behøver da ikke være glad, for at være lykkelig… Eller gør jeg? Jeg er i hvert fald ikke ’glad’ lige nu, og måske er jeg heller ikke lykkelig.

Lykke er vel et bredt perspektiv. Hvornår er man lykkelig? Måske vil du mene, at det er når man svarer ”det ved jeg ikke” når nogen spørger, hvad du ønsker dig. Eller måske er det bare at have dem du holder af omkring dig. Hvad jeg syntes er lykke, er noget helt andet. Jeg tror ikke, man kan være lykkelig hele tiden. Nej, lykke er de små øjeblikke i dit liv, som du husker tydeligst. De minder du har, fra da du var 4 år gammel eller måske noget fra da du var 10 år. Jeg tror kun, at man kan være lykkelig i mindre end 1 sekund af gangen. Derefter går livets alvor igen op for en.

Det er ligesom det splitsekund når du vågner, hvor du kan ikke kan huske noget som helst. Hvor du er. Hvem du er. Hvad du er… Ikke en eneste bekymring kan skade dig, men så husker du med et igen alt…

 

Nu sidder jeg lige pludselig, og skriver om lykke. Jeg ville have lavet et afsnit der hed lykke, men nu jeg har vist allerede sagt for meget til, at der skulle være en grund til det. Hvad kan man sige… Denne verden er mærkelig og vi selv: Vi er endnu mærkeligere…

 

Vrede. At føle sig vred. Det kender jeg alt til. Ikke for hele tiden at tale om mig selv, selvom jeg ikke har nogen ide om, hvordan jeg skal perspektivere det til andre, men jeg kender alt til vrede. Man kan vel sige, at jeg hele mit liv har haft et aggressionsproblem. Hvis du er ligesom mig, har du vel prøvet den der ’ud-af-kroppen’ oplevelse. Måske ikke… Så kan du prøve at forstille dig et deja-vu. Jeg føler i hvert fald altid, at jeg kan se tingene ovenfra. Til gengæld har jeg ingen styring over min krop. Jeg kan ikke selv bestemme om jeg skal give nogen en blodtud, eller om jeg bare skal løbe min vej. Noget sjovt er, at jeg hørte forleden dag, jeg tror det var: Glæde fører til aggression, og det er derfor, man har lyst til at kramme livet ud af søde kæledyr. Jeg kan bare ikke lige se, hvordan aggression hører til glæde og ikke vrede. Har du nogensinde haft lyst til at slå på nogen, fordi du var så glad for at se dem igen? Det tænkte jeg nok. Så man må vel sige at vrede er noget mærkeligt…

 

Forvirring. Jeg var nødt til at tage det op nu, mens forvirringen var komplet. Det er endda lykkedes mig at forvirre mig selv så meget, at jeg ikke engang er sikker på, om der overhovedet er nogen grund til at jeg sidder og skriver dette ned. Siden jeg fortsætter, må jeg konstatere, at der er en eller anden grund.

Man siger, at man kan føle sig forvirret. Godt nok tror jeg ikke selv på, at forvirring kan være en følelse. Det er nok nærmere en blanding af en masse følelser. Eller måske det der sker, når man ikke føler noget… Kan forvirring være at føle ingenting. Hvornår ville du selv bruge ordet forvirring? Når du ikke føler noget, eller måske føler alt på en gang. Og i så fald, er dét så at føle ingenting. Igen må jeg konstatere at forvirringen er komplet. Hvis da ikke at der er noget meningsfuldt, blandt alt der her pladder…

 

Er du her stadig? I så fald, så prøv lige at tænke over, hvad du lige har læst. Og hvad du har tænkt, mens du læste. Var det hele bare ren volapyk for dig? Hvis du stadig er her, og bare syntes at der er lidt mening med galskaben, er du mere end velkommen til at fortsætte. Jeg ved endnu ikke hvor meget af historien der er tilbage. Måske er der et par linjer, eller også kan der være 3 sider…

Hvis du derimod ikke har nogen anelse om, hvad du lige har læst: Så tag dig sammen og læs det igen. Og hvis det ikke virker, må jeg beklageligvis meddele, at konkurrencen slutter her for dig… Ej, jeg joker bare, men helt seriøst. Farvel. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...