Kan jeg føle Ingenting?

Kan jeg føle Ingenting? hvis nu jeg hverken føler frygt, kærlighed, glæde eller noget andet... Er det så muligt at have en følelse jeg ikke kan forklare?

Jeg vil ikke sætte aldersspærring på, men vil dog stadig gøre opmærksom på at dem der vælge at læse den her movella, kan komme til at håndtere nogle svære følelser, men det kan også være at dette overhovedet ikke berører dig det mindste.
Bare husk at det er på eget ansvar!

5Likes
7Kommentarer
456Visninger
AA

2. Frygt og Kærlighed...

Du vil ikke glemme de ting, du har lært sårer dig. Du vil ikke have, at nogen leger med dine følelser nu. Og du er bange for, nogen vil gøre det i fremtiden. Måske er det bare mig, men så må jeg være den eneste i hele denne verden med følelser.

 

Frygt. Frygt er nok den største af dem. Frygten for at nogen vil såre mig. Frygten for tingene ændrer sig til det dårligere. Frygten for at sige min mening, for ellers vil mennesker jeg holder af forlade mig. Men hvornår opstår frygt? Jeg vil sige den opstår i det sekund, andre begynder at tale om at være bange. Men hvad er der er virkeligheden at være bange for… Mørket? Andre mennesker? Ondskab? Eller måske bare frygten i sig selv…

 

Kærlighed. Jeg ved ikke, om man kan kalde kærlighed for en følelse. Personligt tror jeg ikke, at jeg nogensinde har oplevet ægte kærlighed. I så fald ved jeg i hvert fald ikke, hvad det er endnu. De siger at man kan genkende den, når man møder den. Men hvem er ’de’? Og hvordan kan ’de’ være sikre på, at man ved hvad det er. Måske vil man sige, at jeg så er for ung til at forstå det, men hvordan vil de så forklare, at unge på min alder allerede har fundet den…

Jeg kender også mange der siger, at de er ’forever alone’. Jeg ved mange af dem kun tænker på kærestefronten. Men er der egentlig nogen der tænker på, at kærlighed også må være til familien og vennerne. Dem jeg kender, vil måske ikke bytte en eneste i deres familie eller vennekreds. Men spørger man mig, ville jeg hverken protestere eller godkende et nyt familiemedlem. Der er kun en person i mit jeg kan være i tvivl om, om det er kærlighed til. Det er også den eneste person jeg nogensinde har brugt ordene ’Jeg elsker dig’ til, og rent faktisk måske har ment det. Min bedste veninde om man så må sige. For det er ikke sådan, at jeg ikke har nogen venner. Og jeg holder da også af min familie, men jeg kan ikke sige mere end det. Jeg kan ikke få mig selv til at sige ”jeg elsker min familie” når jeg selv er i tvivl om, hvilken betydning jeg lægger i ordene…

 

Skægt nok går jeg i stå efter disse to følelser. Jeg kan godt komme på flere, jeg kan kæde sammen med den forrige: jalousi, vrede, glæde… Men der er ikke noget der siger mig ’det er lige den du skal have fat i’. Måske forbinder jeg bare frygt og kærlighed i en kæde. Hvis man kan kalde det en kæde, når der kun er to led.

Normalt opfatter man kærlighed som noget positivt, og frygt som noget negativt. Lige nu tror jeg nærmere på at begge ting er ’objektive’. Hvordan kan jeg ikke forklare… Hvis du ikke selv har siddet og tænkt rigtig godt og grundigt over det, som du har læst, er jeg overhovedet ikke sikker på du skal fortsætte herfra. Det har heller ikke nyttet noget, hvis du har læst dette, mens du har været omgivet af en masse mennesker. Så har det ikke haft den effekt jeg har stræbet efter.

Sæt dig ned igen alene, og læs det, og mærk så efter hvad du føler…

 

Mærkeligt nok sidder jeg og skriver om følelser lige nu, selvom jeg ikke aner hvad jeg selv føler. Når jeg sidder og mærker efter, føles jeg bare som en tom skal, der bare sidder og kører fingrene over et tastatur. Mine følelser: lukker alt ude, måske en smule deprimerende… eller nok nærmere… ingenting…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...