Kan jeg føle Ingenting?

Kan jeg føle Ingenting? hvis nu jeg hverken føler frygt, kærlighed, glæde eller noget andet... Er det så muligt at have en følelse jeg ikke kan forklare?

Jeg vil ikke sætte aldersspærring på, men vil dog stadig gøre opmærksom på at dem der vælge at læse den her movella, kan komme til at håndtere nogle svære følelser, men det kan også være at dette overhovedet ikke berører dig det mindste.
Bare husk at det er på eget ansvar!

5Likes
7Kommentarer
403Visninger
AA

4. Depressionen længe leve...

Sorg. Det gør ondt. Ikke fysisk, men psykisk. Nogen siger, det gør ondt helt inde i hjertet. Andre siger, at de ikke kan mærke noget. Mig? Jeg hører nok mest til den sidste gruppe. Men forskellen er bare, at jeg ikke kalder det sorg. For at sørge, skal man kunne sige, hvad men sørger over. Jeg vælger at kalde det depression. Har du nogensinde prøvet det? At være nedtrykt hele tiden uden at kunne forklare, hvad der var galt. Hvis ikke, så prøv at forstille dig, at du er ked af det. Og gang det så med ti, uden at der er noget, der kan gøre dig i godt humør igen. Så har du næsten hvordan det føles. Følelsen af selskab kan få dig til at bryde ud i tårer. Og Følelsen af ensomhed kan få dig til at føle, du vil væk fra denne verden. Det eneste der afholder dig fra at gøre det, er tanken om alle dem, der holder af dig. Alligevel kan du ikke helt ligge tanken fra dig: De skal nok komme over det og komme videre med livet. Og i sidste ende ønsker du ikke at være her mere…

Og så er der den sorg der går væk. Den kan i modsætning til den anden forsvinde, når man tænker på noget andet. Den sætter sig ikke fast helt inde i din sjæl. Du er stadig i stand til at smile over det gode. Med tiden aftager den så meget, at du ikke kan mærke den. Den gemmer sig ikke som en mørk skygge, der hele tiden truer med at bryde frem, lige ved siden af den anden dæmon, der er ren aggression. Nej, den er sød og rar, og lader dig for det meste være i fred…

 

Jalousi. Værre end misundelse, og nogen påstår, at det gør dig til et grimt og ondt menneske. Det er noget, jeg spekulerer meget over. Jeg ved ikke, om jeg vil mene at man er ond, hvis man ikke handler ud fra sine tanker. Man må da mene, at man ikke kan blive bedømt ud fra sine tanker, men kun på, hvordan man handler ud fra dem. Nu når jeg tænker på vores samfund, bliver jeg alligevel helt i tvivl. Du bliver dømt på alt. Dit tøj. Din personlighed. Dit smil. Alt… Hvordan kan det være, at mennesker skal være så dømmende? Livet ville være meget lettere, hvis man ikke hele tiden skulle tænke på, hvad andre folk tænker…

Kan man overhovedet være et ondt menneske? Det er jeg ikke sikker på. Der må jo være noget der gør, at folk handler ’ondt’. Vrede. Hævn. Jalousi… Og nu er vi igen ved begyndelsen. Hvis man kan være ond, er alle mennesker onde. Hvor ofte tænker du ikke noget grimt, om nogen du ikke kender, men bare ser på gaden? Det tænkte jeg nok, måske lidt for ofte…

 

Jeg vil lade jer slippe ved dette. Det var nok til at tænke i et par dage. I hvert fald nok til at få mig til at tænke et par dage.

Jeg vil mene at der nu kun er dem tilbage, der kan få noget ud af at læse det her. Resten er nok skræmt væk, eller det håber jeg da. Selvfølgelig ikke at det er alt for mange der er skræmt væk. Bare dem der overhovedet ikke er på bølgelængde med os andre. Længe leve depressionen…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...