Cigaret

Tobaksplanterne har høje tanker om dem selv og deres fremtid; de er mægtige af natur og yderst behøvede af forbrugeren.
Dog er det ikke altid de største og bedste, der bliver til noget i livet. Til tider kan det være de mere tolerante og forhåbningsfulde, der får vist deres værd.

Selvom kampen kæmpes i blinde, agter det lille frø ikke at stoppe sin færd.

1Likes
0Kommentarer
268Visninger
AA

4. 3. Kapitel

Kronblade nedstirrede mig, stilke ve fra mig. Hvad var jeg dog for en at dumpe ned fra himlen og så på sådan et ubelejligt tidspunkt?

De følte foragt.

Jeg passede slet ikke ind i disse omgivelser, i denne omgangskreds, var det de mente, selvom jeg dog prøvede at forklare dem andet.

Jeg ville blot tage af pladsen, standse deres rødder i at brede sig og modtage jordens velsmagende næring. Jeg var en bakterie, der forsøgte at infiltrere deres immunforsvar.

Som skyskrabere stjal din min sol, lod mig stå i skyggen af deres pragt som ynde.

Selvom mine rødder kæmpede bravt om jordlejet, var de ikke andet end et vissent net. De blev ikke tilladt adgang til paradis.

Jeg var et skravl med en stilk, der ikke ville lade sig rette, med forædte kronblade, som bladlusene nød godt af.

Mine blomster var knolde, skud, der manglede solen og regnens omsorg.

”Ukrudt som dig vil de aldrig bruge!”

”Du burde slet ikke være her!”

”Kalder du det der at gro? Du er jo nærmere vissen!”

Fra fotosyntese til respiration måtte jeg høre på de hånende ord. Ord der fortalte mig, at jeg ej var god nok. Uduelig, ubrugelig. Og da jeg ikke selv fik lov til at fordøje næringen, begyndte jeg så småt at fordøje deres meninger om mig i stedet.    

Jeg var vel blot ukrudt. En plante der ville sprede sig med alle sine dårlige gener og udkæmpe de andre en efter en, vis jeg dog nogensinde ville nå så langt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...