Husk Mig 2 - An Ocean Apart

Det nye år er lige begyndt, og Maria fik en notesbog i julegave. Hun begynder forfra på 'dagbogs-halløjet' og på den anden side af atlanterhavet sidder Alison næsten i samme situation, da hun rydder op og finder en notesbog som hun engang brugte som dagbog. Men er de de samme mennesker som før? Snakker de lige så godt? lige så ofte? FOR ofte? Og hvad er der sket i juleferien?

0Likes
0Kommentarer
241Visninger
AA

4. Alison's Dagbog 7/1 2014

Kære Dagbog, 

Jeg ville bare lige minde dig om at du ikke er glemt! ..i nu. Dog, har jeg ingen anelse hvad jeg skal skrive. Så her sætter jeg lige denne godnat historie jeg skrev i går aftes til Maria. 

xxAlison

Engang, for ikke så længe siden, og ikke så langt væk (alt efter hvad din metode for transport er, og om det er en tidsmaskine), var der en prinsesse. Prøv at luk øjnene, eller fald lidt i staver imens du forstiller dig den smukkeste  pige du kan. Og så glem alt om hende. Ingen vil nogensinde kom til at se sådan ud. Men det vidste denne prinsesse ikke, hun var sikker på at hun kunne blive smuk og dejlig og elskværdig hvis bare hendes hår var blond. Hvis bare hendes øjne blå. Hvis bare hendes barm var større. Hvis bare hun var lidt tyndere. 
Efter tre år hvor hun knapt havde spist faldt hun om. Hun lå i sin stpre bløde seng og sov i meget lang tid. Lægen kom dagligt i starten, men dage blev til uger, uger blev til måneder, og måneder blev til år. Efter tre år mere, havde alle prinser prøvet at kysse hende. Intet nyttede. Alle i hele riget var ved at dø af gråd, for de synes alle hun var dejlig og elskværdig, også før hun var så tynd så tynd. 
En lys go dejlig formiddag kom en hel enkel ung mand forbi. Han var lige begyndt i tyverne, det samme som prinsessen. Han gik hen til slots porten og tiggede om han ikke måtte se prinsessen, han lovede endda at give hende et kys. Da han kom ind og så hende, næsten død, uhyggelig tynd, men ellers med det smukkeste hår fik han tårer i øjnene. Hans lille søster var lige blevet de fjorten år og hun var holdt næsten helt op med at spise. Han havde egenligt kun taget ind for at se prinsessen som bevis overfor sig selv at hans søster var okay. Men nu vidste han det med sikkerhed. Det var hun ikke. Han satte sig på knæ ved siden af sengen og tog hendes hånd. Langsomt smurte han ærmet op og så de langsomt-helende ar der var skåret i den blege hud. Han kyssede hver og et af arene, og de fik også hver en tåre der dryppede ned langs hans næse. Men med det skete der noget.
Endelig efter disse dystre år, var prinsessen vågen. For der var nogen derude som elskede nogen højt, og der var nogen som var ligeglade med vægten. Der var nogen som hun kunne stole på ville bringe menneskeheden tilbage til dets højdepunkt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...