All I Ever Wanted [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2013
  • Opdateret: 26 okt. 2013
  • Status: Igang
Milla var en helt almindelig teenage pige.
Hun levede med sine 3 søskende og mor.
Milla boede i den lille by Wirral i England.
Og hun havde aldrig troet hun skulle til at være voksen da det værste der kunne ske sker.
Milla levede sit normale liv med sin familie, da noget forfærdeligt sker.
Pludselig står hun alene med sine 3 yngre søskende, og uden noget familie bliver de fire søskende nød til at tage det sted hen de fleste børn frygter i Wirral, nemlig børnehjemmet.
En dag kommer en kvinde som Milla kender...Hendes mors bedste veninde.... Anne. Anne med den berømte søn Harry Styles. Anne vil gerne tage sig af de 4 fortabte børn. Når hendes elskede bedste veninde ikke kan´.
Hvordan er det at gå fra et helt normalt liv til at blive forældreløs og berømt?
Vil Milla og hendes søskende nogle sine blive glad igen? Vil de nogle sine glemme den skæbne svangre dag deres elsket mor forlod dem? og hvordan vil deres forhold blive til Anne, Gemma, Harry og alle de andre drenge i One Direction.

8Likes
6Kommentarer
476Visninger
AA

3. No Way!

 

Jeg lagde hånden på håndtaget.

Det var koldt, som altid.

Jeg åbnede døren.

Et overraskende syn mødte mig.

To personer jeg aldrig havde set før.

To Betjente.

De var klædt i helt normalt blåt politi tøj.

"Goddag" Sagde jeg stille

"Goddag" Betjentene så medfølene ud.

"Må vi komme ind?"

Jeg rykkede mig så de kunne komme forbi.

De var trods alt politimænd.

Jeg skulle nødig blive anholdt.

"Hvad bringer jer hertil?" Jeg prøvede at lyde så høflig som over hoved mulig.

"Vi må desværre meddelle at din mor er...død"

Det kunne ikke passe hun var ude og handle.

Hun kunne ikke være væk.

Hun måtte ikke være...Død.

"Det må være en fejl"

"Desværre nej, Din mor hed Helen ik?"

Hed? Hun hedder Helen.

"Jo, Hun hedder Helen"

"Ja Helen Walker ik"

Der fosvandt alt håb.

Hun...Det...Nej.

Jeg kunne mærke varme tåre flyde ned af mine kinder.

Jeg kunne smage den salte smag da de nåede min mund.

Mit hjerte kørte med maskinpistols tempo, men det føltes som om det slet ikke slog.

Jeg kunne mærke min mave trække sig sammen.

En stor knude omkring mit hjerte fik det til at gøre ondt.

Smerte.

Jeg kunne høre hulk og lidt efter lidt gik det op for mig at de kom fra min mund.

Jeg mærkede næsten ikke den ene betjent satte sig ned.

Næsten ikke.

Han lagde trøstende sin hånd på min skulder.

Hvis jeg havde kunne bevæge mig ville jeg skubbe den ned.

Og pludselig gik det op for mig.

Jeg skulle aldrig se min mor igen.

Aldrig se hendes smil eller høre hendes ungdommelige latter.

Aldrig mærke hendes arme rundt om mig når hun krammer mig.

Aldrig, Aldrig mere.

 

Hvis du nogensinde har mistet nogen der stod der så kær som min mor gjorde mig, så ved du at lige nu føles alting...Sort.

Hvis du så også skal fortælle dine elskede mindre søskende at deres mor er væk for altid og aldrig mere kan trøste, kramme eller kysse dem godnat. Så ved du præcis hvordan det er for mig.

Sort, Forvirrende, Smertefuldt og noget ingen burde opleve hverken mordere, børn, voksende eller alle andre.

Noget som gør så forbandet ondt.

Noget ingen medicin kan hjælpe på.

Noget så grufuldt som sorg.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Undskyld for det korte kapitel.

Jeg syndes bare det ville give mere mening at stoppe kapitlet her i forholdt til det næste kapitel :-)

Tusind Taak fordi DU! Læser med :-D

Hvad tror du der sker?

Hvad håber du der sker?

Hvad syndes du indtil videre?

Hvad syndes du om Milla?

Ja jeg er nysgerrig :-)

Hvis du ikke allerede har gjort det vil det betyde a lot hvis du gider at "Like" denne movella #Danglish

Du må også gerne tage et kig på mine andre movellaer

På forhånd Taak

Awsome Awsomeess Anna (AAA)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...