All I Ever Wanted [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2013
  • Opdateret: 26 okt. 2013
  • Status: Igang
Milla var en helt almindelig teenage pige.
Hun levede med sine 3 søskende og mor.
Milla boede i den lille by Wirral i England.
Og hun havde aldrig troet hun skulle til at være voksen da det værste der kunne ske sker.
Milla levede sit normale liv med sin familie, da noget forfærdeligt sker.
Pludselig står hun alene med sine 3 yngre søskende, og uden noget familie bliver de fire søskende nød til at tage det sted hen de fleste børn frygter i Wirral, nemlig børnehjemmet.
En dag kommer en kvinde som Milla kender...Hendes mors bedste veninde.... Anne. Anne med den berømte søn Harry Styles. Anne vil gerne tage sig af de 4 fortabte børn. Når hendes elskede bedste veninde ikke kan´.
Hvordan er det at gå fra et helt normalt liv til at blive forældreløs og berømt?
Vil Milla og hendes søskende nogle sine blive glad igen? Vil de nogle sine glemme den skæbne svangre dag deres elsket mor forlod dem? og hvordan vil deres forhold blive til Anne, Gemma, Harry og alle de andre drenge i One Direction.

8Likes
6Kommentarer
477Visninger
AA

2. Feelings

Fellings!

 

*Millas synsvinkel*

Jeg gik alene på den lille, kolde og ensomme vej.

Jeg gik alene på vores lille, kolde og ensomme vej.

Jeg kunne mærke kolde dråber på mit ansigt. Regn.

Jeg gik op af vores lille indkørsel, og skyndte mig at åbne døren, så jeg kunne komme i ly fra det dårlige vejr.

"Jeg er hjemme!" råbte jeg højt. Altså alle skulle jo vide at den fantastiske, (og våde) Milla Cain var kommet hjem.

Jeg gik ud i vores store køkken hvor Smila og Ethan sad med vær deres glas med varm kakao, og vær deres store smil.

"Hej Milla, vi har været på tur i dag og så, så vi en SOMMERFUGL!" udbrød Smila glad og stolt.

Ethan nikkede... Hyperaktivt eller i hverfald meget ivrigt.

Jeg smilede til dem og prøvede og se overrasket ud... Men jeg var og har aldrig været den bedste skuespiller.

Jeg gik ind i vores stue, hvor min mor og Clarie sad og så TV.

"Hej Skat, haft en god dag?" Spurte min mor efter at have løsrevet sig fra fjernsynet.

"For at være ærlig har det været en lorte dag!" Sagde jeg opgivende.

"Hvad sagde du?" Min mor havde aldrig været den store fan af bandeord.

"Dårlig dag!" Rettede jeg mig selv.

"Hvorfor?" Min mor rejste sig fra sofaen og gik over i mod mig.

"Vi har haft fucking fysik!"

"I har haft fysik! og?" Rettede min mor mig.

"Og jeg Hader fysik!"

"Det gør jeg også!" sagde min mor enigt og smilede.

Jeg smilede tilbage.

Min mor gav mig et hurtigt kram, og slentret tilbage til sofaen.

Jeg løb op på mit værelse, fordi jeg hader og vil altid hade at gå op af trapper.

Mit værelse var ikke ligefrem overdådigt, men det var nu forståligt nok når min mor nu var du ved var... Alene og havde like fire børn.

Du vil måske gerne vide hvor min far er. Ja min sårkalde far er i fængsel for narkosmugling...Så ham så man ikke så meget til.

Jeg satte mig på min seng, og tog mit kæreste eje frem, nemlig min bærbar.

Jeg gik ind for at tjekke de forskellige Facebook, Twitter og Instagram. Der var ikke ligefrem noget spændene, så jeg lukkede min computer igen.

Jeg gik over for at skifte tøj, min skoleuniform var ikke så overdrevet pæn. Men faktisk ved jeg ikke helt om jeg synes min skoleuniform er "Hot or Not". Det var sådan set ret smart ikke og skulle finde tøj om morgnen, og man kunne ikke blive mobbet på grund af sit tøj, da alle havde det samme på. På den anden side ville jeg nu også godt kunne lide selv og vælge mit tøj.

Jeg gik hen til min lille hvide kommode, som jeg havde arvet fra min oldemor Alice. Jeg fandt nogle grønne (og stramme) jeans, en hvid tank-top med en sløjfe på, og til sidst min elskede røde strik hue.

Jeg gik hen og kiggede ud af mit dejlige vindue. Det bedste ved mit værelse var nok det vindue, fordi man kunne sidde i vindueskarmmen og kigge ud. Det var faktisk pænt Awsome.

"Milla!?" Råbte min mor nede fra stuen.

Jeg skyndte mig at løbe ned af trappen mens jeg råbte "Kommer!"

"Hvad så mor?" Spurte jeg forpustet. Okay jeg havde nok ikke den bedste kondi.

"Jeg ville bare lige høre om du ikke kunne se efter Clarie, Smila og Ethan, mens jeg køber ind til aftensmad?"

"Jo, Jo ska´ nok"

"Tak" sagde min mor smilende.

Hun gik ud i gangen og lidt efter hørte jeg en dør smække og en bil starte...

Jeg gik ud i køkkenet hvor Smila og Ethans kakao glas stadig stod, men der var intet spor af tvillingerne.

Når ja det har jeg ikke fortalt Smila og Ethan er tvillinger. De er for resten fire år, det der for de er så oppe at køre over en eller anden random sommerfugl. Nu vi er i gang er Clarie 7 og jeg den fantastiske Milla (Nej jeg er ikke egoist) Jeg er 14...år ikke måneder.

Jeg gik ind i stuen, hvor Clarie stadig sad klistret til fjernsynet.

"Har du set Smila og Ethan?"

"Næ, Har du?" spurte Clarie flabet.

Jeg rullede med øjne af hende, og gik ned mod tvillingernes værelse for at se om de var der.

Jeg åbnede den hvide trædør indtil tvillingernes værelse, og heldigvis sad de der inde og legede.

Jeg lukkede stille døren igen, jeg ville ikke forstyrre dem når de nu legede så...Fint...Awsome...Godt.

Jeg gik ind og satte mig ved siden af Clarie, hun sad og så et eller andet random børneprogram.

Jeg kiggede over på Clarie, hendes flotte blå øjne sad klistret til skærmen, hendes kastanje farvede hår gyngede lidt frem og tilbage når hun rykkede på sig.

Efter jeg havde stalket min smukke lillesøster, gik jeg ud i køkkenet for at finde noget at drikke.

Jeg åbnede køleskabet og tog mælkekartonen ud og begyndte at drikke af den. Dårlig vane jeg ved det. Jeg satte den kolde mælkekarton ind i køleskabet igen.

Jeg stod og kiggede ud på regnen. Når den ramte en vandpyt lignede det en sø med fisk i. Det mindede mig om dengang min mor og jeg tog ud for at fiske, men måtte tage hjem fordi min mor faldt i vandet.

Jeg grinede ved tanken. Min mor og jeg havde altid haft et særligt bånd, der gjorde hun altid forstod mig. Måske var det fordi hun faktisk kun var 17 år ældre end mig. Måske... Måske var hun bare en af de der helt vildt Awsome mødre. Ja det var nok det.

Jeg kiggede op på vores røde digital ur. 16:23. Min mor tog afsted klokken ca. 16:13 hun ville nok være hjemme om 20 minutters tid.

Jeg gik over for at sætte tvillingernes glas i opvaskeren. Ja jeg kalde det opvaskeren, det var da bedre en Smilas "vaske-dims".

Var det ik?

Jo det var!

Fuck nu er jeg også begyndt at snakke med mig selv.

Not Good!

Jeg stoppede min samtale med mig selv, og gik ind til Clarie.

"Har du lektier for?" spurte jeg hende, og jeg ville flå hoved af hende hvis hun kom med et flabet svar mere.

"Nej!"

Der var hun heldig for opslugt af fjernsynet, til at være flabet.

Godt Træk Clarie, Godt Træk.

Lige pludselig brasede Smila og Ethan ind i stuen.

"Du fanger mig aldrig!" skreg Smila

"Det kan du tro din Flamede Flemse Kat!" Råbte Ethan.

Det der Flamede Flemse Kat havde de fra en film de havde set i går aftes...Chuncs hed den vist.

"Hun tog min puslespil!" Råbte Ethan. Han lød som en Gris der blev stegt.

"Det hedder mit!, og Smila hvis du har taget nogle af Ethans ting, skal du give ham det tilbage!" Jeg skreg så højt jeg kunne for at overdøve de små.

Jeg hørte en høj banken fra døren og jeg løb ud for at åbne den. 

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej People.

Taak fordi i læser med!

Det ville betyde meget hvis du gad og "Like" min Movella.

På Forhånd Taak

See You! Awsome Awesomeness (Med venlig hilsen) Anna

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...