You Were My Biggest Mistake ~ [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2013
  • Opdateret: 30 jul. 2015
  • Status: Igang
~Tusinde tak til Stine/Flow., for det fantastiske cover~
Elaine Horan - lillesøster til skolens dengse, Niall Horan. I følge hende er det en evig skam, hvilket også begrunder at hun er en mere rebelsk teenage-pige end så mange andre. Elaine har valgt at tage drastiske metoder i brug, og har derfor også fundet sig nogle passende venner - tror hun. Zayn Malik, Liam Payne, og Louis Tomlinson, skolens badboys. Selvom Niall prøver at holde hende væk fra dem, ender hun ude i problemer til halsen, som hun på egen hånd skal løse. Ud af mange problemer kommer forelskelse, som hun uden tvivl kommer til at fortryde, for det leder hende bare ud i endnu flere problemer, og uendelige valg.
~Drengene er ikke berømte~

34Likes
15Kommentarer
1939Visninger
AA

4. Trouble.

Timen gik utroligt langsomt, og det gjorde det ikke bedre at Mr. Red brugte alt tiden på at forklare hvad vi skulle det næste år. Hans stemme er så træls og high pitched, plus han snakker utroligt langsomt. Han er faktisk en modsætning af vores geografi lærer, Mr. Ball. Ikke fordi han er en bedre lærer - de stinker allesammen, virkelig meget. 

"Payne og Tomlinson, vær venlige at forholde jer stille, tak." Sagde han roligt, mens han skrev noget ned på den store sorte tavle. Altså, på vores skole kører de old school stilen, det vil altså sige, at vi stadig bruger kridt, og vores stole er af træ, og bordene kan ikke justeres. Så, det er lidt snyd for alle de meget høje, eller meget lave. Til gengæld - fordi vi har det her stramme budget, kan vi komme på nogle rimelig fede rejser med nogle af fagene. Sidste år for eksempel var vi i Italien, for at lære en masse om Italiens kultur, og så videre. Den tur er kendt som den tur, hvor halvdelen af skolen mistede deres mødom. Måske over halvdelen, det har jeg ikke styr på. Den tur har faktisk forholdsvis mange øgenavne, som jeg slet ikke vil nævne.

Tilbage til Mr. Reds time - jeg vendte hovedet til siden, da Payne og Tomlinson sad ved bordrækken på den anden side af midtergangen. De himlede som forventet bare med øjnene, og sad der. Bare sad. Gad vide hvad der egentlig foregår i deres hoveder? Uanset hvad, måtte jeg finde ud af det. De her to drenge var en del af min store forandring, helt klart. Da Mr. Red skulle til at skrive den næste sætning ned, kom en pige ind i klassen. Felice. Felice Robertson. Hun fik placeret sig ved siden af Tomlinson og Payne, uden at give lyd fra sig. 

"Robertson, hvad er årsagen til du kommer for sent?" Spurgte Mr. Red, og vendte sig langsomt om. Hun krydsede sine arme, og lagde hovedet på skrå. Hun så virkelig udfordrende ud på den måde. 

"Jeg fulgtes med en snegl til skole."

Det var tydeligt, at hendes hensigt ikke var at være sjov, men bare flabet. Nogle små fnis blev hørt rundt i blandt os. 

Mr. Red lagde et stykke papir foran hende, og mumlede noget vi andre ikke kunne høre. Hun nikkede dog bare, som om hun var vant til det, og begyndte at skrive ned på papiret. Mr. Red befandt sig hurtigt oppe ved tavlen igen, og gik i gang med at forklare. 

Jeg lænede mig lidt tilbage i stolen, og prøvede at følge med i Tiffany og Ginas samtale. De sad lige foran mig, og eftersom jeg kunne lytte med helt uden at skabe mistanke, gjorde jeg det.

"Tomlinson? Oh my god, det kan du sgu da ikke!" Svarede Gina. Tiffany havde åbenbart sagt noget før, men det havde jeg så ikke lige fået med.

"Skat, helt ærligt. Se på mig. Jeg kan få hvad jeg vil, og hvem jeg vil. Den fest er en åbenlys chance for at få ham trukket i land." Sagde Tiffany så med stolthed i stemmen. Jeg hævede et øjenbryn, og så op. En fest? Mon man kunne møde op uden invitation? Sikkert ikke, men det ville være forsøget værd!

"Du er ikke jomfru vel?" Spurgte Gina med nervøsitet i stemmen, og så kort op med Mr. Red.

"Du spørger jo nærmest hver dag! Du kender svaret Gina, tag dig sammen."

Okay, måske føler du dig lidt lost lige nu, og det forstår jeg også godt. Men måske har du fået fornemmelsen af, hvem Gina og Tiffany er. De klassiske overklasse blondiner, ligesom dem du ser på film. De her er bare værre, og der er flere af dem. Dog er de ikke så ubegavede, som dem man ser på film. De er gode til at spille deres spil, hvilket kan være virkelig forstyrrende. Min første kærlighed blev for eksempel spoleret af Gina. Og de er stadig sammen. 

jeg rettede blikket over med Felice, som stadig sad med papiret. Drengene sad i deres egne verdener - så det ud til. Jeg havde på det tidspunkt ingen ide om hvordan jeg nogensinde skulle komme til at snakke med dem. Den kamp ville virkelig blive hård. 

Det ringede ud, og folk begyndte at blive urolige, mens de pakkede deres ting sammen. Jeg holdt lidt øje med Mariah, og så efter hende da hun marcherede surt ud af klasseværelset. Sådan var hun normalt aldrig, men hun havde med sikkerhed gennemskuet min løgn. 

Jeg slentrede ud af klassen, og videre mod de små døre for at komme ud og få noget luft. Hurtigt fik jeg placeret mig på en bænk, hvor jeg så lidt, og bare tænkte. Den fest der, den måtte jeg bare finde ud af noget mere om. Det brugte jeg så tiden på at tænke igennem, og til sidst kom jeg vidst også frem til noget rimelig gennemtænkt. Det troede jeg da i hvert fald på det tidspunkt. Lidt væk kunne jeg høre Tomlinson og Paynes stemmer, på samme tid med at lugten af røg sneg sig ind på mig. Jeg har kun prøvet at ryge engang i mit liv, og min mor fandt ud af det, på grund af Niall. Jeg var tæt på at blive afhængig, men blev jo sådan set tvunget til at holde mig væk fra det. Lugten generede mig derfor ikke, men jeg blev heller ikke tiltrukket af den.

Døren gik op, og ud kom den sidste af de tre drenge - Malik. Alle på skolen kaldte dem deres efternavne, hvorfor ved jeg ikke. 

"Kommer I til festen på fredag?" Startede Tomlinson ud. Endnu en samtale jeg kunne lytte med på. Jeg følte mig faktisk efterhånden som en stalker.

"Selvfølgelig." Svarede Liam roligt, og et kort øjeblik, kunne jeg se hans skikkelse. 

"Jeg ved ikke helt... Jeg mener, jeg ved godt hvad der sker hvis jeg ikke kommer, men alligevel er der et eller andet der trækker i mig." Lød Maliks stemme. De andre drenge mumlede noget, og brummede vidst lidt over ham. Det svar var de nok ikke tilfredse med. 

Jeg valgte til sidst at rejse mig, og gå indenfor igen, hvor jeg stødte på Felice. 

"Hej" sagde jeg lavt uden at få øjenkontakt, og egentlig gik jeg bare videre. Min selvtillid var efterhånden ved at stige, hvilket også var meningen. Jeg kastede lige et kort blik ned af mig selv. At tabe et par få kilo ville heller ikke skade. Med et skævt smil om læberne gik jeg mod udgangen af skolen. Jeg havde ikke tid til at være der resten af dagen, alt den forandring ville fylde så meget i mit liv. 

Da jeg kom ud fra skolens grund, stod jeg lidt der og så tilbage. Alt det her gav mig virkelig et boost, det føltes fantastisk. En regndråbe på min næse fik mig til at se op, hvor skyerne tætnede, og dækkede solen helt til. Der stod jeg så, mens regnen stille begyndte at tage til. 

"Elaine!" 

Niall. Oh shit.

Mit blik blev hurtigt rettet mod skolens bygning, hvor Niall stod under sin åndssvage paraply. Den dreng kunne virkelig rende mig, han var skyld i alt set her alligevel. Jeg slog min hætte over mit hoved, smed min skoletaske hen ad jorden, og sendte Niall et udfordrende blik. "Ses, bror!" Råbte jeg, og satte i løb. Jeg havde på fornemmelsen det her ville blive et helt fantastisk år. 

 

~

 

Ville blive rigtig glad, hvis I smed et like, og siger hvad I synes om den indtil videre. ❤️

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...