You Were My Biggest Mistake ~ [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2013
  • Opdateret: 30 jul. 2015
  • Status: Igang
~Tusinde tak til Stine/Flow., for det fantastiske cover~
Elaine Horan - lillesøster til skolens dengse, Niall Horan. I følge hende er det en evig skam, hvilket også begrunder at hun er en mere rebelsk teenage-pige end så mange andre. Elaine har valgt at tage drastiske metoder i brug, og har derfor også fundet sig nogle passende venner - tror hun. Zayn Malik, Liam Payne, og Louis Tomlinson, skolens badboys. Selvom Niall prøver at holde hende væk fra dem, ender hun ude i problemer til halsen, som hun på egen hånd skal løse. Ud af mange problemer kommer forelskelse, som hun uden tvivl kommer til at fortryde, for det leder hende bare ud i endnu flere problemer, og uendelige valg.
~Drengene er ikke berømte~

34Likes
15Kommentarer
1922Visninger
AA

7. This Party Roc... Sucks?

OBS - VI ER SPOLET TIL FREDAG HVOR DAGEN FOR FESTEN ER - DET ER BLEVET RET LANGUDTRUKKENT DERFOR SPOLER JEG. UNDSKYLD.

~Elaine's P.O.V~

Jeg havde stået foran spejlet de sidste to timer, og koncentreret mig om min make up og mit hår. Kjolen havde jeg fundet dybt inde i mit skab, det var åbenbart en jeg havde gemt, fra da jeg var fjorten. Kjolen var måske en anelse for kort, og en smule nedringet, men jeg var forelsket. Den nedre del af kjolen var en sort nederdel, kort fortil, og lang bagtil, og havde en flæset lag-på-lag look. Toppen var stropløs og hvid med dækket med blonder. Alt i alt - i følge mig - en utroligt smuk og på samme tid udfordrende kjole. Og sammen med de punkt stilletter var lokket fuldført. Så var der det med mit hår. Jeg havde glattet det, sat det op på utallige måder, krøllet det, glattet det igen, og nu sad det i en stram hestehaler på toppen af hovedet. Med et suk satte jeg mig på sengen, og lod elastikken glide ud af mit hår. I det øjeblik jeg tog elastikken ud, gik det op for mig. Mit hår så ud som om jeg lige var kommet hjem fra en tur på stranden. Perfekt.

"Elaine!" Niall bankede på døren, han havde plager om at få afvide hvor jeg skulle hen. Min løgn om at jeg skulle over til Mariah holdt ikke, siden han godt har lagt mærke til at jeg stort set ignorer hende. Jeg åbnede døren og trådte væk fra den, og hans øjne scannede mit outfit. "Woah... Du... Ser virkelig godt ud!" Fremstammede han, og sendte mig et usikkert smil. Jeg gav ham et kys på kinden, og kørte min hånd gennem hans hår. Hans øjne blev store, og han stod og snusede ud i luften.

"Hvad har du gang i?" Spurgte jeg, og så smilende på ham.

"Har du drukket?"

"Nej, jeg er bare sød."

Jeg tog min clutch og gik forbi ham, og ned af trapperne.

"Jeg skal til fest, Jeremy henter mig." Sagde jeg som svar på hans spørgsmål. Han nikkede bare, og satte sig på trappen. Han havde ikke sine briller på, og det klædte ham overraskende godt. Et dyt ude fra gaden, fik mig til at gå hurtigt ud af døren, uden at sige farvel til Niall. Dog nåede jeg lige at høre han råbte efter mig, hvilket jeg selvfølgelig ignorerede.

Jeremy gik mig i møde, som hans høje pift afslørede. Ellers kunne jeg ikke se ham i halvmørket. Niall dukkede op i mit hoved i det samme øjeblik. "Du skal aldrig vende dig om efter en fyr der pifter af dig, du er et menneske, ikke en hund." Jeg fik dog hurtigt rystet det af mig da Jeremys muskuløse arme omfavnede mig. Han duftede stærkt af parfume, som stak i næseborene. "Du ser vildt godt ud babe..." Sagde han, og gav mig det sygeste elevator blik. Jeg takkede ham bare kort, og lod ham lede mig ned til sin bil. Det var en sort Volvo, helt nyvasket.

"Er hun ikke smuk?" Spurgte han og lod en hånd glide over køleren. Et kort grin forlod mine læber, hvilket åbenbart overraskede ham.

Jeg fatter virkelig ikke drenge der går op i deres biler på den måde, det er direkte sært. Så taler de til dem som, og giver dem navne. De må have et eller andet behov der ikke bliver opfyldt, eller også foregår der bare noget meget mærkeligt inde i hovederne på dem.

Vi satte os ind, og stilheden lå som en tung sky over os. Det gik mig lidt på, da jeg faktisk gerne ville fange hans interesse.

Jo tættere vi kom på Tiffanys hus jo tydeligere blev den høje musik, der rungede gennem tre gader eller mere. Der var mennesker over alt, i forhaven, på terrassen der fulgte huset hele vejen rundt, inde i huset, ude på gaden, overalt.

Jeremy var så charmerende at han åbnede døren for mig, og havde en hånd om livet på mig da vi gik indenfor. Til vores held havde Tiffany et temmelig stort hus, så der var næsten ingen smalle gange. Hallen var majestætisk stor, og fyldt med mennesker. Gulvet vat belagt med hvidt marmor, og væggene var hvide med blomstrende bittesmå mønstre. I den anden ende af hallen var der en kæmpemessig trappe - sådan en ligesom i prinsesse film. Til højre var der et enormt køkken, hvor en rimelig lækker bartendere i bar overkrop stod og mixere drinks. Til venstre var dagligstuen, hvor møblerne var ryddet ud til siderne for at få plads til det enorme dansegulv. Der var virkelig højt til loftet, dog var der stadig ufatteligt varmt.

Jeremy førte mig med det samme ud i køkkenet, og jeg fik stukket et eller andet i hånden. Jeg snusede til det, og skar en grimasse da duften var sød og syrlig. Ikke en dårlig duft, bare overvældende stærk. Den første slurk brændte i halsen, og jeg genkender med det samme den høje fornemmelse af at være i kontakt med alkohol igen. Sidst jeg havde drukket sådan for alvor var sammen med Mariah og to drenge. Det var endt rimelig galt. Men nu var jeg blevet ældre og klogere, så selvom jeg nok ville blive stangstiv, skulle jeg nok kunne styre mig.

Jeremys hånd flyttede sig længere og længere ned af min ryg, mens vi stod i hans venneflok og snakkede. Hans venner var virkeligt sjove, men de lignede også bare alle andre. På ingen måde originale.

Pludselig lå hans hånd på min bagdel, og min hånd havde fat i den tredje af den her drink. Bartenderen kaldte den en Tiffany, så jeg gættede på det var hendes opfindelse. Jeg var langt fra fuld endnu, måske en smule beruset, men så heller ikke mere.

Musikken blev højere, og bassen fik hele min krop til at vibrere. Jeremy og jeg var rykket ud på dansegulvet, hvor jeg var gået i gang med en rimelig vild dans med det samme. Måske var jeg mere beruset end jeg var opmærksom på. Jeremy synes bare jeg var sjov, så han dansede bare glædeligt med.

Efter noget det lignede et kvarter gik jeg op til bartenderen igen, da jeg syntes jeg manglede noget at drikke. Man bliver altså helt tør i halsen af at danse. Efter to drinks mere, gik jeg ud mod dansegulvet igen for at finde Jeremy. Så uheldig som jeg var stødte jeg på Gina på vejen, der gik med en meget ældre fyr i hånden. Hendes øjne svømmere rundt, og hendes make up var lettere tværet ud. Fyren sendte mig et smørret smil, før de forsvandt op af den lange trappe.

Jeremy dansede tæt med en pige da jeg endelig fandt ham, hvilket ikke rigtigt irriterede mig. Så havde jeg da fripas til at gøre hvad jeg havde lyst til. Dog gik det hurtigt galt.

Jeg husker ikke meget af hvad der skete, udover det folk har fortalt mig. Men jeg dansede med en af Jeremys venner. Jeg fin aldrig fat i hans navn, men vores dans var meget intens. Der gik omkring ti minutter, før noget tog rimelig hårdt fast om min arm, og jeg blev snurret rundt, før jeg blev skubbet op mod en væg. Mit hoved snurrede vildt. Den drink måtte have en eller anden form for efter effekt.

"Hvad tror du du har gang i?" Jeremy lugtede af øl og hash tror jeg nok. Han havde rigtigt nok hygget sig.

"Du dansede med en anden, så jeg slog mig løs." Jeg kunne ikke forhindre et drillende smil i at spille om mine læber.

"Du er min i aften, så skal du fandeme ikke lade andre gå og gramse på dig!" Spyttede han, og tog hårdt fat om mit liv.

"Gider du slappe af?" Spurgte jeg, og prøvede håbløst at skubbe ham væk fra mig.

Hans anden hånd tog fat om mit bryst, og hans ansigt var få millimeter fra mit.

"Du skal ikke fortælle mig hvad jeg skal. Luder."

Hans læber mødte mine, og hans tynge gravede sig dybt ned i min mund i et sultent kys.

Jeg prøvede alt hvad jeg kunne at få ham væk fra mig, hvilket resulterede i at han tog hårdere fat.

Jeg bed ham i tungen, og han trak sig væk fra mig. "Slip mig!" Halvråbte jeg og skubbede til ham.

Han hævede et øjenbryn, og lagde en hånd for min mund. "Nej," svarede han kort, og lod sine læber vandre ned af min hals, hvor han efterlod et spor af våde kys. Hele min krop var lammet, og lige meget hvor meget jeg prøvede, kunne jeg ikke komme fri af hans greb. Et skrig slap ud mellem hans fingre, men musikken var for høj til at nogen kunne have hørt det.

Med ét forsvandt Jeremy fra mig, og han blev bogstaveligt talt smækket op af væggen, efterfulgt af en knytnæve på kæben. På grund af mit fuldskab mistede jeg balancen, og før jeg nåede at falde, lod jeg mig glide ned af væggen. Mit hjerte hamrede hårdt mod mit bryst, og min vejrtrækning var steget en del. Personen der havde slået Jeremy ud stod foran mig, og rakte mig en hånd. Efter at have ignoreret personens hånd lidt, trådte han tættere på. Det var en han. Det var en Zayn Malik. Efter lidt længere tøven, tog jeg hans hånd og lod mig trække op. Jeg vaklede lidt, før jeg fik balancen, dog med hjælp fra væggen og Zayn.

"Hvordan har du det?" Spurgte han, og prøvede at få øjenkontakt med mig. Det lykkedes dog ikke, da mit blik søgte efter Mariah. Jeg ved på ingen måde hvorfor - sikkert på grund af mit fuldskab. Jep, blame the drunkness.

"Jeg har det fint," sagde jeg kort, og kørte en hånd gennem mit hår "jeg kunne godt bruge noget at drikke." Sagde jeg med tankerne rettet mod en Tiffany.

"Jeg kører dig hjem." Konstaterede han, og ignorerede mit desperate råb om min tørst. Jeg blev trukket gennem mængden, ud i forhaven, og videre hen af gaden. Varmen forladte langsomt min krop, og jeg blev koldere og koldere. Ikke kun på grund af temperaturen, også fordi det gik op for mig hvad der lige var sket.

Inden jeg vidste af det, sad jeg i Zayns bil. Den duftede på samme måde som han gør - frisk og dystert.

Han sagde ikke et ord, han kiggede ikke engang på mig. Han virkede også virkeligt anspændt, og hans knoer blev helt hvide af at stramme grebet om rattet.

Til min store overraskelse vidste han hvor jeg boede, og da han drejede ind i min indkørsel åbnede han endelig munden.

"Skriv til mig når du vågner i morgen. Aftale?" Sagde han kort.

Hans stemme svævede om mig. Blød, lettere hæs, og rund. Den fik mig til at smile. Jeg nikkede bare, men hans alvorlige blik fik mig til at stivne, og med det stivnede mit smil. Jeg blev kold igen, hvorefter jeg forlod hans bil. Lyset var tændt i stuen, og det sidste jeg havde lyst til var at møde Niall. Eller mor for den sags skyld.

Jeg listede så godt jeg kunne, med stiletterne i hånden, mig op på mit værelse. Jeg husker ikke mere derfra. Udover at min dyne og pude virkelig havde savnet mig, og derfor ikke blev glad for at jeg græd endeløse tårer ud over dem.

-

JA UNDSKYLD.

Jeg gør mit bedste for at få kapitlerne til at fungere, men det kører ikke rigtigt.

Smid et like og sig hvad du synes om historien i kommentaren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...