Don't leave me yet!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2013
  • Opdateret: 31 dec. 2013
  • Status: Igang
Vi har alle sammen fuldt Jennys eventyr med drengene fra One Direction, men oplevelsen endte brat, med et knust hjerte og at Harry slog op. Vi har fuldt drengene og fundet ud af deres små hemmeligheder. Niall lider af leukæmi og er døende, mén vil en ny og stærk kemobehandling helbrede ham? Vil Liam og Danielle holde? Vil Zayn og Perries bryllup blive til noget? Hvad vil der ske i mellem Louis og Eleanor? Ikke mindst, hvad med Ellie og Niall, vil det holde? Hvad med bandet? Vil Niall overleve og kan drengene klare sig uden ham, hvis han ikke gør?
Men hvad med Harry? Hans kærlighed, tøsen der ændrede dem alle og ikke mindst hende der ændrede ham? Den togulykke der skete i Paris, var Jenny på toget?
Følg med i 2’eren af ”Don’t tell the world!”.

57Likes
121Kommentarer
25146Visninger
AA

12. 9 * Can we talk?

 


Tiden var langsomt gået i stå og alt var bare tomt, men også fjernt. Harry og Jenny var ikke glade da de kom hjem, men heller ikke triste. Niall havde bare fået det dårligt, ikke døende dårligt, men bare besvimende dårligt, hvilket alle lægerne var tilfredse med. Hvorfor fattede jeg aldrig, ikke før nu.
Vi sidder alle på sygehuset og venter, venter på Niall kommer ud fra scanning og på den nyhed der bør ramme os alle, der er igen gået uger og dage, alt har været hårdt. Vi har skændes, vi har grædt, vi har været glade også skændes igen. Ja vi alle har haft vores perioder. Mest Harry og Jenny, hvilket irritere mig, det totalt glade par, er ikke totalt glade mere, eller jov, de elsker hinanden, men Jenny er langt væk og er bange, bange for hvilke valg hun skal stå med.
Vi alle har endelig fået at vide, hvad det var Niall bad hende om og jeg må sige, jeg er sur på ham. Hvordan kan han bede hende om det? Bede hende om at slå ham ihjel? Seriøst! Det kan han bare ikke gøre!
”Louis jeg er bange” mit blik ramte stille El, som sad på mit skød og jeg glemte bare mine arme om hende, inden jeg lagde min hage på hendes skulder.
”Tror jeg vi alle er El, men nok mest familien” mit blik ramte kort Liam, det er da også noget at sige, det muntre ingen op.
”Ellie, det skal nok gå søde” mit blik ramte Perrie, da hun rejste sig og gik hen til Ellie og lagde armene om hende. Maura og Bobby tog det hele roligt, men det er vant til det, det er vi andre ikke.

Blikket faldt væk fra Perrie og Ellie, da lægerne kom tilbage og med en sovende Niall i sengen, ja de måtte give ham lidt beroligende, for han var selv bange, men har det stadig dårligt, pga alt det kemo halløj.
Nogle af lægerne kørte ham ind på sin stue, i mens Mr. Flexion, ham der også tog sig af den lille dreng, altså James Horan, som han nu hedder.
”Ja, vi har godt nyt. Kræften er væk og der er ingen tegn på det burde komme tilbage, alt små tegn på kræft er fjernet”
”Maura skat, du skal ikke græde, det jo kun godt, det er jo vidunderligt” Chris, lagde straks armene om sin kone, i mens Greg begyndte selv at græde, ikke mindst Denise, ja okay, vi alle græd, hvorfor skulle vi ikke det? Niall er endelig rask.
”Jenny?” Mit blik ramte forvirrende på Harry, da Jenny pludselig bare forsvandt.
”Harry?”
”Spørger mig ikke…” han begynder stille at følge efter, men Zayn trækker ham tilbage.
”Harry, lad hende være lidt, okay? Hun skal selv lige komme sig over tingene, okay?”
”Såså der er intet at græde over, Niall er rask! Men der kommer til at gå nogle måneder, før han kan optræde igen, han skal lige komme over den her behandling og vi stopper den ikke helt endnu, for en sikkerhedsskyld, men skærper ned på den og vi regner med at han kan forlade sygehuset i slutning af ugen. Vi vil gerne lige holde øje med ham og se om alt går som det bør.”

 



”Når Nialler! Du slipper ikke for os!” et fnis forlod Liams læber og selv gjorde det fra Niall, endelig måtte vi se ham og endelig med gode nyheder, selvom han stadig var skaldet.
”Hvor er Jenny?” Louis trækker stille på skulderne og ser på ham.
”Hun forlod os alle, kort efter nyheden, hun var vist stadig chokeret over alt skat” kommer Ellie stille med, i mens hun klemmer hendes kærestes hånd.
”Mmm. Men jeg er rask og jeg kan ikke vente! Tilbage til England og på Nandos!”
”And Niall Horan, is back” griner Zayn og smiler bare skævt. Jeg ved jeg burde være glad, men jeg kan ikke, for jeg bekymre mig for Jenny.
”Harry? Intet nyt om hendes bror?” jeg ryster kort på hovedet og ser lidt i mod Niall.
”Nej… intet og selv hendes familie har intet hørt”
”Jasper klare sig, det skal han nok!”
”Forklar det til Jenny” sukker jeg stille.
”Drenge stop nu okay? Det skal nok gå, vi kan ikke være bekymret altid”
”Niall?” mit blik rammer stille i mod døren, da Jenny pludselig står der og jeg vælger at gå over i mod hende, inden jeg stille tager hendes hænder og ser hende ind i øjnene.
”Er du okay smukke?”
”Ja, havde bare brug for luft” et lille smil danner sig på hendes læber og et kys rammer min ene kind. Hun slipper stille mine hænder og går over mod Niall, som ivrigt strækker armene ud i mod hende og hun ligger sig bare op til ham og krammer ham.
”Kan du ikke nøjes med Ellie og ikke stjæle min kæreste også?”
”Uh er lille Harry Jaloux?” kommer der grinene fra ham, inden han ser på Jenny og giver hende, Niall-blikket.
”Du skal stadig holde dine løfter… også selvom jeg er i live! Og det starter med… lad mig se, skrive mere om mig på bloggen! Ej, bare glem det, jeg lever i bedste velgående! Men du skal stadig holde venskabet i live, med drengene + kærligheden med Harry!”
”Niall, du kan ikke bestemme over kærligheden og hvem siger jeg gider, at se Jer mere? Og jeg ikke bare har udnyttet jer?”
”Heyhey, nu stopper du lige, vi sidder alle i rummet Jenny!”
”Iknow Perriemus!” siger hun drillende og sætter sig stille op, inden hun prikker Niall på næsen og ser på ham.
”Jeg kender dig og jeg ved du er vild med Harry! Hallo, alle de dejlige samtaler vi har haft hver dag og alle de dejli…”
”…Du knytter munden nu ellers skal jeg nok sørger for, at du bliver syg igen!”
”Hvad snakker i om? Hvad for noget dejligt og dejlige samtaler?”
”Nååårh bare Jennys fremtids ønsker…. Auw!”
”Du skulle knytte munden!”
”Jenny, du skal ikke slå min bassemand! Kun jeg må!”
”AUW!”
”Det var for ikke at fortælle mig det og der her, fordi jeg elsker dig” siger hun og kysser ham.
”Okay, venner til stede!” siger Liam lidt og fægter med armene, i mens vi andre lidt griner, eller de andre gør og mine øjne er bare på Jenny, hvilke ønsker og drømme har hun? Udover det hun sagde den aften, men alligevel?
”Jenny? Kan vi snakke, bare os to?”
”Ja vi bør nok også hellere komme af sted guys og lade turtelduerne være alene og ikke mindst hans familie, så de kan fejre det”
”Ja det må vi heller Zayn, Danielle og jeg, regner med vi tager roomservice, vil i være med?”
”Jo, det lyder squ fedt nok, Louis og jeg er friske!”
”Det er Perrie og jeg osse”
”Vi kommer når vi kommer guys!” siger jeg smilende og ser efter dem, inden jeg tager Jennys hånd og selv forlader hospitalet med hende.

 


Vi render lidt rundt under Eiffeltårnet, eller retter på græsplænen ved det. Hendes hånd ligger i min og et smil er stille på mine læber, i mens tommelfingeren køre rundt på hendes hånd. Tror nok vi snart har halvårs dag, eller jeg ved vi har! Nej det er 5 måneders dag? Det må det være, ej jeg ved det ikke længere, er også ligeglad, eller nej, for det er dagen i dag.
”Hvad ville du snakke om?” hendes smil stråler ud af øjnene og jeg må indrømme, hun er dejlig og lækker.
”Ved du hvad dag det er i dag?” spørger jeg roligt og ser smilende på hende.
”Det er en torsdag”
”Ja det er rigtigt, men hvad dato?”
”Den dag, du og jeg blev kærester i, for 5 måneder siden” et smil falder på mine læber, inden jeg klemmer hendes hånd og hun ser lidt undrende på mig.
”Harry? Vi plejer aldrig at fejre det, selvom du nu altid giver mig noget, men hvorfor snakke om det nu?”
”Jo ser du, jeg synes bare det dejligt at tænke på, at vi i dag, for 5 måneder siden blev kærester og du har holdt ud, i gennem rygter og lort, ikke mindst alle vores småfights, som ikke har været vildt slemme, men bare gjort, at jeg elsker dig mere og mere”
”Harry, hvad er du ude på?” hendes øjne ser forvirrende på mig, inden jeg kort bider mig i læben og slipper hendes hånd, inden jeg stopper op og drejer mig i mod hende.
”Jo ser du, jeg elsker dig”
”Ja og jeg elsker også dig?” Hun hæver undrende brynet og mit smil bliver bare større og større.
”Nej jeg mener, jeg elsker dig virkelig Jennifer og jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden dig”
”Jennifer? Det kalder du mig aldrig?”
”Men det er jo dit navn skat” jeg tager stille hendes hænder igen og ser hende ind i øjnene.”Måske det er en forhastet situation, men jeg er sikker i min sag og har været det længe, faktisk siden jeg mødte dig og så dine øjne, ikke mindst hørte sangen. Alt blev bare mere intenst, eftersom vi lærte hinanden at kende og ikke mindst da din fortid dukkede op, selvom jeg troede jeg kun vidste det. Men det er mig lige meget, for i dag ved jeg hvorfor og det gør mig mere glad. Ikke mindst at du faktisk åbnede dig og fortalte mig sandheden, ikke mindst du viste mig sms’erne da der kom flere og du ikke steg på toget, fordi du ikke ville give op og ikke ville give op på os. Du har oplevet sms’er som jeg og drengene var der for mig, og vi var der for dig. Hvilket har betydet meget for mig, for at være med i din udvikling, ikke mindst at være den, du er faldet for og den du elsker, ikke mindst den du ønsker en fremtid med og være i nærheden af, det betyder så meget for mig Jenny og jeg har ikke følt sådan, ikke siden jeg blev svigtet af min eks, du er den første som har brudt i gennem mig og jeg elsker dig for det. Faktisk er Louis skylden til i dag og ikke mindst at jeg er så lykkelig, for han fandt dig og bragte dig til os og ikke mindst mig. Jeg elsker dig Jennifer Anderson, vil du gifte dig med mig?”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...