Don't leave me yet!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2013
  • Opdateret: 31 dec. 2013
  • Status: Igang
Vi har alle sammen fuldt Jennys eventyr med drengene fra One Direction, men oplevelsen endte brat, med et knust hjerte og at Harry slog op. Vi har fuldt drengene og fundet ud af deres små hemmeligheder. Niall lider af leukæmi og er døende, mén vil en ny og stærk kemobehandling helbrede ham? Vil Liam og Danielle holde? Vil Zayn og Perries bryllup blive til noget? Hvad vil der ske i mellem Louis og Eleanor? Ikke mindst, hvad med Ellie og Niall, vil det holde? Hvad med bandet? Vil Niall overleve og kan drengene klare sig uden ham, hvis han ikke gør?
Men hvad med Harry? Hans kærlighed, tøsen der ændrede dem alle og ikke mindst hende der ændrede ham? Den togulykke der skete i Paris, var Jenny på toget?
Følg med i 2’eren af ”Don’t tell the world!”.

57Likes
121Kommentarer
25145Visninger
AA

7. 4 * Promise me.

 

Der var gået timer, flere timer, mange timer og vi sad alle stadig på sygehuset, alt jeg kunne tænke på var den lille dreng og hvor meget jeg ønskede at hjælpe ham. Jenny gav slet ikke slip på min hånd og hun sad bare bange, alle vores blikke kiggede på døren, hver gang en dør gik op, men det var aldrig Nialls dør. Der var så stille derinde eller også er det meget lydtætte vægge.

Mit blik rammer rundt da en bekendt stemme lyder, Greg. Vi alle rejser os hurtigt om da de alle sammen kommer og inden længe får vi alle et kram, som vi hurtigt gengælder.
”Du må være Jenny” Greg ser ind i hendes øjne og ligger begge hans hænder om hendes, inden han trækker hende ind et kæmpe kram, hvilket hun gengælder hurtigt. Tænk hun møder Nialls familie før min, hvilket ikke burde være i orden.
”Åh Jenny” Maura omfavner Jenny, efter hun har krammet Ellie hårdt.
”Miss Horan, han skal nok klare det. Han har alt muligt grund, den perfekte kæreste og perfekte venner og Jer. Niall vil ikke give op” hendes øjne kigger på Maura, imens Mauras øjne er fyldt med tårer, selv Bobbys øjne er fyldte med tårer, samt Gregs.
”Kald mig Maura” hendes øjne lander langsomt på mig.
”Det en skøn kæreste du har fundet dig Harry” siger hun stille med et smil og jeg smiler kort igen.
”Ja det er det” siger jeg med et smil, inden jeg ser i mod Chris. Han øjne er vendt på døren og er meget bekymret.
”Jenny, det her er Denise og min søn Theo” et smil lander kort på mine læber, da jeg ser Jennys øjne stråle og hun stille tager Theos hånd, men i stedet får lov at holde Theo, hendes øjne stråler bare, hvilket jeg ligger meget mærke til og ikke mindst, at Theo bare ligger og smiler.
”Han er kær. Er selv lige blevet moster til en lille pige”
”Tillykke med det” Greg smiler kort til hende og kigger i mod mig.
”I begge to bliver gode forældre, når I når der til” jeg kigger på ham idet han siger det og høre kort Louis grine. Jeg drejer hurtigt hovedet i mod ham og hæver et bryn.
”Kom on Harry, du elsker at lege med Lux og Jenny elsker sin niece + kigger på Theo med glade øjne” jeg ruller kort med øjne over ham. Jenny ligger åbenbart ikke mærke til noget, andet en Theo, men hun rækker ham så til Denise igen og tager sin mobil op. Hendes øjne smiler en smule, inden en tårer lander.
”Jenny?” jeg ser lidt bekymret på hende, ikke kom med de sms’er igen!
”Jeg er okay. Marissa har bare sendt mig en besked, med et billede af lille Sophia”
”Må jeg se?” Jenny vender sin mobil i mod Denise og Greg. Hvor et smil danner på deres læber.
”Åh hvor er hun kær!” kommer det fra Bobby, med et lille smil på hans læber.
”Børn bliver så hurtige gamle!” Siger Maura kort, inden et lille smil rammer hendes læber og en tårer hendes kind.

Det er blevet aften og vi har alle på skift gået ned for at spise, men nu er vi alle igen samlet, samlet ude foran døren. Maura er bange, for det tog ikke så langtid sidst, selvfølgelig skal man i gennem mere end én gang, indtil den er helt væk, men hun er bange, bange for han er død og de venter på at se om han vågner igen eller noget. Man kan se frygten i hendes øjne.
Når ja, I bør måske vide det:
Maura er Nialls mor, Bobby er hans far, Chris er hans stedfar, Greg er hans storbror, Denise er Gregs kone og Theo er Nialls nevø.

Mit blik flakker i mod døren da den åbner sig og lægerne kommer ud, de ser ikke kede af det ud, men heller ikke glade. Vi alle rejser os op, men lader selvfølgelig Nialls familie komme til først.
”Vi ved endnu ikke om det er positivt eller negativt, for der skal jo meget til, før kræften forsvinder. Men han reagerede som alle kræftramte bør gøre, ryste, kaste op osv. vi må bare håbe det er godt og det finder vi jo ud af, lige nu er han en rolig tilstand, så I kan sagtens kigge indtil ham også får han en behandling i morgen igen” et lille håb rammer ind i hjertet på mig.
”Det er altid noget, er det ikke?” Liams stemme ryster lidt, i mens han ser på lægen og lægen nikker kort.
”Det viser han reagere som han bør, men om det hjælper ved vi ikke endnu, ikke før vi har forsøgt noget mere”
”Maura og Bobby, jeg synes i skal gå ind først” siger Chris med et lille smil på læben, inden han kysser hende på munden og de går ind.

 

Åh hvor jeg hader denne følelse, alt gør ondt og alt er underlig, det hele ryster, det kan være det ikke er slemt, men for mig er det. Mit blik lander mod døren, da mor og far kommer ind, deres øjne er helt røde og mor kaster sig bare nærmest over mig, inden hun kysser min pande og derefter gør min far.
”Åh min dreng” mit blik rammer stille min far, inden jeg sender ham et lille smil.
”Du må aldrig forskrække os sådan igen” min mor klemmer stille min hånd og ser på mig med hendes tårer fyldte øjne og jeg åbner stille munden, men min far tysser på mig.
”Niall, slap heller af okay min dreng?” jeg nikker kort og ser stille på dem, inden jeg ser i mod døren, hvor Greg langsomt kommer ind og hans øjne fælder tårer da han ser mig, inden længe kysser han mig kort i panden, hvilket er underligt, men det er svært at kramme, han knuser kort min hånd og et lille smil rammer mine læber. Mor, far og Greg, de er her alle tre, dog ser jeg undrende på mor og Greg, for hvor er Denise og Chris? Greg går langsomt i mod døren.
”Chris og Denise, kom” et lille smil danner sig igen på mine læber da de kommer ind, Chris er min dejlige bonus far og han betyder meget for mig, selvfølgelig betyder min egen far mere.
”Hej Niall” Denise kysser mig kort på kinden, inden hun lader lille Theo sidde på mig og et smil rammer mine læber, inden jeg stille prøver at ae hans kind, hvilket går godt. Elsker min nevø, rigtig meget. Jeg ser lidt undrende på dem, for jeg vil gerne se Ellie, min dejlige kæreste og jeg når ikke rigtig at sige noget, ikke før hun kommer ind og nærmest kaster sig helt over mig, inden hun begynder at græde og kysse mig på munden.
Jeg gengælder det kort og ser efter mine forældre, min bror, Denise og Chris, men de forlader bare rummet og lader mig være alene med Ellie, ikke mindst Theo.
”Du skræmte mig Niall” hun sætter sig stille på sengen og tager min hånd, inden hun lidt støtter Theo, så han ikke vælter ned. Jeg åbner stille munden.
”Jeg elsker dig” hvisker jeg stille og langsomt, inden hendes øjne smiler stille.
”Jeg elsker også dig Niall”

Efter vi har snakket sammen længe, beder jeg om at se Jenny, hvilket Ellie nikker ok til hun og hun vil hente hende og ikke mindst tage Theo med ud.
”Jeg elsker dig Niall” Hendes læber rammer kort mine og jeg smiler bare glad til hende, selvom hun ikke er glad. Mit blik føæger hende i mod døren.
”Jenny, Niall vil gerne se dig” hun smiler ikke og kigger blot i mod mig, inden jeg kort smiler til hende. Hun forlader stille rummet og ind kommer Jenny, som høfligt lukker døren efter sig.
”Hej Niall” Siger hun stille, inden hun sætter sig ned ved mig og jeg tager bare stille fat i hendes hånd.
”Hej Jenny” jeg giver hende et stille smil og fletter min ene hånd i hendes, inden jeg ser på hende og hun ser på mig.
”Jenny. Ikke afbryd mig, men bare lyt okay?” hun kigger stille på mig og giver mig et forvirret og bange udtryk.
”Ser du, en af grundene til det tog langtid, var pga. lægerne, de vil gerne vide hvem jeg ønsker, som skal stå med min skæbne i hænderne, hvis jeg ryger i koma.” jeg bider mig kort i læben og jeg kan tydeligt se at hun ikke kan lide tanken.
”Jeg valgte at du er den der skal stå med skæbnen, det gj…”
”Niall” jeg ligger stille min anden hånd, altså pegefingeren for hendes mund, eftersom hun afbryder mig og ikke lader mig snakke færdig..
”Lad mig snakke færdig først. Grunden til jeg vælger dig, er fordi jeg ved du vil gøre hvad jeg ønsker og jeg ønsker at behandlingen skal stoppes. Det ved jeg min familie ikke kan, heller ikke Ellie og slet ikke drengene. Du ved hvad jeg går i gennem, selvom du selv valgte det, men du ved følelsen og smerten det forvolder og derved, så ved du hvordan jeg har det. jeg er efterhånden vant til, at jeg kan dø når som helst, men alligevel er jeg bange og træt af at kæmpe, men jeg gør det pga. min familie, kæresten og drengene, de betyder alt for mig og selvom jeg ville bede en af dem, om at få behandlingen stoppet, ville de ikke kunne klare det. Men jeg ved du ville, for du har været det samme sted som mig, godt nok ikke på samme måde. Men ja.”
”Niall…” igen sætter jeg fingeren for hendes mund og ligger godt mærke til tårerne på hendes kinder.
”Jeg vil skrive breve, når periode er gode, breve som skal gives til dem alle, hvis jeg dør. Præcis én måned efter begravelsen, vil jeg gerne have du giver dem brevene. Ikke mindst at du besøger min familie engang i mellem og selvfølgelig bliver forsat venner med drengene, selvom tabet vil være for stort for både dig og dem. De vil ikke være sure over den beslutning du tager, for de ved jeg ønsker det og de vil stadig være såret og ked af det, men de vil ikke hade dig for det, så ikke forlad drengene og specielt ikke Harry. Han elsker dig. Tag Ellie med ud og shoppe en dag, okay? Tag hende med hen til Nandos, ikke mindst også drengene, få dem til at grine og smile, få dem til at huske mig og tænke på de gode tider på Nandos.”
”Niall” jeg ser stille på hende og sukker.
”Jenny, tistille og lad mig blive færdig først” hun nikker kort, men ser ned, jeg giver stille hendes hånd et klem og fjerner en tåre fra hendes kind.
”Det brev jeg vil skrive til dig, må du love mig, at du ikke åbner, ikke før vores årsdag, altså din og min årsdag, den dato du og jeg udvekslede vores hemmeligheder. Lover du?” jeg kigger lidt alvorligt på hende og hun nikker stille.
”Lover jeg” hun ser på mig med tårer i øjnene og selv har jeg nogle på kinderne.
”Men en måned efter begravelsen, så skal du også gøre noget, du får intet brev du skal læse. Men du får noget andet, du skal næste gang du kommer, have din pc med, så jeg kan lave en afsked til mine fans, ikke mindst til alle. Den video skal uploades på din blog, samt du skriver om det løfte du gav mig den gang og skrive om alle de ting du ikke fik lov til omkring mig, fordi du lovede mig det. Derudover, kan du huske den kasket jeg tit render med? Den der er min ynglings? Den skal du tage med, så jeg kan skrive en hilsen til Theo også skal du på hans 6 års fødselsdag give ham den”
Okay jeg forventer hun bliver ved drengene længe og det ved jeg er svært, men hvis det ikke går, så ved jeg hun vil holde løftet.
”Derudover fortalte Ellie mig, om den dreng som mistede begge sine forældre i dag, jeg ved dig og Harry ikke har været sammen længe, men jeg kender Harry han elsker børn og jeg kender dig, du elsker din niece, jeg ved det et stort ønske, men jeg ønsker at du og Harry adoptere ham. Grunden til I skal det, er fordi drengen vil komme ind i et system som er ret så træls, men også fordi at I to, er de stærkeste personer jeg kender og du er den stærkeste jeg nogle sinde har mødt, om du opgav dit liv eller ej, du er her stadig i dag og kæmpede dig vej tilbage på rette spor, lukkede os drenge ind og lod en fyr elske dig, som du bør elskes. I vil begge kunne give drengen det som han har behov for. Du har set Harry, hans øjne stråler når Lux er der og dine øjne stråler når du taler om Sophia. Udover at adoptere ham, så opkald ham efter mig, bare som mellemnavn”
”Niall” sukker hun stille og ligger sin pande ned i mod min, inden hun fletter vores anden hånd sammen også. Hendes øjne rammer dybt ned i mine og hvis folk så det, ville de nok misforstå det.
”Du beder om for meget”
”Jeg ved det Jenny, men det er det jeg ønsker og jeg ønsker du sørger for drengene fortsætter og ikke stopper bandet. Du er englen der har redet bandet én gang og du kan gøre det igen. Drengen har brug for en familie og det er dig & Harry. Harry er ikke skredet fra dig endnu, han er blevet ved dig, selvom sandheden kom på bordet, selvom sms’er dukkede op, ja han slog op for to dage siden, men det var blot i en vrede og I ville have fundet sammen lige meget hvad, togulykken gjorde det bare mere klart for ham, at han ikke kan leve uden dig ved hans side også er jeg ligeglad hvor langtid I har kendt hinanden, for det er sandheden, Harry har ikke elsket nogen længe og du dukker op, du forandre ham, får smilet ind i hans øjne, du har forandret os alle Jenny, drengen fortjener en mor som dig”
”Du har at overleve, men jeg lover dig det” hun ser ind i mine øjne og jeg klemmer bare hendes hænder, hendes pande ligger stadig i mod min.

”Jenny, fortæl mig hvordan det var, fortæl mig hvordan det var at dø” jeg ved jeg ikke bør bede om det, men jeg vil vide det, jeg vil vide mere af den smerte hun havde og ikke mest blive beroliget. Hun synker kort en klump, inden hun åbner sin mund.
”Der var smerter, men det var pga. jeg havde skåret i mig selv, ikke mindst pillerne jeg tog. Det gjorde ondt i starten, men det hele blev langsomt roligere, tankerne stoppede langsomt og alt jeg så foran mig, var denne blå himmel, som jeg inderst inde glæde mig til at se, så jeg kunne se ned på min familie og passe på dem, jeg lukkede øjne kort, netop for at slappe mere af, jeg stoppede langsomt med at græde og nød bare at ligge der, se på den blå himmel. Mere husker jeg ikke, indtil jeg mærkede en mund mod min og der så jeg ham, Jasper, så smerten i hans øjne og langsomt så jeg himlen igen. Men efter tid mærkede jeg et stød i kroppen, der fik øjnene til at åbne sig og jeg så Jasper stå og se min operation, og der døde jeg, men blev bragt til live. Alt under min søvn eller hvad man kan kalde det, hørte jeg bare dem erklære deres kærlighed til mig og det ene ord efter det andet, at jeg var meget værd, jeg ikke var dum eller grim, intet af det folk havde sagt, at jeg ikke måtte forlade dem og der besluttede jeg for, at jeg havde taget den dummeste beslutning af dem alle, jeg skulle have åbnet mig for min familie, fortalt dem sandheden og ikke bare gjort en ende på mit liv. Så jeg valgte at åbne mine øjne og nu er jeg her”
Tårerne sidder i hendes øjne og hun stammer hele vejen igennem, jeg klemmer bare mere i hendes hænder og smiler stille.
”Fortæl Harry det, fortæl drengene det, pigerne og ikke mindst din familie”
”Jeg fortalte Jasper og han skred”
”Han skred fordi han ikke kunne klare at se såreren i dine øjne Jenny, det kunne ingen af os. Han elsker dig og han vil kæmpe for at komme hjem, han vil kæmpe for sit fædreland” jeg slipper stille hendes ene hånd og kærtegner hendes kind.
”Jenny, jeg ønsker ikke drengene skal se mig, ikke sådan her. Jeg ved jeg ikke har mistet hår og alt det, men de skal ikke se mig, ikke endnu. Jeg er ikke klar på at se deres tårer, okay?” hun nikker stille og kysser mig kort i panden.
”Jeg vil gøre alt så godt jeg kan og holde løfterne så godt jeg kan. Men du må kæmpe Niall, vil ikke miste dig, det vil ingen af dem”
”Ved jeg, derfor må du holde de løfter for mig, okay?” hun nikker stille igen og jeg smiler skævt til hende, inden jeg kort giver hende et lille kys i panden og smiler igen.
”Jeg vil gerne sove” hun nikker kort og kysser mig igen i panden.
”Jeg elsker dig Niall, du er en fantastisk ven, sov godt, men du har at vågne op igen!”
”Jeg skal gøre mit bedste” Siger jeg med et lille fnis og giver hendes hænder et klem, inden hun slipper mig og putter dynen over mig, inden hun langsomt forsvinder ud af døren.

************************************************************************************************************************

Så blev det tid til en kommentar fra mig!:)

Hvad synes i om den måde, som Harry betragter Jenny på og ikke mindst fordi hun holder Theo?
Når hvad synes I om Niall mange ønsker og ikke mindst, at han vil skrive afskedsbreve til alle han elsker, ikke mindst at han ønsker at Jarry skal adoptere den lille dreng?
Hvad synes I at de skal?

Hvad med Jasper, mon han overlever engang mere i krigen eller han dør? Der kommer jo en begravelse, men hvem, det er jo stadig ubevist!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...