Don't leave me yet!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2013
  • Opdateret: 31 dec. 2013
  • Status: Igang
Vi har alle sammen fuldt Jennys eventyr med drengene fra One Direction, men oplevelsen endte brat, med et knust hjerte og at Harry slog op. Vi har fuldt drengene og fundet ud af deres små hemmeligheder. Niall lider af leukæmi og er døende, mén vil en ny og stærk kemobehandling helbrede ham? Vil Liam og Danielle holde? Vil Zayn og Perries bryllup blive til noget? Hvad vil der ske i mellem Louis og Eleanor? Ikke mindst, hvad med Ellie og Niall, vil det holde? Hvad med bandet? Vil Niall overleve og kan drengene klare sig uden ham, hvis han ikke gør?
Men hvad med Harry? Hans kærlighed, tøsen der ændrede dem alle og ikke mindst hende der ændrede ham? Den togulykke der skete i Paris, var Jenny på toget?
Følg med i 2’eren af ”Don’t tell the world!”.

57Likes
121Kommentarer
25235Visninger
AA

37. 31 * Dead or Alive?

 


Blikket har været fjernt lige siden og smerten i armen er stor. Jeg hører svagt mit navn blive råbt og spurgt om jeg er okay. Jeg lader blikket ramme i mod Louis eller et forsøg på det, inden jeg støtter mig op og det er svært, armen gør ondt. Jeg ser forvirret på armen og den sidder ikke som den skal.
”Ja, jeg er okay” skynder jeg mig at sige, inden jeg forsøger at kravle op. Det gør ondt. Mit blik bliver hurtigt forvirret, da et skrig lyder og det er Lous, det kan jeg høre og kan jeg regne ud, hun er den eneste kvinde. Jeg forsøger at kravle ud til hende, dog med armen i ro og den kan kun være brækket, har brækket noget før og det her, ja det er værre. Måske fordi jeg er urolig, for hvad kan der være sket?
Blikket der rammer mig er ikke det bedste, der er blod over alt og chaufførene ser pretty much døde ud. Men det syn der rammer mig, er ikke blot dem, men også to personer længere henne og ude på vejen.
”ZAYN OG PAUL!” skriger jeg af fulde lungers kræft, men intet svar kommer. Det er nu jeg bør være voksen, selvom Louis er ældst, men han så ikke godt ud og heller ikke Niall. Jeg får kravlet mig tilbage til de andre og ser tøvende rundt, jeg må gøre noget.
”Dæk øjnene” siger jeg og får smadret en rude på ingen tid. Jeg hjælper Lou op som den første og jeg bevæger mig derefter i mod Louis og han ser stille på mig.
”Tag Niall først, han er yngre” jeg nikker kort og griber fat i Niall, han er stadig ved bevidstheden, men såret i hovedet er ikke lille, ment stort. Jeg får med besvær hjulpet ham op til Lou og jeg høre svagt et bum på den anden side og et lille aw.
Jeg bevæger mig mod Louis og må desværre trække ham det meste af vejen, for ja han er lidt tung og endnu mere, når benet ikke virker. Han beklager sig meget. Jeg hjælper ham op og rækker ham til Lou. Jeg ved jeg har smadret en rude, når en anden var smadret, men i det her øjeblik, så tænker man ikke klart. Man vil bare redde!
Til sidst får jeg mig selv op og høre Niall skrig. Eller retter råb og forsøg på at vække dem. Jeg prøver at få de to andre, så langt væk fra bussen som muligt, den kunne måske springe i luften, hvem ved?
Jeg hører svagt sirener larme og inden længe ser jeg blink. Hjælpen er på vej.
Et nyt skrig rammer mine øre og der Louis denne gang.
”NIALL!” skriger han af fulde kræft, i samme stund ser jeg der over og ser Niall besvime. Jeg lader Lou holde Louis og beskytte ham, i mens jeg styrter der over.

”Niall, vågn op body!” siger jeg svagt og rusker i ham, inden jeg forsøger førstehjælp. Mit blik rammer for alvor Zayn og Paul, glasskåret i nakken på Paul og dem i ryggen på Zayn, ikke for at tale om deres ansigter og resten af kroppen, ikke mindst blodet der fosser ud.
Jeg ser blinkene kommer, tætter på og ambulancerne stopper. Men noget andet sker, som man plejer at se i film og nogen gange i virkeligt, bryder bussen i brand og jeg ser forfærdet om bagved. Inden jeg prøver at vække Niall igen.
Der kommer fire ambulance folk hen og to af dem, tager hver deres patient. Altså Zayn og Paul. Jeg hører ikke helt hvad de siger, andet end de skal på sygehuset, så hurtigt som muligt.
Der kommer to mere herhen og de tager Niall, inden en anden hjælper mig hen i en ambulance og to andre tager Louis, en der hjælper Lou også er det bare på skadestuen.
Jeg bider mig forvirret i læben og kan kun regne to ting ud. Chaufførerne er døde nu, det er sikkert og Harry, han er den eneste der er i sikkerhed.
”Tag det roligt Mr. Payne, vi gør hvad vi kan for dine venner”
”Må jeg ringe til Harry, han skal ikke se det her over nyhederne”
”Selvfølgelig” siger den ene og rækker mig min telefon. Det skal lige siges, de har ødelagt mit tøj, da jeg åbenbart også er kommet til skade på benet.


 



”Du kan godt skat, jeg elsker dig” hvisker jeg selvom hun ikke høre det. For hun er bedøvet og det jo det, jeg håber hun snart vågner og der snart er svar, svar på mine børn, jeg vil vide om de er okay og jeg vil se min kones ansigt igen.
Jeg kysser blidt hendes hånd og ser bare en smule på hende. En ting undrer mig, hvor er drengene? Fødslen tog jo alligevel tid og de er her ikke endnu, det burde de være.
Jeg mærker min mobil vibrerer og jeg tager telefonen op, det er Liam. De sidder sikkert bare i en dum trafik eller noget.
”Hey Liam!” siger jeg med en lykke, for jeg er jo far og til to! Og Jenny overlevede!
”Hej Harry” siger han stille og utrolig, ikke mindst med en trist stemme og jeg er forvirret. Har Danielle så slået op eller?”
”Liam, hvad er der?”
”Harry… jeg ville bare… ja… øhm” jeg bliver mere forvirret, da jeg høre sirener i nærheden og en bekymring stiger.
”Liam, hvad sker der!?”
”Vi forulykkede… paparazzier… chaufførerne er døde og… og… vi på vej på skade stuen Harry… undskyld jeg ødelægger din glæde Hazza, men du skal ikke høre det via tv eller radio”
”I er hvad?! Liam, er I okay!?” jeg mærker bare alt skræmme mig og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre eller hvad der er sket med mine venner.
Jeg forlader bare hurtigt stuen fra Jenny og løber ned mod skadestuens åbning, så burde de snart ankomme. Må se dem!.


”HARRY!” mit blik rammer hurtigt den første bårer der kommer ind og det er Louis, hans ben ser just ikke godt ud. Det der er lagt over er blødt helt i gennem.
”Louis!” Siger jeg bekymret og næste bårer indeholder Zayn, mit blik forskrækkes af at se ham. Se hans ansigt og blodet, der bare, ja er strømmet ud og stadig gør. Jeg står indtil væggen, så jeg ikke er i vejen.
Den næste der kommer ind er Paul, han ser ligeså slem ud som Zayn og det gør virkelig ondt. De ikke ved bevidstheden, det kan jeg se! Men den næste er ved bevidstheden og det er Niall, eller han har en maske på og hans hovedbløder. Chokket er ikke noget jeg bryder mig om og det er ubehageligt!
Den næste der kommer er Liam, han ser faktisk meget bedre ud end de andre, selvom hans arm ser ødelagt ud og benet også lidt, ikke mindst lidt sår i panden og sådan. Lou ser faktisk bedst ud, undtaget sår i hovedet.
”Undskyld jeg ringede, men du skulle vide”
”Liam, det okay” siger jeg chokkeret og løber bare efter Liam.
”Vil du ikke godt, ringe til Danielle og de andre Harry, det nåede jeg ikke. De skal ikke se det over nyhederne. Pressen fandt os og ja”
”Skal jeg nok Liam. Du har at følge Zayn og Paul hele tiden!”
”Skal jeg nok!”
”Ring til Tom også Harry, jeg skal nok tjekke op på Louis og Niall, men du skal være ved Jenny” siger hun stille og jeg nikker.


Mit blik er bare på Jenny, nogen timer er gået eller retter 2½ og Zayn er stadig på operationsbordet og det er Paul også.
Deres familie og kærester er kommet, altså kun forældre og kærester. De er alle ude af det og det er ikke godt, jeg er så ked af det på deres vejene. Jeg tager bare stille Jennys hånd og kysser den, men bekymring bliver bare værre og værre, inden jeg tramper frem og tilbage.
Dr. Schwartz, har sørget for, at vi bliver samlet i nærheden af hinanden og samme afdeling, så pressen kan holdes væk. Jenny og babyerne kommer til at være her i nogle uger, det kun pga. 3½ uge før termin og ja, de skal holde øje med fremskridtet for alt. Har sagt jeg ikke vil se børnene, ikke nu. Først når min kone vågner.
”Harry?” hører jeg en velkendt stemme sige og jeg vender mig om, inden jeg ser på Jenny og hendes blå øjne.
”Skat!” siger jeg en smule glad og alligevel ikke.
”Hvad er der?”
”Der er ikke noget, jeg er glad for du er vågen.
”Harry, er de okay? Du har et bekymret ansigt og trampede frem & tilbage” hun ser bange på mig og jeg nikker hurtigt.
”De er okay, de er sunde og raske...”
”Men Harry, hvad er der?” jeg må sige det. Jeg sætter mig ned ved siden af hende og tager hendes hånd.
”Jenny, kan du huske det med Diana ulykken, vi alle har jo hørt om den”
”Ja?”
”Det samme er sket for drengene… de forulykkede… Liam fortalte alt… Zayn gik ud til Paul, det næste han husker, er at han vågner op, ved smerter i armen og Louis der snakker til ham… chaufførerne døde på stedet, så meget ved de… men Zayn og Paul, var ikke spændt fast, da de stod i chaufførhuset, de… de blev smidt ud af bussen…” jeg ser hendes øjne og hun begynder straks at græde og ser på mig.
”Liam er okay, kun brækket arm og så fod, Lou har sluppet mest billigt, Louis fik flået benet op og er i orden igen, Niall slog hovedet og ligger nu og sover, men de er okay”
”Zayn?” hendes stemmer skringer en smule og jeg kan se hun er bange.
”Han må ikke være død Harry, det kan han ikke! Perrie er forhelvede gravid!” vent hvad!? Åh nej!
”Rolig Jenny… de er i gang med at operer på ham, de vil gøre alt de kan. Men de ved ikke, ja om han kommer til at gå igen og sådan, de ved intet endnu. Operation med Zayn og Paul, har taget tid. Jeg burde have været i bussen. De børn reddet mit liv. Hun tager stille min hånd og fletter vores finger. Hun græder og jeg græder. Det ikke godt.

”Jeg vil gerne se vores børn”
”Vil jeg også, jeg ville ikke se dem før du vågnede” ved Jenny vil skifte emne, for vi bør være glade, vi er blevet forældre.
”Så afdelingen er lukket?”
”Ja, der er omkring 6 værelser i denne afdeling og den er blevet lukket af, der står vagter ude foran døren, indtil selve den afdeling vi er på. Du ved, afdelinger er jo altid delt op i to eller tre. Øhm, udover det, er der vagter på gangen”
”Okay, og vores familie?”
”De har lavet det ene værelse hurtigt om, til de kan sidde derinde og vente svar. De lader Paul og Zayn dele værelse, Niall, Liam og Lou kommer til at dele. Det sidste rum, bruger de til ekstra udstyr” hun nikker stille og ser på mig.
”De klarer det, det skal de og ikke sig du ved Perrie er gravid, jeg lovede hende”
”Vil jeg ikke, håber bare Zayn og Paul klare det” jeg kysser blidt hendes læber.

 

Mit blik rammer døren, da Schwartz kommer ind, ikke med kun en vågn med en baby, men to. Et smil er på mine læber og jeg sætter mig op i sengen til Jenny. Schwartz tager den ene baby op og rækker Jenny ham.
”2994 g og 48 cm, en sund og rask lille dreng” Jenny tager hurtigt i mod ham og en tårer falder mere fra hendes kind, men af glæde.
”Han har dine øjne skat” siger Jenny med et smil og kysser hendes kind kort, inden jeg nusser ham blidt.
”Men dit blonde hår” Schwartz kommer tilbage igen, eller han er jo i rummet, men han tager den næste bebse op og kommer hen til mig med hende, for jeg ved det er en hende.
”En lille pige på 2705 g og 40 cm, en sund og rask pige” jeg tager i mod hende og smiler bare.
”Hun har dine øjne Jenny, de samme smukke øjne som sin mor” hun rødmer stille og smiler til mig, inden hun kærtegner vores datter.
”Men dit brune hår” jeg kysser Jenny blidt på munden og hun gengælder det.
Mit blik rammer bare børnene og jeg ser stille på Jenny, som bare smiler, selvfølgelig med Zayn i baghovedet og drengene, ikke mindst har jeg det også.
Hendes hoved falder på min skulder og mit hoved ovenpå hendes. Alt jeg kan er bede, bede for de begge overlever.
Men lige nu, vil jeg gøre hvad alle har bedt mig om, at nyde øjeblikket med Jenny. Vi er trodsalt forældre nu.
De er smukke!


(De små bebser!)


************************************************************************************************************************

Jeg ved jeg er ond :P Men helt ærligt, så har jeg lov til det ;P
Nu så I det fra Liams vinkel, altså ulykken og hvad han tænkte.
Ikke mindst hvad der går i deres hoveder, altså ved Harry.

Håber I kan lide det og beklager at, ja det måske er stavefejl, men ville ikke lade Jer vente!:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...