Don't leave me yet!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2013
  • Opdateret: 31 dec. 2013
  • Status: Igang
Vi har alle sammen fuldt Jennys eventyr med drengene fra One Direction, men oplevelsen endte brat, med et knust hjerte og at Harry slog op. Vi har fuldt drengene og fundet ud af deres små hemmeligheder. Niall lider af leukæmi og er døende, mén vil en ny og stærk kemobehandling helbrede ham? Vil Liam og Danielle holde? Vil Zayn og Perries bryllup blive til noget? Hvad vil der ske i mellem Louis og Eleanor? Ikke mindst, hvad med Ellie og Niall, vil det holde? Hvad med bandet? Vil Niall overleve og kan drengene klare sig uden ham, hvis han ikke gør?
Men hvad med Harry? Hans kærlighed, tøsen der ændrede dem alle og ikke mindst hende der ændrede ham? Den togulykke der skete i Paris, var Jenny på toget?
Følg med i 2’eren af ”Don’t tell the world!”.

57Likes
121Kommentarer
25242Visninger
AA

35. 30 * Happy or not?

 


Ambulancen forlod hurtigt koncertstedet, med Jenny og Harry i bilen. Drengene, samt deres bodyguard Paul og deres stylist Lou, forlod hurtigst muligt stedet og tog tourbussen i mod hospitalet. Louis fandt mobilen frem, i det en sms tikkede ind og det var Harry. Han bad ham om, at ringe til begge deres forældre, hvilket han gjorde, på samme tid. Han lånte drengenes mobil.
Han egen blev til Anne og Robin, Nialls til Jasper og Marissa, Zayns blev til Phillip, Pauls blev til Gemma og Liams, ja den blev til hendes forældre.
Han ventede bare på de alle sammen to den, hvilket de hurtigt gjorde.
”Hey guys! Louis her, eller retter One Direction, minus Harry. Ja, Babyerne er på vej!” hans smil var stort og stemmen var glad, han skulle være onkel. Hans bedsteven og bedsteveninde, skulle have babyberne nu. Dog var smerten der, han var bange, ikke bange for at miste Harry, men miste Jenny. Jenny var på kort tid blevet hans et og alt, selvfølgelig havde Eleanor og hans familie en højre plads, men Jenny betød meget.
Men Louis var ikke den eneste om bekymringen, det var de andre drenge også. Zayn var stadig uvidende om, at han selv om nogle måneder, ville stå i samme situation. Dog ikke med tvillinger, de skulle kun have et. Det have Perrie afsløret.
Paul var stadig for grinet over Harry, at han besvimede, da Harry tydeligt havde sagt, at det aldrig ville ske og det gjorde det alligevel.
Han var hurtigt på benene og hurtigt med sin kone mod hospitalet.
Harrys panik var voldsomt og han var bange, enten kunne han miste sin kone, det ene barn eller måske dem alle tre, det var de eneste tanker han havde, for han turde ikke håbe. Håbe på at de alle tre ville overleve. Han var bange og klar til at forlade verden selv, hvis det tab skulle ske. Han var klar. Dog ikke på at miste Jenny, hans livskærlighed.

 


Ambulancen stoppede ved hospitalet og Jenny kom ud på båren, ned på jorden, inden de kørte med alt hast ind på hospitales gange, ved skadestuen. Harry var hurtigt med og nåede lige at få Jennys hånd, idet hun skulle løftes over på en anden bårer.
Dr. Schwartz var hurtigt henne på værelset, hvor Jenny og Harry kom ind. Hun kom ned i hospitalets tøj og kunne nu ligge i en seng. Hun fik noget i ryggen, en sprøjte som vil gøre smerten mindre, for smerterne var store og det var forståeligt, der var trodsalt 4 ben.
Scanneren kom hurtigt ind og børnene blev tjekket, alt så ud som det skulle være og Jenny måtte sprede benene, så sygeplejeren kunne tjekke, tjekke hvor meget hun var åben. Men det var ikke nok, ikke endnu. Hun var kun åbnet 4.
Harry satte sig ved hendes side og tog bekymret hendes hånd. Hun kiggede svagt på sin mand og sendte ham et lille smil. Han prøvede at berolige hende og sige hun skulle sove, men hun kunne ikke og ville ikke. Harry tog sin plads, den han så oftest havde været vant til, at ligge sig hos Jenny og hun kunne putte sig indtil ham, for derefter at sove.
Men selv det hjalp ikke. Hun kunne stadig mærke smerten og vandet stod ned af hendes pande, eller varmen gjorde.
Hun var varm og smerten var stor.
Harry blev bekymret og han skyndte sig at rive i den røde snor. Ind kom doktoren, lægen, sygeplejeren og jordmoren. De alle blev enige, det var nu eller aldrig og det måtte blive et kejsersnit, om Jarry ønskede det eller ej.
De fik på ingen tid gjort en stue klar, for den var allerede klar. De måtte jo forberede sig, de havde set sådanne fødsler op til flere gange og konsekvenserne.

 

Jenny kop i noget nyt tøj og blev ført ind på bordet. Harry kom i noget blåt tøj, det samme som lægerne havde på. To små børnesenge kom ind i stuen og Harrys nervøsitet blev større. Han greb hurtigt Jennys hånd, inden han gav det sidste kys, det sidste kys der måske kunne gives.
”Jeg elsker dig Jenny!”
”Jeg elsker dig Harry og vil altid gøre det!”
”Jeg vil altid elske dig” en tårer fældede på begge deres kinder. Han kyssede hende en sidste gang og et længere kys. Hun flettede deres finger for sidste gang, inden hendes hår blev dækket og dernæst en maske som ramte hendes mund.
En læge begyndte at tælle til 10 og Jenny sov allerede på 8.
Harry var bange og han klemte bare hans kones hånd. Alt han gjorde var at se på hende, eller på maskinen, med alle tre hjerteslag.
Han ventede bare, på det lange bip og den lige streg. Men det kom ikke, for efter noget tid, lød det første barnegrød og han vendte sit hoved, da han så det første barn komme til syne og et smil dannede sig på hans læber.
Selvom han havde trukket en maske for munden, kunne man ane hans smil og glæde. Han fik lov at klippestrengen over, selvom det ikke var normalt, ikke i en stund som denne. Men de kunne se smerten på ham og de lod ham, for de havde kontrol over det.
Det var den lille dreng der kom. Den første jordmor fik den lille dreng og gik straks med ham, hvilket skræmte Harry, men børnene skulle tjekkes. De skulle jo tjekkes, om alt var i orden. Lungerne og hjertet, alt der hørte med.
Der gik få minutter mere og endnu et grød lød, datteren kom og hun var smuk. Han forelskede sig i første øjeblik, som han så de to små. Men nu var der en ting der bekymrede ham.
Var de raske? Og hvad med Jenny?
Dr. Schwartz og de andre, begyndte straks at ordne Jenny, hvilket lykkes godt. Dog kom der grimme mærker i hendes mave, men Harry vidste de gjorde alt og alt skulle blive fint.
”Harry, bare rolig. Hun klarer den” sagde Schwartz smilende.

Jenny kom ind på hendes stue og Harry tog bare hendes ene hånd. Han kiggede stille på hans kone, i mens han håbede og undrede sig over hvor drengene var.
For de var ikke kommet endnu. Hvilket var underligt, for det burde de være.



Fødslen var i gang, det vidste drengene, og bussen kørte også. Men den begyndte at sinke farten også tage op igen. Paul forsvandt ud til chaufførerne, i mens drengene pjattede og snakkede.
De glædet sig allerede, de glædet sig til de to små og ikke mindst Harrys glade øjne.
De alle havde julelys i øjnene og snakkede om i de gode gamle dage.
Men deres hygge blev hurtigt ødelagt, da vippen af bussen blev værre og de undrede sig. De kunne svagt fornemme blitz udefra og selvom vinduerne var mørke, så virkede det underligt. Lou var begyndt at blive bange og Liam trøstede hende, eller de alle gjorde.
Zayn tog initiativet og gik ud til chaufførerne og ikke mindst Paul.
Det syn der mødte ham var chokerende. Der var motorcykler på siden og blitz over det hele.
”Hvad sker der?” spurgte han nervøst og Paul bad ham gå indtil de andre igen, men Zayn blev, han blev nervøs, specielt da Paul ringede til politiet.

En ting kom Zayn i tanke om. Prinsesse Diana. Han nåede ikke at tænke så meget mere i gennem. Ikke før det hele blev værre og bussen endte brat, den forulykkede.
Zayn fløj direkte i gennem ruden og ud, han rullede flere gange hen af jorden, samt Paul.
Skrig lød inde i bussen da den væltede.
En person kom til bevidstheden, selvom smerten var stor. Lou vågnede langsomt af smerter, inden hun kiggede rundt efter drengene. Niall lå ved køkkenskabene med blod ned af panden. Louis lå længere væk op af et vindue, med bevidstheden i behold, dog klukkede hans øjnene engang i mellem og de ramte Lous bange øjne. Louis ønskede han kunne bevæge sig, men noget havde sat sig i hans ben og han kunne ikke fjerne det. Et glasskår fra en af de knuste ruder havde sat sig fast og ikke bare et, men flere.
Hans øjne flakkede rundt efter Liam. Liam lå med ryggen trykket op af muren, hvor sofaen havde klemt ham fast.
”Liam?” forsøgte Louis med en smerte. Hans stemme var urolig, den eneste han vidste var okay, var Harry. Men han var der ikke, men til fødsel.
”Ja, jeg er okay” skyndte Liam at sige, inden han fik sig bevæget væk, dog med smerter og en arm der ikke var i orden. Hans blik ramte Niall, som kom med mumlende ord.
Lou fik stille bevæget sig, eller nærmer kravlede sig vejen frem til chaufførerne, da et skrig forlod hendes læber.
Blodet var over alt på dem og de var væk, det kunne man se. Men det syn der ramte hende mest, var forruden og længere fremme to personer.
Sirener ramte dem hurtigt og nogen havde hørt ulykken.
”Lou?” kom en stemme svagt, inden hans stemme selv blev svag.
”ZAYN & PAUL!” skreg Liam af fulde lungeres kræft. Han skyndte sig tilbage til de andre og prøve at smadre de andre ruder.
”Dæk øjnene” sagde han stille og Niall & Louis gjorde som der blev sagt. Vinduet blev smadret og Liam kæmpede vejen ud, for at hjælpe Lou op. Inden han kravlede ind i bussen igen, for at hjælpe Louis.
”Tag Niall først, han er yngre” sagde Louis stille og Liam gjorde som Louis sagde, selvom Louis var mest tilskadekommet af dem alle.
Lou tog stille i mod Niall og Niall røg ned på jorden, med et lille bum, han havde det ikke godt, men formodede at rejse sig op og gå skævt i mod Paul & Zayn.
Niall faldt ned på alle fire og kiggede på dem begge, inden han ruskede i Zayn.
”Zayn, vågn op! Vågn op!”
”Paul, vågn op! Vågn op!” men lige meget hvor meget han ruskede i dem, skete der intet og Niall var færdig knust, men tårerne rendte bare ned af kinderne på ham. Glasskår havde ikke mindst sat sig i Zayns ryg og i siderne på Paul, deres ansigter var revet godt til, med god behandling, så ville de ligne sig selv igen. Men det var slemt.
I mens Niall gjorde alt hvad han kunne på første hjælp, så fik Liam med besvær Louis ud. Han så slemt til skadekommet ud og Liam forsøgte med det han kunne, selvom armen gjorde ondt. Han måtte får Louis til siden, hvis nu bussen ville springe i luften. I mens ham og Lou forsøgte, så kom der ambulancer. Ikke bare 1, men en til dem alle. For ulykken var allerede ude over det hele og spørgsmålet om tid før Harry opdagede det, var ingen der vidste.

Men en ting var sikkert. Det var Prinsesse Diana om igen.


************************************************************************************************************************

Ja I alle kender jo Prinsesse Dianas ulykke og nu sker det samme for drengene :(
Diana blev efterfulgt af paparazziene, som forsagede hendes død. Der er i år blevet rygtet, at Charles var skylden i det og havde fået hæren til det, men om det er sandt eller falsk, finder man nok ikke ud af.
Men ulykken var frygtelig.

Hvad tror I der sker? To personer er nu døde, men hvad med Zayn og Paul?
To børn fødes, i mens en ulykke sker og døden måske er på vej.
Jeg ved godt jeg er ondt!:P overvejede at ændre det til to biler, men det magtede jeg ikke og jeg elskede selv det her! VIL gerne høre Jeres meninger!
Regner med, at den eneten skal slutte sådan her og en 3'er.
Eller omkring 1-2 kapitler mere og en 3'er, hvad synes i?:)

Men nu er jeg så ondt, at jeg overvejer at slutte den her, men ved ikke rigtig, hvad siger I?:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...