Don't leave me yet!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2013
  • Opdateret: 31 dec. 2013
  • Status: Igang
Vi har alle sammen fuldt Jennys eventyr med drengene fra One Direction, men oplevelsen endte brat, med et knust hjerte og at Harry slog op. Vi har fuldt drengene og fundet ud af deres små hemmeligheder. Niall lider af leukæmi og er døende, mén vil en ny og stærk kemobehandling helbrede ham? Vil Liam og Danielle holde? Vil Zayn og Perries bryllup blive til noget? Hvad vil der ske i mellem Louis og Eleanor? Ikke mindst, hvad med Ellie og Niall, vil det holde? Hvad med bandet? Vil Niall overleve og kan drengene klare sig uden ham, hvis han ikke gør?
Men hvad med Harry? Hans kærlighed, tøsen der ændrede dem alle og ikke mindst hende der ændrede ham? Den togulykke der skete i Paris, var Jenny på toget?
Følg med i 2’eren af ”Don’t tell the world!”.

57Likes
121Kommentarer
25141Visninger
AA

34. 29 * The concert.

 

3 uger til terminen! Ej hvor jeg glæder mig, eller vi glæder os, eller vi alle mange mennesker gør. Tro mig, alle er gået shoppe amok.
Perrie og Zayn har givet en masse tøj, eller nok Perrie der er, har købt det og sat Zayns navn på. For jeg har jo haft min babyshower, ej hvor var det hygge, bare os tøser! + mor og Anne, ja de måtte godt komme med og selvfølgelig mine bedstemødre. Rent hygge.
Selv Harry havde en, hvilket gik ud på studie optagninger i kælderen og Niall kommer op, for at stjæle mad til drengene. Tumper!
Men det ikke kun babyshoweren der har givet gaver, nej de har alle kommet med noget hver gang de har været her.
Louis har endda forvandlet Harrys gamle værelse, til at der skal være en babyseng derinde og Eleanor var med i idéen, for de vil så gerne passe dem. Selv min mor og far er gået amok, det er jo deres både 2 og 3 barnebarn der kommer.
Virkelig forfærdeligt!
Men Niall kommer med chokolade, den bedste gave ever! Udover Harry der har givet mig en babybarnevogn til tvillinger, men det er nu også til ham selv.
Fans er gået amok og har sendt lykønskninger, ikke mindst bamser og andre gaver. Så sødt! Og vi må ikke glemme Liam, han har faktisk været sjov og det er underlig ikke? Han har lavet sin egen sparkedragt til dem, en i lyserød og i blå med tekst på, gæt hvad teksten er. One Direction. Fjols.
Men nurh! De er nu søde!

I aften er det koncert, drengen har valgt at give en koncert i London og jeg skal med, ikke at jeg ikke vil, for vil godt. Men Harry vil ikke lade mig være alene og jeg vil heller ikke være alene. Så Lou skal tage sig af mig, altså i mens de synger. Perrie ville gerne være der, men hun skal optræde i x-factor, Danielle har et danseshow og Eleanor, ja hun er hjemme ved sine forældre. Sophia har heller ikke tid, hun er på ferie med sin kæreste. Faktisk sød kæreste hun har fået.
”Skat, hvor er du?”
”Her, i soveværelset” siger jeg lidt og lader blikket ramme på de mange kjoler.
”Du er ikke i soveværelset” mumler han bare, inden han finder vejen til walk in closet og jeg smiler uskyldigt til ham.
”Harry, jeg kan ikke have nogen kjoler på, jeg er for tyk!”
”Så er det godt, at din elskede mand har købt en til dig” siger han smilende og rækker mig en æske, inden jeg pakker den op. Den smukkeste kjole kommer til syne og et smil danner sig på mine læber.
”Den er smuk!”
”Så tag den på, vil se dig med den!”
”Ikke nu, Perrie kommer om lidt!”
”Skulle hun ikke øve?”
”Jov, men hun ville lige sige hej først” siger jeg smilende og kysser hans kind, inden jeg ligger kjolen i æsken igen. Ja Perrie ville snakke, om hvad, det ved jeg ikke. Men ved at Harry skal ned i drengerummet, så det fint. Han skal hente noget, Niall har glemt noget. Typisk ham!
”Men jeg elsker kjolen skat!” siger jeg smilende og kysser ham blidt på munden, han gengælder det hurtigt og trykker mig indtil ham. Men kysset afbrydes af en dørklokke og det kan kun være Perrie.
”Nu henter jeg, du kan blive her” siger han smilende og forsvinder.

 

Mit blik rammer i mod døren, da Perrie træder ind i soveværelset. Jeg har sat mig på sengen, for ja jeg kunne ikke bestemme mig for andet.
”Heey smukke!” siger hun smilende, men ikke med hendes sædvanlige glade stemme og hun giver mig et kram, inden hun sætter sig.
”Heey sweety!?” siger jeg, dog lidt spørgende, for noget ser ud til at trykke hende.
”Perrie, hvad er der?” spørger jeg lidt og hun ser bare på mig, inden hun giver et uskyldigt smil.
”Du må ikke sige det til Harry, han siger det bare til Zayn”
”Sige hvad?” jeg ser på hende og ser nervøsiteten stige i hende, jeg tager bare hendes hånd blidt.
”Jeg er gravid Jenny” jeg blinker bare overrasket med øjnene og ser bare på hende, nok med åbenmund. Jeg burde have set det komme! Vi var sammen den anden dag, vi var ude og spise. Hun plejer altid at skal have vin, men hun sagde nej. Vi var ikke alene, Eleanor, Sophia og Danielle var med. Men hun sagde bare, at hun ikke ville drikke i dag, for det ville være synd for mig og jeg troede da på det. Men nu giver det jo mening. Hun er jo gravid!
”Virkelig?!” et smil danner sig på mine læber og hun ser bare trist på mig.
”Perrie, Zayn bliver så glad!”
”Men, det ikke det. Jeg har min karrier og han har sin, hvordan skal det lykkes?”
”I er Zerrie, I klarer altid alting sammen. Perrie, han elsker dig”
”Ved jeg og elsker ham, men er det ikke for tideligt?”
”I har været sammen længer end Harry og jeg”
”I er også Jarry, det er noget andet”
”Nej det er ej. Perrie, det skal nok gå!”
”Ja, sikkert. Men Harry skal intet vide, for jeg vil fortælle Zayn det i aften, når jeg kommer hjem fra x-factor og når han er hjemme. Ved bare ikke hvordan” et suk forlader hendes læber og jeg ser smilende på hende.
”Du kunne som du plejer, altså overfor mig. Du ved, du spørger altid om jeg glæder mig og sådan. Så kunne du jo sige til Zayn ’Er det ikke vidunderligt? Jarry skal snart have børn’ og med din altid livlige stemme”
”Vil han kunne regne det ud?”
”Zayn er ikke Niall”
”Men heller ikke Liam”
”Liam er squ da ligeså glemsom, for det meste” vi begge fniser og hun krammer mig.
”Tak Jenny, jeg ville hellere snakke med dig først, selvom der er Eleanor og Danielle, men du er selv gravid og ja”
”Gør intet, glæder mig! altså på Jeres veje!”
”Du den bedste” siger hun smilende og giver mig et kæmpe kram.

 


Kjolen var en flot sort en med lidt glimmer på og den var perfekt, den sad perfekt og den var nu også til gravide, men den var smuk og perfekt.
Mit blik var på skærmen backstage og alt jeg kunne se, var min mand og mine venner, stå og synge foran nogen fans, ikke mindst, så dansede de også til deres nummer. Deres altid glade jeg kunne ses og Harrys øjne strålede, den dejlige fyr.
Men det der betød mest, var at se Niall, han var rask og det var den første rigtig koncert siden sygdomen, de skulle også give koncerter i de lande de manglede, for det havde de lovet. Derfor blev det sådan, at deres nye album og de gamle, blev slået sammen i de to lande. Lang koncert. Men det var to koncerter de skyldte, hvor dem der havde biletterne, var de eneste der måtte se den og den nye, ja var dem der fik dem.
De er jo herlige. De ville have mig som opvarmer igen, hvilket varmer mit hjerte og jeg har takket ja.
Men denne gang rejser Perrie også med, for ja. Hun er jo gravid og jeg er den eneste der ved det, udover hende. Ej hvor jeg glæder mig til hun ringer i morgen!
Så i mens Perrie leger med hormoner, så er hun også babysiter sammen med Lou og Lou glæder sig allerede, ikke mindst Lux.
Mit blik rammer lidt drengene, da de kommer ned fra scenen. Jeg når at få et hurtigt kys af Harry, men han kan ikke stoppe sig selv og bliver bare stående med armene om mig, i mens han kysser mig.
”Harry, vi skal skifte tøj!” hører jeg en drillende stemme sige og den tilhører Louis. Inden længe bliver Harry taget fra mig og denne gang af Liam og Zayn. Niall er allerede gået til bordet, han vil nå en kage, inden de skal op igen, men han kan jo multitaske, med både tøj og æde. Underlige knægt.
Mit blik rammer dem bare, da de går på scenen igen og jeg smiler bare.

 

Jeg mærker en underlige krampe komme og går ud i mod toilettet, skal sikkert bare skide eller noget.
Dog når jeg egentlig ikke så langt, ikke før noget vand ligger på gulvet og det undre mig, for jeg har ingen vandflaske på mig. Men jeg ved så også hvorfor, da det jo går op for mig.
Vandet er gået! En panikken skylder over mig, for der er stadig to nr. tilbage og Dr. Schwartz, sagde vi skulle på skadestuen med det samme, så de kunne holde øje med mig og tvillingerne. Men jeg kan ikke ødelægge hans koncert ikke nu. Det kun to nummer.
”Kan I ikke vente, bare så far bliver færdig?” jeg bider mig svagt i læben og ser forvirret rundt. Men da et velkendt ansigt rammer mig og hans nervøse øjne ikke mindst rammer mig.
”Jenny, der e… åh nej!” siger han og skynder sig hen til mig, inden han ligger armen om mig.
”Er du okay? Vi må få dig på skadestuen!”
”Ikke nu Paul, der er to nummer endnu og de bør ikke komme nu!”
”Jenny, jeg ved godt at der går tid før de fødes, men jeg ved også hvad din doktor har sagt”
”De kan ikke ødelægge flere koncerter, bare to nr. til” han nikker stille og hjælper mig hen i et rum, inden han får mig ned og ligge.
”Jeg henter Lou, okay? Hun ved lidt bedre, jeg gik selv i panik, da min datter blev født, så” siger han kort og et fnis forlader mine læber. Ja den historie har jeg hørt. Han besvimede!

 

Jeg ligger bare mine hænder på maven og nusser den.
”Please, hold lidt ud, far er snart færdig” det gør faktisk ondt, for de sparker også det man kalder veer og det er voldsomt, slemmer end det plejer, så det kan jo kun være veer ikke?
”Jenny?” hører jeg en kvindelig stemme sige og ind kommer Lou. Hun sætter sig hurtigt på hug ved mig og smiler stille.
”Ssh, ved det gør ondt, men bare rolig. Det skal nok gå” kan hun sagtens sige! De sparker og jeg har to = 4 ben, hun havde en = 2 ben! Det er ikke det samme
”Aw!” piver jeg lidt og hun ligger sin hånd på min pande.
”Sssh, det skal nok gå. De har kun en sang igen nu. Men de er da dygtige, de kunne da vente til næsten hele koncerten var slut”
”Men de får ingen ekstra nummer, det skal de give!”
”Jenny, når Harry først kommer ned og ser du ikke er der, så bliver der intet ekstra nummer og nej, det var ikke en hentydning du skulle rejse dig. Lig dig!” beordre hun mig bare til.

 

”Tak for i aften Guys! Hvor var det fedt, at mærke suset! TAK!” siger Niall med et smil på læben og vi alle løber ned fra scenen. Men mit blik rammer i mod Jenny, men der er ingen Jenny og slet ikke den plads hun står på eller stod på før.
”Hvor er Jenny?” jeg ser lidt på den alle, men ingen siger noget. Ikke før Paul kommer frem og ligger en hånd på min skulder.
”Harry, tag det roligt. Okay. Hun er ved Lou, van…” jeg ser bare hurtigt på ham, inden jeg spurter af sted, uden at høre det han vil sige. Men bekymringen stiger.
Jeg finder hurtigt rummet, hvor jeg ved Lou opholder sig, for det er der hun gør os klar.
Mit blik rammer Jenny på sofaen og Lou på gulvet, men en pande på Jenny, ikke mindst hendes hånd i Jennys.
Jennys øjne er sammenkneppende og det sætter smerten frem i mig.
”Jenny?” siger jeg bekymret og går længer frem, inden længe, ser Lou i mod mig og smiler.
”Endelig! Harry, tager du over også ringer jeg 911” vent hvad?”
”Hv..hv”
”Harry, rolig, der er bare på vej” siger hun smilende og jeg ser bare på hende, på vej!? Vent hvad er på vej!? Nej det kan da ikke, nej ikke nu? Jeg mærker bare en svimmelhed, inden jeg høre mit navn kaldes og jeg ryger i mod jorden.

 

”Harry, op med dig, ambulancen er her” siger Paul grinene og hjælper mig op.
”Slap af, det skal nok gå. Du skal bare være far, intet andet” siger han drillende, men man kan se panikken i ham og drengene står her også, de griner bare, men jeg kan godt se de er nervøs. Mit blik rammer Jenny, hun bliver lagt på en bårer og jeg rejser mig hurtigt op.
”Nu er faren vågen og klar” siger Paul smilende.
”Tag med, så mødes vi derude” siger Louis med et smil og jeg nikker kort.
Jeg skal være far! Babyerne er på vej! Mine børn er på vej!
Jeg skynder mig efter dem og tager bare Jenny i hånden.
Jeg følger med ind i ambulancen og sætter mig ved hendes side. Jeg fletter stille vores finger sammen, inden jeg kysser hendes hånd.
Jeg er glad, men nervøs. Men jeg skal være far.
”Min mor og far, mine brødre”
”Jeg skal nok skrive til drenge og bede dem ringe, ikke mindst til mine forældre og søster” hun nikker stille og jeg kysser hende blidt i panden.
”Jenny, bare slap af. Det skal nok gå!” siger en af lægerne og jeg smiler en smule. Mit blik ligger bare på min hustru.

 

Jeg skal være far, nu.

 

************************************************************************************************************************

Er ikke selv tilfreds med kapitlet, men vidste ikke ja, helt hvordan det skulle være, men håber i overlever og jeg undskylder virkelig for det dårlige kapitel!:(

Men nu sker det, bebserne er på vej! Nu er det nu, at spændingen stiger! WUHU!:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...