Don't leave me yet!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2013
  • Opdateret: 31 dec. 2013
  • Status: Igang
Vi har alle sammen fuldt Jennys eventyr med drengene fra One Direction, men oplevelsen endte brat, med et knust hjerte og at Harry slog op. Vi har fuldt drengene og fundet ud af deres små hemmeligheder. Niall lider af leukæmi og er døende, mén vil en ny og stærk kemobehandling helbrede ham? Vil Liam og Danielle holde? Vil Zayn og Perries bryllup blive til noget? Hvad vil der ske i mellem Louis og Eleanor? Ikke mindst, hvad med Ellie og Niall, vil det holde? Hvad med bandet? Vil Niall overleve og kan drengene klare sig uden ham, hvis han ikke gør?
Men hvad med Harry? Hans kærlighed, tøsen der ændrede dem alle og ikke mindst hende der ændrede ham? Den togulykke der skete i Paris, var Jenny på toget?
Følg med i 2’eren af ”Don’t tell the world!”.

57Likes
121Kommentarer
25134Visninger
AA

23. 19 * Sorry.

 

Mit blik var bare på hjertemaskinerne, hvordan kunne jeg være gravid? Jeg er på p-piller og hele lortet, vi beskyttede os jo. Jeg forstår det virkelig ikke. Hvordan kan jeg være med barn og ikke bare ét men to? Det kan jo ikke bare ske!
”Jenny skat, prøv at sove” mumler min far stille og ser bare på mig, men mest på maskinerne. Han afskyr tankerne, det kan jeg se og jeg forstår ham godt. Nu havde vi lige fået vores bånd igen også nu dette. Hvordan skal vores forhold gå? Jeg mener Harrys og mit? Er vi overhovedet sammen mere? Hvad med min kjole, nej glem min kjole, glem alt. Hvordan kan det her ske? Hvordan kunne de ske, uden jeg vidste det?
Ja vi ville med glæde adoptere James, men vi blev jo enige om, at vi var for unge og Maura, sagde at hende og Chris ville gøre det. Det jo blot få måneder siden og nu dette. Det kan jo ikke være sandt.
”Skat, prøv nu at sov” mumler han igen og jeg drejer bare hovedet om i mod ham, med tårer på kinderne.
”Du afskyr mig” siger jeg stille og han kigger bare chokeret på mig.
”Nej skat, gør jeg ikke”
”Men du afskyr det her” jeg peger forvirret på min mave og ser op i loftet, inden tårerne bare falder. Jeg mærker min far tager min hånd og klemmer den, inden han kysser dens håndflade.
”Jeg afskyr ikke skat, jeg er bare chokeret og sov nu, slap lidt af, okay min pige?”
”Far jeg er bange” siger jeg stille og drejer mit hoved i mod ham.
”Prinsesse, det skal du ikke være, okay? Vi er her for dig, mor mig og Phillip, osse Jasper når han kommer hjem” et suk kommer fra min mund.
”Ja hvis han gør” mumler jeg svagt og ser på maskinen igen, inden mit blik lander mod døren, hvor Louis kommer ind med kaffe. Mor, Eleanor og Phillip er faldet i søvn herinde. Har fået min egen stue, netop fordi jeg dater Harry Styles. Forkælelse på første klasse.
”Hey søde!” siger Louis med et lille smil, inden han rækker min far kaffen og han sætter sig på stolen ved siden af min far. Jeg ser kort på Louis og væk igen, jeg ser bare på skærmen. De har faktisk sat sådan en scanner dims på, så de bedre kan holde øje med dem, om de vender rigtig eller ej. Det nu sjovt at se. Men også underligt. For de er i min mave.
Åh jeg er gravid…
”Jenny, prøv nu og sov”
”Kan jeg ikke, hvad vil Harry ikke sige? Jeg kan ikke være gravid… det kan jeg ikke!” jeg begynder egentlig bare at græde og Louis sætter sig hurtigt på sengen, hvor han giver hans kaffe til min far. Han ligger sin hånd på min kind og fjerner tårerne, inden han ser på mig.
”Sssh Jenny, du vækker de andre søde. Prøv nu og sov, slap lidt af. Luk øjne stille og roligt. Glem Harry ligenu okay? Jeg tager over til ham snart, lovede jeg hans mor”
”Du må ikke sige det” siger jeg bedende og han nikker kort. Inden han kysser mig i panden og han begynder faktisk bare stille at nynne, bare for at få mig til at sove. Hvilket lykkes.

 

Det gør nu ondt at se hende der, se hvordan hun har det. Hun var jo ikke klar over det, ikke før nu og hun er bange, bange for Harrys mening, hvilket jeg selv bliver. For han vil bebrejde sig selv og det kan jeg ikke lide. Ikke at det er Jennys skyld, for det er det ikke.
Men jeg kender Harry, jeg ved hvad han kan finde på og det er ikke gode ting.
Jeg smiler en smule, da hendes flotte øjne endelig er lukket i og hun trækker vejret tungt, hun sover. Det var også på tide! Mit blik rammer kort scanneren og man kan tydeligt se de to små flytte rundt derinde. Det er nu underligt at se, men også spændende! Selv skal jeg være storebror igen og til tvillinger, glæder mig.
”Jeg smutter Kevin, vil du sige det til Eleanor, når hun vågner?”
”Selvfølgelig Louis, men fortæl heller Harry, at hun er endt på sygehuset, dog ikke det her. Det bedst hun selv gør det”
”Selvfølgelig. Han skal også vide det, før medierne gør”
”Fortæl Harry, at jeg ikke bebrejder ham, okay? For det gør jeg ikke. Jeg er bare chokeret. Jeg er glad for jeg skal være bedstefar igen, men jeg kunne have mistet både børnebørn og min datter, hvis I ikke var kommet. Jeg kunne have mistet min datter Louis” hans stemmer begynder at blive gryderet i det og det gør ondt. Det har intet med at hun var ked af det, men at hun ventede tvillinger, som oftest kan gå galt og han kunne have mistet dem alle tre.
Jeg ligger stille min hånd på hans skulder og klemmer den.
”Jeg er glad for jeg kom Kevin. Jeg ved Harry elsker hende rigtig højt. Tror bare det med Jasper frustrerer os alle”
”Jeg aner ikke engang om min søn lever… der er intet nyt om de døde i krigen… jeg er så bange Louis. Clarissa vil aldrig blive sig selv og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre! Har kunnet mistet min datter to gange og min søn flere gange, nu er hans trop blevet bombet og jeg aner ikke om han er en af dem. Jenny vil blive knust og jeg vil komme til at miste hende, hun vil ikke kunne klarer tabet” tårerne er på hans kinder og jeg bider mig i læben, det gør virkelig ondt, virkelig meget.
”Kevin, det skal nok gå, det er jeg sikker på! Jasper er en stærk mand og Jenny en stærk pige, det er to vildt stærke børn du har, ikke mindst Phillip. Det skal nok gå, det er jeg sikker på” jeg smiler lidt opmuntrende til ham. Inden jeg krammer ham og siger farvel.
Det gjorde ondt at se ham så ked af det.

 

Jeg bremser op da jeg når Harrys hus og en nervøsitet går i gennem mig, jeg ved ærligtalt ikke hvad jeg skal forvente at se. Udover en Harry som er knust og bange. Bange for at ham og Jenny er done. Men jeg ved jo stadig ikke hvad der er sket.
Jeg stiger ud af bilen, efter jeg har slukket motoren og jeg bevæger mig op af gang stien, hen i mod døren og banker roligt på.
Der flyver flere tusinde tanker i gennem mit hoved og døren går langsomt op.
”Åh Louis! Godt du kunne komme!” jeg smiler svagt og ser roligt på hende, inden jeg krammer hende. Har jo ikke fået skiftet tøj, så Jennys blod er stadig på mine bukser.
”Så lidt Anne” siger jeg en smule stille og ser på hende.
”Hvad er der sket Louis?” hun kender mig for godt.
”Ikke noget, ikke noget jeg bør sige lige nu” hun nikker kort og peger på trapperne og jeg nikker lidt, inden jeg smider skoene og lader mine ben gå op af trapperne.
De finder hurtigt frem til Harrys værelse og jeg åbner egentlig bare døren.
”FORSVIND Gem… åh det dig Louis” siger han fjernt og koldt, mit blik rammer hurtigt hans hånd og ting på værelset som er smadret. Hans hånd ser slemmer ud en Jennys, men nu er han også en dreng.
”Harry, hvad er der sket?”
”Jeg kunne ikke mere, hun var så trist hele tiden. Jeg havde brug for at komme væk og nu savner jeg hende! Hun tror jo jeg har slået op og arg! LOUIS… jeg elsker hende! Jeg er så bange, bange for Jasper ikke kommer tilbage og hvad hun kan finde på at gøre, jeg kan ikke være vidne til et forsøg på selvmord, det kan jeg ikke!”
”Harry, forstår jeg godt. Men Jenny har jo brug for dig og jeg ved det er hårdt for dig. Men hun værtsætter hvert øjeblik. Ellers ville hun ikke smide denne” jeg ligger ringen på sengen og ser på ham.
”Har hun smidt den?”
”Harry, hun vil jo ikke tvinge dig til noget du ikke vil. Du kender Jenny, så hvis hun tror i har slået op, så smider hun jo ringen, for at bevise for dig, at hun elsker dig og respektere dine valg”
”Men Harry, du nød til at komme med. Jenny er røget på sygehuset og bare rolig, hun er okay. Men Harry, hun har brug for dig”
”Hun er hvad!?” han rejser sig op i et og tager ringen, inden han ser på mig og giver mig et elevator blik, som hurtigt rammer mine bukser.
”Nej hun har ikke forsøgt selvmord pga. mig!”
”Nej hun har ej Harry… du burde kende hende, det har hun ikke. Men hun besvimede bare og har brug for dig. Kom nu med Hazza”.
Han tager hurtigt hans ting og løber ned af trapperne og får overtøjet på, selv følger jeg hurtigt med og gør det samme, inden jeg går ud til bilen og låser op. Vi kan hente hans bil senere hen.

 

Jenny var atter på sygehuset og det var min skyld. MIN skyld! Jeg har det af lort! Hvorfor er jeg så dum? Hvorfor tænker jeg egoistisk nogen gange?
Jeg elsker hende jo, jeg elsker hende så meget! Jeg troede vi trængte til en pause, men jeg savnede hende jo allerede efter 30 minutter.
Hvordan kan man være så dum? Det skal være Jenny og mig, det kan ikke være andet!
”LOUIS tryk speederen i bund!” siger jeg vredt, ikke at det skulle menes sådan. Jeg vil bare gerne der hen nu, jeg er bekymret for hende! Der er noget som Louis ikke siger og det irriterer mig, hvilket gør mig mere nervøs. For hvad er det han ikke fortæller?
Hvad er det han slet ikke fortæller mig?
”Rolig Harry, jeg køre det jeg må og så hurtigt jeg kan” siger han roligt, inden han bare køre videre.

Han ankommer hurtigt til hospitalet og jeg hopper bare ud af bilen, inden han for slukket den og jeg styrter bare ind på sygehuset og venter bare på ham. Venter på han siger hvor hun er og jeg ser bare på ham frustreret eller efter ham, for han er ikke kommet endnu.
Jeg ser irriteret i mod ham, da han endelig kommer og jeg ser lidt på ham.
”Hvor er hun!?” han ser bare på mig, inden han ligger en arm om mig og fører mig i mod stuen. Der går laaaangtid før vi er der, for vi skal ind i elevatoren og langt op-.-’
Doeh, jeg vil blot se min pige nu!

Jeg styrter hurtigt ud af elevatoren og venter bare på Louis, han vil intet peg give mig og det irritere mig, jeg vil vide hvor hun er.
”Harry, slap af okay. Hun er okay” siger han sukkende, inden han stopper ude foran en stue og ser på mig.
”Du bliver her” mumler han kort, inden han blot går ind og lukker døren efter sig. Hvordan kan han! Hun er min og ikke hans, jeg vil se hende nu!
Døren går op og hendes far kommer ud, efterfulgt af hendes mor, Phillip og Eleanor. Hendes far ser færdig grædt ud og det gør hendes mor også. Phillip sender mig onde øjne og jeg forstår det ikke. Men jov det gør jeg jo. hun er på sygehuset, pga. mig.
Eleanor giver mig et lille kram og jeg krammer blot med. Jeg ser lidt på Louis og han ser bare på mig.
”Harry, du skal have tjekket den hånd først tak!” mumler han lidt og jeg sr på min højre hånd. Når, så det skal jeg? Fint. Jenny vil nok også skælde mig ud!
Jeg finder hurtigt mig en læge, som hurtigt tjekker min hånd og gæt en gang, jeg har brækket en indre knogle. Uhu.
Jeg er dygtig! Jeg er så dygtig!
”SÅ lig dog den gips på! Jeg vil indtil min forlovede!” hvæsser jeg irriteret og Louis sukker blot over mig, ja han tog med.
”Louis, jeg vil se hende nu!”
”Harry, du skal have gips på først!” jeg sukker irriteret og venter blot indtil gipsen er på.

Jeg kommer ned til stuen og jeg ser bare på hendes familie og ikke mindst Louis & El. jeg går stille ind på stuen og det første der rammer mig, er de tre hjerte dimser og en scanner. Hvilket jeg ikke forstår, indtil jeg skimter to klumper som ruller rundt og alt giver lidt mere mening. Inden jeg ser på Jenny, som ser nervøst på mig.
Jeg går stille hen i mod hende og sætter mig ned. Jeg ser bare på maskinen og tilbage på hende.
”Er du? Gravid?”
”Jeg vidste det ikke! Undskyld Harry!” siger hun stille og ser trist på mig. Jeg ser blot på skærmen igen.
”Tvillinger” mumler jeg stille og ser på hende.
”Ja… jeg var ved at miste den ene… de siger det sker med tvillinger. Men jeg var heldig, for Louis kom og hvis han ikke kom, så… så…”
”Ville både du og de være væk” Sukker jeg tungt og tager fat i hendes hånd.
”Undskyld Jenny, det hele er min fejl!”
”Nej det min!”
”Nej det ej. Jeg burde ikke reagere som jeg gjorde, jeg burde være der og støtte dig.. jeg troede bare en pause var det. Men efter 30 minutter, så savnede jeg dig allerede”
”Jeg har ikke skåret i mig selv, jeg slog min hånd i stedet”
”Fortalte Louis mig, jeg er stolt af dig skat, men du skal stadig ikke gøre skade” mumler jeg stille og kysser hende blidt på læberne og hun gengælder det.
”Må jeg få min ring igen?” et smil rammer mine læber og jeg sætter den på hendes finger.
”Elsker dig Jenny… og hvis det her er vores skæbne, så er jeg lykkelig. At leve med dig og to børn. Men, jeg ved ikke om jeg er glad for tanken. Hvis det kan ske igen. For jeg vil ikke miste dig Jenny. Jeg kan ikke uden dig. Jeg elsker dig så højt. Du må ikke forlade mig”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...