Don't leave me yet!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2013
  • Opdateret: 31 dec. 2013
  • Status: Igang
Vi har alle sammen fuldt Jennys eventyr med drengene fra One Direction, men oplevelsen endte brat, med et knust hjerte og at Harry slog op. Vi har fuldt drengene og fundet ud af deres små hemmeligheder. Niall lider af leukæmi og er døende, mén vil en ny og stærk kemobehandling helbrede ham? Vil Liam og Danielle holde? Vil Zayn og Perries bryllup blive til noget? Hvad vil der ske i mellem Louis og Eleanor? Ikke mindst, hvad med Ellie og Niall, vil det holde? Hvad med bandet? Vil Niall overleve og kan drengene klare sig uden ham, hvis han ikke gør?
Men hvad med Harry? Hans kærlighed, tøsen der ændrede dem alle og ikke mindst hende der ændrede ham? Den togulykke der skete i Paris, var Jenny på toget?
Følg med i 2’eren af ”Don’t tell the world!”.

57Likes
121Kommentarer
25144Visninger
AA

22. 18 * Say WHAT?

 

Jenny vakler kort til den ene side og skvatter. Men jeg når lige at gribe hende, inden hun rammer jorden på deres beton terrasse.
”JENNY!” hører jeg Eleanor råbe og selv gør jeg det samme, jeg greb hende. Jeg drejer fortvivlet hendes hoved i mod mig og prøver at fange hendes øjne, men jeg kan ikke fange dem.
”Jenny, vågn op. Jenny se på mig!” hendes øjne er en smule åben, men de virker ikke til at være til stede. Jeg bukker mit ene ben og ligger stille hendes hoved der på, i mens jeg ellers støtter hende. Hendes forældre kommer hurtigt her ud og panikken skylder hurtigt ind over dem.
”Hun faldt bare” begynder Eleanor med en gryderet stemme. Jeg prøver blot på at få liv hende, inden jeg ligger hende helt ned og prøver kunstigt åndedrag.
”Hun bløder!” hører jeg hendes far kommentere, inden han hurtigt ringer til alarmcentralen. Jeg ligger ikke rigtig mærke til blodet, for jeg prøver egentlig bare at få hendes øjne til at se på mig og det går bare ikke rigtigt. Jeg kan dog se hendes hånd, hun har slået den meget og nok for at afreagere på en eller anden måde. Kender jeg Harry ret, så har han gjort det samme. Det skulle ikke undre mig, hvis en af dem har brækket eller forstuvet deres hånd. Åh nej Harry, han vil bebrejde sig selv for det her og det går ikke!
”Louis, de er på vej” Siger hendes far rigtig bekymret, inden han falder på hug ved mig og rusker lidt i hans datter og først nu ser jeg blodet og det kommer lidt fra det forkerte sted, men jeg tror ikke det er menstruationer, for det er det nok for meget blod til at være.
”Hun faldt bare, je..”
”Louis, det okay” han ligger kort en hånd på min skulder, inden jeg igen forsøger at få hendes øjne til at åbnes. Jeg hører sirener som nærmer sig og en lettet byrde falder fra mine skulder. De her er.
Jeg har egentlig ikke bemærket El eller Jennys mor, men jeg ved Eleanor står ved min side eller er skvattet på jorden, for Jenny betyder meget for hende og ikke mindst for mig.
”Jenny skat, kig nu på mig! Jenny!” hører jeg Kevin bryde ud, inden han virkelig viser hvor ked af det han er, for tårerne falder bare ned af hans kinder. Selv mærker jeg godt tårerne på mine kinder og jeg ser rundt, da jeg hører nogen som løber og ser nogle mænd i uniformer ikke mindst en båre. Jeg flytter mig hurtigt til siden og går hen til Eleanor, hun er faldet sammen. Jeg får hende roligt op på begge ben, inden jeg ligger armene om hende og hun græder bare ind i mod mit bryst. Jeg griber fra i Jennys mors hånd og klemmer den kort, inden jeg ligger en arm om hende. Frygten er i øjnene på dem begge og jeg forstår det. Sidst døde Jenny, i 21 minutter.
”Hun faldt bare, jeg ved ikke hvad der skete” siger jeg forsigtigt og bryder stilheden da mændene jo spurgte mig og jeg må svare.
Men de svarer ikke rigtig tilbage eller informere os om noget, hvilket vil bare sige, det her må være rigtig galt.

 

Jeg åbner svagt mine øjne og husker knap nok hvad der er sket, det eneste jeg bider mærke i, er at det her ikke er mit værelse og væggene er klamme hvide, hvilket kun vil sige en ting. Jeg prøver svagt at bevæge min krop, men det som om jeg ikke rigtig kan. Jeg blinker lidt forsigtigt med øjnene, ved lyden af en maskine og mit blik ser forvirret til siden. Der er ikke bare en hjertemaskine, der er tre. Hvilket ikke giver mening. Jeg kan da regne ud den ene er min, men hvad med de to andre?
Jeg lukker egentlig bare øjnene igen og er lige ved at sove igen, da jeg hører nogle snakke ude foran døren.
”Det var tæt på, men hun klarede det”
”Men hun kan jo ikke…” mere høre jeg ikke, ikke før jeg sover igen.

 

Mit blik er fjernt og tomt, vi sidder egentlig bare her og venter, venter på de kommer ud og siger hvad der er galt.
”Louis, tak fordi du kom forbi, faktisk Jer begge” siger hendes far stille og ligger en hånd på min skulder.
”I er nogen gode venner!” jeg smiler svagt og mumler et tak, inden jeg ser rundt og opdager nogen læger, som kommer med Jenny. Hun ser fuldkommen væk ud og der er slanger til iltmaske og sådan, jeg kan virkelig ikke lide synet! Det ubehageligt. De kommer derefter med ikke bare en hjertemaskine, men hele tre. Hvilket jeg ikke forstår. Medmindre der er andre inde på stuen?
Mit blik rammer doktoren, da han kommer herhen og automatisk, så rejser vi os alle sammen.
”Der var nogen komplikationer og det forekommer der nemt, ved tab af meget blod”
”Jeg er ligeglad, jeg vil vide hvad der med min datter!”
”Det forståeligt Mr. Anderson. Vi forsøgte at redde både Jeres datter og barnebarn, men det ikke altid det kan lykkes, man kan miste den ene el…”
”Barnebarn? Siger du min datter er gravid!” vent hvad!? Jenny gravid, nej, det kan squ da ikke passe? Jeg mener, what!? Mit blik rammer Kevin, da han bliver ret sur og El & jeg, vi holder os lidt i baggrunden.
”Ja. Hun var ved at miste det ene og det kan ti…”
”Det ene!? Siger du der er flere!?”
”Kevin skat, lad ham nu snakke ud” siger moren ligeså bekymret og ser på doktoren. Man kan se i hans ansigt, at han er lidt nervøs, selv bliver jeg det. Der er ikke bare et barn, men mere.
”Der sker tit komplikationer med graviditet, specielt med tvillinger og det ikke altid begge overlever, hvilket var tilfældet her. Tit kan moderen miste livet og man står mellem valget, den ene eller den anden. Men fordi at hendes ven her, var her og var hurtigt til at reagere, så kunne vi nå at redde alle tre. Hvis hun var selv der ude og var der længe nok, så var det ikke sikkert. Men alle tre skulle være i den skønneste orden. Vi beholder selvfølgelig Jenny herinde, i nogle dage. Bare så vi kan følge op”
Mit blik rammer bare doktoren og jeg mærker selv mine tårer blive større. Jenny er gravid. Harry skal være far og nu vil han helt sikkert bebrejde sig selv.
”Det var tæt på, men hun klarede den”
”Men hun kan jo ikke gravid, det har hun slet ikke sagt noget om” begynder hendes mor stille med og hendes far holder bare om hende. Jeg ser lidt på doktoren og blander mig egentlig nu.
”Hvad var årsagen, til barnet?” barnet, det lyder så underligt!
”Børn bliver tit påvirket, hvis moren er trist og ked af det, det kan småbørn nemt mærke. Men det var ikke det, ikke i det her tilfælde. Så bare rolig, det er en typisk ting med tvillinger. Men de alle tre skal nok klare den” jeg nikker kort og ligger en hånd på hendes mors skulder. Inden mit blik rammer en løbende Phillip, som bare råber mor, i en bekymret tone og han stopper hurtigt op herhenne.
”Mor hvad er der sket!?” Hans stemme er urolig og hendes mor kan ikke helt svare.
”Ser du, din søster er gravid!” Siger Kevin en smule vred, ikke at jeg tror han er vred, nok mere chokeret.
”Hun er hvad?” hans blik rammer hurtigt doktoren og han får hurtigt alt at vide. Inden han bliver mega sur og ser på mig, men jeg kan jo ikke være skyld i noget? Da han går i mod mig, bliver jeg bange for han vil slå mig, så jeg skubber Eleanor lidt væk. Men i stedet krammer han mig.
”Tak Louis fordi du kom forbi!” siger han og et smil danner sig på mine læber.
”Så lidt, er også glad for jeg gjorde” han krammer hurtigt Eleanor og takker hende.
”I må godt gå indtil hende” selv går lægen der ind og hendes forældre + bror følger med.
”Louis og Eleanor, kommer I?” hendes far venner blikket mod os, inden jeg nikker og følger med ind.

Mit blik lander hurtigt på Jenny og hendes bror sætter sig hurtigt ned, inden han tager hendes hånd og hendes mor på den anden side.
”Hvad med hendes hånd?”
”Der er ikke sket noget, den er ikke brækket eller forstuvet. Vi har renset de sår der er kommet på knoerne. Men intet slemt er sket. Men i skal være stolt af hende, for hendes ar var det tydeligt hun have kradset i. Men hun har lært af sin fejl og det er jeg sikker på hun har. Jenny er en stærk pige”
”Tak Dr. Schwartz, det dejligt du er hende doktor igen” siger hendes mor med en trist stemme og mit blik rammer Jenny, da hun lidt bevæger på sig og hendes øjne åbner sig svagt.
”M..m.or?”
”Jenny min skat, jeg er lige her!” hun kysser hurtigt sin datters hånd og Jennys hoved drejer sig om mod Phillip.
”Hej bittesøs” siger han med et lille smil.
”Hej Jenny” panikken i hendes øjne bliver store, i det hun der doktoren.
”Rolig skat, du er okay” siger hendes far stille og stryger hende over håret. Eleanor klemmer sig indtil mig og ser over i mod Jenny, inden hun sender et stille smil.
”Hva..hvad laver jeg her?”
”Jenny, husker hvad er det sidste du husker?”

 

”Jenny, husker hvad er det sidste du husker?” mit blik følger Phillip, da han rejser sig og Dr. Schwartz sætter sig.
”Louis og Eleanor kom, de prøvede at snakke med mig, tror jeg nok” jeg ser stille i mod Louis, som sender mig et lille smil.
”Det godt Jenny, men husker du andet?”
”Jeg følte mig pludselig lidt svag og smerter” jeg ser en smule på ham, inden jeg ser i mod Louis og Eleanor, først nu, ser jeg at Louis har lidt blod på sine bukser og jeg ser forvirret ned af mig selv, mest mine arme. Inden mit blik rammer forbindingen på venstre ham.
”Rolig Jenny, du skar ikke i dig selv. Der er heller ikke sket din hånd noget”
”Men hvorfor er jeg her?”
”Jenny, har du haft morgenkvalme på det seneste? Mærket nogle forandringer?”
”Nej” jeg ryster forvirret på hovedet og ser forvirret på dem alle, inden jeg husker de tre maskiner.
”Hvornår havde du sit din menstruation?” hvorfor fanden spørger den idiot om sådan noget?
”Jenny, bare svar ham skat” Siger min far stille og min mor klemmer min hånd.
”I sidste uge”
”Hvornår var du sidst seksuelt aktiv??”
”Hvorfor spørger du? En månedstid siden” jeg ser forvirret på ham og han spørger faktisk om hvad med før det. Men jeg svarer ikke på det.
”Ser du Jenny, grunden til jeg spørger, er fordi at, du var ved at abortere”
”Hvad?” vent hvad siger han? Jeg ser forvirret på mine forældre, inden jeg ser deres bekymrede blik og jeg ser på Schwartz igen.
”Du er lidt over en måned henne Jenny, med tvillinger og der sker tit komplikationer når det kommer til tvillinger, men vi nåede at redde på dig og børnene.” Jeg er gravid? Nej vent, det kan jeg ikke være. Det kan jeg da ikke være!
”Men nej, det kan ikke passe!” jeg mærker tårerne på kinderne og min mor som klemmer min hånd.
”Jeg har jo haft mi…”
”Det kan godt ske man ikke ved det Jenny og der ikke altid kommer tegn på det. Men du er gravid”
Jeg er gravid! Nej det kan jeg ikke være, hvordan!?
Jeg er gravid!


************************************************************************************************************************

Nu besluttede jeg mig endelig, og det var det her der skulle ske!

Havde I set det komme? Det jo ikke bare én, men hele to! Hvordan tror I Harry taget det og hvad med Harry, finder de sammen igen?
Bliver brylluppet overhovedet til noget?
Men nu fik vi svaret på traileren, hvorfor Jenny røg på sygehuset. Men hvem er det så der dør?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...