Don't leave me yet!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2013
  • Opdateret: 31 dec. 2013
  • Status: Igang
Vi har alle sammen fuldt Jennys eventyr med drengene fra One Direction, men oplevelsen endte brat, med et knust hjerte og at Harry slog op. Vi har fuldt drengene og fundet ud af deres små hemmeligheder. Niall lider af leukæmi og er døende, mén vil en ny og stærk kemobehandling helbrede ham? Vil Liam og Danielle holde? Vil Zayn og Perries bryllup blive til noget? Hvad vil der ske i mellem Louis og Eleanor? Ikke mindst, hvad med Ellie og Niall, vil det holde? Hvad med bandet? Vil Niall overleve og kan drengene klare sig uden ham, hvis han ikke gør?
Men hvad med Harry? Hans kærlighed, tøsen der ændrede dem alle og ikke mindst hende der ændrede ham? Den togulykke der skete i Paris, var Jenny på toget?
Følg med i 2’eren af ”Don’t tell the world!”.

58Likes
120Kommentarer
26509Visninger
AA

16. 13 * England my sweet home.

 

Hvordan kunne jeg umuligt allerede savne hende, jeg savnede hende, selvom hun lige nu var i mine arme og sov. Hun er smuk når hun sover, hvordan kan hun få mig til at føle det jeg gør? Det er ikke fair og jeg føler mig så nervøs omkring hende, jeg er bange for at sige noget forkert eller gøre noget forkert. Jeg stryger hende lidt over ryggen, inden mit blik lander på de andre drenge, alle pigerne er faldet i søvn, eller det er Liam, Zayn og Louis også, ikke mindst Paul. Kun Niall og jeg er vågen, Niall sidder bare spændt og glor ud af vinduerne og jeg betragter blot min elskede.
”Du er heldig Harry, jeg er glad for du endelig har fundet dig en” jeg vender mit blik i mod ham igen.
”Tak Niall, jeg fatter ikke hvordan hun kan få mig til at føle det jeg gør, jeg elsker hende virkelig så meget”
”Det kan man tydeligt se”
”Niall, tak fordi du overlevede, jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dig!”
”Tak Harry, I er mine bedstevenner og jeg vil ikke kunne have klaret kræften uden Jer” mit blik rammer ned på Jenny da hun vrider sig og hendes hånd glæder langsomt ned, den lander lidt det forkerte sted, hvilket får Niall til at grine.
”Gad vide hvad hun drømmer om!”
”Niall…” siger jeg bare og prøver at fjerne hendes hånd, men det er lidt svært, for hun er så afslappende og jeg vil ikke vække hende.
Da flyet lander, vågner hun med et sæt og det vil sige hendes hånd trykker ned.
”Auv” siger jeg lavt og hun ser chokeret på mig.
”Undskyld… undskyld”
”Det okay skat” mumler jeg lidt af smerte.
”ENGLAND!” Råber Niall så ud i hele flyet. Hvilket får alle til at vågne op.

”Så drenge, husk at være smilende og glade, nu er vi hjemme og ja, så må vi se hvad vi gør med resten, men vi venter til efter Jeres bryllup, for der er meget der skal planlægges, men vi indspiller selvfølgelig nye sange alligevel og ja” mit blik rammer Paul og vi nikker blot. Jeg rejser mig op og hjælper Jenny op at stå og hendes øjne stråler tydeligt nervøsitet. Jeg tager hendes hånd og vi alle går ud af flyet med vores kærester.
Vores forældre står på flyvebanen som er spærret af til denne fordel. Jenny og jeg er de sidste der kommer ud af flyet og mit blik rammer lidt på hende.

 

Mit blik spejder hurtigt rundt, da jeg ser mine elskede forældre og Phil, dog ikke Jasper. Men Sophia og Denise er her. Jeg lader min hånd slippe Harrys og jeg er ligeglad med presse og alt det lort, som også står herude. Jeg løber bare i mod min fars arme og jeg bliver straks løftet op, inden jeg ligger armene om hans hals og kan tydeligt høre han græder, ikke mindst kommer jeg selv til det.
”Faaaaar” siger jeg bare og krammer mig indtil ham, han holder bare alt hvad han kan om mig.
”Min lille prinsesse” han kysser mig på kinden og sætter mig ned, inden han løfter mit hoved og fjerner mine tårer.
”Min lille pige!” siger mor grædende og klemmer mig indtil hende, inden jeg trykker mig indtil hende.
”Mor! Jeg har savnet dig” siger jeg stille og hun kysser mig i håret.
”Lille Jenny mus!”
”Lille Phil!” siger jeg smilende, inden han strækker armene ud og jeg bare krammer mig indtil ham, han begynder at vugge mig frem og tilbage.
”Elsker dig lille søs! Godt du er hjemme!” jeg slipper krammet og krammer derefter Denise, inden jeg tager Sophia op i mine arme.
”Hej min dejlige lille niece!” siger jeg smilende og mit blik rammer stille rundt efter Harry, jeg skimter ham og en dame + en ung pige, må være Anne og Gemma, han har sikkert glemt mig. Jeg vender opmærksomheden i mod Sophia igen, som ser smilende på mig.
”Jeni” siger hun storsmilende.
”Jeg har forsøgt at lærer hende at sige dit navn” siger Denise stolt og smiler, inden jeg ser på min lille niece.
”Min dejlige lille pige, hvor er du dygtig!” jeg giver hende stille til Denise igen. Måske var det hele bare løgn og intet ægte, det var måske bare sådan turné flirt og ikke ægte følelser? Jeg ser kort i mod ham igen og ser hvordan han står og griner + smiler.

Mit blik rammer i mod Louis da han kommer her hen og får et kram af min far, ikke mindst min mor og Phillip.
”Tak Louis, for at have gjort det her for min datter”
”Så lidt Mr. Anderson, det har betydet meget, at have hende med. Det her er for resten min kæreste Eleanor og mine forældre” mine forældre og hans forældre falder hurtigt i snak og ikke mindst Louis og Phillip. Jeg holder egentlig bare lidt øje med Harry.
”Søde, han har ikke glemt dig” siger Eleanor smilende og ligger en hånd på min skulder. Inden længe dukker Zayn og hans familie op, som jeg også hurtig bliver præsenteret for og får kram, ikke mindst mine forældre, selv Perries famille, selvfølgelig også Eleanors. Dernæst kommer Liam og Danielle, ikke mindst Sophia, som er kommet for at byde velkommen hjem.
”JENNY!” siger hun smilende og kaster armene om mig og jeg gengælder krammet.
”SOPHIA!” siger jeg ligeså smilende!
”Jeg har stadig ikke fattet det her Liam” Siger min far forvirret.
”Far det kan jeg forklare dig senere!” siger jeg smilende og da Niall også kommer herhen, bliver han tager med et kæmpe kram af både far og mor, ikke mindst Phillip og selvfølgelig Denise.
”Uh, måske Theo og Sophia bliver et par en dag!” siger han smilende og ser på Greg, som holder armene om mig nu, for at kramme mig.
”Eller James” retter Maura ham, med et grin og giver mig et kram ikke mindst min familie. Jeg bider mig lidt i læben og ser lidt på dem alle sammen, da de bare falder i godt snak og snakker. Jeg mærker så nogle arme omkring mig, inden et kys rammer min nakke. HARRY! Jeg vender mig om og han ser smilende på mig.
”Du troede vel ikke, at jeg havde glemt dig?” hvisker han til mig og skal til at kysse mig, da et host lyder og jeg bider mig nervøst i læben og vender i mod min far. Alle ser på os, med et meget spændt blik, for de ved jo alt og hvordan min far har været vred på Harry. Mit blik rammer Harry, som straks mander sig op og går i mod min far, inden han rækker hånden frem.
”Hyggeligt at møde dig Mr. Anderson… jeg mener Kevin” min far ser bare studerende på ham og jeg bliver en anelse nervøs, inden jeg mærker Perries hånd på min skulder.
Jeg lader bare blikket hvile nervøs på min far, som stadig intet har gjort. Men han rækker så hånden frem mod Harry og tager hans hånd, inden han bliver trukket ind i et kram og et smil danner sig på mine læber, inden Harry får et kram af min mor og der efter Phillip.

”Jenny, det her er min mor Anne og min søster Gemma” siger han smilende og jeg ser smilende på hans mor og mod tager både kram af hende og Gemma.
”Hyggeligt at møde Jer!”
”I ligemåde Jenny, det er så dejligt endelig at møde pigen, som gør min søn lykkelig!” jeg smiler bare skævt til hende og jeg vender lidt mit blik i mod mine forældre og dernæst Harry. Alle er her, undtaget en. Jeg mærker tårerne presse på og jeg går bare lidt væk.
”Jenny vent vent!” jeg mærker nogle arme om mig og jeg bliver hurtigt drejet rundt og mine øjne rammer ind i Phillips, som hurtigt trækker mig indtil ham.
”Ssh søs” hvisker han beroligende, men jeg græder bare nu, inden jeg bare klemmer fat i ham og nærmest bryder sammen.


 

Jeg lader blikket ramme i mod Jenny og Phillip, det hårdt at se hun bryder sammen, ved hun bliver mere og mere nervøs for hver dag.
”Harry, det skal nok gå”
”Håber jeg Kevin. For jeg ved ærligtalt ikke hvordan det vil gå, hvis Jasper ikke kommer tilbage” jeg ved jeg ikke burde sige det til Kevin, men jeg er bange, bange for hvad hun vil gøre.
”Ved jeg, det er vi alle sammen.”
”Harry fortalte mig godt nok, det med Jeres ældste søn, det gør mig ondt, men han skal nok klare sig!”
”Tak Anne, det dejligt med opmuntring.” siger Jennys mor stille og mit blik rammer Denise, som selv er ved at græde, hun står med et barn og en mand i krig. Jeg ligger stille armen beroligende om hende og hun sender mig et stille smil.
”Harry, Jenny er en fantastisk pige, du har at passe hende godt!”
”Det lover jeg Denise, ikke mindst Jer Mrs. and Mr. Anderson. Jeg elsker hende virkelig” jeg ser kort på Gemma og mor, som bare smiler stolt over mig, inden mit blik rammer på Phillip og Jenny, da hun bare falder ned på jorden og Phillip falder med ned, mit blik rammer på Louis og de andre drenge, som kommer hen til os alle sammen. Jeg ignorer dem bare og ser bare på Jenny og Phillip, jeg kan mærke jeg bliver mere og mere bekymret, inden jeg så mærker Louis hånd på min skulder.
”Vi smutter hjem til Niall nu, i kommer bare når I gør, okay?” siger han.
”Tak Louis, det gør vi.” siger min mor og smiler skævt, inden hun ser på mig.
”Jeg tror jeg smutter skat, du kan tage bilen også køre vi med Mrs. and Mr. Anderson. Så kan I unge mennesker køre sammen”
”Det lyder godt Anne, svigerfar og svigermor, bare smut med, Harry og jeg er her, ikke mindst Phillip”
”Ja ved vi” siger hendes far stille, inden han tager sin hustru i hånden og går.

Denise og jeg går stille i mod Phillip og Jenny, Jenny er endelig faldet til ro og Phillip har hende bare tæt indtil sig.
”De andre er kørt” siger jeg stille og mit blik rammer Jenny, jeg hjælper hende op på benene, ikke mindst hjælper Jenny hende også op. Jeg betragter hende roligt og nusser hendes hænder, inden jeg planter et kys på hendes kind.
”jeg har ikke lysten”
”Det okay Jenny, vi kan bare køre Phillip og Denise derhen også kan vi tage et andet sted hen”
”De er dine venner Harry, jeg tror bare gerne jeg vil hjem i min seng” jeg nikker kort og ser på hende, jeg kan se at Phillip selv synes det er trist.
Denise tager fat i Jenny og begynder at gå og Phillip ser på mig.
”Bare tag det roligt Harry, hun skal nok klare sig, hun elsker dig og vil aldrig sårer sig selv og hun vil heller ikke kunne tage hjem”
”Hvorfor?”
”Det minder om Jasper også vil hun ikke kunne det + jeg giver ikke lov”
”Du er stadig bange?”
”Ja det er jeg desværre, men jeg tror heller ikke hun vil gøre det, men det skræmmer mig. Mest pga. det med Jasper. Men det Jenny, hun er stærk og hun elsker dig og jeg er glad for du er kommet ind i vores liv og har gjort min søster lykkelig, hun kunne ikke få en bedre kæreste end dig!” ja det hjalp ikke mere på min nervøsitet. Dejligt han acceptere mig, men han er selv bange for hun skader sig selv igen og det er jeg også, så det her hjælper ikke meget, hun ved hvordan hun kan få sin bror hjem og jeg er bange for hun kan finde på at gøre det, bare for at få ham hjem. Det gør mig bange og nervøs.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...