Addicted to you - 5sos ♥

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2013
  • Opdateret: 23 jan. 2015
  • Status: Igang
Michelle, en usikker pige med angst problemer flytter skole på grund af hendes mors job. Men det gør ikke så meget, for der er intet der binder Michelle til stedet.
Ingen venner.
Ingen kæreste.
Intet.

På den nye skole oplever hun at fire drenge er ret så interesseret i hende og hun ved ikke hvad hun skal sige til det.

42Likes
37Kommentarer
3896Visninger
AA

9. To fall in love.


Luke var i gang med at forklare Amber noget teknisk med hans guitar som hun formentlig havde fortrudt at hun havde spurgt ind til. Jeg der imod sad i komplet akavet stilhed, Calum og Michael sendte mig engang imellem deres skjulte blikke og det gjorde ikke det hele bedre.

"Michelle?" Spurgte Michael og jeg så over mod ham. Han smilede til mig og jeg nikkede.

"Hvad var det for noget med at du sang?" Spurgte han og jeg trak lidt på skuldrende.

"Det ikke det helt store, bare nogle covers på Youtube, en gang imellem" Michael smilede og endte med at små grine, hvad havde jeg nu sagt?

"Det var sådan vi startede, du skal bare tro på det" Jeg smilede tilbage og kunne pludselig forstå hvad han grinte af. Det var måske blevet til noget for dem men så seriøs var jeg ikke. Jeg lagde kun noget ud en gang om måneden, højest.

"Ja, det kan godt være" Jeg trak på skuldrende og så hurtigt rundt på de andre. Amber havde lænet sit hoved op af Lukes skulder mens de andre drenge sad og så på mig.

"Hvad hedder den?" Spurgte Ashton og jeg så undrende på ham. "Din kanal, på Youtube"

Nej, de måtte ikke finde min kanal, jeg var så fjollet når jeg lavede videoer.

"Jo altså... Du ved..." Stammede jeg og nev mig i armen. Jeg hostede og rystede på hovedet.

"Hvad?" Spurgte Ashton grinende.

"Unicorn1234" Mumlede jeg og drengene brød alle sammen ud i latter. Ja okay, mit navn var måske lidt fjollet men det var ikke taget og så var det sødt... eller noget?

"Seriøst?" Amber så mistroisk på mig og flækkede også af grin.

"Jah, i ved, enhjørning?" Calum forsøgte at nikke seriøst men kunne ikke stoppe sit ukontrollerede grin. Midt i alt grineriet begyndte jeg også selv at grine med.

Efter vi havde siddet og grinet i små 10 minutter begyndte drengene igen at snakke bandt relaterede ting, det var vel det de var kommet her for. Amber knugede sig ind til Luke som havde accepteret sin skæbne og ladet hende kramme livet ud af hans ene arm.

Michael og Ashton fik ryddet lidt af bordet og vi endte inde på Ashtons værelse/øve lokalet igen og drengene gik i gang med at øve igen.

Midt i unpredictabel ringede min mobil, det var min mor. Jeg skyndte mig ud af rummet og de andre så lettere undrende på mig.

"Hej mor" Sagde jeg da jeg havde fundet vej ud i gangen.

Please ikke sig at du skal arbejde over...

"Hej Michelle, øhm hvad hedder det nu... Jeg sidder fast i det her møde og... jo du ved jo hvordan det kan være, så jeg kommer først hjem sent. Kan du ikke bestille kinabox? Eller pizza? Du bestemmer." Hendes stemme var stresset og forvirret. Jeg vidste godt at når hun ringede på den her tid var det for at sige at hun formentlig ikke kom hjem i nat.

Typisk.

"Okay, jeg finder ud af noget" Mumlede jeg.

Fortæl hende at du gerne vil have hun kommer hjem.

"Tak skat, vi ses i morgen. Jeg elsker dig" Hendes forsøg på at sige at hun elskede mig blev hurtigt tamt da hun lagde på mit i 'dig' da hendes tanker tydeligvis var et andet sted.

Jeg lagde mobilen i lommen og smuttede hurtigt ind til de andre.

Det var ikke noget stort? Og hvad så hvis hun ikke kom hjem i nat? Det gjorde hun jo aldrig... Så hvorfor skulle i dag være anderledes? Hun havde ikke tid, nogen var jo nød til at tjene penge til husleje og mad. Det var sådan livet fungerede, det måtte jeg bare lære at finde mig i.

Jeg bevægede mig langsomt ind i øvelokalet igen og bemærkede at der var helt stille. Drengene var stoppet med at spille og stod alle og stirrede på mig da jeg trådte ind.

"Hvem var det?" Spurgte Michael nysgerrigt og jeg sank en klump inden jeg svarede. Mit ansigtsudtryk var væsentlig ændret fra da vi ikke længe før havde siddet og grinet sammen.

"Det var bare min mor" Mumlede jeg lidt for lavt til det fuldt ud kunne forstå mig. Jeg satte mig så ved siden af Amber og drengene vendte langsomt tilbage til at spille musik.

"Er du okay?" Spurgte Amber mens drengene spille out of my limit. Jeg lukkede nikkede og holdte en enkel tåre tilbage. Det var ikke det store, hvorfor troede jeg overhoved det ville være anderledes bare fordi hun havde lovet det? Hun lovede jo altid en helt masse.

Det også din skyld Michelle, hun kan ikke holde dig ud.

Jeg rejste mig op midt under sangen, undskyldte mig og skyndte mig ud på badeværelset. Jeg låste hurtigt døren efter mig og rev min mobil frem. Jeg sank ned på gulvet op af væggen. Uden jeg fik tænkt mig nærmere om fik jeg tastet min mors nummer og den ringede lidt inden den gik på telefonsvarer.

"Hej det Ann Wilson, jeg kan desværre ikke komme til min mobil lige nu så lig en besked efter tonen og jeg vender straks tilbage til dig" Sagde hendes business stemme i den anden ende.

"Hej mor, det Michelle" Sagde jeg grædende og tog en dyb indånding inden jeg forsatte "Jeg vil bare sige at... at det helt okay... Jeg forstår godt at du ikke gider mig, men vil du ikke please lade vær med at love noget en anden gang?!" Endte jeg med nærmest at råbe ind i mobilen. "Bare lad vær okay!!" Og med de ord lagde jeg på og slog hårdt min ryg imod væggen.

"Michelle, jeg kan høre du græder, vil du ikke please åbne?" Spurgte Ambers fortvivlet stemme fra den anden side af døren. Hun var sikkert allerede træt af alt mit drama, det var ikke meningen at jeg skulle skabe så meget af det. Jeg opførte mig som en lille baby, at jeg ikke kunne klare at min mor ikke holdte løfter.

"Please?" Bedte hun.

Jeg rejste mig op og så mig i spejlet. Jeg havde tydelige sorte mascara mærker under øjnene og mine øjne var røde. Det var tydeligt at jeg havde grædt, men alligevel gjorde jeg mit bedste for at fjerne mascaraen og fandt mit falske smil frem inden jeg åbnede døren.

"Undskyld jeg skulle bare lige tisse" Sagde jeg med et smil inden jeg indså at alle drengene også havde samlet sig uden for døren. Inden der blev sagt mere blev jeg rød som en tomat og jeg forsøgte bare at lade som om mig og Amber var alene.

"Michelle, mig kan du ikke lyve for" Sagde hun og forsøgte at lyde forstående.

 


Jeg så fortvivlet på Michelle som stod med røde øjne og et trist blik. Hun forsøgte på at overbevise Amber om at hun ikke havde grædt men jeg kunne se det, hun var helt ødelagt. Jeg fik en pludselig lyst til at smadre hvem end der havde været i den anden ende af telefonen, hvem end der havde fået hende til at gå fra at være glad til at være så ødelagt.

Jeg trådte et skridt frem så jeg stod ved siden af Amber og lagde forsigtigt en hånd på Michelles ene skulder.

"Michelle, jeg forstår godt hvis du ikke har lyst til at snakke om det men kan vi i det mindste ikke få dig til at komme med ind og side ned? Måske få noget lemonade?" Spurgte jeg forstående.. Hun nikkede og smilte svagt, nærmest takkende, til mig.

Hun lod mig så føre hende hen til sofa gruppen igen, hvor vi nu officielt havde tilbragt lige så lang tid som i selve øve lokalet. Jeg hjalp Ashton med at finde lemonaden frem sammen med nogle oreo's og vi satte os så over til de andre.

Michelle satte sig i en af sofaerne, Amber satte sig ved siden af og Calum satte sig på den anden side af hende. Jeg brød mig ikke specielt meget om måden Calum opførte sig på når han var i nærheden af hende, han blev genert, fjollet og en smule overbeskyttende. Han havde helt sikkert ikke tænkt sig at holde vores aftale hvis han fik chancen. Men på den andenside så var der nok ingen af os der ville holde den hvis alt kom til alt.

Jeg satte mig i sofaen over for sammen med Michael. Ashton slyngede sig i en af lænestolene.

"Så hvem var det?" Startede Amber ud, den akavet stilhed var ved at blive for meget men det spørgsmål Amber stillede gjorde mere ondt end stilheden. Jeg sendte hende et vredt blik som hun tilsyneladende ikke så.

"Ikke nogen" Mumlede Michelle. Jeg brød mig ikke særlig meget om Amber lige nu. Hun var sød og charmerende normalvis men lige nu var hun snobbet og ikke særlig betænksom.

"Du behøver ikke svare" Indskød Michael og hvis jeg ikke tog meget fejl så jeg hende sende ham et svagt smil.

"Undskyld, det bare... det var bare min mor" Sagde hun så og det forvirrede mig bare endnu mere. Hvad havde hendes mor sagt, eller gjort, der kunne gøre hende så ked af det? De andre så mindst lige så forvirret ud.

"Hvad?" Spurgte Amber uforstående. Hun vendte sig mod Michelle og forsøgte at sende hende et opmuntrende smil men Michelle havde travlt med at nive sig selv i hendes arm. Jeg havde lagt mærke til at det var noget hun gjorde en gang i mellem og jeg forstod det ikke helt, men det var vel hendes måde at afreagere på.

"Ikke noget, okay" Halv vrissede Michelle og jeg kunne godt forstå hendes vrede. Hun var tydeligvis ked af det og vil gerne have lov at være lidt for sig selv. Jeg havde mest af alt lyst til at lade hende tage hjem men hvis hendes mor var problemet var hjemme måske ikke lige der hun havde lyst til at være.

"Jeg er altså godt træt" Sagde jeg i et forsøg på at skifte emne. Michelle så over på mig og smilte svagt, jeg var ikke sikker på om hun forstod hvad jeg gjorde men uanset hvad var hun taknemlig for emneskiftet. "Jeg tror snart jeg smutter hjem" Konstaterede jeg og de andre nikkede istemmende.

"Skal vi følges Mich?" Spurgte Amber Michelle som nikkede og sank en klump. Hun var stadigvæk ked af hvad end der var sket med hende og hendes mor. Jeg håbede bare ikke hendes mor var hjemme til at starte et skænderi eller noget.

Michelle og Amber gjorde sig hurtigt klar til at gå og jeg gik ud for at sige farvel sammen med de andre drenge som virke ivrige.

"Vi ses i morgen" Sagde jeg en smule akavet og krammede Michelle, jeg havde lyst til at sige noget mere til hende men var ikke sikker på om det var upassende. "Skriv hvis der er noget" Fik jeg hvisket i hendes hår mens jeg krammede hende. Hun nikkede svagt og sendte mig et smil da jeg slap hende.

"Hvad med mig?" Sagde Amber med et flabet smil på læberne. Jeg smilede og gav hende et lidt hårdere kram end Michelle, jeg var ikke bange for at ødelægge Amber, hun var som en sten. Hun var tydeligvis klar over hvem hun var, modsat Michelle som ikke turde være sig selv.

Drengene gik samme runde som mig, først et forsigtigt kram og nogle opmuntrende ord til Michelle og derefter et bjørne kram og en kæk kommentar til Amber. Før jeg fik set mig om var de ude af døren og vi fire drenge stod tilbage.

"Nå" Mumlede Michael og var den første til at vende sig for at gå ind og smide sig i sofaen igen. Vi andre fulgte trop og snart sad vi igen i sofaen og snakkede.

"Det gik da meget fint, men der er tydeligvis brug for flere regler ellers ender vi med at bide hovederne af hinanden" Grinte Michael og tog en kiks og stoppede i munden.

"Jeg syntes altså ikke vi skal gøre det her til en konkurrence, kan vi ikke bare lade hende være vores ven?" Spurgte jeg og de andre nikkede.

"Og lade hende bestemme hvis der skal ske noget" Tilføjede Calum og vi brød alle ud i grin over hvor latterligt det her var.

Og vi endte med en regelliste som vi printede ud i et eksemplar til alle. Jeg var ikke helt sikker på om det her var en god idé men et eller andet måtte vi vel gøre.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...