Gotta Get Out - 5 Seconds of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2013
  • Opdateret: 8 nov. 2013
  • Status: Igang
Michael Clifford, som er 18 år gammel, er en helt almindelig dreng på en helt almindelig High School i Sydney. Dog har han nogle problemer. Han er drug dealer. Det eneste som kan hjælpe ham med at komme igennem det, er, når han spiller musik.
En dag kommer Holly Clares, skolens elevrådsformand, ind i musiklokalet, hvor Michael sidder og spiller på en elektrisk guitar. Hun fortæller ham, at tre drenge holder en audition. De mangler en, som kan spille guitar i deres band. Hun synes, at han skal tilmelde sig, da hun synes, at han er god.
Tilmelder Michael sig? Og sker der noget mellem Michael og Holly? Hvad sker der, når to modsætninger mødes? Michael som er skolens badass, og Holly som er skolens duks. Vil det nogensinde kunne fungere?

10Likes
10Kommentarer
763Visninger
AA

1. Intro til mit liv

“Det bliver det samme, som det plejer.”                                                                     
Jeg smed posen på bordet og kiggede afventende på Ryan. Han smed sin pung frem på bordet og fandt et pengebundt frem. Jeg tog imod pengene og talte pengesedlerne en efter en. Jeg skulle være sikker på, at alle pengene var der. Og det var de. Hvis jeg ikke kom hjem med alle pengene til Jaden, ville han tæve mig synder og sammen. Jeg skred derfra, uden at sige en lyd, med pengene.

Jeg satte mig ud i min store bil og susede af sted hen til Jaden. Der var ikke så langt, da han også boede i det dårlige kvarter i byen. Det var dog lidt finere end Ryans, men Jaden var jo også bossen, og Ryan var bare en fyr, som købte de forskellige stoffer. Jaden tjente egentlig godt med penge, men han passede bare ikke ind i et villakvarter, og han kunne heller ikke få en lejlighed, da han skulle have sin helt egen kælder.
Jeg parkerede min bil ude foran et af de mange, mørke huse, som lå på den lange gade. Jeg låste min bil, da folk ellers kunne stjæle min radio eller andet godt. Det gør de her i dette kvarter. Hvis man har mulighed for at stjæle noget, så gør man det. Så det er ikke noget med at lade sin bil stå ulåst.
Jeg gik hen imod trappen ned til kælderdøren og skyndte mig ned af den. Jeg bankede på døren og gik ind. Jeg fortsatte ned af gangen og ind i et rum, hvor Jaden plejede at være. Og det var han også i dag. Han sad med sine store fødder oppe på et enkelt træbord, mens han var lænet tilbage i en mørk træstol. Han havde en hvid tank top på, så man kunne se hans store overarme, som var fyldte med tatoveringer og hans veltrænede overkrop og mørke solbriller på.
“Hva’ har du så til mig i dag, Michael?” spurgte han mig om. Jeg smed pengebundet på bordet, og Jaden tog sine hænder ud af bukselommerne for derefter at tage bundet og tælle dem. “Godt arbejde Michael. Godt arbejde” sagde han igen. Jeg smilede ikke. Jeg trak overhovedet ikke en mine. Jeg skulle bare have min penge. Og det skulle være nu! Jeg kunne se, at Jaden var gået i gang med at beregne, hvor meget jeg skulle have af de tjente penge. Jeg får 40 procent af de penge, jeg skaffer. Jeg har selvfølgelig allerede beregnet, hvor mange penge jeg skal have, så Jaden ikke snyder mig. Det gør jeg hver gang. Jaden rakte mig mine penge, og nu talte jeg dem. Pengene stemte. Jeg tog mine penge ned i den ene af mine bukselommer og gik hen imod døren uden at sige farvel. Da jeg åbnede den, råbte Jaden: “Hey du, vi ses.” Jeg sagde ikke noget og smækkede døren i.

Min bil holdte stadigvæk der, hvor jeg havde efterladt den. Ingen skræmme at se. Jeg satte mig ind i bilen og kørte af sted til mit hjem.
Det eneste jeg kunne tænke på, da jeg sad i bilen, var, at jeg blev nødt til at komme væk fra dette her miljø. Jeg kunne ikke fortsætte med at være drug dealer. Men det ville ikke gå hen at blive nemt at komme ud af, da jeg ville være sikker på, at Jaden ville komme efter mig. Og ikke alene, men også med hans makkere. Jaden ville sige til mig, at jeg ikke bare kunne bakke ud nu, og at hvis jeg gjorde, ville han ramme mig på noget personligt. Jeg rystede tanken væk og skruede op for radioen i stedet.

Inden længe var jeg hjemme. Jeg parkerede min bil i garagen, låste den og gik indenfor. “Hej mor!” råbte jeg. Min mor kom løbende ud fra soveværelset og ind i gangen. “Min lille skat, du er hjemme.” Min mor tog mit ansigt mellem sine hænder og knugede det ind mod sit bryst, mens hun kyssede mig overalt på mit ansigt. “Hvor har du været henne? Klokken er mange.” Jeg prøvede at komme ud af grebet, min mor havde om mig. “Jeg har bare været ude,” sagde jeg med en kølig stemme, da jeg endelig var kommet ud af hendes greb. Lige siden min far døde i en trafikulykke, da jeg var syv år gammel, har min mor været vildt bekymret for mig. Hun vil ikke have, der skal ske mig noget. Forståeligt nok. Derfor vil hun altid have at vide, hvornår jeg går ud, hvornår jeg kommer hjem og hvor jeg skal hen. Det kan godt være hårdt at lyve overfor hende i længden om, hvor jeg er. Jeg skal altid komme op på en ny løgn om, hvor jeg skal hen, og jeg kan ikke sige, at jeg skal over til en ven, da jeg slet ikke har nogle venner. Jeg siger som regel, at jeg går en tur, eller at jeg går over i klubben.
“Jeg går ind på mit værelse,” sagde jeg og vendte mig om for at gå ind på mit værelse. Min mor sukkede. Det var hendes jeg-bliver-ked-af-det-når-du-ikke-fortæller-mig-hvor-du-har-været-suk. Den har jeg fået nogle gange.
Jeg lukkede døren efter mig, da jeg var kommet ind på mit værelse. Jeg satte mig ned i min seng, med mit hoved gravede ned i mine hænder. Jeg kan snart ikke holde ud at lyve overfor hende længere.
Jeg kiggede op og fik øje på min elektriske guitar. Jeg greb ud efter den og begyndte at spille. Den/musik er det eneste, som kan hjælpe mig med at komme igennem, det jeg har gang i. Hvis jeg ikke havde musik i mit liv, ville jeg sikkert være ét stort rod.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...