Gotta Get Out - 5 Seconds of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2013
  • Opdateret: 8 nov. 2013
  • Status: Igang
Michael Clifford, som er 18 år gammel, er en helt almindelig dreng på en helt almindelig High School i Sydney. Dog har han nogle problemer. Han er drug dealer. Det eneste som kan hjælpe ham med at komme igennem det, er, når han spiller musik.
En dag kommer Holly Clares, skolens elevrådsformand, ind i musiklokalet, hvor Michael sidder og spiller på en elektrisk guitar. Hun fortæller ham, at tre drenge holder en audition. De mangler en, som kan spille guitar i deres band. Hun synes, at han skal tilmelde sig, da hun synes, at han er god.
Tilmelder Michael sig? Og sker der noget mellem Michael og Holly? Hvad sker der, når to modsætninger mødes? Michael som er skolens badass, og Holly som er skolens duks. Vil det nogensinde kunne fungere?

10Likes
10Kommentarer
759Visninger
AA

2. Frikvarteret

Jeg vågnede ved lyden af mit vækkeur. Det var ikke nogen rar lyd. Jeg havde lyst til at ligge i min seng og spille videospil hele dagen, men jeg blev nødt til at gå i det, folk kalder skole.
Efter ti minutter fik jeg endelig slynget mine ben ud over sengekanten og bevægede mig mod badeværelset. Jeg tog et hurtigt bad og gjorde mig færdig, så jeg kunne nå at skride ud af døren og nå at komme skole til tiden.
Det er ved at være et stykke tid siden, jeg er kommet til tiden. Jeg har været op på inspektørens kontor op til flere gange med en kommentar fra læreren, som siger, at jeg forstyrrer undervisningen, når jeg kommer ti minutter over, det har ringet ind til time.
Jeg har også snakket med min vejleder om, at mine karakterer skal blive bedre. Jeg er faktisk gået et år om for to år siden, da jeg allerede begyndte at falde bagud med skolen der. Man skulle ikke tror, at det er blevet bedre, men jeg passer min skole bedre nu. Det er dog lang fra perfekt. Jeg føler bare, at skolen er ligegyldig.

Jeg parkerede min bil inde på skolens grund. Solen skinnede, og det var faktisk en dejlig da. Jeg satte det ene ben foran det andet på vej hen mod skolen. Folk stirrede på mig. Men det var jeg nu blevet vant til. De skal altid lige se hvilken hårfarve, jeg har valgt i dag. Folk stirrer fordi de synes, jeg er mærkelig. Men jeg bebrejder dem ikke. Hallo, jeg farver mit hår i alle regnbuens farver. Det er lidt mærkeligt. Nogle kigger dog slet ikke på mig, fordi de er hunderæd for mig. De kigger bare ned i jorden, når jeg går forbi dem på gangene. Jeg er dog ligeglad med folks meninger om mig. Jeg er den person, jeg er. Nogle gange er jeg dog ikke lige stolt af det. For eksempel det med at sælge stoffer er en side af mig selv, som jeg ikke er stolt af.
Dagens outfit bestod af stramme, sorte jeans, en sort T-shirt, sorte Ray Ban solbriller og dagens hår var blåt. Jeg gik, ligesom man gør i film, i slowmotion ind på skolen. Jeg gik hen til mit skab, som lå lang væk fra indgangen. Jeg fandt mine matematikbøger og skyndte mig hen til klasselokalet. Jeg nåede lige at finde en plads bagerst i lokalet, inden læreren kom ind. “Det er godt at se, at du gad at slutte dig til os, Michael,” sagde min lærer, Mr. Garner. Alle vendte sig om. Jeg nikkede bare og kiggede derefter ned i bogen. “Nå, lad os komme i gang” sagde Mr. Garner og vendte sig mod tavlen. Han begyndte at skrive ting, der mindede om andengradsligninger, op. “Er der så nogle, der kan sige, hvad svaret er?” spurgte Mr. Garner om. Jeg rakte hånden op. Jeg er faktisk ret god til matematik. “Ja, Michael?” sagde Mr. Garner. “Svaret er otte,” sagde jeg så. “Det er rigtigt.” Mr. Garner skrev resultatet op på tavlen.
Timen fortsatte med andengradsligninger. En halvanden time! Det kan godt være, at jeg kan finde ud af det, men det er skide kedeligt. Da vi havde fået vores frikvarter på en halv time, gik jeg ned til musiklokalet. Der er aldrig nogen derinde i frikvartererne. Der er altid sådan en dejlig ro derinde. Jeg rørte stille flygelet med en stille hånd og fortsatte ned i den anden ende af musiklokalet til de mange forskellige guitarer. Musiklokalet er stort.
Jeg tog fat i en elektrisk guitar og satte den til en forstærker. Jeg skruede ned for lyden, så den ikke ville blæse mig omkuld fra den stol, jeg sad på. Jeg lukkede mine øjne og begyndte at spille. Jeg stoppede ikke. Sådan sad jeg i cirka fem minutter, indtil der var én, der sagde: “Det lyder godt.“ Jeg kendte den stemme. Jeg åbnede overrasket mine øjne. Jeg havde ret. Der stod Holly. Holly er elevrådsformanden her på skolen. Hun er den fine engel. Det var derfor, jeg blev så overrasket over, at hun sagde det. Jeg spillede jo rocket på guitaren. Og hun virker ikke lige som den pige, der kan lide den slags musik.
“Tak” sagde jeg og kiggede hurtigt ned på guitaren igen. Hun gik tættere på mig. Jeg havde nu egentlig mest lyst til, at hun skred. Hun ville sikkert bare spørge mig om et eller andet, der ville kunne hjælpe hende som formand. Jeg kunne høre, hun trak noget luft ind, som hvis hun skulle tage mod til noget. Jeg kiggede dog stadig ikke op på hende. “Jeg har hørt, at tre drenge her på skolen holder en audition. De er jævnaldrene med dig. De søger en, der kan spille guitar. Måske var det noget for dig. Du er rigtig god til at spille.” Jeg begyndte at grine. “Mig?! I et band?! Du må have spist søm.” Hun kiggede på mig med et spørgende blik. “Det kunne aldrig falde mig ind,” sagde jeg så. Holly lavede et lille nik og gik tilbage til døren. Da hun havde åbnet døren og lige skulle til at gå ud, drejede hun sit hoved, og hendes hår svang meget elegant med og sagde, mens hun kiggede mig dybt i øjnene: “Tænk over det.” Og med de ord var hun skredet som et lyn. Jeg sad tilbage med guitaren i hånden. Et lille smil kom frem på mine læber. Mig?! I et band?! Men det var nu en meget sød tanke.
De to spørgsmål jeg lige havde stillet mig selv, blev nu vendt i mit hoved. Måske skulle jeg overveje det. Ej, aldrig i livet. Jeg rystede tanken væk og begyndte at spille igen.

Da den sidste time var slut, gik jeg hen til mit skab. Jeg fandt de bøger, jeg skulle laver lektier i og gik. Da jeg gik hen ad den lange gang, så jeg en seddel på en opslagstavle. Jeg hev sedlen ned og kiggede på den. Den handlede om den audition, Holly havde snakket om. Der stod, at auditionen ville blive holdt i morgen. Uden jeg havde tænkt nærmere over det, havde jeg lagt den ned i min taske. Jeg fortsatte ned ad gangen, ud til min bil og kørte hjem.

Da jeg kom hjem, satte jeg mig ved mit skrivebord for at lave lektier. Ja, jeg ville prøve noget nyt i dag. Overraskelse. Jeg fandt noget biologi frem og begyndte at lave det. Eller jeg prøvede på det. Jeg kunne ikke rigtig koncentrere mig. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på den skide audition. Jeg fandt sedlen, om auditionen, frem fra min taske og smed mig på min seng. Jeg kiggede på den, mens jeg tænkte mig om. Burde jeg virkelig gøre det? Det ville jo være en god måde at komme til at tænke på noget andet. Jeg tror også, det er den tanke, som har fået mig til at overveje det hele dagen. Jeg kunne heller ikke få Hollys kommentar, inden hun skred, ud af hovedet. Det er jo ikke bare ikke lige min stil. Hvad skal jeg gøre?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...