Bullshit - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2013
  • Opdateret: 26 nov. 2013
  • Status: Igang
Svar. Vi alle søger svar på et eller andet. Svar på, om man vil være kærester. Svar på om man må komme ind på en bedstemt skole. Men er der ligså mange som søger svar på hvorfor man han gentagende mareridt, som er det samme igen og igen? Hvor leder man efter sådan nogle svar? i bøger? På nettet? Eller hos sine venner? Hvad med at lede efter det inde i sig selv? Er det overhoved muligt?
Vi byder dig her med velkommen til et kaos fyldt med svar.
(Er en dør til at skrive resumé, men håber det er godt nok!)

5Likes
1Kommentarer
474Visninger
AA

2. Chapter one


Jeg gik og sang. En sang som jeg kunne udenad. Den var velkendt og alligevel føltes det som om at det var første gang jeg sang den. Men jeg vidste inderst inde godt at det var det ikke. Sangen virkede som en hypnose på mennesker. Jeg kunne tiltrække dem. Jeg gik i skoven og ventede. Ventede på at min stemme fik fat i et bytte. Et let lag tåge lå på jorden og gjorder det en smule køligt. Jeg kigge mig forvirret omkring, kunne ingenting se udover træer. De virkede så levende. Skræmmende. Og venlige. Jeg kunne smage blod i min mund. Men det var en rar smag. Det smagte sødt på en måde. Jeg slikkede mig forsigtigt på mine læber og træk vejret dybt ind. Jeg udåndende, da jeg så en sort skikkelse foran mig. Jeg kunne hurtigt lugte en fantastisk lugt af blod. Og det kom fra ham. Jeg løb hurtigt over med mine store, slidte og sorte vinger efter mig.  Hurtigt skreg han og med et stoppede det. Jeg tog fat om ham og åbnede munden. Jeg var sulten. Tørstig.

Jeg åbnede hurtigt øjne. Jeg skreg ikke eller noget. Jeg vågnede bare hurtigere end jeg plejer. Mareridtene. De var begyndt at komme igen. Men hvorfor? Det var 4 år siden jeg sidst havde dem. Det var altid det samme. Nogle gange var jeg på en landevej og andre gange var jeg midt inde i skoven. Skoven. Den samme som jeg boede ved siden af som barn. Hvorfor? Spørgsmål, som ingen kan svare på. Kun mig. Det siger de alle sammen. Og med alle sammen mener jeg alle der ved at jeg har de her mareridt. Drømmen minde meget om den legende som min far havde fortalt mig for at skræmme mig da jeg var lille. Første gang jeg hørte den, begyndte jeg at græde. Jeg blev faktisk så bange at jeg løb ud på vores toilet og låste mig der inde. Jeg blev der i 3 timer, også gik jeg ud og tog noget mad. Min far undskyldte og lige siden var jeg ikke bange når han fortalte legenden. Det blev dog ændret den dag var jeg var i skoven alene og så en pige i en slidt og sort kjole gå rundt og synge. Jeg blev så bange at jeg løb ind i huset og låste mig ude på toilettet. Igen. Og jeg var 15 år. Denne gang blev jeg der næsten hele dagen. De eneste gange jeg gik ud var når nogen skulle tisse, eller jeg skulle ha´ noget mad.

                

       ________________________

 

 

”Er du døv eller hvad? Jeg sagde at jeg gerne vi ha´ en øl mere!” En sur gammel mand, råbte efter mig.

”Jeg vil gerne kunne ha mage penge, men det kan jeg ikke få vel? Og ved du hvorfor? Fordi vi ikke kan få alt hvad vi ønsker” Okay dey var måske lidt dumt sagt, men han kunne se at jeg var i gang med noget. Altså hallo, det var en vigtig samtale om drenge altså! Altså, altså, mig i røven.

Den sure mand rejste sig og gik. Men han havde glemt at betale.

”Du mangler at betale” Råbte jeg efter ham. Ind kom han igen, betalte og gik.

”Jeg sender squ krigerne efter dig, man.” jeg rystede på hoved og grinte. Mange trusler, ja det havde jeg squ fået. Der var faktisk en gang en pige som var sådan en rigtig kælling med 12 cm makeup i fjæset, som truede mig med at stjæle alt mit make up, og ved i hvad jeg sagde? At hun ikke havde brug for mere, og så blev han så skide sur, at væltede tre stol, smadrede hendes glas med vand og skreg mig i hoved. Det var fanden edme sjovt.

”Celin, kan du ikke tørre borderene af så vasker jeg op?” Jeg skyndte mig at tage en lud og begyndte at tørre borderene af. Jeg hade at vaske op, og gøre rent. Da jeg var færdig, smed jeg mit forklæde, og gik hjem. Til min  lille lejelighed midt inde i London.  Lille, hyggelig, og meget farverig. Lige som jeg kunne lide det.

Jeg låste døren til opgangen, op og gik ind. Trapper. Jeg hader trapper. I sær fordi jeg bor på 6. sal. Og det betyder at jeg skal gå op ad, de forpulede, trapper. Og selvfølgelig var der ingen elevator. Hvad fanden tænkte de på? Det var fucking 9 etager og de har ikke tænkt på at investerer en elevator! Kraft edme dumt. Men altså, når ja, ham der ejer dem er jo også blondt, såeh!

Når men op ad trapperne gik jeg. Og jeg siger dig, at det er hårdt. Da jeg efter en evighed, kom op på 6. sal, gik jeg hen til min dør og låste den op. Jeg gik ind, smækkede jeg døren i og smed mine ting på det bord som stod inde i min gang. Min lejelighed, var dejlig hyggelig indrettet. Inde i min gang stod der et lille bord også hang der et spejl. Når man kom ud fra gangen kom man direkte ind i stuen, der på en eller anden total, men pisse, nice, måde var smeltet sammen med køkkenet. I min stue stod der en sort sofa, og et lille sofa bord med en masse farverige lysestager. Op af et af vækkende stod der en babyblå hyldemed alle mine film, og diverse ting og sager. Inde på mit soveværelse stod der en dobbeltseng, og et KÆMPE klædeskab, med alt mit tøj. Og jeg har meget. Så er i advaret. Det var så en lille rundtur rundt i min lejelighed.  Jeg gider simpel hen ikke, forklar hvordan mit køkken ser ud, for jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre.

Jeg hang min jakke op på knagen og gik ind i stuen. Jeg smed mig med det samme i sofaen, og tændte for fjernsynet. Men der var ikke noget at, se. Hvad skulle jeg så lave? Der er fredag og der sker ikke en skid. Ingen film som jeg gad at se, ingen vagter på caféen. Hvad sker der på en fredag aften?

.

..

……

DRUUUUUUK!

Jeg fandt min elskede Iphone 5 (Ja ja, kom ikke her) og ringede straks op til min bedste druk veninde.. Milla. Jeg kalder hende Mils.

”Jeg troede aldrig at du ville ringe!” Jeg kunne høre hvor glad hun var for at jeg havde gjort det. Vi plejede næsten altid at tage i byen og fredagen, medmindre vi skulle et eller andet. Som for eksempel, hjem til vores forældre.

”De burde du ikke.” Vi lagde på og efter 5 minutter kom Mils. Hun bor lige en etage over mig. Og det er der et lille minus ved. For når Mils, har været i byen, hiver hun altid en eller anden random fyr med hjem. Og det skal lige siges, at hun er temmelig højlydt. Mere behøves jeg ikke at sige. Ikke fordi jeg ikke er det men, altså hun skriger. Hun er en skriger. Og det er virkelig voldsomt. Jeg kan for fanden høre hende og hun bor ikke lige over mig. Ken en etage. Ikke mere. Hun bor til højre jeg bor til venstre. Og man skulle tro at hun er min overbo. Kan i fornemme hvor voldsomt det er? Godt så.

Når men, ind kom Mils, og hun havde en masse, lårkorte kjoler over skulderne. Jeg satte noget musik på og fandt noget alkohol frem, også gik vi ellers bare i gang, med at gøre os klar til i aften. Jeg valgte en mørke blå kjole, uden stropper eller noget. En lille fræk sag, for at være mere præcis. Til den havde jeg et par sorte stilletter og en stor guldhalskæde. Min make-up var bare noget naturligt øjenskygge og noget mascara. En lille smule lipglos og ikke mere. Mit hår havde jeg bare sat op i en høj hestehale. Og hvis jeg selv skulle sige det så jeg brand godt ud.

Vi gik ud på gaden og kaldte en taxa hen til os. Vi satte grinende ind i bilen og gav chauføreren adressen. Efter blot 10 minutter var vi der. Vi steg ud og gik hen i køen. Den var ikke særlig lang, men når jeg er fuld, så bliver jeg utålmodig. Meget utålmodig. Men ikke denne gang. Vi kom ind og med det samme ramte en lugt at alkohol mig. Vi satte kursen op mod baren og siden der ikke var så mange som sad der oppe, fandt vi hurtigt en stol og satte os. Vi bestilte en drink vær´ og begyndte at drikke, for livet løs. En blev til to, som blev til flere og hurtigt blev vi ret fulde. Jeg mærkede en varm hånd på mit lår som kørte langsomt op og ned af mir ben. Jeg så op og fik øje på en dreng med krøllet hår, grønne øjne og smilehuller. Han var e nydelig ung mand, som man jo siger.. Hvis man er over 45.

”Hvorfor sidder en smuk pige som dig, helt alene?”

”Jo ser du jeg ventede på at du skulle kommer over og underholde mig” Okay det var plat. Meget. Jeg plejede ikke at sige sådan noget. Ikke engang når jeg var fuld.

Han grinede dog blot af mig og kørte forsigtigt sin hånd o under min kjole. Jeg tog blidt fat i den fjernede den.

”Ingen adgang, uden tilladelse” Jeg blinkede til ham og rejste mig op. Det samme gjorder han og trådte helt hen til mig. Han tog tit ansigt hen mod mit øre og hviskede:

”Hvordan for jeg så adgang? Hvad med en lille dans?” Jeg nikkede og trak ham med ud på dansegulvet og med det samme, begyndte jeg at danse op ad ham. han så ikke ud til at ha´ noget i mod det så jeg blev ved.

”Hvad hedder du?” Råbte jeg i håb om at det kunne høres.

”Harry” Råbte han tilbage.

”Celin”. Han smilede til mig og så ud som om han smagte på ordet. Hvilket så virkelig mærkeligt ud. Han lagde sine hænder på min læn og spurgte: 

”Smukt navn, til en smuk pige" Han smilede et skævt smil. Raw. Jeg trak ham ud fra dansegulvet og hen i et hjørne. Jeg skubbede ham blidt op ad væggen og hviskede til ham. ”Dig, mig, i min seng, nu” Jeg trak mig væk og som prikken over i´et bed jeg mig forsigtigt i læben. Hurtigt kom vi ud fra natklubben og kaldte en taxa til os.  

 

                                                                ____________                                            

 

 

 

Næste morgen vågnede jeg ved at nogen åndede mig i hoved. Jeg åbnede øjne og så lige ind i munden på Harry. Gud hvor var han lækker, selv når han sov. Jeg rejste mig op uden at larme for meget og ligeså snart jeg stod på det kolde gulv kunne jeg høre hans hæse stemme bag ved mig.

”Sikke en nydelig krop du har." Jeg vendte mig om og så på ham med et stift blik.

”Kan du lide hvad du ser eller skal jeg tage tøj på og bede dig om at smutte nu?” Okay det lød mærkeligt.  

”Jeg kan nu meget godt lide udsigten. Hvad med at du lader vær med at tage tøj på og kommer her hen til mig og varmer mig lidt. Du ved, man varmer bedst hvis man ligger tæt.” Et lille blink kom fra ham, og smed mig i sengen igen. Jeg gad alligevel ikke stå op. Jeg lagde mig inder dynen og pakkede mig ind.

”Du dækker for alle godterne, skat” Jeg rullede med øjne og lagde mig tæt ind til ham. Han var, varm. Dejlig varm. Jeg mærkede en hånd på min ene balle og jeg gav et lille gisp fra mig. Et lille hæst grin slap ud af hans mund, og da han ikke stoppede holdte jeg en hånd for hans mund. Jeg fjernede den igen og lagde mit hoved på hans brystkasse. Jeg elskede at ligge sådan her. Det skete bare ikke særlig tit.

Han kørte sin hånd op ad min rug og hen til mit ene bryst.

”Jeg kan ikke huske særlig meget fra i går. Vil du ikke hjælpe mig med at genopfriske min hukommelse?” Jeg grinede af ham. Han var meget….. kreativ, hvad angår scorereplikker. Jeg rystede på hoved.

”Jo kom nu. Du vil jo gerne” Han lød som et lille barn som gerne vil ha slik.

”Jeg har ikke sagt at jeg ikke vil. Jeg har bare rigtig ondt.” Jeg vil gerne og det der med at jeg har ondt… det passer sådan set ikke.

”Er jeg virkelig så stor? Eller er jeg for hårdt?” Han slap et lille kækt grin ud. Jeg lavede store øjne.

”Jeg sagde ikke hvor jeg har ondt.” Hvis jeg havde ond i missen, havde jeg squ da ikke sagt det. Det vil squ da være for pinligt.

”Jeg for bare tit af vide at jeg er ret stor. Du ved. Så det kunne godt være at du havde det på samme måde.” Jeg flækkede af grin. Ja han var stor, ja han var meget stor. Men det var altså ikke derfor. Jeg havde som sagt ikke ondt.

”Du må nok hellere smutte.” Det begyndte at blive ret akavet efter min mening.

”Hvorfor?” Han kiggede på mig med et skuffet udtryk.

”Jeg skal pleje mine tømmermænd. Og det gør jeg bedst når jeg er alene med et fjernsyn” Okay jeg ved ikke med jer, men det lød ret… perverst.

”hmm” Var det eneste han sagde. Han rejste sig op, tog sit tøj på også var han ellers væk. Nu skulle jeg ha´ nogle chokolademader og noget kakao!!!

____________________________________________________________________________

Det var så kapitel et! Hvad syntes i om det. I Må undskylde stavefejl, jeg har rettet det så meget jeg nu engang kunne oversku. (Ja jeg er lidtdoven i forhold til det, men shhh)

Jeg vil bare gerne bede jer om at like, læse og føje til farvorit også læse og like igen. det vil betyde en helveds masse. Bare så i lige er klar over det. Hvad tror i der sker i næste kapitel? Mødes de igen? Eller noget helt andet? Ja hvem ved? I kan jo finde ud af det ved at bede om et kapitel så hurtigt som muligt? Altså det kunnei hvertfald tænkes.

 ________

Jeg vil endelig også gerne sige tak til en tøs som ikke er her på movellas, men hun er min  bedste veninde. hun hjalp mig en del med denne historie uden hun selv ved det. også bare sige tak til jer som gider at læse den! Det betyder ret så meget! Hvis i altå ikke viste det;)


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...