Once upon a time - One Direction/Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2013
  • Opdateret: 15 feb. 2014
  • Status: Igang
Karoline Ellehaven. En moderne, smuk og fantastisk pige. Alle falder for hende, men der er ingen der er perfekte nok for hende. Hendes første kæreste skal også blive hendes sidste. Det tror hun ihvertfald, men det skal du nok læse mere om. Hun har verdens mest vidunderlige personlighed, og alle kender hende. Hendes forældre, er Benedicte, og Erik Ellehaven, Landets rigeste mennesker, men hun er ikke forkælet. Hun er blevet behandlet som alle andre børn. Siger hendes forældre ihvertfald. Nu er hun 18 år, og hun vil gerne ud og opleve verden. Møde hendes drømmefyr. Den fyr der er perfekt. Derfor vælger hun at flytte til et sted, hvor hun tror ingen vil genkende hende, men... Hvad tror i der sker?

6Likes
2Kommentarer
603Visninger
AA

4. the struggle...

Mor stod henne ved stuebordet, mens jeg bare sad i sofaen, og stirrede ned i gulvet. Kristoffer stod bare ved siden af, og stirrede på mig. "Kristoffer jeg..." Jeg kunne ikke sige noget. Min mund var lige pludselig helt tør. "Hvad karoline? Hvad er det, du gerne vil sige? Prøv at lade vær med at lyve denne gang, ikk?" Jeg kunne ikke få et ord ud af min mund. Mine læber var ligesom syet sammen. Jeg kiggede op på ham, med tårer i øjnene. "Kristoffer jeg synes det er en god ide, hvis du tager hjem. Dig og Karoline kan tage den her på et andet tidspunkt." Jeg kiggede bare på Kristoffer der vendte 180 grader, og gik ud af hoveddøren. "Hvad skulle det til for?!" Jeg havde rejst mig, og stod og råbte mor ind i ansigtet. "Han er den eneste ven jeg har heroppe, han er den bedste ven jeg har haft i lang tid, og så kommer du bare og ødelægger det?! Hvordan kan du finde på det?! Jeg hader dig!" Jeg fik flere tårer i øjnene, og jeg tror også der rullede nogle ned af mine kinder, men jeg var ikke sikker. Jeg var stik tosset. "Karoline, jeg ville jo ikke såre dig, men eftersom..." Hun fik ikke sagt mere, inden jeg afbrød hende. "Jeg er ligeglad! Og hvis i ikke er ude herfra, om ti minutter, så er jeg den der er skredet!!!"

Jeg løb ind i mit soveværelse, og fandt min store kuffert frem. Jeg trampede ind i mit skab, og flåede diverse, bluser, bukser, kjoler, og undertøj ned fra hylderne, og smed det ned i min taske. Jeg fandt ud af at der ikke var plads til det hele, så jeg hev meget af det ud igen, og prøvede for ny. Denne gang kunne den godt lukkes, og der var stadig en masse plads i. Perfekt. Der var gået omkring 5 minutter siden jeg var stormet ind på værelset, og jeg havde stadig ikke hørt hoveddøren smække. Det var også fint, for mor havde min billet. Jeg gik ud på toilettet, og pakkede en lille toilettaske, og makeuppung. Jeg løb ind på værelset igen og proppede det ned i tasken. 3 minutter til de skulle være ude af døren.

"Karoline?" Mor bankede på min soveværelsesdør. De havde et minut tilbage. "Karoline, vil du ikke nok komme ud? Vi skal lige have talt det her igennem, synes du ikke?" Tavshed i et stykke tid. De havde ikke lang tid igen. 10-9-8-7-6-5-4-3-2...... Og de var ikke ude af døren.

"Åh, karoline det var godt du kom ud, vi skal have det her snakket i gennem," jeg gik bare hen til far. "Far jeg ved godt jeg aldrig beder om penge, men jeg har brug for nogle. Jeg skal nok betale den tilbage igen, det lover jeg." Far havde ikke været med i samtalen, før nu. Han hev bare sin pung op af baglommen og gav mig et kort. "Det er et nødsituationskort. Koden er din fødselsdag, jeg har haft den på mig i er stykke tid nu..." Jeg sagde ikke mere, gik bare hen til mor. "Mor, i kom på grund af en ting og kun den ene ting. Hvor er min billet?"

Mor var ved et uheld kommet til at købe to billetter. Men det gjorde ikke noget. Den ene kunne være en gave til Kristoffer fra mig af. Jeg gik ind på mit værelse, og tog min kuffert, gik ud, tog overtøj på, og smækkede døren i hovedet på mor. Så kunne hun lære det. Jeg gik hen og bankede på Kristoffers dør. "Kristoffer.. Kristoffer vil du ikke nok lukke mig ind?.. Jeg lover jeg aldrig lyver mere... Jeg skal nok forklare hvorfor jeg løj... Jeg lover det... Jeg ville bare ikke genkendes... Og nu er jeg løbet fra min egen lejlighed, på grund af mor og far... Vær sød at lukke mig ind, vil du ikke nok?.."

____________________________________________

Hellow mine fellow fans :3

Her er et lille kapitel, et meget lille et, men synes det var ved at være lang tid siden jeg havde opdateret jer, så jeg synes det var ved at være på tide :)

Fun fact om mig: jeg hader at rydde op. Der er altid virkelig rodet på mit værelse, undtagen når jeg ved at jeg skal have gæster, eller at min mor tvinger mig til at rydde op :D

Love herfra!

Knus og kram

Zille x3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...