Once upon a time - One Direction/Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2013
  • Opdateret: 15 feb. 2014
  • Status: Igang
Karoline Ellehaven. En moderne, smuk og fantastisk pige. Alle falder for hende, men der er ingen der er perfekte nok for hende. Hendes første kæreste skal også blive hendes sidste. Det tror hun ihvertfald, men det skal du nok læse mere om. Hun har verdens mest vidunderlige personlighed, og alle kender hende. Hendes forældre, er Benedicte, og Erik Ellehaven, Landets rigeste mennesker, men hun er ikke forkælet. Hun er blevet behandlet som alle andre børn. Siger hendes forældre ihvertfald. Nu er hun 18 år, og hun vil gerne ud og opleve verden. Møde hendes drømmefyr. Den fyr der er perfekt. Derfor vælger hun at flytte til et sted, hvor hun tror ingen vil genkende hende, men... Hvad tror i der sker?

6Likes
2Kommentarer
541Visninger
AA

3. That should not have happend.

Jeg var færdig med at pakke ud. Eller det vil sige, næsten færdig. Jeg manglede lige mine bøger, for jeg havde stadig ikke fået sat dem op på hylden, så det var jeg gået i gang med. Jeg havde tusindvis af bøger. Mest fantasy genren, for jeg var ikke så meget til sådan nogle kedelige bøger, om virkeligheden, og alt sådanne noget. Jeg var næsten færdig, da det bankede på døren. Det var nok mine forældre, for jeg havde aftalt med dem at de skulle komme i dag, så jeg råbte bare "KOM IND!!" Gennem hele lejligheden. Jeg fandt hurtigt ud af, at der kun var en person, og at personen havde meget tunge skridt. Jeg blev bange, for jeg kendte jo ingen her! Jeg løb hen under mit bord, og gemte mig under det. Hvad nu hvis nogen vidste jeg var Karoline og ikke Alex? Og så kom de for at bortføre mig?..

Jeg så lige ind i et par sko, et par grønne converse. jeg var dødsens ræd nu. Jeg ville dø, inden nogen fandt ud af jeg var væk! "Hvorfor ligger du under bordet Alex?" Grinte personen. Det var Kristoffer. Jeg kravlede hurtigt ud, og rettede akavet på mit tøj. "Jeg troede... Du ville bortføre mig..." Han begyndte at grine helt sindsygt. "Mig? Bortføre dig? haha, ja, så skulle jeg bortføre dig, så jeg kunne høre dig spille guitar, og synge hele dagen!" Jeg begyndte at grine med. Nu kunne jeg måske godt se, at det lød lidt dumt.

Jeg havde fået stillet de sidste bøger på plads, mens jeg havde snakket med Kristoffer. Han var faktisk en meget flink fyr. Hans mor døde, da han var 11 år, i en bilulykke, og hans far døde et halvt år efter, da han havde kørt bilen, og han havde haft så meget skyldfølelse, at han havde begået selvmord. Kristoffer var derfor kommet i en plejefamilie, og var flyttet fra plejefamilien da han blev 17. Nu er han 19, og har boet inde ved siden af i to år.

Jeg havde også fortalt lidt om mig selv. Eller, det vil sige, så meget jeg kunne, uden at røbe min lille hemmelighed. Jeg havde fortalt at jeg snart skulle til USA, og at jeg skulle ind og snakke med nogle musikanter, ikke nogle store navne, bare nogle der er lige så kendt som Jesper Faarborg, som forresten synger som en gud.

Det bankede på, og døren gik op. Mor og far. Fuck. "Mor! Far! Bliv lige i gangen! Jeg skal lige gemme... Noget!" Fuck. Nu ville Kristoffer finde ud af hvem jeg var. "Kristoffer ind i mit skab. Nu." Han stillede ingen spørgsmål, han gik bare ind på mit værelse, hvilket faktisk var meget rart.

Der var gået to timer, og i de to timer, havde jeg helt glemt Kristoffer. Jeg kom i tanke om ham, da jeg kom til at kigge over mod soveværelsesdøren. "Mor, far, jeg går lige ind og skifter bluse, den her er træls at have på." Jeg gik ind på værelset, lukkede døren og gik hen og åbnede skabet. Jeg så på Kristoffer, som lige havde stået og danset i en af mine gallakjoler. "Inden du siger noget" Sagde han. "Så vil jeg bare lige sige, at det er freaking kedeligt, at sidde i et skab i fire timer." "Kristoffer, der er kun gået to timer. Og vil du godt få min kjole af tak?" Grinede jeg stille, så mor og far ikke hørte mig. Han tog den af, og jeg skyndte at vende mig om, da jeg fandt ud af, at Kristoffer ihvertfald ikke var genert, angående hans krop. "Har du fået dit eget tøj på igen?" Spurgte jeg stille. "Ja, er du da bange for at se lidt hud, siden du vender dig om?" Jeg rakte bare tunge ad ham. "Jeg skal finde en bluse. Jeg sagde jeg skulle skifte bluse, fordi jeg skulle ind og se til til dig, så hjælp mig lige..." Jeg stod med en bluse i hånden, da skabsdøren blev flået op, og jeg stod og stirrede mor ind i øjnene. Vi stod og stirrede lidt på hinanden, indtil mor brød stilheden. "Hvorfor har du en dreng i dit skab Karoline? jeg vil gerne have en forklaring unge dame!" Jeg stod og kunne ikke få et ord ud. "Det vil jeg faktisk også gerne Karoline." Sagde Kristoffer koldt.

___________________________________________________________________

Hey yo People!

Her er et lille kapitel - Håber i kan lide det!

Jeg har fået en lille idé fra min favorit movellist, Queenie, som skriver efter hvert kapitel i hendes ene movella, en lille fun fact om hende selv, så det vil jeg prøve også! :) (tjek hende lige ud, hun er faktisk en mega god forfatter)

Fun fact: Jeg har et klaver på mit værelse, og ovenpå mit klaver, står alle de kort (fødselsdagskort, konfirmationskort, julekort) som jeg har fået gennem tidernes løb. Nogle af kortene er faktisk ret pæne :D

Tak fordi i gider læse min movella!!! :3

Del - like - Kommenter

Love fra Zille x3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...