Once upon a time - One Direction/Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2013
  • Opdateret: 15 feb. 2014
  • Status: Igang
Karoline Ellehaven. En moderne, smuk og fantastisk pige. Alle falder for hende, men der er ingen der er perfekte nok for hende. Hendes første kæreste skal også blive hendes sidste. Det tror hun ihvertfald, men det skal du nok læse mere om. Hun har verdens mest vidunderlige personlighed, og alle kender hende. Hendes forældre, er Benedicte, og Erik Ellehaven, Landets rigeste mennesker, men hun er ikke forkælet. Hun er blevet behandlet som alle andre børn. Siger hendes forældre ihvertfald. Nu er hun 18 år, og hun vil gerne ud og opleve verden. Møde hendes drømmefyr. Den fyr der er perfekt. Derfor vælger hun at flytte til et sted, hvor hun tror ingen vil genkende hende, men... Hvad tror i der sker?

6Likes
2Kommentarer
607Visninger
AA

5. And now to the plane...

Jeg sad i Kristoffers sofa alene, mens han selv var ude og hente te til os. Jeg havde forklaret ham det hele, og han havde underligt nok, meget hurtigt forstået det, på en eller anden mærkelig måde. Men ja, her sad jeg så, og ventede på den dejlige te. Der gik lidt tid, lidt lang tid, så jeg besluttede mig for at gå ud i køkkenet og kigge til ham. Da jeg kom der ud, stod han bare med to hænder på bordpladen, og kiggede ned mellem dem. "Kristoffer, et du ok?" Han sukkede, men blev bare ved med at kigge ned i bordpladen. Der gik et stykke tid før han svarede. "Jeg er bare så sur på mig selv..." Han stoppede sank et par gange før han fortsatte. Jeg er bare så sur på mig selv, fordi jeg blev sur på dig. Jeg kan godt se nu, hvorfor du ikke ville sige hvem du rigtigt er.." Sukkede han. "Søde ven, nu skal du ikke blive ked.. Kom, jeg har en gave til dig," sagde jeg, i håb om at han kunne blive lidt gladere. "En gave til mig?" Nu lød han bare undrende. Mon det var en god ting?

Jeg havde givet ham billetten, og han havde lignet et barn der lige var gået ind i en slik butik, som havde fået af vide at han måtte tage alt hvad der lystede ham. Hans øjne lyste på en måde, som de aldrig havde lyst før, og det rørte et eller andet i mig, som gav mig sommerfugle i maven. Han havde krammet mig, mens han havde svunget mig rundt og rundt. Han var blevet så glad. Men ligepludselig forsvandt den glød han havde fået i øjnene.

"Hvad med mit arbejde?.." Havde han sagt. Jeg døde af grin. "Det er altså ikke sjovt Karoline.. Jeg er helt seriøs.." Jeg kunne ikke stoppe, og jeg ved ikke hvorfor, det var bare så sjovt! Kristoffer begyndte åbentbart også at kunne se det sjove i det, for han begyndte også at grine med nu. Jeg kunne slet ikke se noget, på grund af alle de tårer, og min mave gjorde forbandet ondt, men jeg kunne ikke stoppe. Kristoffer havde en underlig virkning på mig. Og jeg havde ingen ide om hvorfor, eller hvad det var for en virkning.

Der var gået et par dage, og vi var på vej til lufthavnen. Jeg havde ringet efter en taxa, da jeg havde nogle kontanter, som skulle bruges. Jeg ville egentlig gerne tjekke hvor mange penge der var på kortet, og jeg skulle nok også have vekslet dem til dollars. Men det kan man gøre i lufthavnen, så jeg ventede bare.

Kristoffer snakkede virkelig meget, men det var nu lidt sødt. Vi var nået til lufthavnen, og jeg havde fået vekslet alle mine kontanter, så jeg havde omkring 200 dollars. Ja, det er mange kontanter at rende rundt med, men jeg er jo mig sååå....

Nu manglede jeg bare at få tjekket hvor mange penge der var på kontoen. Jeg fandt en hæveautomat, og satte kortet i. Fik trykket min fødselsdagsdato ind, og kigget på hvor mange penge der var. Jeg fik et chok, da jeg så at der var 100.000 danske kroner på. Det var altså mange penge?! Jeg stod og stirrede lidt, indtil der var en der prikker mig på skulderen. "Undskyld, men er de ikke snart færdig? Jeg har altså et fly jeg skal nå." Det var en lidt ældre kvinde. Jeg sagde undskyld, og fik trykket afslut.

Vi sad på flyet, mig og Kristoffer, på vej til London. Jeg glædede mig helt vildt! Hvor var det sindsygt at jeg skulle ind og møde nogle musikere! Godt nok ikke nogle særlig kendte nogle, men det var musikere! Det var jo helt sindsygt!

Jeg blev revet ud af mine tanker, da en stewardesse, kom forbi med en vogn, og gav mig min aftensmad. Første klasses mad. Kristoffer så noget overrasket ud, for han var vidst ikke vandt til at flyve på første klasse. "Wow... Første gang man er ude og flyve, og så er det på første klasse..." Jeg kiggede undrende på ham. "Er det første gang du er ude og flyve?" Han nikkede bare, mens han havde øjenkontakt med sin mad. Jeg fniste lidt. Han var altså lidt sød. Jeg var glad for at jeg havde fået sandheden ud. Det ville have været forfærdeligt at skulle lyve for ham.

Jeg vidste ikke hvad der ventede mig, og jeg vidste ikke at jeg var ved at få følelser for Kristoffer, men en ting var sikkert - jeg ville få en af mit livs bedste ture ud af det her, og det vidste jeg med sikkerhed.

___________________________________________________

Halløj alle mine fans :3

Nyder i historien indtil videre?:) hvis i gør, må i meget gerne smide en kommentar og et like!:)

Fun fact: jeg har ikke særlig mange venner, men dem jeg har, holder jeg ekstremt meget af <3

Knus og kram

Zille x3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...