Triple Trouble.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2013
  • Opdateret: 27 okt. 2013
  • Status: Igang
”Jeg hedder Harry”
”Jeg hedder Marcel.”
”Jeg hedder Edward.”
”Jeg er Mel.”

Tre brødre. Tre forskellige personligheder. Tre forskellige virkeligheder. Tre forskellige mål.
En pige. En personlighed. En virkelighed. Et mål.
Én britisk pige. Tre britiske drenge. 4 forskellige verdener.
Men de deler alle fire én skæbne. Men kan én skæbne forsones med 4 forskellige virkeligheder, 4 forskellige mål?
Hemmeligheder spredes, løgne bliver fortalt, følelser eksploderer, og venskaber skabes. Men kan alt dette holde? Kan de selv sørge for det?
Nej. Deres skæbne bliver afgjort af tilfældighederne.

11Likes
4Kommentarer
1116Visninger
AA

3. The second.

Maj, 2013

 

Marcels synsvinkel:

 

Jeg låste mit skab op, og fandt mine bøger. Jeg skulle have matematik i næste time, ligninger. Det jeg var bedst til.

Jeg greb min matematik bog, og matematik redskaber, og lukkede skabet. Så begav jeg mig ned til klasseværelset. Jeg skyndte mig lidt da der kun var ti minutter til timen startede. Jeg ankom til klasseværelset 5 minutter før timen skulle starte. Der var som sædvanligt tomt, og jeg fandt en plads helt foran.

Folk kom dryssende i det fem minutter, og fandt alle en plads.

Klokken ringede og vores klasselære trådte ind. Jeg skubbede hurtigt mine briller på plads, og rettede mig op. ”God eftermiddag 2g.” Han lagde sin taske på kateteret, og vendte sig mod os med et strengt blik. ”Hej Mr. Smith.”

”Læg jeres afleveringer her, og find jeres bøger frem.”

Han vendte sig mod tavlen, og begyndte at skrive en ligning op. Jeg rejste mig som den første, og lagde min blækregning på det rette sted, og satte mig ned.

Da næsten alle havde sat sig ned og fundet deres bøger frem, bankede det på døren.

”Jaer?” Mr. Smith virkede lidt irriteret over forstyrrelsen. Døren åbnede og ind trådte en lyshåret pige, med mørkeblå øjne. Hun var rigtig køn.

”Er du Sam Myler?” Mr. Smith var blødet lidt op, og lød næsten rar.

Pigen nikkede lidt nervøst. ”Godt så. 2G, det her er Sam, hun er den nye elev. Tag nu godt imod hende. Sam, du kan bare sætte dig ved siden af Marcel.” Mr. Smith pegede på mig, og Sam gik stille hen ved siden af mig. Jeg smilte til hende, og nikkede ned til stolen ved siden af mig, og hun satte sig ned. ”Marcel, lad lige Sam kigge med.” Mr. Smith gjorde tegn til at jeg skulle lægge min bog hen til hende. ”Ja Mr. Smith.” Jeg skubbede min bog hen til Sam, og hun lænede sig lidt frem så hun kunne se.

”Nå, hvor var vi? Åh ja.” Mr. Smith skrev ligningen færdig og begyndte at forklare.

Da han var færdig, skulle vi lave nogle opgaver, som jeg allerede havde lavet lidt af hjemme fra, så jeg blev hurtigt færdig.

Jeg lænede mig lidt tilbage, og slappede af. Mit blik landede på Sam, der lignede en der ikke kunne finde hoved eller hale i det hun lavede.

”Brug for hjælp, Sam?” Jeg kiggede på hende igennem mine brilleglas, og hun kiggede hurtigt hen på mig også. ”Ehm ja tak. Jeg havde ikke det her på min gamle skole.” Jeg smilte til hende og spurgte hvilken opgave hun var nået til. Hun pegede på opgave 2 og jeg læste den hurtigt igennem.

”Det er simpelt, du skal bare samle X'erne på den ene side, og tallene på den anden.”

Jeg lænede mig hen mod hende, så jeg kunne skrive i hendes hæfte.

”Når du flytter et tal, skifter det fortegn. Så plus bliver minus og omvendt. Se her,” Jeg skrev ligningen op, og bad hende regne den ud.

”X er lig med 3?” Hun kiggede spørgende på mig, og jeg nikkede. ”Se, det er ikke så svært.”

Jeg lagde blyanten på hendes hæfte, og satte mig tilbage. ”Nej, det kan jeg godt se. Tak,” hun smilte til mig, og jeg gengældte det hurtigt. Så regnede hun videre, imens jeg fulgte med, og rettede hende en gang imellem.

 

Sams Synsvinkel:

 

Jeg havde aldrig været god til matematik, og Marcel var en af de få menneske der faktisk kunne forklare mig det nemt, hvilket straks fik mig til at kunne lide ham. Han virkede rar og venlig, rigtig imødekommende. Jeg havde haft dansk som den første lektion her på min nye skole. Det var mærkeligt at skulle lære nye mennesker at kende, og ikke være sammen med Jason, men det var vel en del af det.

Klokken ringede et kvarter i 12, og jeg pakkede min nye bog og hæfte ned i min taske, og svang den om på min ryg.

Grunden til jeg var flyttet var at folk kendte mig på den gamle skole. De ville kunne genkende mig fra TV hvis de så mig, det kunne jeg ikke risikerer. I det mindste var der ingen i den her klasse der så ud til at kende mig, hvilket var meget godt.

”Sam?” Marcels stemme lød ved siden af mig, og jeg vendte mig om igen. ”Marcel?” Han smilte lidt ved mit svar, men pegede så på mit bord. ”Din lommeregner.” ”Oh, tak.” Jeg tog den, og smed den ned i min taske, så vendte jeg mig om og gik ud af klassen.

Jeg hadet altid den første dag til noget. Den første dag i børnehaven, første dag på job... Første dag på gymnasiet. Jeg er bange for at bliver genkendt, selvom man skulle tro jeg havde vænnet mig til at folk ikke kunne kende mig, efter et halvandet år, men nej. Det var for meget at risikere.

Jeg kom ikke videre til liveshows i X-factor, men Simon gav mig en chance til. Jeg skulle arbejde for ham, og jeg skulle være en superstar. I starten var jeg meget skeptisk, for jeg ville gerne have mit rigtige liv ved siden af, men da jeg fortale ham det, var han helt med på det.

This is too much talent just for a stupid show. What you need is a real thing. Singing is your future, whether or not you have one or two identities.”

Det var hans ord, og det var startskuddet til min karriere. Nu er jeg verdenskendt, men jeg er ret god til at lave forskellige udtryk, både med makeup og hår så, som i nok allerede har regnet ud, så har ingen genkendt mig. Nogensinde. Med mindre jeg gerne ville genkendes.

Jeg var på vej hen til mit skab, da Marcel igen kom til syne. ”Hey Sam. Skal du have fysik i næste time?” Han skubbede hans briller på plads endnu en gang. Hans har sad meget pænt redt tilbage, og han havde meget nydeligt tøj på. Rigtig mønsterelev. Lige hvad jeg har brug for i dag.

”Ja, ved du hvor det er?” Jeg lagde de bøger jeg lige havde fået i matematik, ind i skabet, og svang endnu en gang tasken på min skulder, og lukkede skabet.

”ja, skal jeg vise dig vejen derned? Jeg skal også have fysik, vi kan følges?” Han snakkede ivrigt, og smilte til mig. Jeg sendte ham et svagt smil, og nikkede. ”Ja tak.”

Han gik derfor ned ad gangen og jeg fulgte efter. Fysiklokalet lå rimeligt langt væk, faktisk helt over i en anden bygning, men vi var der alligevel fem minutter før. Jeg skulle lige til at sætte mig ned på en plads bagved, men Marcel gik op foran og så fulgte jeg med. Han var den eneste jeg kendte.

Vi tog to pladser foran, i midten. Lokalet blev derefter hurtigt fyldt, og læren kom også.

”Hej 2g.” Det var endnu en mandlig lære. Han hed Klaus, og havde en meget britisk accent.

Nu hvor jeg tænker over det har Marcel en næsten lige så stærk accent.

”Og velkommen til Sam. Kigger du hos Marcel?” Jeg nikkede, og lænede mig nu for anden gang, hen til Marcel. Han lagde hurtigt bogen hen til mig. Allerede efter to timer med hans selskab, kunne jeg konkludere at han var en meget ivrig elev. En stræber.

”Nå, men hvis finder de nødvendige ting frem, og i dag skal i have briller på.” Klaus hundsede os hen til et sted med kitler og briller, og vi skyndte os alle at tage et par.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...