It's called love, bitch!

Jacqueline og Scarlett har ikke kun 2 unikke navne men også 2 helt unikke personligheder. Jacq og Scar står sammen gennem ild og vand, og vil altid være der for hinanden. De har været bedste veninder siden 1. klasse og har nu valgt at flytte sammen. De 2 piger vælger at fejre at de er flyttet sammen med en tur i byen. Men den tur der skulle ha' været hyggelig blev til et mareridt..!
Ingen af drengene har en kæreste i denne historie.

- PS. Der skrives kun på denne Fan Fiction når vi er sammen.

5Likes
14Kommentarer
599Visninger
AA

4. "im scared"

 

Scarlett's synsvinkel.

"kom nu Jacq vi skal snart af sted" råbte jeg for 10 gang, hun er altid så langsom. "ja ja, jeg skal jo lige sætte hår ikke" råbte hun tilbage til mig, jeg rullede øjne af hende. Det var enlig ikke fordi vi skulle være der på et bestemt tidspunkt, men jeg gad simpelthen ikke og vente på hende i en halv time jeg ville gerne af sted, og det måtte meget gerne være nu. Hun kom løbene ud i en flot stram kjole, den var hvid og sort, ikke lige min stil. Vi var meget forskellige, det var nok derfor vi ikke var blevet trætte af hinanden endnu, vi har været bedste veninder siden 1 klasse. " ej hvor er du flot søde" kom det fra Jacq. jeg kiggede ned af mig selv, jeg havde en sort kjole på med et par mint farvede sko som var magen til Jacq's sko hendes var bare sorte, vi havde købt dem sammen. Mine negle var flot lakkerede, og jeg havde smokey eyes som Jacq havde lavet. Jeg kiggede på hende igen og sendte hende et smil "tak i lige måde, mus" sagde jeg, hendes hår var blevet sat op i en rodet knold, som var rigtig flot til hende. "skal vi gå" jeg trak min jakke på, og det samme gjorde hun, og vi gik ud af døren.

vi var blevet godt fulde, og som altid så er Jacq den der er mest beruset og nu står hun så og snaver med en fyr hun overhovedet ikke kender. hun trækker sig fra ham og han giver slip på hende, hvilket han aldrig skulle have gjort, for hun snublede og faldt lige ned røven, AV tænker jeg bare, men hun begynder bare at grine. drengen hjalp hende op og sagde noget til hende, hun nikkede og gik hen imod mig. "jeg går lige ud og tager noget luft, vil du med" spurgte hun og kiggede på mig. jeg nikkede og tog fat i hendes overarm, og trak hende med udenfor.

 

Jacqueline's synsvinkel.

da vi havde stået herude i ca. 15 min besluttede vi os og gå ind og hente vores jakker, for derefter at tag hjem da Scarlett gerne vil hjem og slappe af da hun var utrolig træt. vi gik hen imod døren men vi nåede det ikke helt da en hånd tog fat i min og jeg blev trukket ind i et stramt greb, jeg så Scar blev hevet tilbage. jeg skreg alt hvad jeg kunne men en hånd lukket for min mund. og jeg blev trukket ind i en gyde. "hjælp" prøvet jeg at råbe men det hjalp ikke specielt meget da han stadig holdt mig for munden. jeg sprællede alt hvad jeg kunne. "rolig Jacques" jeg stoppede med at sprælle, der var kun en der kaldte mig det, jeg kiggede op "Nathan". en tåre trillede ned af min kind, ikke ham så hellere en voldtægts mand alt andet en ham "ja det er mig har du savnet mig" han skulede ondt til mig, jeg svarede ham selvsikkert "Nej" han gav mig en knytnæve i maven og jeg bukkede mig i smerte "hvad sagde du" sagde han og trak mig op og stå igen. "Nej" råbte jeg i ansigtet på ham, men det skulle jeg aldrig ha gjort for han gav mig igen en knytnæve i maven. Jeg bukkede mig sammen igen og hostede noget blod ud. Men da jeg hørte nogen stemmer rejste jeg mig og skreg alt det jeg kunne. Jeg hørte nogle hurtige skridt og jeg håbede de løb alt hvad de kunne uanset hvem det var. Jeg så 4-5 drenge stå lidt væk. Nathan kiggede hen på dem men vendte hurtig tilbage til mig "din lille luder" råbte han og gav mig endnu en knytnæve i maven, jeg kiggede hen mod drengene som nu kom spændende hen mod Nathan, og tog fat i ham. En fyr med krøller gav ham en knytnæve i hovedet og skulle til at gi ham en til men Nathan nåede og flygte. Jeg knækkede sammen og tog mig til maven. Drengene kom hen til mig og tog fat i mig og fik mig op og stå. jeg støttede mig til en dreng der stod på venstre side af mig "er du okay" spurgte en af drengene, jeg rystede på hovedet "jeg tror jeg ska...." jeg nåede ikke og sige mere før jeg bukket mig ned og kastede op. Jeg rejste mig op igen og tog en serviet i min håndtaske og tørrede min mund. "okay nu har jeg det lidt bedre" sagde jeg og prøvet at tvinge et smil frem, men mislykkedes da jeg stadig havde smerter i maven "skal vi ikke hjælpe dig hjem" spurgte ham med krøllerne mig om. Jeg nikkede og vi gik ud af gyden. Da vi nået ud på gaden igen gik vi ned ad gaden vi snakkede lidt om hvorfor han var efter mig, men jeg lukkede hurtigt af for samtalen igen, da jeg ikke ville fortælle min historie om Nathan til fremmede, godt nok havde de reddet mig fra ham, men det var stadig lidt for privat. "der er vidst nogen der har tabt en sko" sagde Louis, ja de havde jo sagt deres navne til mig, jeg kiggede tilbage på ham og derefter ned på skoen der lå nede foran Louis. Nej nej nej hvordan kunne jeg glemme hende, det er Scarlett's sko jeg tog den op i min hånd "scarlett" råbte jeg alt hvad jeg kunne "hvad er der og hvem er scarlett" jeg kiggede på Niall som stillede spørgsmålet. "det forklare jeg senere men vil i ikke godt hjælpe mig med at finde he..." jeg blev afbrudt af en stemme som råbte på mig som kun kunne tilhøre scarlett. jeg nåede ikke at træde et skridt før jeg så scarlett komme gående med sin sko i hånden "scarlett" jeg løb så godt jeg nu kunne hen til hende og trak hende ind i et kram "er du okay Scar" jeg trak mig væk igen, og kiggede hende i øjnene. Hun nikkede og lod en tåre falde "vi skal nok køre jer hjem vores bil holder lige der henne" sagde Louis og pegede hen på en stor bil. Scarlett kiggede forvirret hen på dem og kiggede derefter forvirret tilbage på mig og jeg forstod hendes hentydning og forklaret hende om hvordan de havde reddet mig. hun nikkede og sendte dem et smil og sagde at vi gerne ville køre med. Vi gik hen til bilen og satte os ind, og vi begyndte og køre. jeg fik et lille chok da min telefon sagde en lyd fra min taske, jeg trak mobilen op af håndtasken og da jeg så hvem beskeden var fra begyndte jeg at ryste som en sindssyg.

Nathan....

 

undskyld vi ikke har opdateret i lang. men vi har ikke haft tid, så sorry for det. det er kun mig der har lavet dette kapitel, da vi har aftalt at jeg skal overtage denne her historie.

hvilken forbindelse har Nathan med Jacqueline, og hvad tror i der står i beskeden fra Nathan. og link i kommentar til kjolerne.

kom med gæt og i må også rigtig gerne komme med ris og ros så vil jeg blive glad.

når men god jul og godt nytår.

Jacqueline119.

 

 

 

   

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...