Samtaler i mørket -Essay

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 okt. 2013
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Færdig
Jeg fik opgaven i dansk at skrive et essay over emnet "Samtaler i mørket"

Dette essay er skrevet da jeg var 13 så i må tage forbehold for de mange grammatik fejl, dog har jeg opdateret det 2015, så der er lidt mindre stavefejl, men komma osv. blev ikke rettet.

5Likes
16Kommentarer
13939Visninger
AA

1. Samtaler i mørket

 

Samtaler i mørket

 

Mørket er livets begyndelsespunkt, som de skriver i opgaven. Mørket er ikke slutningen, men starten på noget nyt. Samtaler i mørket behøver ikke være samtaler, det kan bare være de få ord vi siger, for at sikre os selv, eller andre er okay. Når jeg sammen med andre er i mørke, er der altid nogen der er bange for mørke, men det er jo ikke mørket i sig selv de er bange for, jeg tror nærmere det er det ukendte, det ikke at have kontrol, at være blind.  På et tidspunkt vi vil alle gerne tilbage i lyset, for i mørket føler vi os hjælpeløse.

         I samfundet forbinder vi lyset med alt det gode, ligesom i himlen, vi forestiller os at der er lyst, og vi ser det også på billeder. I himlen er der lys og lykke. Er der nogensinde nogen der har sagt, at når du dør skal du op i himlen, der venter mørket på dig? Det tror jeg næppe, det ville jo slet ikke hænge sammen i vores samfund, fordi vi netop tænker på lyset som lykke. I helvede skulle der være mørkt, her bliver mørket igen forbundet med alt det onde og skumle, men hvorfor nu det? Hvem har sagt mørket ikke kan være positivt? Hvis vi snakker sammen i mørke, så vil vi ikke dømme hinanden på udseende, kort sagt i mørket er personligheden i fokus. Jeg kan sagtens forstå vi ikke alle finder det lige behagligt at gå i en mørk skov når mørket er faldet på, for i gyserfilm er mørket også præget af der onde og negative. Når det bliver mørkt i gyserfilm kommer skurken frem. 

      

Der er noget vildt spændende ved mørke. Det er noget helt andet end at føre en samtale i dagslys, men hvorfor er det så det?

For hvis samtalen var i dagslys, ville vi jo kunne kigge den i øjnene vi snakker med, og ville samtalen så ikke være mere personlig? Faktisk tror jeg det modsatte, for hvis man stod overfor en man ikke kendte i dagslys, vil han eller hun jo allerede have tænkt en masse tanker omkring en. Hvilket vil gøre at man muligvis havde svært ved at åbne sig helt op. Hvorimod hvis man nu stod i mørke, havde den anden ingen mulighed for at se en, eller dømme en. Derfor tror jeg at man vil åbne sig mere, og derfor også føre en meget mere personlig samtale. Jeg tror derfor man har nemmere ved at føre en samtale i mørke, måske også fordi ikke alle bryder sig om, man står og kigger en anden person direkte i øjnene.

Men er mørket virkelig så vigtig? Det kommer an på ens synspunkt, fordi hvis vi ikke havde mørket havde vi heller ikke lyset. Hvad ville der ske med alle de dyr der levede i mørket?  Ville de bare dø, eller vil de tilpasse sig? 

Mørket er noget helt unikt, det har ingen størrelse, det er uendeligt, Et mørkt rum har ingen størrelse, stemmer i et mørkt rum har ingen størrelse. Når det er mørkt er vi blinde. Vi kan ikke se rummets størrelse, og stemmen kan fylde mere end den egentlig gør. Mørket er både et begyndelsespunkt og et slutningspunkt. En dag om mange mange år vil solen måske forsvinde, og jorden blive mørk, og hvad vil der så ske?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...