Very different [1D]

Emily Jacobsen lever sit normale liv i storbyen, København. En dag tilmelder hun sig en konkurrence hvor præmien er noget alle directioner drømmer om nemlig at vinde en hel måned sammen med sine idoler One direction. Hun har næsten glemt alt om konkurrencen da hun en dag for en opringning der ændre hendes liv for altid.

14Likes
15Kommentarer
800Visninger
AA

5. The Story Of My Life...

 

***Emilys Synsvinkel***

 

Har i nogensinde leget den, der leg hvor man skal finde skyer der ligner noget?

Sammen med en af dine venner?

Jeg vil bare sige hvis du gør det alene, føler du dig ensom.

Totalt Lonely.

Seriøst.

Virkelig.

Overdrevet.

Ensom.

Men jeg gjorde det da jeg ikke havde andet at lave.

 

Den der ligner en...Sky.

Fuck hvor var jeg dårlig til det.

Den der ligner en...Sky.

Ligesom alle de andre.

Jeg tror bare jeg stopper nu.

 

Jeg havde alt for mange spørgsmål til at kunne koncentrere mig.

Hvem skulle jeg bo hos?

Hvad ville de syndes om mig?

Ville de syndes jeg er mærkelig?

Ville de være lige så sød privat, som de er i offentligheden?

Følg med næste gang i Emilys verden.

Ej det bare en joke.

Jeg skulle lave mit eget Tv-program.

Eller skrive en bog.

Jeg ville blive stenrig.

Så kunne jeg købe en enhjørning.

Og en ø.

Jeg gad godt have min egen ø.

Altså hvor awsome ville det ikke lige være.

Emilys ø.

Okay nu bliver jeg lidt for random.

 

"Spænd venligst jeres sikkerhedsseler, vi lande om 13 minutter"

Robot stemme igen.

Jeg kunne ikke fordrage den...

Vent 10 MINUTTER? Til jeg skal møde dem.

Dem der laver den mest awsome musik i hele verden.

Dem...Dem...One Direction.

OMG.

10 minutter?

Midt i alle sommerfuglene, fik jeg dog spændt min sikkerhedssele.

Jeg skulle nødig dø.

Ville det ikke være tragisk.

At dø lige før man skulle møde fucking awsome One Direction.

 

Bump...Bump...Bump.

Okay de der "bump" når man lander er bare for nederen.

Helt seriøst forfærdeligt.

Men vi kom ned og jeg døde ikke.

Og jeg kom også igennem helt ned til der hvor kufferterne kommer.

Hvad er det de kalder det?

Når Never mind.

Min kuffert er seriøst langsom.

Jeg har stået her i fucking 40 minutter.

Endelig der.

Der...Der...Der.

Min kuffert jeg fik fat i den og gik ud til "det sted folk står med flag, og tager i mod folk sted".

Jeg måtte seriøst have et lufthavn leksikon.

Det ville jeg ønske mig i fødselsdagsgave eller julegave.

 

Jeg kiggede rundt.

Jeg kunne ikke få øje på nogle bekendte.

Hverken Niall, Harry, Louis, Zayn eller Liam var til at se.

Men pludselig så jeg ham.

Paul.

Jeg gik hen i mod ham.

Smilene.

Jeg vinkede distræt til ham.

Han vinkede heldigvis tilbage.

Det havde været akavet hvis han ikke havde.

Så ville jeg ligne en idiot der stod og vinkede til alle mulige Random folk i lufthavnen.

Det ville være nederen.

"Du må være Emily" Det måtte være Paul jeg havde snakket med for en måned siden.

Det lød som den samme stemme.

"Det er mig"

"Du må meget gerne følge med mig. Hvis du ikke ved det er mit navn Paul"

Jeg smilede lidt. Det ikke hver dag du møder nye folk, og ved hvem de er.

Det faktisk ret sjovt.

Heh..Heh.

Okay så morsomt er det heller ikke.

Jeg fulgte efter Paul over til en bagindgang.

Det var faktisk smart.

Bagindgange.

....

Okay jeg ved det jeg er lidt random.

 

Da den kolde luft ramte mit ansigt, var det dejligt.

Jeg havde siddet i et fucking varmt fly i fucking 3 ½ time.

Ikke bande Em.

Du bestemmer ikke over mig Em.

Nej du gør ej Em.

Okay jeg burde gå til en læge eller psykolog.

Jeg havde alt for mange stemmer i mit hoved.

 

Det var godt jeg havde taget lange bukser på, for selv om det var behageligt efter en lang fly tur.

Var det stadig September.

Det var ret koldt, men ikke koldere end i Danmark.

Kolde lille Danmark.

Jeg savner dig ikke.

Jeg savner min seng.

Min dejlige seng.

Nå tilbage til virkeligheden.

 

Ude foran den smarte bagindgang holdt en sort bil.

Foran bilen stod en velkendt person.

Niall.

Mit hjerte gik i stå i et sekund. Det jeg sikker på.

Jeg gik efter Paul hen til ham.

Da vi nåede der hen, blev jeg lidt...Lost.

Jeg vidste ikke om jeg skulle give hånd, kramme ham eller bare vinke.

Jeg valgte det sikre valg. Jeg kunne altid få et kram senere.

Jeg rakte min hånd frem.

"Emily"

Niall tog fat i min hånd.

Hans hånd var varm.

Men ikke brandene varm, behagelig varm.

"Niall" Hilste han.

"Det ved jeg"

"Jeg ved da også godt hvad du hedder. Darh"

I skulle have set Nialls ansigt udtryk det var bare for grineren.

Jeg begyndte at grine af ham. Paul kunne hellere ikke lade vær.

Han så bare lidt... Pige fornærmet ud.

Det var bare...Morsomt.

"Okay, hvis i to er færdige med at grine af mig. Skal vi så komme af sted?"

"Ja lad os"

Paul tog min kuffert ud af min hånd, og lagde den i baggagerummet.

Jeg lagde hånden på håndtaget og trak forsigtigt i det.

Jeg ved stadig ikke hvorfor jeg var forsigtig.

Jeg satte mig stille og roligt ind i bilen.

Måske også lidt langsomt, for da jeg havde lukket døren sad de begge to på deres pladser, parat til at køre.

Bilen begyndte at trille stille og roligt.

Niall havde sat sig sammen med mig på bagsædet.

Det var sødt af ham.

Nu elsker jeg ham endnu mere.

Jeg kiggede over på Niall.

Han kiggede afventende på mig.

"Har du ikke tusind spørgsmål?"

"Selvfølgelig har jeg det. Darh" Jeg prøvede at efterligne Nialls ansigts udtryk fra før.

"Kør på!"

Jeg tænkte mig lidt om.

Skulle jeg starte med de vigtige, sjove, alvorlige eller fan-agtige spørgsmål?

"Mmm. Hvor er de andre henne?" Måske meget godt at vide.

"De er hjemme hos dem selv"

"Hvor er vi på vej hen?"

"Hjem til mig"

"Hvordan ser "månedsplanen" ud?"

"Du skal bo den første uge med mig, den anden uge med Harry og Louis, den tredje med Liam og den sidste med Zayn"

"Okai. Hvad er din yndlings frugt?"

Niall kiggede undrende på mig.

Han havde nok ikke forventet den drejning.

"Pære"

"Ej en kedelig frugt"

"Hvad er din så?"

"Appelsin, den er altså meget mere awsome"

"Nej den er ej"

"Jo den er så"

"Nej den er ej"

"Vi lyder som små børn"

"Nej vi gør ej"

"Helt seriøst Niall. Stop"

"Nej jeg vil ej"

"Hvad er dit yndlings land?"

"Sikken et kedeligt spørgsmål" Sagde Niall drillende.

Jeg rakte tunge ad ham.

Han rakte tunge ad mig.

Idiot.

Ej det mente jeg faktisk slet ikke.

Jeg plagede aldrig at blive så hurtigt gode venner med nogle.

Eller føle mig så godt tilpas i nogens selvskab.

"Men du skal svare på det alligevel!"

"Okay. Lad mig se jeg tror det er...Australien. Men nok om mig. Du kan bare Google mig. Jeg vil høre noget om dig!"

"Hvad vil du vide?"

"Hvordan ser din familie ud?"

"De ligner aliens" Jeg kunne ligeså godt være bare lidt flabet.

"Ej c´mon jeg mener hvem er med i din familie? Har du nogle søskende? Og hvad med dine forældre?"

"Jeg har en lille bror og en lille søster. Min mor og far er skilt. Jeg bor mest hos min mor."

"Mine forældre er også skilt"

"Ja...Det er nederen"

"Ja..."

Bilen stoppede foran en stor bygning.

Det lignede lejligheder.

Hvem mon enlig har opfundet lejligheden?

Det vil jeg Google.

Hvem mon enlig har opfundet Google?

Okay, hvis du spørg en hvilken som helst person ud over mig, så ville de sikkert vide det.

"Kom!"

Niall åbnede sin bil dør og gik om til baggagerummet.

Jeg åbnede også min dør. Forsigtigt selvfølgelig. Jeg ved ikke hvorfor, men forsigtigt.

Det regnede heldigvis ikke her i London.

London var en sej by.

Den havde bare det hele. The London eye. Big Ben. Niall. Harry. Liam. Louis. Zayn. Ikke regn lig nu.

Ja, nu spørg du nok hvem der er min yndlings fra 1D.

Jeg elsker dem alle.

Mine veninder syndes jeg er så MÆRKLIG! Fordi jeg ikke har en favorit.

Jeg syndes jeg er mega awsome fordi jeg har plads til dem alle i mit fucking store hjerte.

Jeg ved det jeg er awsome.

Det kan være jeg for en favorit efter denne måned.

Så er det november så bliver det december.

Jul...Jul...Jul. Jeg elsker jul!

Ej hvad skal jeg ønske mig.

Jeg har altid ønsket mig en storebror.

Storbrødre er bare awsome.

 

Jeg fulgte efter Niall hen til døren, mens vi vinkede til Paul.

Det var en flot dør.

Niall tog fat i håndtaget, og åbnede døren.

Vi kom ind i en lobby hvor en mand stod med uniform på.

"Goddag Mr. Horan.

"Goddag"

Jeg smilede til manden.

Han så sur ud.

Jeg fulgte efter Niall hen til en elevator.

Mens vi kørte op tænkte jeg kun på hvor helt i gennem spændt jeg var.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Hey People!

Hvad syndes i?

Jeg ved godt de første fire kapitler var ret...Nederen.

Jeg har været så heldig og få NadiaTomlinson12 som medforfatter.

Syndes i det er mærkligt Emily ikke har en yndlings 1D fyr?

Hvem er jeres?

Hvad syndes i om Emily?

Hvad tror i der sker?

Hvad håber i der sker?

Er jeg lidt for nysgerrig?

Har i hørt 1D nye sang "Story Of My Life" Den er megaaa Awsome.

Hvordan har i det?

LOOOVEE JER!

Det betyder helt vildt meget i læser med mere end i aner!

Husk! Kommenter, Like, Læs Taak!

AAA (Awsome Awsomeness Anna)

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...