FANGET

En pige kommer hjem fra en fest og bliver mødt af et syn der forandrer hendes verden for evigt.
- Novellen er med i konkurrencen og er inspireret af mulighed 1

1Likes
0Kommentarer
167Visninger
AA

4. Fanget

Jeg har brug for kaffe! Det var min første tanke da jeg stod op næste dag. Det dunkede i mit hoved og jeg havde kvalme. Her er et godt råd: Lad være med at drikke dig sanseløs, det har ubehagelige konsekvenser. Jeg satte mig ved spisebordet og læste dagens avis mens jeg ventede på min kaffe. På spisebordet opdagede jeg en gul seddel som ikke havde været der aftenen før. Der stod: Du har sat din egen dødsdom!
Jeg var lammet af skræk. Hvem havde sat den der, og hvordan kom vedkommende ind? Kunne det være Kirkegaard der havde lagt den? Jeg kunne lige forstille mig hvordan overskriften på næste dags avis ville se ud: DØD I NAT. FORENET MED SINE FORÆLDRE IGEN. Okay.. det var måske en anelse overdrevet, men journalister er generalt ret dramatiske.
Måske skulle jeg bare have ringet til Cher så jeg ikke var alene. I gyserfilm er det altid den person der er alene gerningsmanden går efter. Nej, nej, nej. Det kunne jeg ikke! Jeg ville ikke fremstå som en eller andet kujon der var bange for at være hjemme. Trods alt var jeg gammel nok til at tage af mig selv nu.  
Det bankede på døren. Det var sikkert Cher der var kommet igen, tænkte jeg mens jeg gik hen imod døren. Denne gang åbnede jeg døren uden at kigge gennem dørspionen. Jeg ville nødig virke alt for paranoid. Der var ikke nogen. Underligt.
”Hallo! Cher , hvis det er dig så er det ikke sjovt. Du ved jeg hader når du skræmmer mig.”
Jeg gik udenfor i den kølige aften luft og kiggede omkring mig.
”Cher? Hvor er du?,” min stemme skælvede let og jeg begyndte at blive bange. Der var ikke nogen. Det var sikkert en gren der bankede mod ruden, fortalte en lille stemme inden i mig. Jeg vendte mig om og gik tilbage til huset. Inden jeg nåede inden for hørte jeg trin bag mog. Jeg vendte mig om, men der var ingen. Pludselig mærkede jeg et slag i nakken. Det sortnede for mit blik og jeg faldt ned. Det sidste jeg husker er en stemme der siger:
 ”Selvom mange har prøvet, er der ingen der kan stoppe mig.”

Da jeg kom til bevisthed igen, sad jeg i et mørkt rum. Mine håndled var bundet fast til stolens armlæn og mine fødder til stolens ben. Jeg sad i lang tid og prøvede at gøre mig fri, men til ingen nytte. Lyset blev tændt. Jeg missede med øjnene og prøvede at vænne mig til den pludselige klarhed i rummet. En mand kom ind foran mig, og jeg genkendte ham som Kirkegaard.
”Fordi jeg har dårlig samvittighed over det jeg gjorde mod din familie, gør jeg dig en tjeneste. Jeg sørger for at du bliver genforenet med dine forældre! Hvad siger du så? Er det ikke det bedste tilbud du nogensinde har fået?”
Kirkegaard kigggede afventende på mig. Jeg svarede ham med det eneste jeg på det tidspunkt kunne komme i tanke om.
”Gå ad helvede til!”
Kirkegaard blev nærmest skuffet.
”I lærer det aldrig, hva’? Her står jeg . Så høflig som man kan være, altsammen kun for at gøre det nemmere for dig. Du er selv udenom det. Nu tager vi det på den hårde måde.”
I det næste sekund fik jeg et slag i hovedet og alting bliver sort.

Næste gang jeg vågner er  det igen til mørke. Denne gang ligger jeg ned. Langsomt går det op for mig at jeg befinder mig i så lille en plads, at det kun kan være en kiste. Tårer vælder op i mine øjne. Sikke en måde at dø på. Kirkegaard havde tænkt på alt. Ingen ved hvor jeg er, og der er ingen der kommer til at savne mig. Jeg lukker mine øjne og prøver at holde mig i ro mens jeg lader håbløsheden tage over. Dømt til døden inden i en kiste. Nu er der ingen udvej. Jeg er fanget.  
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...