New Earth

Det er år 4981. Menneskene er nødt til at flygte fra jorden til en ny planet, men det går ikke, som de vil have, selvom de har brugt år på at finde den helt rigtige "erstatnings" planet.

6Likes
8Kommentarer
725Visninger

9. 9

Jeg har fået tildelt en vagga sammen med vic. Han er her ikke lige nu han er sammen med delings lederen jeg mødte i går, jeg venter på svar på om misionen er accepteret.

"Cilla," lyder vics stemme og han kommer ind i vaggaen 

"Ja," 

"Altså," hans stemme lyder trist allerede der ved jeg at vi er blevet afslået.

"Altså misionen er" han holder en kort pause "misionen er blevet accepteret," der bræder sig et smil på hans læber.

Intet kan beskrive hvor glad jeg er lige nu.

"Fortæl mig mere, hvor mange er med?" 

han trækker et foldet papir op af lommen.

"det kan vi se her,"

Jeg tager papiret og forler det ud, der står navne på delinger og en masse tal. der er mange med, selvfølgelig den deling hvis leder jeg mødte i går og ti andre delinger, med 20 i hver deling. vi er 222 med Vic og mig talt med, som skal rede de ca. 600.000 mennesker der er for bare tusind rå siden var vi ca. 7 milliarder, der er sket meget siden da, det var selvfølge lang til før jeg blev født, så det er svært at forestille sig. 

"Vi skal mødes med delings lederne når solen går ned," siger Vic, "for at lægge planer de ved hvordan Gandaernes beser se ud."

 

to timer senere...

det er blevet koldere og solen er ved at gå ned, jeg lyner vaggen op for at gå ud. Hvad er nu det? Jeg rækker min hånd forsigtigt ud gennem vaggaens åbning, de små hvide krystal lignende tingester smelter med det samme de rammer min hånd. 

"Vic kom og se" Vic kommer bag mig og lægger armene om livet på mig og lægger hoved på min skulder.

"Hvad er..." han stopper op, "Hvad er det?"

"Jeg ved det ikke, men det er koldt."

"Lad os gå, det er nok ikke farligt." han tager min hånd og trækker mig ud af vaggaen, normalt ville jeg have trukket min hånd til mig, men hans hånd er varm. 

Halvejs slipper Vic min hånd og løber lidt væk, jeg ignorere det og fortsætter med at gå. Lige pludselig mærker jeg noget koldt ramme min skulder og nærmest eksplodere op i mit hoved. Jeg kigger i den retning det kom fra, jeg ser Vic stå og grine. jeg smiler lidt for mig selv, jeg samler noget af det kolde hvide op og former det med mine hænder til en bold, jeg løber efter Vic.

Jeg kaster boldten, men rammer ikke. Vic løber efter mig med en ny bold, jeg løber i retning af kommandoen. Vic er for hurtig for mig og indhenter mig. Han river fat i min arm, vi vælter begge ned i en dynge af det kolde hvide. Vi griner helt vidt, jeg stopper og kigger over på Vic, han mærker at jeg kigger på ham og stopper også og kigger mig dybt i øjenene, jeg glemmer et kort øjeblik hvad det egentlig var vi skulle. Han læner sit hoved hen mod mig, jeg drejer mit hoved væk.

"skal vi videre," jeg rejser mig op og rækker en hånd ud for at hjælpe Vic op, han tager den ikke, men rejser sig selv.

"Ja, det skal vi vel."

Jeg børster mit tøj og retter på det. 

Resten af vejen hen til Kommandoen føles uendelig lang, vi siger intet til hinanden. det er en kæmpe lettelse, at komme ind i kommandoen, ikke bare fordi stemningen er lettet lidt, men også fordi her er varmt.  

"Nå, så kunne i være her,"griner delings lederen fra i går.

"Ja, der," jeg ved ikke hvad jeg skal sige,"der var lidt forhindringer på vejen."

"Men skal vi komme igang," sige Vic hurtigt.

Jeg går hen til det runde bord midt i komandoen, delings lederen stopper mig på vejen og hvisker i mit øre. "Jeg så det godt," jeg kigger spørgende op på ham, han smiler bare tilbage.

En af de andre delings ledere, siger noget til en anden, på et sprog jeg ikke forstår, den anden svare på det samme sprog og kigger ondt fra Vic til mig og så tilbage til Vic. Vic bemærker det også for han kigger med det samme over på mig med et spørgende blik, jeg trækker på skuldrene som svar.

Jeg træder et skridt tættere på bordet. De kigger alle på mig, er det meningen at jeg skel sige noget, jeg vidste ikke at det var meningen, at jeg skulle sige noget, jeg kludrer altid rundt i ordene, når jeg skal tale foran mere end en person.

"V...v... vi," min stammen er vendt tilbage, jeg har ellers ikke stammet i flere år. 

de to mænd fra før stikker hovederne sammen og taler igen på det sprog jeg ikke forstår. mine øjne flakker rundt i rummet, hvad skal jeg sige for at holde deres opmærksomhed. Mine øjne falder på Vic der står på den anden side af bordet.

"Jeg har ikke planlagt at sige noget, for jeg vil hellere høre hvad i har at sige," siger jeg roligt.

"Mit navn er Potu, jeg er leder for deling 7" siger delings lederen fra i går.

alle præsentere sig en efter en. De ni andre heder Care, Finious, Aidan, Gavi, Butch, pey, Sien, Daye og Deen.

Gavi, en høj og tynd mand, trækker en skuffe ud og tager en bunke af foldede papirer op og smide på bordet. Daye og Deen, de to der talte det underlige sprog sammen, tager papirene og folder dem ud. Det er kort, over hvad ved jeg ikke, jeg gætter på det er over Ganda baserne. De to snakker sammen igen og peger rundt på kortene og så over på Vic og jeg hvor efter de griner, det er ret ubehageligt. Potu siger noget til dem på det samme sprog og sender dem er vredt blik. De griner lidt igen, men stopper så.

"Jeg tror godt i to kan gå i kommer ikke til at forstå hvad vi snakker om alligevel," siger Potu, uden at fjerne blikket fra kortene, der går lidt tid før jeg fatter at det er Vic og mig han mener. for ikke at gør ham vred hvilket jeg tror er let, sender jeg er hurtigt blik til Vic og går hen mod udgangen.

"Jeg informere jer senere," siger Potu og kigger lyn hurtigt over på os, "sørg for at være udhvilede til i morgen i skal i træning," han smiler lusket. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...