New Earth

Det er år 4981. Menneskene er nødt til at flygte fra jorden til en ny planet, men det går ikke, som de vil have, selvom de har brugt år på at finde den helt rigtige "erstatnings" planet.

6Likes
8Kommentarer
759Visninger

6. 6

Jeg sidder for mig selv i det høje halm.

Jeg har så mange spørgsmål, så mange spørgsmål jeg ikke kan få svar på, for de eneste der kender svarene er vores fjende.

Hvor vil de aldrig kunne finde os? så vi kan lægge planer i fred, vi kender jo ikke planeten, vi kender ikke engang området. Så hvordan skal det lige ske. Jeg ved de ikke er venlig sindet, ikke efter det de har gjort ved kaptajnen, Joshua vidste det fra starten... Hvor er han?

Vi er nødt til at prøve at finde et sted, hvor vi kan være i fred i et stykke tid. måske er det smartest, at finde et sted tæt på færgerne eller på en by, hvis de her folk har sådan nogle. eller måske skal vi så langt væk som muligt.

Jeg kan høre noget komme mod mig.

"Hvad er der galt? Hvad var det du så ude i skoven?" spørger Vic.

"Der er intet galt."

"Cilla jeg har ikke kendt dig særlig længe, men jeg kan se at der er noget galt," insistere han.

"Okay, det der er galt er at, vi bliver jagtet og der er intet vi kan gøre," han siger intet sidder bare og kigger ned i jorden. jeg kan se ham ud af øjenkrogen vi sidder på samme måde med benene trukket ind under os og med foldede hænder.

"Jeg fandt kaptajnen ude i skoven," siger jeg efter et stykke tid med stilhed.

"Hvorfor er han her så ikke nu?" Siger han med en lav stemme og kigger over på mig.

"Jeg ville ikke sige det over for alle.... men han er," min stemme er lav, min hals gør ondt fordi jeg prøver at holde tårene tilbage.

"Han er død, du behøver ikke sige det," siger Vic og rykker tættere på mig. 

"Jeg er bange." får jeg sagt.

"Det tror jeg vi alle er." 

Jeg kigger på Vic vi ved begge, at vi er nødt til at fortælle det til de andre. Jeg tager en dyb indånding og rejser mig, Vic gør det samme og sammen går vi hen til de andre.

"Jeg er nødt til, at fortælle jer at kaptajnen ikke er her mere, jeg fandt ham ude i skoven i en uhyggelig tilstand," siger jeg og kigger ned i jorden.  

"Vi er nødt til at finde et sted at være i nat," overtager Vic.

Der bliver helt stille i lang tid jeg kan se på mit ur at siden jeg fandt kaptajnen i morges er der gået ca. 10 jordtimer, det er stort set det samme som på denne planet det er en af grundene til de valgte denne planet, en af de mange ting der minder om jorden som den var en gang og gør at det ikke er så svært at vende sig til stedet.

Jeg savner ikke jorden og det er ikke så underligt længere at være et nyt sted, jeg har fået at vide lige så længe jeg kan huske at vi en dag ikke så langt ude i fremtiden altså nu, ville tage til et bedre sted. Det her skulle så være det bedre sted. Vi bliver jagtet, trotureret og slået ihjel. 

Det går op for mig hvor sølle mennesket egentlig er, vi syntes vi var den mægtigste race i universet endda den eneste efter dyrene uddøde, intet ville kunne slå os ud. Måske er vi alligevel ikke så sølle vi er omkring 20 personer der har tænkt sig at kæmpe mod en hel planets befolkning... eller måske er vi bare dumme.

Jeg havde egentlig helt glemt hvad Vic sagde til Joshua ude i skoven, men af en eller anden grund, kommer jeg i tanker om det nu og at jeg hader Vic for det, men lige nu er han den eneste jeg har, Joshua er her jo ikke.

En af Vic's venner rejser sig.

"Skal vi af sted," siger han.

Jeg er ved at rejse mig, men ser at han tager sig til brystet og falder om i halmen, der kommer et lille skrig fra ham. Jeg fortryder straks hvad jeg har gang i og kaster mig ned på jorden igen. Jeg kigger hurtigt på de andre der også kaster sig ned på jorden, jeg ser panikken i deres øjne. 

Jeg kryber hen til Vic's ven blodet strømmer ud fra højre bryst. Han ser mig lige ind i øjnene mens han gisper efter vejret. Himlen lyser op af blå laserstråler, der suser over halmen, normalt ville jeg synes der var flot, men ikke i det her tilfælde for jeg ved, at det er for at slå mig ihjel.

"Cilla!" jeg kan høre Vic's stemme og halmet der risler og så noget der kommer nærmere, Vic kommer hen ved siden af mig.

"Kom nu Cilla, han er så godt som død, der er ingen grund til at risikere livet ved at blive hos ham," siger Vic panisk.

"Vi kan ikke bare efterlade ham, han er din ven," jeg ser vredt på Vic.

"godt så" han trækker sin ven op på ryggen, og begynder at kravle, jeg skynder mig at kravle efter ham, men hvor hen.

Jeg kunne bare rejse mig op og dø, hvad er meningen med, at jeg skal kravle rundt i en mark og lege helt. Regner vi med, at vinde det her eller hvad? 

Vi kommer ud af marken, det er allerede mørkt, laserstrålerne er væk, så nu kan man tydeligt se stjernerne. En af de stjerner er måske den brandene planet jorden.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...