The Forgotten Story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2013
  • Status: Færdig
Dette er den glemte historie om Alexandra. En historie glemt i tiden, men aldrig glemt af personerne som var en del af den.
Alexandra Winther var en agent for den britiske efterretningstjeneste, da hun får en ny og anderledes mission. Folk omkring i England dør af noget, som lader til næsten at være magi. Det er næsten, som om en krig foregår uden for deres vinduer, og Alexandra er fast besluttet på at afsløre gåden foran hende.
For at finde ud af det må hun komme tæt på den charmerende Sirius Black, men kan hun holde sine følelser i skak og ikke falde for ham? Kan de to overhovedet klare sig midt i en krig, eller vil de miste alt i kampens hede?
En Harry Potter Fanfiction.

16Likes
7Kommentarer
2393Visninger
AA

11. Tiden går

Kapitel 11
-.-.-.-.-҉-.-.-.-.-
Tiden går


”Synes du ærlig talt ikke at jeg er tyk, Alex?” Lily så bekymret ned af sig. ”James hentydede til det, og jeg er faktisk lidt bekymret over det”

Alex så op fra den bog, hun var i gang med, og smilede ved syn af Lilys bekymrede ansigt.

”Du er gravid, Lily” Hun lagde på bogen opslået på det lille kaffebord. ”Jeg er ret sikker på at det er meningen at du skal være tyk”

Lily så op på hende stadig med rynker i panden, med hånden på den efterhånden meget store og gravide mave. Alex rejste sig op fra sofaen, hvor hun havde lagt den sidste times tid.

”Ja, du har nok ret” Lily smilede varmt til Alex, før hun vendte sig om og gik tilbage til køkkenet.

Alex så sig omkring i det lille hus, som efterhånden var blevet et andet hjem for hende.  Det var otte måneder siden Sirius og hun havde fundet sammen igen.

Hun og Sirius havde lavet en aftale om at være fuldstændige ærlige overfor hinanden, noget som gjorde at Alex havde lært en hel del om magi. Hun arbejdede stadig, og havde kontakt med Jonathan og Samantha. Hun havde officielt afsluttet hendes forældres sag, men kun fortalt Jonathan en smule omkring det. James havde forsikret hende om at hvis hende og Sirius’ forhold forblev hvad det var, at hun kunne fortælle Jonathan sandheden en dag, selvfølgelig med løftet om at han ikke måtte fortælle nogen om det.

Alex arbejde stadig. Det var bare ikke særlig tit, hun var væk på missioner, og når det var, så var det ikke ret mange dage af gangen. Sirius var meget overbeskyttende overfor Alex, noget som kun havde været sødt den første uge. De få dage hun var væk var åbenbart nok til at han kunne drive både Lily, James og Remus til vanvid med hans tanker om, hvad der kunne ske med hende. Han havde desuden insisteret på, at hun ikke gik ud selv, men det var noget, som hun ikke altid overholdte.

Hver gang Sirius var på en opgave for ordenen (en knap-så-hemmelig organisation som åbenbart kæmpede mod den onde Lord Voldemort som Bellatrix kæmper med) skulle hun også blive hos Lily i hendes hus, fordi det var bedst beskyttet. Lily måtte selv heller ikke tage på missioner på grund af hendes graviditet.

Sirius havde også kastet besværgelser over hendes eget hus (efter en del protest fra hendes side), men som han selv havde sagt, så var de ikke 100% sikre. Ligesom de havde, kunnet trænge igennem de besværgelser, da de reddede hende og Sirius fra Bellatrix, så kunne man også trænge igennem disse, det var bare ikke nogen let sag.

Bellatrix var hovedbegrundelsen til at Sirius var så overbeskyttende. Ifølge ham havde Bellatrix hvert et ord, da hun sagde, at hun ville jagte Alex til verdens ende. Indtil videre så havde Bellatrix ikke gjort noget imod Alex eller overhovedet vist sig, men Sirius slappede ikke af. Hvis det stod til ham, så forlod Alex aldrig Lily og James’ hus.
Alex gik ud i køkkenet, stoppede i døren og lænede sig imod dørkarmen.

”Nu må de da også snart komme tilbage” Lily så ud af vinduet, og Alex vidste, at hun var mindst lige så nervøs for James, som Alex var for Sirius. De var begge på en ordenmission sammen med Remus. Peters mor var syg, så ham så Alex ikke særlig tit.

Lily havde taget imod hende med åbne arme, ikke et ord blev sagt omkring det faktum, at hun løj overfor hende. Lily var overlykkelig over, at Sirius havde fundet en. Alex havde også været den første, hun havde fortalt, at hun var gravid, bare en uge efter Sirius og hun havde fundet sammen. Lily var også den af gruppen, som forstod hende bedst, da hun havde vokset op som en muggler – et ord som Alex hurtigt havde lært var et navn for ikke-magikere. 

James virkede også glad over det, men det tog et par dage, før han opførte sig normalt efter hans standard. Han havde senere fortalt, at han ville være sikker på, at hun ikke havde løjet, da hun sagde at det kun var navnet, hun havde løjet om. Han behandlede hende næsten som en lille søster, og bragte hende alt for tit ind i diskussioner mellem ham, Sirius og Lily. Lige nu skændes de mest om gudfaren. Sirius var fast besluttet på at han skulle være det (noget med en aftale han og James lavede da de var 13 i en eftersidning). Lily var dog ikke meget for det, fordi hun mente at han bare ville lære drengen eller pigen narrestreger, som kunne drive Lily til vanvid (noget Alex var enig med hende i). Inderst inde vidste Alex dog godt, at Lily gerne ville have Sirius som gudfar, og hun var faktisk også ret sikker på, at han ville være god til det.
Remus havde været tilbageholdent overfor hende, og Alex lærte hurtigt grunden til det. Han havde en dag bedt hende om at sætte sig ned. Sirius, James, Lily og Peter havde også været der, men det var Remus som fortalte sandheden om ham selv. Han var en varulv, noget som Alex havde fundet meget utroværdigt, og det tog da også sin tid, før hun virkelig troede på ham. Hun ville aldrig havde forudset at den venlige og rolige mand kunne være et monster en gang i måneden, men hun var samtidig fast besluttet på, at hun ikke ville ændre sit syn af ham. Sirius og James havde så suppleret med at de to og Peter var blevet animagus (kunne forvandle sig til et dyr. en vanskelig og ulovlig form for magi og eliksirer) for at kunne hjælpe Remus under fuldmånen. Det betød åbenbart at hendes kæreste kunne forvandle sig til en hund, James en hjort og Peter en rotte, noget hun faktisk ikke var helt sikker på, hvordan hun skulle tage.

Peter var mere nervøs overfor hende end før, og til tider virkede han næsten bange for hende. Alex havde det stadig ikke godt med ham, men holdte ham ud, fordi han netop var Sirius’ ven.

”Er du okay?” Lilys stemme rev Alex ud af sine tanker. ”Jeg er sikker på, at de har det fint.”

”Det er ikke det” Alex gik gen til køkkenbordet og slog sig ned på en stol. ”Jeg er bare ved at blive vanvittig af det her.” Lily så forvirret på hende. ”Jeg er ikke kvinden, som tålmodigt venter på at hendes mand vender hjem fra krigen. Jeg er den, som er med i krigen”

Lily smilede sørgeligt.

”Det kunne du måske i mugglerverdenen” Sagde hun. ”Men her har du næsten ingen chance. Du har set hvor lidt der skal til, før man kan blive myrdet, dette er kun fordoblet i denne verden”

”Jeg ved det” Alex sukkede bare igen. ”Men-”

De blev afbrudt af et par hurtige bank på døren. De kiggede hurtigt på hinanden, før Lily greb hendes tryllestav fra køkkendisken, og Alex fandt sin pistol frem. De bevægede sig langsomt ud i entreen. Lily lænede sig op af døren.

”Hvem der?”

Alex havde hurtigt vænnet sig til denne måde at velkomme James, Sirius og Remus, når de kom hjem sent på aftenen, og Sirius havde så insisteret på, at de skulle gøre det samme, når han kom hjem til hende.

”Det er os. Lily-” James stemme lød ødelagt.

”Animagi?” Lilys øjne afslørede, at hun gerne ville åbne døren, men hendes stemme forblev fast.

”En hjort,”

”En hund,”

”Jeg er en varulv, ikke en animagus”

Lily åbnede hurtigt døren og gav et lille skrig fra sig. James hang over Sirius skulder, mens blød flød ud af et grimt sår i panden på ham. Remus holdte ham op i den anden arm, og fik sig mast vej ind i huset.

Alex fulgte dem, som de lagde James på sofaen. Lily var hurtigt ved hans side, og mumlede besværgelser og Alex så på som sårene heles og farven kom tilbage i kinderne på James.

Alex prisede sig lykkelig for at Lily var en healer, som var en slags troldmandslæge, mens Sirius og James var auror, en slags troldmandsproliti. Remus kunne ikke få et job i den magiske verden på grund af hans tilstand, og det var ikke let at finde et i mugglerverdenen, når han ikke kunne arbejde ved fuldmåne.

Alex mærkede et par arme lægge sin om hende, og vente sig om for at se en bleg Sirius. Han så bekymret ned på hende.

”Er du okay?” Spurgte han stille.

”Ja,” Alex kørte forsigtigt hånden over hans kind og så som han lænede sig imod hendes berøring, men ved tilbage da hun blidt rørte en bule han havde fået i panden. ”hvad med dig?”

Sirius nikkede bare og kørte hånden igennem hendes hår.

”Du har farvet dit hår” Sagde han stille, og Alex nikkede.

”Jeg trængte sig noget forandring.” Alex kørte selv en hånd gennem de nu lysebrune lokker.

”Det er pænt.” Sirius lænede sig udmattet imod hende, og Alex vaklede ved hans vægt.

De så begge over på Lily som hun veg tilbage fra James, som nu så en del bedre ud med farve i ansigtet, og såret i panden lukket.

”Hvad skete der?” Spurgte Lily de to andre mænd, som hun fik James til at drikke en klamt udsende eliksir.

”Et baghold” Remus log sig falde ned i sofaen, men en kuld imod hans arm hvor han også blødte heftigt. ”Carrow tvillingerne kom ud af det blå sammen med tyve andre dødsgardister”

”Dødgardister?” Et ord som Alex ikke havde hørt før.

”Dem som holder med Voldemort” Forklarede Sirius hurtigt.

Alex fik ham over til sofaen, og han log sig udmattet falde ned ved siden af Remus, men ikke uden at tage Alex med ham, så hun sad på hans lår.

”Er der sket noget med jer?” Lily så over på de to andre mænd, men Sirius rystede bare på hovedet.

”Ikke rigtigt” Sirius rystede på hovedet, mens Alex så skeptisk på ham.

”Du lyver vel ikke igen?” Spurgte hun og fastholdte Sirius’ grå øjne. Han havde det med at lyve om hans eget velbefindende, noget som Alex fandt yderst irriterende.

”Jeg har det fint Alex” Han gav hende et skævt smil og rejste sig op. ”Skal jeg køre dig hjem?”

Alex sukkede.

”Hvorfor spørger du når du ikke har tænkt dig at give mig et valg?” Sirius smilede bare, tog hendes hånd og flettede sine fingre ind i hendes.

”Jeg tilbage om lidt bagefter” Sagde Sirius

”Er du nu sikker på at du ikke bliver natten over” Jamas gav ham et svagt grin, som Sirius hurtigt gengældte.

Remus og Lily gav hende et knus, og James et vink før Alex og Sirius trådte ud i den varme sommernat.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...