The Forgotten Story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2013
  • Status: Færdig
Dette er den glemte historie om Alexandra. En historie glemt i tiden, men aldrig glemt af personerne som var en del af den.
Alexandra Winther var en agent for den britiske efterretningstjeneste, da hun får en ny og anderledes mission. Folk omkring i England dør af noget, som lader til næsten at være magi. Det er næsten, som om en krig foregår uden for deres vinduer, og Alexandra er fast besluttet på at afsløre gåden foran hende.
For at finde ud af det må hun komme tæt på den charmerende Sirius Black, men kan hun holde sine følelser i skak og ikke falde for ham? Kan de to overhovedet klare sig midt i en krig, eller vil de miste alt i kampens hede?
En Harry Potter Fanfiction.

16Likes
7Kommentarer
2306Visninger
AA

6. Succesfuld Plan

Kapitel 6
-.-.-.-.-҉-.-.-.-.-
Succesfuld Plan

 

”Er du sikker på at du har styr på planen?” Alex lænede sig over imod Martin, som bare så irriteret tilbage til hende.

”For den syttende gang, Ja Alexa-”

”Du stopper bare lige der, Martin” Alex stirrede på ham. ”Jeg er Isabella Lewis” Hun hev en smule ned i den korte kjole. Hun og Martin gik tæt op af hinanden ned af gaden mod den lokale bar. Det havde ikke taget en meget forvirret (og ærlig talt ret sur) Samantha at finde Sirius’ motorcykel uden for en bar. Hun ikke alene sur over det faktum, at Alex lige pludselig var gået fra hende, men lod også til at være sur over at hun havde taget Martin med hende, noget som Alex var meget forvirret over. Men planen var klar, og forhåbentlig ville det ende med et vellykket brud og Sirius tilbage på banen. Det var medmindre nogen (Martin) ville glemme en del af planen og ødelægge det hele ved at improvisere. 

”Ja, og jeg er ikke længere Martin” Mindede Martin Alex om. ”Nu er jeg din charmerende kæreste Danny Kent, som ville et utroligt dumt dæknavn, hvis ikke at jeg var opkaldt efter supermand.”

”Hed han ikke Clark Kent?” Spurgte Alex, hvortil Martin bare  rystede på hovedet. ”Desuden er du min falske kæreste, som snart er min falske ex-kæreste”

”Jo, men i dag vil alle tro, at jeg er sej nok til at score dig”

”Aha!” Alex stoppede op. ”Så du mener altså, at man skal være sej, for at kunne score mig?” Hun smilede kækt.

”Nej, det var ikke-” Martin sukkede irriteret. ”Kom nu bare, og lad os få det overstået.

Martin tog hendes hånd og begyndte at gå det sidste stykke vej hen til døren til baren. Inden de trådte ind, lagde Martin sin arm rundt om Alexs skulder, og hun hev ned i hendes kjole. Hun havde en fornemmelse af, at det var noget, hun ville gøre resten af aftenen. Den gik til knæene, så det var ikke, fordi at den var kort. Den krøb bare op af hendes lår hele tiden.       

De trådte ind i den lille bar, og Alex så sig hurtigt omkring og skabte sig et overblik over stedet. Små borde stod rundt omkring med stole, hvor halvdrukne mænd og kvinder sad. Lige fremme var baren med barstole på ræd og række foran. Alex, som var glad for at baren ikke var overfyldt, fandt hurtigt Sirius på en barstol i færd med at drikke en eller anden væske, som godt kunne ligne vodka.

Martin og Alex gik også over til baren, men sørgede for at sidde et godt stykke fra Sirius. De satte sig op på hver sin barstol og vendte sig imod baren, Martin stadig med armen rundt om Alex.

”Hvad kan jeg hjælpe jer to med?” Bartenderen kom over til dem i færd med at tørre et glas af.

”Jeg tager bare en øl” Sagde Alex og så over på Martin og spurgte sukkersødt. ”Hvad vil du have, skat?”

”En Vodka Martini, shaken not stirred” Bartenderen kiggede mærkeligt på ham, før han gik væk for at lave deres drinks.

”Tag det lige roligt, James Bond” Sagde Alex lavmælt til ham, men Martin smilede bare kækt tilbage, før de tog imod deres drinks fra bartenderen.

Alex tog en slurk og så at Sirius nu stirrede på hende. Planen var i gang. Langsomt lænede hun sig frem, lagde armene omkring Martin og hviskede ham ind i øret.

”Det er nu Danny” Hun trak sig væk fra ham igen og tog endnu en slurk af hendes øl.
Der gik næppe lang tid, før en blondine slog sin vej forbi dem. Hendes blå stramme kjole var kort nok til at kunne være en trøje, mens de højhælede sko sammen med alkohollen gjorde hendes skridt meget ubalancerede, så hun måtte tage ved forskellige steder, for at blive på fødderne.

Alex så, hvordan Martins øjne fulgte pigen, indtil hun forsvandt ud på badeværelset, og faktisk stirrede han derud lang tid efter, at hun var ude af syne. Nu var det tid til hendes del af planen.

”Danny!” Råbte hun næsten af ham og fløj ned fra stolen. Martin vendte sig bare imod hende med et dovent blik.

”Hvad er der nu galt Isabella?” Spurgte han med det stemme, så det lød som om det var noget han måtte sige hele tiden.

”Du stirrede lige på hende blondines røv!” Alex stirrede på ham, men så at Sirius øjne stadig lå på dem ud af øjenkrogen.

”Og hvad så? Jeg har da lov at kigge på enhver lækker pige jeg vil” Martin tog en slurk af hans drink. ”Jeg kan jo ikke kigge på dig.”

”Nå du synes måske ikke at jeg er lækker, er det det?”

”Nej, jeg synes ikke at du er lækker.”

”Det må du da have gjort, da du inviterede mig ud for tre måneder siden?”

”Jo dengang så du faktisk lækker ud. Men det var før jeg lærte dig og kende og fandt ud af hvilken kælling du er!” Martin stillede sig også op nu.

Alex måtte indrømme, at Martin gjorde det her godt. Han sagde det rigtige, og der var intet der afslørede ham. Hun var faktisk helt sikker på, at han nød det her.

”Nå så du synes, jeg er kælling, var?” Alex stirrede op på Martin. ”Så synes jeg da bare, at det her er forbi.”

”Hvad?” Martins ansigtsudtryk passede ikke helt til hans ord. For at være ærlig så var den alt for tilfreds. ”Du kan ikke slå op med mig.”

”Se mig”

”Nej!” Martin greb fat om Alexs arm og stirrede på hende.

”Giv slip” Sagde hun bare, men Martin rørte sig ikke ud af flækken.  Alex gjorde tegn med et enkelt blink, og Martin besvarede ved at kyle hende ind i et bord. Alex var forberedt og vidste præcis, hvordan hun skulle falde for at det ikke gjorde ondt eller skadede hende. Men hun fik det samtidig til at se ud, som om det gjorde ondt og gav da også et lille skrig fra sig.

Planen virkede perfekt. I løbet af sekunder havde Sirius Martin klemt op af væggen.

”Hørte du ikke at du skulle give slip?” Spurgte Sirius med et seriøst ansigt. ”Du rører hende aldrig igen, hører du mig?” Han skreg næsten det sidste ind i hovedet på Martin, mens han bankede ham ind i væggen ved hvert ord.

”Sirius!” Alex kom hurtigt op, men sørgede for at snuble. Sirius havde givet slip på Martin, det sekund hun sagde hans navn og nåde lige at gribe hende.

”Er du okay?” Spurgte han med en stemme fuld af bekymring.

”Fint, tror jeg” Hun tog sig til hovedet og lukkede øjnene i falsk smerte. Det her var faktisk ikke en del af planen, men hun ville gerne se, hvor langt Sirius var villig til at tage den.

”Du!” Han pegede på Martin. ”Hvordan kan du overhovedet gøre det mod en pige, bare fordi at hun endelig indser at du er for dum at bruge tid på?” Sirius trådte tættere på Martin. ”Jeg burde tæske dig halvt til døde lige nu”

”Du kommer bare” Martin improviserede nu. De havde planlagt at Alex og Sirius ville være gået nu, så alt hvad der skete nu… skete bare. ”Hun fik intet hun ikke fortjente, mens hvis du gerne vil have noget godt brugt og slidt, så kan du jo bare tage hende”

Alex skulede til ham bag fra Sirius.

”Jeg skal-!” Sirius løftede knytnæve og skulle lige til at slå Marti,n da Alex greb fast i den.

”Nej, I skal ikke slås” Hun lavede sin stemme lille og svag, sådan som en ’normal’ pige nok ville te sig i sådan en situation. ”Kom Sirius. Kan vi ikke bare gå væk herfra?”

Sirius overvejede det et øjeblik, men Alexs smukke brune øjne vandt hurtigt over hadet til hendes nu ekskæreste. Han tog hendes hånd og førte hende med ud af baren.

”Er du sikker på at du er okay? Du vil ikke på hosbilalet?” Spurgte han bekymret.

”Hosbilalet?” Alex så forvirret på ham. ”Mener du ikke hospitalet?”

”Jo selvfølgelig. Undskyld” Sirius så væk et øjeblik.

”Jeg er ked af Dannys opførelse derinde” Sagde Alex så.

Han så ned på hende igen. Selv med høje hæle var han stadig et par centimeter højere end hende.

”Du skal undskylde for ham, Isabella” Sagde han så. ”Han behandlede dig forfærdeligt.”

”Ja, det gjorde han måske. Ret dumt at spilde tre måneder på ham så?”

Han så overrasket på hende.

”Var i sammen i tre måneder?”

Hun nikkede.

”Ja” Alex gav et suk fra sig. ”Jeg troede virkelig at det kunne blive til noget, men nej-” Hun stoppede sig selv.

”Så var han ikke den rette” Fastslog Sirius. ”Ham skal du nok finde.”

”Det håber jeg” Alex smilede til ham. ”Men kan vi ikke lade være med at snakke mere om mit ulykkelige kærlighedsliv. Jeg har hørt at der er tivoli i byen, og da Danny ikke vil tænkte jeg på om-?”

”Ja selvfølgelig vil jeg det.” Sirius smilede stort.

Det at finde ud af hvor Alex skulle tage hen med Sirius, havde været et stort problem for hende. Samantha var ikke til meget hjælp, da hun jo var sur. Martins svar var at sengen ville være det bedste sted, men da hun ikke havde den fjerneste tanke om at sove med hendes mission, var den ligesom også udelukket. Hun havde fundet på tivoliet, da hun havde hørt et par agenter, som hun ikke kendte navnene på, snakke om at tage derhen på en date.

Alex tog hurtigt hans hånd og begyndte at lede ham imod pladsen, hvor hun vidste, tivoliet ventede på dem.

De kunne se de blinkende lys, før de kunne se pladsen. Solen var næsten gået ned, og det gav mørke nok til at lysende lyste meget op. Deres hænder var stadig viklet om hinanden, som de trådte ind gennem indgangsbuen. De gik rundt omkring boderne i stilhed. Det var begrænset, hvor mange mennesker som befandt sig på pladsen, men der var nok til, at der var kø adskillige steder.

”Lad os prøve der her” Sirius trak hende med over til en lille bod, som Alex hurtigt genkendte som skydeboden. Sirius betalte og tog geværet. Alex så til, som manden bag boden måtte vise ham hvordan man skulle holde den. Sirius skød ikke særlig godt, faktisk så var han forfærdelig til det.

Opgivende lagde han geværet ned. Han vendte dig imod Alex og gav hende et grin.

”Jeg har faktisk aldrig prøvet det her før” Han tog den op igen og rakte den til Alex. ”Din tur”

”Ellers tak” Alex rystede bare på hovedet.

”Kom nu. Lad din frustration komme ud” Sirius gav hende bestemt geværet, og opgivende lagde Alex den op til kinden. Hun sørgede for, at hun sigtede ved siden af de små rosestikle, hun rent faktisk skulle ramme. Bodmanden vendte sig om, for at lede efter noget i en kasse, og i samme øjeblik så Sirius væk. Alex kunne ikke lade være. Hun sigtede rigtigt, og ramte lige plet på en rose så den faldt ned på jorden..

”Ramte du?” Sirius kiggede igen.

Alex sukkede ”Nej, jeg missede igen.”

”Så det her er ikke jeres?” Bodmanden holdte den røde rose, som Alex lige havde skudt ned.

”Nej” Alex rystede på hovedet. ”Jeg ramte forbi”

Bodmanden så ned på blomsten, før han rakte den til Sirius.

”Her. Jeg har ikke noget at bruge den til”

”Tak” Sirius tog imod blomsten og vendte sig imod Alex. Han satte den røde falske rose op på i hendes hår, så den holdte noget af hendes hår væk fra ansigtet.

Alex smilede bare nervøst til ham, før de gik videre i tavshed.

”Skal vi ikke derop?” Spurgte Alex så. Sirius fulgte Alexs øjne op til et stort parisahjul.

”Øh jo det kan vi vel godt?” Svarede han nervøst.

Hun så over på ham.

”Du har ingen ide om hvad det er, har du?”

”Nej”

Alex burde ikke være overrasket. Det virkede som om, han ikke vidste særlig meget om ret mange ting. Måske var det noget at gøre med, at han var en ’troldmand’.

”Kom med” Alex førte ham over til indgangen til pariserhjulet, hvor der kun stod et enkelt par foran dem. Sirius blev ved med at se lidt nervøst op på den.

”Bare rolig, den er ganske sikker” Forsikrede Alex ham, mens parret foran dem trådte ind i en vogn. ”Det hedder desuden et pariserhjul, hvis du skal blære dig overfor dine venner senere.”

Sirius smilede kækt som de to trådte ind i vognen. Døren blev lukket efter dem, og iden længe så var de på vej opad. Alex så på Sirius, mens han kiggede fascineret ud af vognen.

”Hvad sker der?” Spurgte Sirius forskrækket da vognen lige pludselig stoppede.

”Rolig nu, det er meningen” Forklarede Alex. Hun så over på ham, men stoppede pludselig med øjnene fæstnet til hans ærme. En pind var kommet til syne der, en pind som Alex genkendte som en af de ’tryllestave’. Hun så hurtigt op på Sirius, men han så ikke på hende.  Hendes hjerne begyndte at arbejde på højtryk. Hun måtte have fat på den stav uanset hvad.  Hun så op på Sirius, før hun besluttede sig og satte sig over ved siden af Sirius. Han løftede hovedet op og så på hende, som han mærkede hvordan vognen vippede, da hun flyttede sig.

Desperat efter en afledning bevægede Alex sig hurtigt imod Sirius og pressede sine læber imod hans. Hendes fingre fandt hans og prøvede ihærdigt at nå op til hans ærme.
Men med et ændrede kysset sig og Alex glemte alt om staven. Han kyssede hende tilbage.

Kysset ændrede sig fra desperat til sødt og næsten kærligt. Uden at tænke mere over det åbnede Alex sin mund til ham, og før hun vidste af det, havde hun ryggen op af væggen i den lille vogn. Vognen satte i gang igen, men ingen af dem trak sig tilbage for at afbryde kysset.

Det var, som om Alexs hjerne var gået blank. Det var ikke, fordi hun ikke havde kysset nogen før, for det havde hun. Men det her var så anderledes. Der var noget i det, som hun aldrig havde oplevet før, men hun var ikke sikker på, at hun overhovedet havde lyst til at vide hvad det var.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...