The Forgotten Story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2013
  • Status: Færdig
Dette er den glemte historie om Alexandra. En historie glemt i tiden, men aldrig glemt af personerne som var en del af den.
Alexandra Winther var en agent for den britiske efterretningstjeneste, da hun får en ny og anderledes mission. Folk omkring i England dør af noget, som lader til næsten at være magi. Det er næsten, som om en krig foregår uden for deres vinduer, og Alexandra er fast besluttet på at afsløre gåden foran hende.
For at finde ud af det må hun komme tæt på den charmerende Sirius Black, men kan hun holde sine følelser i skak og ikke falde for ham? Kan de to overhovedet klare sig midt i en krig, eller vil de miste alt i kampens hede?
En Harry Potter Fanfiction.

16Likes
7Kommentarer
2311Visninger
AA

14. Sammen for Livet

Kapitel 14
-.-.-.-.-҉-.-.-.-.-
Sammen for Livet


”Så er dit hår færdig” Hørte Alex bag sig. ”Hvad synes du?”

Alex så op i det store spejl foran hende. Hendes hår bølgede nu ned af ryggen af hende i milde krøller. Langsomt tog Alex sin hånd op og rørte ved sit hår forsigtigt for ikke at ødelægge de nylavede krøller.

”Ja” Svarede hun lettere forbløffet over at se hende sådan. Hun var ikke vant til at se sig selv med krøllet hår, så at sedet var meget omvæltende med især med alt det som allerede foregik i hovedet på hende.

Hun så Lilys spejlbillede kigge ned på uret før hun så op på Alex igen.

De befandt sig i James' barndomshjem, og som Sirius havde boet i efter at han var løbet hjemmefra som 16 årig (han nægtede stadig at snakke om hans forældre). Det var stort og med en enorm have hvor de skulle giftes om bare kort tid.

”Jeg henter lige kjolen,” Sagde Lily og forlod rummet, med hendes korte mørkerøde kjole bølgende omkring hende. 

Lily skulle være brudepige sammen med Samantha. Hun og Jonathan var de eneste Alex havde inviteret, men Martin kom også. Det viste sig at han og Samantha nu datede, noget Alex ikke vidste om hun burde være glad eller forfærdet over. Men Samantha virkede glad da hun kom løbende imod Alex da hun fandt ud af at Alex og Sirius skulle giftes.

Alex havde i første omgang overvejet ikke at invitere Samantha til brylluppet, da hun så var tvunget til at fortælle hende om magi, men Sirius havde stoppet hende. Han mindede hende om at hun ikke havde meget familie og Samantha derfor var hendes familie, så i sidste ende blev hun inviteret og fik sandheden at vide. Hun havde reageret meget anderledes end Jonathan. Jonathan kendte jo allerede til magi og tog faktisk nyheden meget godt. Han havde insisteret på at møde Sirius, men det var mere om det faktum at de skulle giftes end det faktum at han var en troldmand. Samantha ville møde ham af begge grunde, men hun var stadig ikke tryg ved ham, som hun var med Lily. De to havde hurtigt fundet en fælles grund og hjulpet utrolig meget med at planlægge brylluppet, og kom faktisk også rigtig godt ud af det med hinanden. Martin havde også fundet ud af det om magien og var nu rædselsslagen for Sirius, men det var måske over det at Sirius praktisk talt overfaldt ham da han kom og James og Remus måtte hive Sirius af ham. Sirius havde så i et forsøg på at være barmhjertig forvandlet Martin til et gås. Alex måtte da fortælle at Martin var Martin og ikke hendes ekskæreste, og at hun faktisk slet ikke havde nogen kæreste på det tidspunkt, og derefter forvandlede Sirius Martin tilbage til normal.

”Alex?” Hun vendte sig om mod døren og så Lily og Samantha så der med kjolen i hænderne. Det var Samantha som snakkede. ”Er du okay?”

”Ja” Alex nikkede. ”Jeg er bare en smule nervøs” Det var en underdrivelse – hun var meget nervøs!

”Det skal nok gå” Lily kom med kjolen med et smil. ”Lad os nu få den her på dig”

Alex tog en dyb indånding før hun tog den hvide kjole henover hovedet. Hun gøs da det bløde og tynde stof ramte hendes hud, men det var mere af nervøsitet. Hun mærkede et par hænder lyne hende op før hun vente sig imod  det store spejl. Den hvide kjoles stropløse overdel lå tæt omkring hendes talje, før den endte som en rigtig prinsessekjole, i adskillige lag og længder.

Hun kørte langsomt hånden over kjolen, mens Samantha satte et diamantbedækket bælte på som var et lån fra Lilys egen kjole. Kjolen havde været Alexs mors, men det var meget forud sin tid. Alex huskede tydeligt at hvordan hendes mor altid fortalte at kjolen ikke var moderne, men at hun alligevel havde forelsket sig i det. Den passede dog bedre til den tid Alex var i nu. Fordi Alex ikke mente at den talte som noget lånt havde hun nu på den højre hånd ved siden af forlovelsesringen en stor gammel ring som havde tilhørt noget af Sirius familie, som han faktisk havde et forhold med.

Strømpebåndet under kjolen var blåt så hun havde det hele. Alex havde overrasket sig selv ved faktisk at ville have det hele skulle være meget traditionelt.

”Er du klar?” Spurgte Samantha med et smil som hun rakte Alex hendes brudebuket og samlede hendes egen lille op. ”Der er stadig nogle minutter til det begynder, men bruden kommer jo alligevel altid for sent”

Alex havde efter en del overvejelse valgt ikke at vælge en maid of honor men at både Lily og Samantha skulle være det. Alex havde måske kendt Samantha meget længere, men Lily og hende var blevet meget tætte over kort tid, så hun ville ikke vælge en.

”Det tror jeg” Svarede hun bare, før hun så sig i spejlet igen, mens Lily satte det hvide tylslør fast i håret på hende. ”Eller nej, det er jeg faktisk ikke. Hvad er det overhovedet jeg laver? Jeg kan da ikke blive gift!”

”Selvfølgelig kan du det Alex” Samantha stillede sig ned siden af hende, med den samme røde kjole som Lily bar. ”Du elsker ham jo ikke?”

”Jo det gør jeg” Alex tog et par dybe indåndinger og mærkede straks sin krop slappe af.

”Du takler da i det mindste det her bedre end James gjorde den da vi blev gift” Fortalte Lily som hun satte sig ned for at hvile sin ryg som var øm efter at bære rundt på et barn i maven.

”Hvordan reagerede han da?” Spurgte Samantha som hun satte sig ned på sofaen.

Alex vendte stolen hun havde siddet på da hun fik sat sit hår, og satte sig forsigtigt ned for at passe på kjolen.

”Han flippede helt ud. Jeg var der ikke selv, men Sirius fortalte hvordan han var lige ved at løbe væk. Ikke fordi han ikke ville giftes tværtimod” Lily smilede ved tanken om mindet. ”Han var skrækslagen for at han selv skulle ødelægge det, eller at jeg måske ville sige nej. Det blev så slemt at Sirius slog ham ud, får at få ham i ro”

Samantha grinede. ”Det så ud til at James måtte gengælde det i dag da jeg var inde ved dem”

Alex så overrasket op på hende. ”Er Sirius ved at løbe væk?”

”Ikke rigtig” Samantha rystede på hovedet. ”Men han går vist igennem næsten det samme som James gjorde”

Alex så nervøst på dem. Var Sirius virkelig så bekymret om hun ville sige ja eller nej? Hun havde jo allerede sagt ja en gang, og hun gik med ti,l at de skulle giftes efter kun 4 dages forlovelse. Så hvorfor skulle hun betvivle det nu?

Døren åbnede og alle tre kvinder kiggede op og så Jonathan komme ind klædt i et stort jakkesæt, med sort butterfly, og rød rose i lommen som matchede brudebuketten.

”Er I klar?” Han lod sit blik køre over dem og stoppede på Alex..

Hun overvejede hans spørgsmål et øjeblik, før hun nikkede selvsikkert. Hun var klar til det her.

Med selvsikkerheden i hus rejste hun sig og gik over til Jonathan. Han tog hendes arm og ledte hende ned af en stor trappe og ud af huset. De højhælede sko klikkede under hende, mens hun strammede grebet omkring Jonathans arm. De stoppede op for enden af en lang gang af blomstre. Alex rettede en smule på kjolen og kunne mærke hænder rette på sløret bag hende.

Hun vendte hovedet og så Lily og Samantha stå bag hende. De sendte hende begge et smil, og Lily gik udenom hende og fulgte gangen rundt om hjørnet da musikken startede. Samantha gik efter Lily og Alex spændte i alle hendes muskler. Det var nu.

Hun så op på Jonathan så smilede ned til hende.

”Det skal nok gå Alexandra” Sagde han blidt. ”Dine forældre ville være stolte af dig.”

”Det ved jeg” Alex smilede og vendte hovedet tilbage til stien, og tog det første skridt på vej imod alteret. Jonathan holdte hende tilbage fra hurtigt at løbe hen omkring hjørnet så hun kunne se pladsen hvor de skulle giftes og hun kunne se Sirius. Det tog næsten en evighed før de endelig nåde hjørnet, og hun fik frit udsyn af pladsen foran dem.

Pladsen lå op af det beigefarvet hus og var omringet af en lav havemur i samme farve. Indeni den stod hvide stole på rækker, som nu var optaget af folk som alle var vendte imod hende, og kun med en midtergang som førte op til en lille trappe.

Samantha og Lily stod halvt op af trappen og smilede glad til hende. På toppen af trappen stod præsten, en forholdsvis lav ældre mand med gråt hår. Og på den højre ide af ham stod Sirius med James ved sin side Når man så på Sirius stående der med jakkesæt og rødt slips og med strålende blik og smil og munden, ville Alex ikke havde troet at Sirius nogensinde var nervøs hvis det ikke havde været for Samanthas ord. Et enkelt blik på Sirius og alt Alexs nervøsitet forsvandt som dug for solen. Hun var lykkelig, og nu hvor hendes øjne endelig var fæsnet til hans var turen op til ham hurtig og overstået i løbet af ingen tid. 

Jonathan gav slip på hendes arm og lod hende gå de sidste par skridt op af trappen selv. Med et stort smil stillede hun sig overfor Sirius, som manden foran dem begyndte at snakke.

”Vi er samlet her i dag for at fejre for enigheden af to trofaste sjæle…”

Alex hørte ikke rigtig efter hvad han forsat sagde. Hendes øjne var fuldstændig fastlåst på Sirius, og for hende var der ingen andre i verden eller på pladsen i det hele taget. Det var som om de var helt alene, kun dem. Hun kunne næsten ikke vente indtil brylluppet var forbi og der kun var ham og hende sammen.

”Vil du Sirius Orion Black tage Alexandra Katharina Winther..?” Alex  vågnede op da manden talte til Sirius, og han tog hendes hænder. Det var helt mærkeligt at høre hendes mellemnavn blive sagt højt. Hun havde fået navnet efter hendes bedstemor som døde kort før hendes fødsel.

Sirius smilede til Alex. Det her var alt hvad han nogensinde kunne drømme om. Han elskede Alex mere end livet selv. ”Ja,” Sagde han så.

”Og vil du Alexandra Katharina Winther tage Sirius Orion Black….?”

Alex smilte tilbage. ”Ja” sagde hun så højt og tydeligt.  

”Så erklærer jeg jer sammensmedet for livet”

Sirius trak Alex ind imod ham og plantede hans læber på hendes. Alex lagde sine arme omkring ham og kyssede ham heftigt tilbage. Manden løftede sin stav og viftede dem over sig så sølvstjerner regnede ned over dem og hvirvlede i ring rundt dem.

”Mine damer og herrer” Manden henvendte sig nu til resten af forsamlingen ”Vær venlige at rejse jer op”

Folk gjorde som han sagde, og han viftede med staven endnu engang, så stolene forsvandt under dem.

Sirius trak hende ind til sig igen og kyssede hende et par gange til. ”Du er min nu miss Black” han smilede skævt til hende.

Alex kunne godt lide lyden af det. Alexandra Black? Alex Black. Ja det lød faktisk ret godt.

”For livet” Fortsatte Alex og gengældte kyssene.

”For livet” Vedtog Sirius. 

   
 
-.-.-.-.-҉-.-.-.-.-

 


”Så du er muggleren!”

Alex vendte sig om, og smilet falmede, så snart hun hørte hvad der blev sagt, og tonen det blev sagt i. Festen var godt i gang, og alle lod til at have det sjovt. Alex havde mødt flere folk, end hun kunne huske navne til, og Sirius og hun havde været igennem alle traditionerne, lige fra den første dans til det overklippede slips. Det var også første gang, at Sirius havde givet slip på Alex for at gå og snakke med nogle af hans andre venner fra skolen.

Hun stod foran en ældre, men meget smuk kvinde. Hun var høj, en smule højere end Alex og bar så fint tøj, at hun næsten var få fin, til at være her. Hendes lange sorte hår var sat op i en knold, mens de grå øjne var spildet sammen med synet af Alex. Alex kunne næsten se på hende, at hun afgjort ikke brød sig om Alex, men der var samtidig en genkendelse over kvinden, som stod foran hende.

”Ja” Svarede hun en anelse koldt. ”Og du er-”

Kvinden lo kort, en hård og kold latter. ”Jeg er den kvinde som sørger for at du aldrig vil blive en sand del af familien Black”

Alex så undersøgende på hende og spærrende øjnene op da hun indså hvorfor hun genkendte hende. Øjnene. Hun havde Sirius’ øjne og hun var-

”-Sirius’ mor” Sagde kvinden koldt og afbrød Alexs tanker. ”Eller det var jeg før han begyndte at hænge ud med mudderblod og endnu værre mugglere”

Alex så bare koldt på hende og kunne nu godt forstå hvorfor Sirius ikke kunne lide hende.

”Og jeg vil kun fortælle di,g det her en gang, muggler, så du må hellere høre godt efter” Sirius’ mor trådte tættere på Alex. ”Jeg skal nok få dig og Sirius skilt ad, om jeg så skal tage selve  livet fra dig” Hun hviskede det sidste så kun Alex kunne høre hende før hun trak sig tilbage.

”Truer du mig?” Spurgte Alex koldt.

”Ja, det gør jeg. Og du gør klogt i ikke at tage let på det. Vi er en magtfuld familie. Jeg er en magtfuld kvinde. Jeg kan få ting til at ske som du-”

”Jeg er ikke bange for dig” Afbrød Alex. ”Så du skal ikke engang fortsætte. Jeg synes bare at du skal gå nu. Det her er kun for inviterede, og du er” Alex så Sirius’ mors ansigt blive vredere-. ”Ikke velkommen her”

”Du-”

”Alex” Sirius dukkede op fra den dansende mængde og stoppede hans mor fra at slutte sin sætning. ”Hvad laver du her, mor?” Det sidste ord kom ud næsten som en fornærmelse.

”Ikke noget Sirius” Hun så kort ned på Alex så trodsigt gengældte hendes kolde blik. ”Jeg har sagt hvad jeg skulle sige”

Sirius’ mor så kort på ham før hun vendte sig og gik væk fra pladsen. Først da hun var ude af syne vendte Sirius sig imod Alex.

”Hvad sagde hun til dig?” Spurgte han bekymret.

”Ikke noget” Sagde Alex bare, men Sirius’ blik fortalte hende, at han ikke troede på hende.

”Hun sagde ikke noget, som betyder noget Sirius. Jeg er ikke bange for din mor. Der er intet hun kan gøre imod mig.” Hun gave ham et smil og tog hans hånd. ”Det eneste som betyder noget, er at vi er sammen.”

Sirius nikkede og lænede sig ned for at kysse hende. ”Du har ret.” Sagde han så. ”Hun skal ikke ødelægge den bedste dag i mit liv”


 -.-.-.-.-҉-.-.-.-.- 


”Du må gerne kigge nu”

Alex åbnede grinene øjnene, og Sirius satte hende ned på gulvet. De stod i et hus, deres hus.

Festen var forbi og klokken var langt over midnat. Alex havde nu et lyserødt sæt tøj bestående af en jakke, og en nederdel, mens bryllupskjolen var efterladt hos Lily. Sirius havde taget hende med herud uden noget ord om hvor de skulle hen bare at de skulle hjem.

De stod nu midt i en hyggelig lille stue med et simpelt møblement. Et stort vægvindue fyldte den ene væg, men mørket gjorde det umuligt at se hvor de var.

Sirius sagde ikke noget som Alex gik rundt i huset og så på de forskellige ting. Det var et hyggeligt og perfekt lille hus, som Alex elskede ved første øjekast. Farverne var milde og varme og mindede hende om et strandhus eller et sommerhus. Hun trådte ind i det lille soveværelse. Væggene var beige, og i midten op af væggen stod en stor dobbeltseng. Alex kunne næsten ikke lade være, og løb hurtigt derhen for at hoppe op i sengen og lå i den. Sirius stod op af dørkarmen og grinede af hende.

”Kan du lide det?” Spurgte han så.

”Lide det?” Hun satte sig op. ”Jeg elsker det.” Hun rejste sig op og hoppede op og ned i sengen, før hun stoppede og kiggede på ham. ”Er det er virkelig dit hus?”

”Næh, det her er vores hus. Du har allerede set mit”

Alex så uforstående på ham. ”Har jeg det?”

”Kan du ikke huske det? Det var hovedkvarteret, vi var i da vi… du ved”

Alex forstod at han havde svært ved at sige ordet slog op, som på en måde var hvad de gjorde. Hun havde slet ikke indset at det var hans hus.

”Men hvad sker der så med det nu?” Alex satte sig ned på kanten af sengen.

Sirius trak på skulderne. ”Det er stadig hovedkvarteret, jeg bor bare her i stedet for.” Han gik hen til hende og trak hende op fra sengen. ”Sammen med min smukke kone” Han kyssede hende kærligt. Alex lod sig falde tilbage på sengen og kørte hendes hånd gennem hans hår, og Alex vidste, at hun havde mødt den helt rigtigt fyr at dele resten af livet med.     
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...