The Forgotten Story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2013
  • Status: Færdig
Dette er den glemte historie om Alexandra. En historie glemt i tiden, men aldrig glemt af personerne som var en del af den.
Alexandra Winther var en agent for den britiske efterretningstjeneste, da hun får en ny og anderledes mission. Folk omkring i England dør af noget, som lader til næsten at være magi. Det er næsten, som om en krig foregår uden for deres vinduer, og Alexandra er fast besluttet på at afsløre gåden foran hende.
For at finde ud af det må hun komme tæt på den charmerende Sirius Black, men kan hun holde sine følelser i skak og ikke falde for ham? Kan de to overhovedet klare sig midt i en krig, eller vil de miste alt i kampens hede?
En Harry Potter Fanfiction.

16Likes
7Kommentarer
2347Visninger
AA

7. James, Lily, Remus og Peter

Kapitel 7
-.-.-.-.-҉-.-.-.-.-
James, Lily, Remus og Peter

 

”Hej smukke. Har du muligvis set min kæreste?”

Alex vendte sig om med en smil, som hun mærkede et par arme lægge sig omkring hendes talje.

”Sirius” Sagde hun bare uden at vende sig om. Alex havde begge stået i sit køkken, da hun hørte døren gå og, Sirius komme traskende ind.

Det var fem uger siden deres kys i pariserhjulet, og de var nu officielt kærester.  Sirius tilbragte stort set al sin tid med Alex, mest uden for huset, men hun havde efter en del overtagelse ladet ham derind, men døren til soveværelset forblev lukket.

Alex fandt hurtigt ud af, at Sirius var en fantastisk kæreste. Hun havde haft et par kæresteforhold før. De blev dog hurtigt ødelagt på grund af hemmelighedsklammeri (fra hendes side). Sådan var det ikke her. Jo, hun havde stadigvæk hemmeligheden omkring hendes sande identitet, men det havde Sirius jo også. Han havde endnu ikke fortalt noget som helst omkring magi. Alex havde også prøvet at finde ud af, hvad hans skole hed, men slev ikke det ville han fortælle.

Sirius havde overrasket hende en på deres 1måneders dag. Hun havde ikke regnet med at gøre noget specielt ud af det, da hun var ret sikker på at det ikke var noget som mænd gik op i, men Sirius gik sandelig op i det. Han havde gjort meget ud af en hyggelig skovtur midt ude i en skov. Han havde vist en hidtil ukendt romantisk side af ham selv. Alex fandt hurtigt ud af at hun kunne lide det.

Sirius havde det med at tage hende med ud næsten hver dag han ikke havde arbejde og dermed kunne komme. Han arbejdede hos politiet (som hun fandt ud af efter adskillige misforståelser fordi han udtalte det forkert). Hun elskede ikke længere at være alene hele tiden, og selv om hun ikke kunne fortælle ham alting, havde hun ham stadig til at fortælle hvad hun kunne. Hun havde venner som Samantha eller Jonathan at tale med, men det her var bare anderledes på ubeskrivelige måder.

”Hvad laver du?” Spurgte han som han lagde sit hoved på hendes skulder, og hun lagde det drivvåde nyvaskede service fra sig.

”Ikke rigtig noget” Hun vendte sig om, så de kunne se hinanden, hans arme stadig omkring hende. ”Hvad laver du?”

”Kysser min kæreste” Sirius smilede og lænede sig ned, så han kunne presse sine læber imod hendes. Hun gengældte automatisk kysset, og det tog indtil de begge var åndeløse, før de trak sig væk fra hinanden. Han smilede skævt til ham ”Hvad siger du til et familiebesøg?”

”Familie?” Alex så forvirret på ham ”Jeg synes at du sagde at du ikke havde nogen kontakt med din familie?”     

Sirius havde fortalt den smule om hans forældre, som han ellers undgik at snakke om. Tilsyneladende havde de ikke haft et godt forhold, og Sirius løb hjemmefra som 16årig.

”Ikke den familie.” Sirius øjne formørkede, da han snakkede om dem. ”Jeg mener min rigtige familie. Mine venner”

”Du mener James, Remus og…. Hvad var det sidste navn?” Alex så spørgende på ham.

”Peter” Sagde han hurtigt. ”Og Lily, James’-”

”-Kone”

Sirius smilede til hende. ”Du husker godt, var?”

”En af mine mange talenter.” Alex veg ud af hans arme, fandt et viskestykke og begyndte at tørre det våde service af. ”Hvornår har du så tænkt dig at vi skal besøge dem?” Hun satte tallerkenen ned på bordet.

”Nu” Svarede Sirius bare. Endnu engang lagde han hans arme omkring hende, og lod hans læber over hendes hals. ”Eller måske om en time i stedet?”

Hun drejede hurtigt rundt.

”Nu? Jamen vi kan da ikke droppe ind på dem sådan lige pludseligt?”

”De ved det allerede”

”Du fortalte dem det, men nævner det først for mig nu?” Hun stirrede på ham irritation i stemmen.

”Jeg snakkede med dem i går, men jeg var jo ikke sammen med dig i går” Det havde han ret i. I går gjorde hun rent i forsøget på, at huset kunne se nogenlunde ud. Sirius havde en enkelt gang været med, og huset endte faktisk med at være værre end inden.

”Så vi skal af sted?” Alex så op på ham.

”Jep. Gør dig klar, så kører vi” Sirius smilede.

Alex satte bare hænderne på hofterne.

”Du skal ikke give mig ordrer!” Sagde hun alvorligt, men tonen og smilet ødelagde det.

”Motorcyklen?”

Alex havde hurtigt forstået, præcis hvor meget den motorcykel betød for Sirius. Han var nærmest besat af den, og han ville nok altid være hans pige nummer 1.

”Du må gerne kalde hende Olivia” Svarede Sirius. ”Men jo, vi tager motorcyklen”

”Jeg nægter stadigvæk at kalde din motorcykel Olivia” Alex rullede hendes øjne. ”Det er et tåbeligt navn.”

”Olivia er et fantastisk navn. Næsten bedre end Isabella” Han trak på skulderne. ”Men jeg måtte jo ikke give hende en navneændring til Isabella”

”Selvfølgelig ikke. Jeg kan måske ikke lide Olivia, men du kan ikke ændre en kvindes navn” Sagde Alex, som hun gik ind i stuen for at finde sin håndtaske. Heldigvis var hun allerede klædt anstændigt klædt, så det behøvede hun ikke at bekymre sig om. Hun hev hurtigt elastikken ud af det lange sorte hår. Hun ville ikke kunne have håret sat op med en hjelm på.

”Er du ved at være klar?” Sirius stak hovedet ind i stuen, netop som Alex trådte ud.

”Du siger det, som om jeg tog timer om at blive klar” Sirius sendte hende et blik som klart svarede ja på det spørgsmål, men Alex ignorerede det fuldstændig. Hun trådte ud af døren, Sirius lige efter hende og fik hurtigt låst døren efter dem. Da hun vendte sig om stod Sirius ved motorcyklen, og kastede hjelmen til hende.

”Jeg elsker det faktum, at jeg skal have en på, men at du ikke skal” Sagde hun tørt, som hun trak hjelmen over hovedet og fik den spændt. Han smilede bare skævt, som han fik sparket motorcyklen ’Olivia’ i gang og satte sig op. Alex satte sig op bag ham og lagde armene omkring ham.

Sirius’ ryg beskyttede Alexs ansigt som de kørte af sted. Hun var ærlig talt en smule nervøs over, at skulle møde Sirius’ venner. Hun havde det dårligt med at lyve overfor Sirius, og hun ville helt sikkert også få det dårligt over at lyve over hans venner. Hun havde aldrig haft det sådan over at lyve før, og hun havde bange anelser om, at hun måske begyndte at få nogle følelser som hun ikke måtte have. Regel nummer 1 i håndbogen var ikke at forelske sig i opgaven. En regel som Alex var blevet opdraget til altid at følge. Sandheden var, at hun var begyndt at udvikle følelser for Sirius, og hun vidste ikke længere hvad hun skulle stille op. Hun var ikke meget for at fortælle det til Samantha, så derfor havde hun faktisk ikke fortalt hende noget som helst.

Alex lukkede øjnene og lod sit hoved lægge imod Sirius’ ryg. Hun kunne ikke give ind for hendes følelser for Sirius, og lade førelserne styre, for hun vidste godt, hvad hun ville gøre, hvis hun gjorde det. Sirius skulle vide sandheden, og hvem vidste, hvordan han ville tage det. Hun ville også afleverede sin opsigelse til Jonathan. Alex ville ikke vide hvad der ville ske, og den tanke kunne hun ikke klare. Hun kunne ende helt alene, efterladt af alle for hvad hun vidste.

”Alex?”

Alex vågnede op af hendes tanker og indså at de stod stille, motoren slukket. Sirius sad vendt mod hende med et bekymret udtryk i øjnene.

”Øhh ja, undskyld. Jeg blev lige opslugt af mine tanker der” Alex smilede undskyldende og svingede af motorcyklen.

Sirius kom af, som Alex tog hjelmen af. Sirius tog den fra hende, og Alex tog øjeblikket til at se op til huset, de stod ude foran. Et stenmur omringede den, og den eneste indgang var en lille trælåge som førte op til huset. Huset var toetages, og lavet af grå mursten, hvide vinduer og en blå dør. Planter og blomster voksede omkring på græspladsen og op af huset.

”Skal du med, eller vil du hellere blive herude hele eftermiddagen?” Alex så Sirius holde lågen åben for hende, og hun fulgte hurtigt efter ham ind af lågen, og sammen gik de op til huset.

De nåde døren, men før Alex fik muligheden for at banke på, trådte Sirius bare ind.

”Sirius!” Vrissede hun af ham. ”Du kan ikke bare træde ind i en anden persons hus, uanset hvor godt du kender dem!”

Sirius trak bare på skulderne. ”Vi er her nu! Hvor er vores velkomstkomite?”

”Sirius!” Vrissede Alex igen, men han lod ikke til at høre efter.

”Køkkenet” Hørte de en mand råbe inde fra huset.

Alex ville tage sine sko af, men Sirius trak hende med ind i køkkenet, før hun fik chancen for det.

Der var tre mennesker derinde. Det var alle mænd og lod til at være samme alder som Sirius og hende selv. Manden, som stod tættest døren, hilste Sirius med et broderligt knus. Det var først derefter, han vendte sig imod Alex, og hun kunne se ham tydeligt.

”Og du må være Isabella” Han smilede. ”Jeg hedder James Potter”

James havde sort ret pjusket hår, som så ud, som om han lige havde stået midt i en orkan med det. Han bar runde briller, som gemte på et par brune øjne. Han var lige så høj som Sirus, og havde den samme attitude og udstråling som ham.

Før hun nåde at tænke mere, havde James hende i et mindst lige så broderligt knus, som det han lige havde givet Sirius. Alex stirrede bare overrasket på ham.

”Er du Sirius’ kæreste, så er du stort set min søster” Sagde han med et skævt smil. ”Især fordi du er den første, han nogensinde har introduceret til os”

Alex nikkede bare.

”Og jeg er Remus Lupin. Glæder mig at møde dig” En langhåret mand med brunt hår trådte frem og rakte hans hånd frem for hende at tage.

Remus så ældre ud end de andre, men han var sikkert den samme alder. Skar bredte sig over hans ansigt, og hans hår havde grå spidser, mens hans øjne gemte på en venlighed.

”Pe-Peter P-Pettigrew” En lav nervøs og svag af udseende mand eller rettere dreng introducerede.

Han gav hende hverken et knus eller hånden, men vinkede bare nervøst. Alex vidste med det samme, at hun ikke kunne lide ham. Han lignede en af de der svage typer, som kunne forråde en, så snart han fik et bedre tilbud. Men Alex ville ikke dømme. Hun vidste bedre end nogen anden, at udsende kunne bedrage.

”Hej Isabella”

Alex vendte mod døren og så en kvinde komme igennem. Hendes røde hår hang løst ned af ryggen af hende, mens de grønne øjne lyste af venlighed. Hun var smuk, ingen tvivl om det, men der var også en venlighed og en flamme omkring hende, som straks fik Alex til at føle respekt for hende.

”Jeg hedder Lily. Jeg er-”

”-James’ kone?”

”Du ved sandelig det hele var?”

”Sirius har opdateret mig”

De to kvinder smilede til hinanden, før Lily gik hen og gav hende et knus.

”Det er dejligt endeligt at møde en kvinde som kan håndtere ham der” Hun nikkede hovedet imod Sirius. ”Jeg var bange for at måtte forsørge og lave mad til ham resten af mit liv”

”Jeg vil nu advare dig” Sagde Alex hurtigt med et smil. ”Jeg er ikke nogen særlig god kok”

”Det går nok” Lily smilede sødt til hende, før hun henvendte sig til mændene i rummet ”Så kan I godt gå til bordet drenge”

Alex fulgte efter Lily ind i stuen, hvor et dækket rektangelært spisebord stod. Alex tog pladsen ved mellem Sirius og Remus, men Lily og James satte sig på den anden side med Peter ved siden af dem.

”Spis endelig” Sagde Lily med et smil, og Sirius havde allerede skålen med lassangen ovre ved ham, før hun havde talt færdig.

De spiste i tavshed og efter Alexs mening, så var det ærlig talt en smule akavet.

”Så,” Prøvede hun at bryde tavsheden. ”Sirius har fortalt at I var nogle rigtige bøller i skolen”
James brød ud i et grin.

”Det kan man vist godt sige.” Han vekslede blikke med Sirius. ”Vi var nok nogle af de værre, men vi var nu også temmelig populære”

”Mon ikke” Sirius grinede glad, og de to venner gav hurtigt hinanden en highfive.

”Jah” Sagde Peter bare, og så næsten tilbedende på de to mænd. 

”I var ganske forfærdelige alle sammen.” Lily sendte dem alle et blik, før hun smilede til Alex.

”Jeg gik i samme skole som dem” Forklarede hun hurtigt.

”Og James jagtede hende, siden han så hende første gang da de var 11. Han var fuldstændig fortabt i hende” Fortalte Remus med et smil og Alex så på som James’ blev rød i hele hovedet.

”Vi hørte ikke andet i 6 år!” Forsatte Sirius. ”Har I set Lily Evans? Lily er så smuk. Jeg elsker navnet Lily. Lily vil ikke gå ud med mig! Jeg elsker Lily Evans!” Sirius lavede sin stemme høj og pigeagtig.

”Sådan lyder jeg ikke!” Vrissede James af Sirius, hans hoved næsten helt rød af forlegenhed.

”Øh jo du gør så” Svarede Sirius bare.

”Nej”

”Jo”

”Nej!”

”Jo! Er det ikke rigtig Remus?”

Remus smilede bare smørret, og diskussionen mellem James og Sirius fortsatte.

”Hvis du ikke ville gå ud med ham i 6 år, hvordan endte I to så med at blive gift?” Spurgte Alex Lily i et forsøg på at udelukke drengenes diskussion.

”Jeg afviste ham blankt hver gang, han spurgte i 6 år, fordi han netop var en bølle og barnlig. Det ændrede sig dog i vores 7. år på skolen. Han blev mere moden, og tjaa” Hun så over på hendes mand. ”Han forandrede sig vel bare.” Hun tog en slurk af hendes glas. ”Og jeg forelskede mig fuldstændig i ham. Hvad har du-”

”HA!” Deres samtale blev afbrudt af Sirius’ råb. Alex vendte sig imod ham og så at han nu stod op med en stort grin.

”Hvad skete der?” Spurgte Lily hurtigt og så fra den glade Sirius til James som sad med et tabt udtryk.

”Sirius fik James til at sige jo ved pludselig at sige nej” Forklarede Remus med et lille smil.

”Hvorfor spurgte jeg overhovedet?” Mumlede Lily som hun rejste sig op. ”Er I færdige?”

”Ja, det smagte rigtigt godt” Alex smilede til hende, rejste sig op for at hjælpe med at rydde af, men Lily stoppede hende.

”Nej, du er gæsten Isabella.” Lily tog tallerkenen fra hende og gik ud i køkkenet med det.

”Lad os sætte os over i sofaen, så-” Sagde James, men Lily afbrød ham.

”Du er ikke gæst James” James så bedende på hans venner, men ingen af dem gjorde andet end at give ham et smil. Med et opgivende ansigt gik han ud i køkkenet.

”Kom med så giver jeg dig en rundvisning af huset” Sirius tog hendes hånd og hun fulgte villigt efter ham.

Han vidste rundt i huset. Alex var overrasket hvor stort stedet var i forhold til, hvordan det så ud udefra.

Alex mødte endda et klaver i et af værelserne. Det var lavet af træ og så meget gammelt ud, og Alex var næsten bange for at røre ved det.

”Kan du spille?” Hørte hun Sirius spørge bag ved hende.
Hun rystede på hovedet. ”Nej, kan du?”

Sirius svarede ikke, men satte sig bare ned ved klaveret, åbnede det og lod fingrene køre over tangenterne. Inden længe havde han gang i en melodi. Sirius kiggede og på hende og lyse op i et smil, som Alex hurtigt gengældte. Sirius sluttede melodien og rejste sig op fra klaveret.

”Min mor var meget gammeldags” Sagde han bare som han lukkede klaveret igen og så op på Alex. ”Kom så skal du se mit værelse”


-.-.-.-.-҉-.-.-.-.-

 

”Skulle jeg være bekymret over at du åbenbart bruger så meget tid her at du har dit eget værelse?” Spurgte Alex Sirius, som de gik hen imod trappen, som førte ned til den lille stue efter at have gået igennem stort set hele huset. Alex havde kigget sig meget omkring, men kunne ikke finde noget som helst form for bevis at Lily og James ikke var almindelige mennesker. 

”Det skulle du måske” Sirius greb fast omkring hendes talje og drejede hende rundt ,så de stod tæt op af hinanden i den lille gang. Hans hånd rørte blidt hendes kind, før han lod sine læber strejfe hendes øre. ”Eller du kunne overnatte sammen med mig”

”Sirius” Hans læber som kørte op imod hendes læber, gjorde hende uklar i hovedet. ”Du ved hvad jeg-”

”Jeg ved det, jeg ved det” Han trak sig tilbage med et irriteret udtryk. ”Du vil vente indtil ægteskab” Han sukkede og fjerne sine hænder fra hendes talje for at tage hendes hånd. ”Jeg er ved at blive sindssyg her”

Alex havde selvfølgelig ingen intentioner om at vente til ægteskab, faktisk så var det løb kørt for et par år siden. Men det var den bedste undskyldning, hun kunne komme op med hver gang, Sirius nævnte noget, som hentydede til sex. Det var ekstremt farligt, at have den slags kontakt med en person, som du faktisk kun skulle bruge til at få informationer ud af. Og det var uanset hvor meget, hendes egen krop gerne ville have det.     

”Vi kan ikke lade de andre vente” Sagde Alex så og vendte sig om for at gå, men Sirius trak hende hurtigt tilbage.

”De kan godt vente lidt endnu” Hviskede han, som han placerede hans læber mod hendes endnu engang. Alex kunne ikke lade være med at smile ind i kysset, før hun trak sig tilbage.

”Kom nu din charmør” Alex tog hans hånd og trak ham med ned af trappen.
Remus, James og Peter sad allerede på sofaerne i stuen, da de trådte ind. Alex undgik ikke at se James og Remus’ kække smil, som om de vidste en eller anden form for hemmelighed. 

Alex satte sig ned i sofaen, Sirius ved siden af hende. Han trak hende dog hurtigt over så hun sad på hans lår.

James smil voksede bare.

”Er vi gået glip af en eller anden joke?” Spurgte Alex så dem.

”Lad os bare sige at væggene her er meget tynde” Sagde Remus og undgik Alexs øjne.

”Ja, man kan stort set høre alt” Tilføjede James med et grin.

”Det tør siges” Mumlede Sirius. ”Jeg har hørt rigeligt for at vide det”

Alex indså hurtigt, at de hentydede, at de havde hørt præcist, hvad der var blevet sagt mellem hende og Sirius ovenpå, og mærkede hurtigt varmen stige hende til hovedet.

”Nok med det her” Sagde Lily som hun trådte ind i rummet, med en bakke i hænderne. Hun placerede den på stuebordet og begyndte at stille glas ud på bordet, før hun tog flasken og hældte op til dem alle sammen. Hun satte sig ned ved siden af James, tog sit eget glas og løftede det op foran hende.

”Skål til vores nyeste medlem af vores lille familie, Sirius’ kæreste, Isabella Lewis”

De andre rejste hurtigt også deres glas.

”Isabella Lewis” Sagde de alle i kor, før de drak af deres glas.

Alex rejste selv sit glas og mærkede, hvordan smagen af champagne bredte sig i munden på hende.

”Lad os nu have det sjovt i stedet for at sidde her og trille tommelfingre” Sagde Sirius så.
Alex smilede til ham netop som James svarede.

”Helt enig. ”


-.-.-.-.-҉-.-.-.-.-

 

”Du er fuld Isabella” Sagde Sirius for omkring den tiende gang den aften.

”Vel er jeg ej” Svarede Alex igen.

Mørket var ved at falde på, og det var noget tid siden, de forlod Sirius’ venner. Alex måtte indrømme, at det havde været sjovt og hyggeligt hos dem.

James lignede meget Sirius. Han var stolt og havde en utrolig slevtillid og ego, som Alex godt kunne se ham havde problemer med. Lily var en kvinde efter Alexs smag. Hun var sød, venlig og elskværdig, men samtidig kunne hun holde stand imod James og Sirius, når de blev for meget, og så virkende hun udemærket i stand til at forsvare sig selv. Hun ville være en rigtig god agent hvis det var noget hun nogensinde ville vælge.

Remus var den stille og kloge af dem. Ingen tvivl om at både James og Sirius var kloge, men Remus brugte hjernen fornuftligt. Alex kunne faktisk rigtig godt lide ham, og kunne kun se fordele ved at have ham som ven. Remus, James og Sirius passede godt sammen, og Alex kunne tydeligt forestille sig, dem lave kaos i en skole. Sirius var ham som ville finde et offer – en person som han ville hævne sig på, eller måske en han bare ikke kunne lide. James ville komme med en eller anden tåbelig plan, som kunne sætte ham i et godt lys hos Lily. Remus ville så være den, som rent faktisk kunne få James’ ide til at virke, fordi han brugte sin fornuft til at få en vellykket plan.

Og Peter-…   Peter kunne hun ikke finde ud af. Han havde ikke nogen rolle i venskabet. Hele aftenen havde hun set ham ændre sin mening, for at kunne være enig med James eller Sirius, og det var faktisk lige ved at gøre Alex vanvittig. Det var netop personer, som Peter som kunne bringe hendes pis i kog.

”Hvorfor er det, at jeg ikke tror på dig?”

Sirius’ ord rev hende ud af hendes tanker. Sirius havde insisteret på, at de skulle gå en tur i den lokale park, før de tog hjem til Alex, fordi han havde noget, han ville snakke med hende om. Nu gik Sirius på stien, mens Alex gik på line på en lav havemur ved siden af ham. Hun var langt fra at være fuld, men Sirius var fast besluttet på, at det var hun, og Alex så det ikke som noget negativt. Det ville give hende muligheden for måske at få noget ud af ham, uden at blive stemplet på det. Hun ville aldrig i livet blive fuld i virkeligheden, for hvem vidste hvad hun kunne finde på at afsløre.

”Det ved jeg faktisk ikke” Svarede Alex bare, som hun tog endnu et skridt fremad. ”Hvad var det du ville snakke om?”

”Hør her Isabella” Han tog hænderne i lommerne, før han kiggede op på hende. Hun hørte seriøsiteten i hans stemme og vendte sig om imod ham. ”Tiden sammen med dig har været fantastisk, men-” Han lod ikke til at vide, hvordan han skulle formulere sig. ”Jeg har haft det rigtig sjovt med dig. Du gør et eller andet ved mig som ingen andre pige nogensinde har gjort ved mig. Det-” Han lo for sig selv. ”Jeg ved ikke engang hvor jeg skal beskrive det.” Han smilede et svagt smil op til hende. ”Men jeg aner intet om dig. Jeg har virkelig prøvet at være åben for dig, men du bliver ved med at smække din dør i hovedet på mig, og det er så.. frustrerende. Jeg vil gerne være ærlig med dig, men så må du også være det overfor mig. Fortæl mig et eller andet. Noget som du ikke fortæller til hvem som helst”

Alex stirrede på ham. Hun vidste ikke længere hvad hun skulle gøre. Hun burde have forudset, at han ville vide mere om hende. Hun burde have gjort noget ved dette for længe siden. Nu havde hun ikke længere mulighed for det.

Hun tænkte det et par sekunder, før en ide kom op i hendes hoved. Hurtigt tog hun et skridt frem, sørgede for at træde lige i udkanten af muren så hendes fod skred og hun faldt ned fra muren.

”Isabella!” Sirius nåde kun lige at gribe hende, før hun ramte jorden.

”Er du okay?” Sirius’ arme, som lå rundt om hende, løftede hende op, så hun stod tæt presset op af ham.

”Jah…” Alex var næsten mundlam. Hun stod så tæt på ham, at hun ikke følte, at hun kunne trække vejret.

”Jeg elsker dig” Sagde han bare.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...