The Forgotten Story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2013
  • Status: Færdig
Dette er den glemte historie om Alexandra. En historie glemt i tiden, men aldrig glemt af personerne som var en del af den.
Alexandra Winther var en agent for den britiske efterretningstjeneste, da hun får en ny og anderledes mission. Folk omkring i England dør af noget, som lader til næsten at være magi. Det er næsten, som om en krig foregår uden for deres vinduer, og Alexandra er fast besluttet på at afsløre gåden foran hende.
For at finde ud af det må hun komme tæt på den charmerende Sirius Black, men kan hun holde sine følelser i skak og ikke falde for ham? Kan de to overhovedet klare sig midt i en krig, eller vil de miste alt i kampens hede?
En Harry Potter Fanfiction.

16Likes
7Kommentarer
2290Visninger
AA

15. Harry James Potter

Kapitel 15
-.-.-.-.-҉-.-.-.-.-
Harry James Potter

 

Alex begyndte hurtigt at elske livet som en gift kvinde. Da hun vågnede morgenen efter brylluppet havde solen skinnet ind i soveværelset, og en tur i stuen havde vist hende præcist, hvad det var det store vindue viste. De havde en direkte udsigt ud over en hvid strand og solens gang ned op fra havet. Stranden lå lige nedenfor den klit som huset lå på, så Sirius og Alex havde tilbragt stort set hele dagen dernede. Allerede dagen efter skulle Sirius dog vende tilbage til arbejde, og med ordenmissioner havde de to ikke meget tid sammen. Men hver minut de havde sammen var ikke spildt, og trods det ikke var meget, så var Alex vild med det.

Alex var nu også blevet en aktiv del af ordenen og alt hvad der følger med det. Hun havde besluttet sig for at sige op fra sit eget arbejde. Jonathan havde været okay med det, men Alex havde også lovet, at hun ville komme, hvis der var problemer. Sirius arbejdede stadig på højtryk, mens Alex satte alt sin tid ind i ordenen.

”Alex! Sirius!” Alex vendte sig lynhurtigt om, kniven hun havde hakket gulerødder klar til at angribe den indtrængende. Det var en af de sjældne aftner, hvor både Alex og Sirius var hjemme og Alex havde givet sig i kast med at lave aftensmad, hvilket stadig var en lettere vanskelig opgave.

Hun gik ind i stuen hvorfra hun havde hørt stemmen, men tabte kniven i chok da hun så Remus’ hoved hænge midt i pejsen.

”Hej Alex” Sagde han bare, mens hun stirrede på med i rædsel.

”Øhh SIRIUS!!” Råbte hun ud af døren, og det tog mindre end et sekund før Sirius kom løbende, hævet tryllestav, uknappede bukser og skjorte.

”Hvad sker der? Er der nogen som- Remus” Sirius stoppede op da han så Remus’ svævende hoved i pejsen. ”Hvad sker der?”

”Lily er ved at føde, og hun vil gerne have jer begge her nu!”

Alex glemte alt svævende hoveder og knive på gulvet. Sirius lod også til at have sit tøj på i rekordtid.

”Vi kommer med det samme” Svarede Sirius hurtigt, som Remus trak sig tilbage og forsvandt sammen med ilden.

”Det der var bizart” Sagde Alex bare som Sirius trådte ind i pejsen.

”Kommer du?” Han rakte hånden ud til hende, og hun sukkede dybt.

”Jeg hader at rejse med susepulver” Sagde hun, men gik alligevel over og trykkede sig ind til ham. Han lagde selv en arm om hende, før han tog en håndfuld susepulver, kastede og råbte tydeligt.

”Skt. Mungus Hospital”

Alex lukkede hurtigt øjnene i. Sirius havde gjort det her med hende et par gange, og hun hadede hver eneste af dem. Faktisk så var der ikke mange magiske transportsmuligheder, hun brød sig om. Bortset fra de flyvende koste. Sirius havde taget hende med ud på en kost for et  par dage siden. Hun var ikke synderligt god til det, men det var nu meget sjovt.

Hun mærkede Sirius trække hende med ham og åbnede sine øjne. De stod i en ret stor hal med pejse på begge sider. Væggene var hvide og skreg nærmest hospital, som Sirius ledte vejen ned af gangene.

Det tog ikke lang tid før de nåde til en stue, hvor Remus og Peter ventede udenfor. Remus rejste sig, så snart de nærmere sig.

”Noget nyt?” Spurgte Sirius og spejdede imod døren ind til stuen, for at prøve at se noget igennem det lille vindue i døren.

”Ikke rigtig” Remus smilede til hende, før han så op på Sirius. ”Det var da godt at du kunne finde vej”

Sirius skar en grimasse.

”Hvad er jeg gået glip af?” Spurgte Alex bare. Det var ikke første gang, at der var noget som gik hen over hovedet på hende.

”Lily og James havde et møde med Voldemort for omkring et år siden, hvor de måtte forbi her, fordi James var kommet ret slemt til skade. Det var så meningen at Sirius skulle komme men-”

Remus smilede skævt. ”Han var faret vild her. Derfor fik Lily stuenummeret hertil og tegnede et kort, som hun fik Sirius til at kunne udenad, da hun fandt ud af at hun var gravid”

”Så var det derfor at du kunne finde vej” Alex gav Sirius et drilagtigt skub. ”Jeg fatter ikke at jeg gik glip af Lilys kort. Jeg må have været et andet sted da”

De vidste alle sammen at hun mente på en mission.

Dørene til stuen gik op og en storgrinet James trådte ud.

”Vi har fået en søn” Sagde han stolt.

”Tillykke” De gav ham et knus på skift før de trådte ind på stuen.

Lily så op da de trådte ind og lyste op i et træt smil.

”Hej alle sammen” Sagde hun træt.

”Hej Lily.” Alex stillede sig tæt op af hende så hun kunne se den lille dreng gemt i det blå bundt. Grønne øjne susede rundt på det hele mens en sort lok hår stak ud fra tæppet.

”Jamen det er jo en mini James” Sagde Sirius glad og så ned på den lille baby. ”Jeg håber ikke at hans ego bliver ligeså stort”

James skubbede drilsk til ham, men med et stort smil som Alex tvivlede på ville forsvinde de næste par dage.

"Men med Lilys øjne" Sagde James næsten drømmende, og Lily smilede op til den nybagte far.

"Har I tænkt over et navn?” Spurgte Remus så.

Lily og James så kort på hinanden.

”Ja det har vi” Sagde Lily så.

”Han skal hedde Harry, efter min bedstefar du ved” Fortalte James Sirius.

”Harry James Potter” Hviskede Lily højt nok til at vi alle kunne høre ham.

”Det har en god klang til det” Alex og Lily delte et smil.

”Hvad så?” James så over på Sirius. ”Vil du stadig være gudfar?”

Sirius så håbefuldt på Lily.

”Ja, Sirius.” Sagde hun så med et smil. ”Vil du være Harrys gudfar?”

”Ja!” Sirius smilede over hele femøren, mens Lily vendte sin opmærksomhed imod Alex.

”Og dig Alex?” Alex så overrasket på hende. ”Vil du være hans gudmor?”

”Gudmor?” Spurgte hun forskrækket. ”Mig? Er du sikker?”

”Selvfølgelig” Svarede James. ”Du er vores ven Alex. Vores søster.”

”Og du er Sirius’ kone, så du er nok den eneste som kan styre ham” Lily smilede ned til sin søn, før hun så op på Alex igen. ”Vil du?”

Alex så også ned på lille Harry i Lilys favn.

”Ja, hvorfor ikke?” Hun smilede op til de andre. ”Jeg vil gerne være Harrys gudmor”


-.-.-.-.-҉-.-.-.-.-


Harry James Potter fik hurtigt smeltet alle deres hjerter. Eller det var alle bortset fra Peters. Han var begyndt at blive mere og mere fraværende,  selv når han var der, men Sirius undskyldte sig altid med, at Peters mor var syg, hver gang Alex bragte det på banen.

Harry var en sød lille baby. Sirius, James og Remus var fuldstændig væk i ham og kunne tilbringe timer bare ved at sidde ved siden af ham, mens han lå på gulvet.

Og for en tid virkede det som om, det hele ikke kunne være bedre. De havde efterhånden alt.

Men det blev hurtigt ændret.

Alex, Sirius og Remus passede Harry i James og Lilys hus. James og Lily var på Hogwarts for at snakke med Dumbledore om noget meget vigtigt. Sirius var oppe for at lægge Harry i seng mens Alex og Remus sad i sofaen i det lille hus.

”Har I nogensinde overvejet børn?”

Alex så overrasket op på Remus. Det var ikke et spørgsmål hun havde forventet at få.

”Sirus og mig?” Han nikkede. ”Næh. Vi har faktisk ikke rigtigt snakket om det.

”Men vil du gerne?”

Det var et godt spørgsmål. Alex vidste ikke om hun ville have børn. Et år siden havde hun givet ham et sikkert nej. Nu måtte hun indrømme at med Sirius og Harry så kunne hun godt se et barn i deres fremtid. Hun havde overlevet at have haft et billede af hende, Sirius og en lille dreng eller pige med hendes mørke hår og hans grå øjne.

”Ja, måske? Jeg ved det ikke helt. Med alt det her krig så er jeg ikke sikker.” Hun så om på de mange babyting omkring dem. ”Men jo jeg vil nok gerne have et barn en dag”

Remus nikkede netop som Sirius kom ned fra trappen.

”Han sover trygt og godt nu.” Sagde han som han satte sig ned i sofaen ved siden af Alex. ”Men vi-”

Pejsen blussede op i grønne flammer og afbrød Sirius.  James kom ud med en grædende Lily ved siden af sig. Alle tre fløj op af sofaen ved synet. Alex havde aldrig set Lily græde før. Hun havde altid virket som en stærk person, så at se hende sådan virkede så uvirkeligt.

”Hvad er der sket?” Spurgte Remus hurtigt som Lily fik sat sig ned i sofaen stadig med tårerne strømmende ned af kinderne.

”Dumbledore… Harry… Voldemort… Foræder…” Lilys hulken gjorde det umuligt at høre hvad hun sagde. Hun så op af tarppen og gik med rystende skridt hurtigt derop. Alex gjorde mine til at følge efter, men Sirus holdte hende tilbage.

”Hvad er der sket James?” Spurgte Sirius så James. ”Hvad sagde Dumbledore?”

”Voldemort er efter Harry” Sagde James så bare.

Remus, Sirius og Alex så chokeret på ham.

”Men-” Alex så kort over på Lily før hun kiggede tilbage til James igen. ”Hvorfor?”

”En profeti” James lænede sig frem og lagde hovedet i hænderne. ”Der er lavet en profeti om en som kan vinde over Voldemort og nu vil han dræbe den person”

”Og den person er lille Harry?” Spurgte Sirius i tydelig chok.

James nikkede langsomt. ”Født af nogle som tre gange har trodset ham, og født som det syvende måned dør”

”Men der må være flere personer som lever op til det?” Alex lød næsten desperat.

James rystede på hovedet. ”Dumbledore hørte den for nogle uger siden. Den sagde at ham som havde magten snart ville være i blandt os, og så det andet. Det peger kun på to”

”To?” Remus så overrasket på ham. ”Hvem er den anden?”

”Neville. Alice og Franks søn” Svarede James.

”Hvem-?”

”Vi gik i skole med dem” Forklarede Sirius hurtigt. ”En årgang over os”  

”Men kan I ikke fortælle ordenen det?” Spurgte Alex. ”Kan den ikke beskytte jer?”

James rystede på hovedet. ”Vi har en foræder i den, Alex. Vi kan ikke stole på andre end dem her og Peter. Vi fortæller det ikke til andre”

”Men Alice og Frank ved det da ikke?” Spurgte Remus.

”Jo, de gør.”

”Hvad sagde Dumbledore at I skulle gøre?” Spurgte Alex så. Den mand havde normal en løsning på de fleste problemer.

”Vi skulle gå i skjul. Bruge Fidelius-besværgelsen”

”Bruge hvad?” Endnu engang havde Alex ingen ide om hvad de snakkede om, men også Sirius så forvirret ud.

”Det er en meget stærk beskyttelsesbesværgelse. Man vælger en hemmelighedsvogter, og så er det den eneste person som kan fortælle nogen hvor stedet er. Voldemort kan gå lide fordi og ikke komme i nærheden af os.” Forklarede James. ”Han tilbød at være hemmelighedsvogter men jeg-” Han så over på Sirius som nikkede.

”Selvfølgelig vil jeg det.” Svarede Sirius bestemt. ”Hvordan skal vi gøre besværgelsen?”

Alex rejste sig og gik op af trappen efter Lily. Denne gang var der ingen som prøvede at stoppe hende.

”Snarest muligt. Allerede i aften hvis muligt.” James nikkede tilbage. ”Vi skal bare kontakte Dumbledore og Peter så kan vi-”

Deres stemmer døde nedenunder som Alex drejede rundt om hjørnet på 1. sal. Hun kunne ikke klare tanken om noget af alt det her. Voldemort var efter Harry. Lille uskyldige Harry, som åbenbart havde magten til at vinde over ham? Det virkede uvirkeligt og uretfærdigt. Voldemort var villig til at dræbe et uskyldigt spædbarn på grund af nogle ord fra en profeti?

”Lily?” Alex åbnede langsomt døren til Harrys værelse og så Lily kælende ved siden af krybben. Hun trådte hurtigt ind og satte sig ved siden af hende. ”Det skal nok gå Lily.”

Lily udstødte en svag hulken, før hun begravede sig ansigt i Alexs skulder, som langsomt kørte hånden over hendes ryg i en trøstende bevægelse.

”Det skal nok gå” Sagde Alex igen. ”Vi skal nok beskytte Harry. Ingen af os vil lade der ske noget med ham”

De sad der lidt tid før Lily langsomt trak sig tilbage.

”Jeg vil gøre hvad som helst, Alex” Sagde hun så bestemt. ”Jeg gøre hvad som helst for at beskytte ham. ”Hun så over på hendes sovende søn i krybben. ”Selv hvis jeg skal ofre mig selv for ham”

Alex så beslutsomheden i hendes øjne og tog Lilys hånd.
”Som enhver anden mor ville gøre det” Svarede Alex bare stille. Hun ville ikke ødelægge Lilys ideer om at kaste sig imellem hendes søn og Voldemort, ved at sige at hun nok ikke ville få chancen for at gøre netop det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...