The Forgotten Story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2013
  • Status: Færdig
Dette er den glemte historie om Alexandra. En historie glemt i tiden, men aldrig glemt af personerne som var en del af den.
Alexandra Winther var en agent for den britiske efterretningstjeneste, da hun får en ny og anderledes mission. Folk omkring i England dør af noget, som lader til næsten at være magi. Det er næsten, som om en krig foregår uden for deres vinduer, og Alexandra er fast besluttet på at afsløre gåden foran hende.
For at finde ud af det må hun komme tæt på den charmerende Sirius Black, men kan hun holde sine følelser i skak og ikke falde for ham? Kan de to overhovedet klare sig midt i en krig, eller vil de miste alt i kampens hede?
En Harry Potter Fanfiction.

16Likes
7Kommentarer
2288Visninger
AA

4. Er det her en Date?

Kapitel 4
-.-.-.-.-҉-.-.-.-.-
Er det her en Date?


 
Alex vågnede op med et sæt og fløj op af sengen. Hendes hoved gjorde stadig lidt ondt fra betonstuntet dagen før, men smerten var formindsket og til at holde ud. Men det var ikke hovedpinen, som havde vækket hende fra hendes søvn. Det var drømmen, som stadig spillede i hendes tanker. Sirius havde optrådt som hovedperson i den. De havde bare snakket sammen, næsten præcis som dagen før, indtil de pludselig kyssede hinanden, og fik hende til at vågne med et chok.

Hun kæmpede med at få pulsen ned, som hun svingede benene ud af sengen. Hun trådte ud på badeværelset, og det kolde gulv under hendes fødder, fik hende hurtigt til at fryse. Hun stirrede ind i spejlet, øjnene på hendes spejlbillede, mens hun kørte en hånd gennem de mørke lokker. Hun forstod ikke hvorfor Sirius havde optrådt i hendes drømme. Hun havde aldrig havde haft drømme om en fyr før. Hvorfor drømte hun om ham?


’Dine drømme er din inderste ønsker.’ Hendes mors stemme lød i hendes hoved, præcist som det havde gjort, da hun var en lille pige. ’Du skal altid huske og lytte dem. Din hjerne fortæller dig hvad det er du i virkeligheden gerne vil have. Husk altid dette, lille skat”

Alex stirrede ind i spejlet. Hendes mor ville helt sikkert sige det samme hvis hun var her i dag. Hun troede fuldt og fast på hvad hun sagde, og for hende var drømme en vigtig del af ens liv.

Alex rystede på hovedet af sig selv, og trak sig tilbage fra spejlet. Hendes mor var her ikke, og Alex var for gammel til at tro på sådan noget længere. Hun strækkede sig, mens hun igen forlod badeværelset for at finde noget tøj.

Efter et godt varmt bad gik hun fuldt påklædt ud i køkkenet. Hun havde valgt et par enkle stramme jeans, en langærmet sort trøje, og satte det våde mørke hår op i en hestehale.  Trods begivenhederne dagen før, var hun ikke længere i sagen. Samantha havde med det samme sagt at hun ville gøre det hurtigst ville finde noget om ham, men indtil hun gjorde det, havde Alex intet at lave.

Morgenmaden bestående af et par stykker franskbrød blev hurtigt indtaget uden meget smil. Alex var ikke nogen særlig god kok – og det var for at sige det mildt.

Det var lige da hun færdig, hun hørte brevsprækken gå. Hun forlod bordet og gik ud i entreen for at hente hvad uden tvivl sikkert bare var reklamer og måske (hvis hun var heldig) en enkel regning. Ganske rigtigt var der adskillige reklamer fra forskellige ligegyldige steder. Ligeglad kørte hun igennem stakken indtil hun nåde et brev, som tydeligvis hverken var reklamer eller regning. Hurtigt smed hun resten til side og flåede brevet op.  Der lå kun en enkelt lille stykke papir, som hun hurtigt tog op og læste. 

Din pakke er kommet og venter på at blive hentet. 

Nedenunder var MI5s stempel og et krøllet S, som Alex hurtigt genkendte som Samanthas. Alex vidste præcist hvad dette betød; Samantha havde fundet noget information om i hvert fald en af de tre personer, Alex havde sendt til hende.

Hurtigt fik hun maden ryddet af bordet. Sedlen låste hun hurtigt ned i metalkassen, som stod gemt i hendes klædeskab.

Alex greb sin frakke, før hun hurtigt fik sine lange højhælede støvler på. Det var måske ikke noget hun foretrak, men de så nu meget gode ud på hende.     

Hurtigt greb hun bilnøglerne og hendes håndtaske, før hun fløj ud af døren. Hun fik hurtigt låst døren, og vendte sig imod bilen, men nogen var allerede ved bilen, og fik hende til at stoppe midt i et skridt.

”Sirius?!”

Sirius Black stod lænet op af motorhjelmen, og armene over kors. Han var klædt i et par sorte bukser med en hvid trøje og en læderjakke over den. Heldigvis bar han ingen form for kappe, noget Alex faktisk var meget glad for. Håret var mindst lige så skinnende som aftenen før hvis ikke mere, mens det samme skæve smil lå over hans læber.

”Hej Isabella” Han så op på ham, og smilede bredt til hende.

”Hvad laver du her?” Hun så overrasket på ham. Hun havde regnet med at hun måtte opsøge ham, og da slet ikke at han ville komme til hende. ”Forfølger du mig nu?”

Han grinte af hende.

”En lille smule” Indrømmede han.

”Burde jeg være bange for dig nu?” Alex ville nok aldrig være bange for ham, men hun måtte opretholde Isabella i stedet for Alex.

”Det må du selv om” Han smilede bredt ”Men jeg lover ikke at bide… ret meget”

”Sikke en humor du har” Alex rystede på hovedet af ham og gik over til bilen. ”Må jeg få min bil tilbage?”

Sirius så ned på bilen og derefter tilbage på Alex.

”Næh faktisk ikke” Sagde han bare, og fik hende til at løfte sit øjenbryn. ”Hvad siger du til vi tager et sted hen sammen?”

”Hvad?” Alex så forvirret på ham. Hvad har han gang i?

Han rejste sig helt op, og begyndte at gå hen til Alex.

”Du ved hvad jeg sagde” Sagde han. ”Lad os have noget sjov sammen”

Sirius ventede ikke på et svar, men var hurtigt ovre ved hende, hvor han tog fat i hendes hånd.

Han begyndte at gå, og Alex kom snublende efter ham, mens hun modstod den enorme trang til at vride hans arm om på ryggen og holde ham i politigreb  I stedet stoppede hun op, så han også var tvunget til at gøre det. Hun hev sin hånd ud af hans greb.

”Jeg var faktisk på vej et sted hen” Hun holdte bilnøglerne, som hun stadig havde i hånden op foran ham.

Sirius kiggede bare uforstående på hende, som om han ikke vidste hvad hun snakkede om.

Alex sukkede bare og vendte sig tilbage til bilen. Hun skulle lige til at låse den op, da Sirius tog nøglerne fra hende.

”Hey!” Alex vendte sig imod ham, vreden lysende i de brune øjne, mens hun begyndte at tælle opad for ikke at miste sit temperament og overfalde ham.

Sirius så dog ikke det. Han så bare ned på nøglerne, før han lagde dem i hans lomme og lynede den til. Først derefter så han på hende, og overraskede Alex ved at sende hende et bredt smil.

”Kom nu” Sagde han ”Vi skal lave noget sjov, så skal jeg nok give middag bagefter”

Denne gang gjorde Alex ingen form for modstand, da Sirius tog hendes hånd og begyndte at gå. Faktisk gik hun med af sig selv ved siden af ham, hånd i hånd med ham. Hun var nærmest i chok. Ingen havde nogensinde behandlet hende på denne måde før. Hun så over på ham i interesse. Det gik hende på, at hun ikke kunne komme af sted og finde ud af, hvad Samantha havde fundet ud af. Alex var sikker på at det ville gå hende på resten af denne date. Nej! Alex rystede på hovedet af hendes tanker. Dette var ikke en date!

 

-.-.-.-.-҉-.-.-.-.-

 

”Kom nu” Sirius rakte hende hans hånd endnu engang.

Alex sad på kanten af den firkantede skøjtebane, Sirius havde insisteret, at de skulle ud på. Der var kun et enkelt andet par, som lystigt skøjtede rundt med munden klistret sammen. Det var ikke vintervejr, og Alex var sikker på at det måtte koste en formue, at holde en skøjtebane kørende i oktober måned, hvor frosten endnu ikke havde sat ind.

”Jeg gider virkelig ikke” Alex prøvede at undgå hans blik, men han fastholdte hendes.

”Kom nu” Prøvede han igen. ”Nu har du jo allerede skøjterne på”

Det var sandt nok. Alex havde taget dem på, meget imod sin egen vilje, så måske skulle hun-?

Hun sukkede dybt før hun tog Sirius’ hånd og rejste dig op på den glatte is.

”Men jeg vil advare dig” Sirius gave slip hendes hånd, da hun stod helt oprejst. ”Jeg er ikke særlig god til det her- WOW” Hun mistede balancen og faldt forover. Hun skulle lige til at redde sig selv da Sirius greb hende.

”Det tror jeg på” Han gav hende et grin, før han lænede sig frem og hviskede hende i øret.

”Bare rolig, jeg giver ikke slip” Han gav hende et lille klem om hånden han havde grebet om da hun var ved at falde.

Af en eller anden grund fik hans ord blodet til at strømme til hendes hoved. Hun kiggede hurtigt væk fra ham, for at gemme hendes ansigt hvis nu hendes kinder afslørede hende.

Sirius bevægede sig langsomt ud på isen, og trak hende med ham. Hun klemte til om hans hånd, som hvis det var hendes sikkerhedslinje. Alex havde aldrig stået på skøjter før, og havde ærlig talt var hun skrækslagen for det.

Sirius begyndte at skøjte rundt på isen, og inden længe havde de fart på.

”Det her-” Hun gispede efter vejret ”-har du vist prøvet før?”

”Jeps. Min skole havde en sø, som vi tit skøjtede på om vinteren” Alex så op på ham. Dette var den første information han havde fortalt om sig selv.

”Er det-” Endnu et gisp. ”-En skole jeg kender?”

Han grinede af noget, som lignede en intern joke. ”Næppe”

Emnet blev ikke rørt igen, og Alex havde ærlig talt svært nok ved at balancere uden at falde på snuden.

Sirius stoppede pludselig op, og Alex susede lige forbi ham. Han halede hende dog hurtigt ind.

”Prøv at lukke dine øjne”

Hun stirrede uforstående på ham.

”Prøv at gøre det.” Hun gjorde det stadigvæk ikke. ”Stol på mig.”

Hun havde lyst til at sige, at hun ikke stolede på nogen, men valgte at tie, som hun langsomt lukkede øjnene.

Hun mærkede, hvordan Sirius gav slip på hendes hånd, og et sekund var hun sikker på, at han var væk, men det var før hun hørte lyden af skøjter, der skøjtede rundt om hende, og pludselig mærkede hun ham stod bag sin ryg. Trods alle de instinkter som fortalte hende, at hun burde vende sig og angribe, blev hun hvor hun var.

”Slap af” Hørte hun Sirius stemme hviske i hendes øre, og hun prøvede at gøre som han sagde.

Hun mærkede, hvordan han lagde sin ene hånd på hendes talje og den anden tog om hendes hånd. Langsomt mærkede hun, at han begyndte at skøjte og skubbe hende fremad. Vinden fløj ind i hendes ansigt, men hun holdte hendes øjne lukkede. Sirius satte farten op, og dermed skøjtede Alex hurtigere foran. Hun skøjtede! Det var en fantastisk følelse.
Langsomt åbnede hun øjnene, og kunne ikke stoppe grinnet fra at komme. Hun grinede! Rigtigt! Det havde hun ikke gjort i mange år. Selvfølgelig grinede hun, men det var aldrig så ægte som dette. Det mindede hende om, da hun var en lille pige, og hendes far kastede hende op i luften.

 

-.-.-.-.-҉-.-.-.-.-

 

De tog et par runder mere, før Sirius bedyrede, at han var sulten og hev Alex væk fra skøjtebanen og ind på en lille restaurant. De grinede sig næsten igennem hele middagen. Sirius fortalte om hans skoletid, som åbenbart havde været fyldt med eftersidninger og narrestreger. Han fortalte om hans tre bedste venner: Peter, Remus og James. Rigtig meget om James Til gengæld fortalte Alex også en smule om hendes egen skole. Alex så også til, som han spiste noget der svarede til tre gange hans egen vægt.

Mørket var ved at sænke sig, da tjeneren endelig kom med regningen. Sirius fumlede med pengene og lod ikke til, at kunne finde ud af, hvad det var han skulle give men nægtede Alexs hjælp, da hun tilbød det.

”Tusind tak, jeg kommer straks med jeres byttepenge” Tjeneren smilede til dem begge.

”Behold dem” Svarede Sirius og forbløffede både tjeneren og Alex.

”T-tusind tak” Stammede tjeneren, som han stadig i chok gik væk fra dem.

”Der var over 60 pund i byttepenge?!” Hviskede Alex så højt, hun kunne uden at skabe opmærksomhed fra de andre gæster.

Sirius trak bare på skulderne, og tog en slurk af hans øl. Han virkede til at være ligeglad med pengene.

”Det her smager forfærdeligt” Han satte sit glas ned.

”Det er jo bare ganske almindeligt øl” Alex så mistænksomhed på Sirius, men han smilede bare til ham.

De rejste sig sammen fra bordet og gik imod døren. Tjeneren stod ved døren og smilede stort til dem. Han åbnede døren for dem.

”Tusind tak for i aften. Og må jeg have lov at sige at I ser rigtig godt ud sammen” 

Sirius smilede smørret og Alex mærkede igen varmen stige op i kinderne. Det var ikke engang, fordi de var sammen på nogen måde.

”Mange tak men vi-”

”Mange tak” Sirius afbrød Alex, lagde armen rundt om hende og førte hende ud af døren. Lige så snart de var ude, Alex fjernede hans arm.

”Hvad har du gang i?” Spurgte hun ham irriteret.

”Hvad mener du?” Sirius puttede hænderne i lommerne og begyndte at gå. ”Vi har da haft det sjovt ikke?”

Alex nikkede bare, og resten af gåturen foregik i tavshed. Det tog ikke lang tid før de nåde hendes hus. Sirius gik foran hende, mens Alex gik i hendes egne tanker bag ham.
Pludselig stoppede han op, vendte sig imod hende, mens hun, som stadig var helt væk i sine tanker, gik lige ind i ham. Sirius som ikke havde været opmærksom faldt ned mod jorden. Alex fladt ned ovenpå ham.

”Slog du dig?” Alex satte armene på hver side af hams bryst og løftede sig selv op, så de nu stirrede hinanden lige i øjnene. Sirius øjne så hende i øjnene, før hans øjne kørte ned på hendes læber. Det næste øjeblik havde han fået sig selv op og sidde på knæerne, mens hun sad på sine ben foran ham. Hans hånd lå på hendes kind, mens han langsomt bevægede sig tættere på hende.

Alex sad som forstenet. Det hele havde gået så hurtigt, og hun havde på ingen måde haft nogen tid til at reagere før hun sad i denne situation. Hun stirrede på Sirius’ læber som bevægede sig tættere på sine. Det var først da de næsten rørte sine at hun lod til at kunne bevæge sig. Hun bevægede hurtigt sit hoved væk fra Sirius’. Han stirrede overrasket på hende.

”Jeg kan ikke, Sirius” Sagde hun uden at se på ham.

Sirius rejste sig hurtigt op, og Alex fik også hende selv rejst op.

”Det er okay, Isabella” Sirius undgik at se på hende.

Alex blev helt overrasket over, at høre ham kalde hende Isabella. Han havde ikke nævnt hende ved navn hele dagen, så det overraskede hende at høre ham sige det. Hun havde ikke været Isabella hele dagen, hun havde været Alex. En tanke som forskrækkede hende.

”Jeg har en kæreste” Alex havde ingen ide om hvor det kom fra, men hun sagde det altså. Sirius kiggede overrasket på hende, men det forsvandt hurtigt.

”Her” Sirius kastede noget hen til Alex, som hun hurtigt greb det og så at det var hendes bilnøgler. ”Farvel Isabella” Sirius vendte sig om og begyndte at gå væk fra hende.

”Vent!” Alex råbte efter ham. ”Ikke noget vi ses?”

Men Sirius drejede bare rundt om hjørnet og forsvandt væk fra Alexs syn. Hun stirrede efter ham, og kunne ikke ryste følelsen af at hun ikke ville se ham igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...