The Forgotten Story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2013
  • Status: Færdig
Dette er den glemte historie om Alexandra. En historie glemt i tiden, men aldrig glemt af personerne som var en del af den.
Alexandra Winther var en agent for den britiske efterretningstjeneste, da hun får en ny og anderledes mission. Folk omkring i England dør af noget, som lader til næsten at være magi. Det er næsten, som om en krig foregår uden for deres vinduer, og Alexandra er fast besluttet på at afsløre gåden foran hende.
For at finde ud af det må hun komme tæt på den charmerende Sirius Black, men kan hun holde sine følelser i skak og ikke falde for ham? Kan de to overhovedet klare sig midt i en krig, eller vil de miste alt i kampens hede?
En Harry Potter Fanfiction.

16Likes
7Kommentarer
2321Visninger
AA

12. Brændte Minder

Kapitel 12
-.-.-.-.-҉-.-.-.-.-
Brændte Minder


Luften af friske blomster borede sig ind i hendes næse, som Alex slog øjnene op. Hun lå på jorden midt i noget, som lignede en lysning af en skov. Hurtigt kom hun på benene og opdagede, at hun havde en lang hvid kjole på, noget hun ikke kunne huske at hun tog på. Hun så sig omkring, og så hurtigt at hun var omringet af en skov. 

”Alexandra"

Alex vendte sig om og gispede, da hun så det velkendte mørke hår, og de blå øjne, og det næsten identiske ansigt.

Hendes mor stod foran hende, et stort smil om læberne. En hvid kjole blaffrede omkring hende, noget som fik Alex til at se mere forvirret ud. Hendes mor ville aldrig gå i sådan noget tøj. Den eneste gang hun bar helt hvidt var på hendes bryllupsdag.

"Mor?” Alex så på hendes mor, og havde mest lyst til at kaste sig i armene på hende.

”Hej Alexandra”

Alex vendte sig en smule til højre og så en velkendt mand komme gående ud imod lysningen.

Hans mørke hår blafrede blidt i vinden, og også han bar hvidt tøj. Men det var intet af dette som havde fanget Alexs øjne. Det var derimod hans øjne. De brune øjne som var identiske til hendes. Manden stillede sig ved siden af hendes mor, og lagde armen omkring hende.

”Far?”

Alex turde næsten ikke tro hendes egne øjne. Hendes forældre stod lyslevende foran hende.

De så ikke en dag ældre ud end før de døde, som om de ikke havde ældes.

Pludselig følte hun sig som en lille pige igen og uden at tænke over, at hun var et 19 årig voksen kvinde, løb hun imod hendes forældre og kastede sig i deres arme.  

”Det er dejligt at se dig igen Alexandra” Sagde hendes far

”Det er dejligt at se jer” Alex trak sig væk. ”Men jeg forstår ikke hvordan-” Pludselig gik det op for hende. ”Jeg drømmer.”

”Ja, det gør du” Hendes mor sagde og smilte til hende.

”Intet af det her er virkeligt” Hun faldt ned på knæ ved tanken om dette. Et øjeblik, bare et kort sekund havde hun set hendes forældre og troet at det var virkeligt. Men det var det ikke.

”Bare fordi at det er en drøm så behøver det ikke at være uvirkeligt, skatter” Hendes mor så alvorligt på Alex, mens hun kørte langsomt kørte sin hånd gennem Alexs hår. ”Husker ikke hvad jeg plejer at fortælle dig?”

”Jo. Jeg husker alt” Alex så op på hendes mor.

”Så tro på at vi virkelig er her” Hendes far tog hendes hånd og løftede hende op så hun stod op igen. ”Og tro på at vi altid passer på dig, og altid vil være stolte af dig, Alexandra”

”Altid?”

”Altid” Svarede hendes mor bestemt. ”Og vi håber at du og Sirius bliver meget lykkelige sammen trods alt”

Alex så overrasket på hende

”Du har set-?"

Hun nikkede bare med et smil.

”Han er lige præcis den mand vi altid har håbet på at du vil finde, så-”

”Melissa” Hendes far afbrød hans kone og begge kvinder fulgte hans blik. Han stirrede ud i lysningen, og Alex stirrede chokeret på den.

Hele lysningen stod i brand. Flammer dansede rundt på den og bredte sig med lynets hast ind mod skoven, som hurtigt også stod i brænd.

”Hvad i-?” Alex så forskrækket på ilden.

Hendes far tog fat i hendes skuldre.

”Du skal vågne op nu Alex. Vågn op!” Han ruskede hende.

”Hvad med jer?!”

”Vi klarer os. Gør det!” Hendes mor sendte Alex et bedende blik. ”Men husk at hævn aldrig er det værd”

”Hvad-??”

”Vågn op!” Hendes far ruskede hende igen, netop som ilden nærmere sig dem.


Alex fløj op af sengen. Et høj biblyd skar sig ind i hendes hoved, og hun hostede kraftigt. Hun prøvede at se sig rundt i værelset, men en tyk mørk røg gjorde dette umuligt. 
Hun fik rullet sig ned af sengen, og mens hun hostede, fik hun kantet sig vej mod døren. Alex fik drejet håndtaget, men åbnede kun døren få millimeter, før hun smækkede den i igen. Stuen brændte! Det var næsten, som om drømmen havde forfulgt hende ind i virkeligheden. Alex kravlede hen til vinduet, og fik fat i en trøje som lå på sengebordet. Hun kunne næsten mærke røgen i lungerne. Hun vidste ikke hvor lang tid ilden havde været i gang, eller hvor meget røg hun havde indåndet. Hun kunne ikke kunne åbne vinduet, så får at finde en vej ud hamrede hun sin albue ind i glasset indtil det knustes og hun kunne komme ud. Hun mærkede glasstykker bore sig ind i hendes albue og arm, men lige nu var kun tanken om at komme ud i hovedet på hende.

Lige så snart hun var ude i frisk luft, faldt hun om på jorden og gispede efter vejret. Frisk luft strømmede ned i lungerne, men røgen kom ikke ud igen.

”Jamen se nu her”

Alex rullede sig gispende til den ene side som hun hørte den velkendte stemme.

”B-Bella-Bellatrix” Gispede hun som hun så den mørke skønhed komme hen og stå ved siden af hende. Alex lod mærke at hun holdte et stramt greb omkring en ny tryllestav.  

”Hvor er det dejligt  at se dig igen Isabella” Bellatrix knælede ned ved siden af Alex. ”Hvad laver du herude midt om natten?” Bellatrix kiggede kort op på huset før hun kiggede tilbage på Alex med et ondt smil om læberne. ”Brænder dit hus? Det var da ærgerligt”

”D-Du… gjorde… dette?” Gispede Alex, mens hun hostede på livet løs for at få røgen op af lungerne.

”Ja” Svarede Bellatrix. ”Jeg lovede dig jo at jeg ville få dig til at ønske dig død”

Alex fik med stort besvær sat sig op. ”Hvorfor… ikke bare dræbe… mig? Jeg er jo bare en sølle muggler… som ikke.. fortjerner din tid? Et vift med din tryllestav og jeg ville være død”

”Hvad ville være det sjove i det?” Bellatrix trådte et skridt væk fra det brændende hus, endes øjne borerede sig ind i Alexs. ”Jeg dræber ikke bare mugglere, og da slet ikke nogle som har pisset mig af som du har” Hun tog en lang kniv ud fra det sorte læderbælte som gik rundt om hendes kjole og læderkorset. ”Jeg dræber dem som en muggler burde. Gennemborer dem med kniv, skærer dem i håndleddene og halsen så deres beskidte blod kan flyde”

Alex fik et billede i hovedet som Bellatrix snakkede. Hendes forældre lå døde for hendes indre blik. Begge i en stor blodpøl, med hals og håndled skåret op. Hendes mors blå øjne stirrende ud i luften uden nogen form for liv i dem. Hendes fars øjne lukkede, mens hans mund var fortrukket i en smertefuld grimasse. Begge med et knivstik i brystet. Hun havde fundet dem sådan, midt i stuen i deres gamle hus, en dag da hun kom hjem fra skole. Det minde havde jaget hendes drømme og tanker lige siden, og ville nok aldrig forsvinde. . 

Alex så op på Bellatix som gav hende et selvtilfreds smil.

”Ja, jeg husker dig nu Isabella. Jeg myrderede dine forældre.” Alex gispede højlydt, som kun fik Bellatrixs smil til at vokse. ”Jeg husker tydeligt de øjne. Du har din fars øjne. Hvad var det nu han hed?” Hun lod som om hun tænkte sig om et øjeblik. ”Nårh ja Dorian Winther. Han bad om at jeg skulle slå ham ihjel efter at jeg havde myrdet hans kone…. Melissa var det?” Hendes smil voksede bare. ”Ja det var det. Men det sjove er Isabella, at de aldrig havde en datter som hed Isabella, så du løj gjorde du ikke, Alexandra Winther?”

Alex så op på hende raseriet boblende i hende.

”Du.. Du dræbte… mine forældre?!” Gispede hun. Hun havde lettere ved at tale end før, men hun gispede stadig efter vejret.

”Ja, der gjorde jeg” Bellatrix tog staven væk og legede med kniven mellem fingrene.  ”Og nu vil jeg føje datteren til pakken”

Hun slog ud med kniven imod Alex som kunne lige nåde at rulle til side i tide. Alex kom rystende på benene, men hun havde ikke tid til at hvile før Bellatrix angreb hende igen.

”Skal du til at bed?” Bellatrix smilede. ”Vil du lægge dig ned på knæ og bed for dit liv som din mor gjorde? Eller du bed mig dræbe dig som din far gjorde?”

”Mine forældre ville aldrig knæle for dig” Alex kastede sig til side endnu engang for at undgå hendes kniv. ”Og det vil jeg heller ikke”

Alex greb fat i den hånd som Bellatrix havde kniven i, vrikkede den om på ryggen af hende, og fik hende ned ned ligge på jorden mens Alex sad ovenpå hende. Alex rykkede Bellatrixs hånd en smule mere op, og hun gav et skrig af sig.

Men succesen var kort for i det næste sekund fløj Alex af Bellatrix og ind i det brændte hus.
”Hvor vover du?” Bellatrix skreg af hende. ”Dolor

Smerten var uudholdelig og Alex skreg højlydt. Den var værre end før, og Alex var helt sikker på at hun nu skulle dø. Men med det forsvandt smerten igen. Alex så op.

”Lammer!” Sirius dukkede op af den tomme luft med et højlydt POP. Bellatrix så ham, og flyttede hurtigt væk fra hans forbandelse. Hun løftede staven, men før kunne angribe ham dukkede adskillige andre op omkring hende.

”Sænk din stav Lestrange!” Råbte en mand efter Bellatrix, som bare snurrede på stedet og forsvandt på stedet.

”Alex” Alex så Sirius løbe imod hende, men hendes opmærksomhed var på det brændende hus. Ilden havde bredt sig til soveværelset, men Alexs tanker på ikke på det. Alle hendes minder lå i det hus. Alle billeder, ting som hun havde fra hendes forældre. Væk. Hendes mors billede… Nej! Hun kunne ikke miste det! Alex fór op, enhver smerte fra den totur hun lige havde været igennem glemt. Hun løb imod det brændende hus hoveddør og ignorerede ethvert råb efter hende.

”HEY!”

”ALEX, NEJ!”

Hun flåede døren op, og hostede slemt og smed sig ned på knæ og kravlede ind i huset, kun tanken om hendes mors billede i hovedet. Hun kom ind i køkkenet og fik grebet billedet, som stadig var intakt. Alex vendte sig om for at finde sin vej ud af huset igen, men loftet kollapsede foran hende og spærrede hendes eneste vej ud. Ilden spredte sig til køkkenet, og den mørke røg begyndte at blive for meget for Alex. Hun faldt ned på gulvet, hostende og svag af røge og strammede grebet om billedet, som hun var villig til at ofre sit liv for.

Flammerne nærmede og omringede hende. Hun prøvede at beskytte sit hoved med sine hænder, noget som kun resulterede i at hun kunne mærke hendes hænder blive brændt. Hun åbnede munden for at skrige af smerte, men røgen kvalte det så ingen lyd kom over hendes læber. 

”Alex?! ALEX!!” Hun hørte Sirius kalde på hende, men hun kunne få et eneste ord ud.

Alexs øjne gled i, og hun var ret sikker på at det her var slutningen på hendes liv. Pludselig blev hun løftet op og for at øjeblik var hun ret sikker på at hun fik ren luft ned i lungerne, men hun nåde ikke at være sikker før mørket overrumplede hende.

”Det skal nok gå, Alex” Hun hørte Sirius’ stemme som et svagt ekko. ”Du får det okay igen. Det hele bliver okay igen, det lover jeg.”
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...