The Forgotten Story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2013
  • Status: Færdig
Dette er den glemte historie om Alexandra. En historie glemt i tiden, men aldrig glemt af personerne som var en del af den.
Alexandra Winther var en agent for den britiske efterretningstjeneste, da hun får en ny og anderledes mission. Folk omkring i England dør af noget, som lader til næsten at være magi. Det er næsten, som om en krig foregår uden for deres vinduer, og Alexandra er fast besluttet på at afsløre gåden foran hende.
For at finde ud af det må hun komme tæt på den charmerende Sirius Black, men kan hun holde sine følelser i skak og ikke falde for ham? Kan de to overhovedet klare sig midt i en krig, eller vil de miste alt i kampens hede?
En Harry Potter Fanfiction.

16Likes
7Kommentarer
2310Visninger
AA

10. Alkohol og Hjertesorger

Kapitel 10
-.-.-.-.-҉-.-.-.-.-
Alkohol og Hjertesorger


”Alex!” Der blev hamret på døren igen. ”Nu åbner du altså den her dør!”

Alex løftede dovent hovedet fra bordet, hvor hun havde lagt det for at prøve at dulme den hovedpine, som flasken med vodka på bordet havde givet hende. Det var en uge siden, at hun og Sirius havde ’slået op’, kunne man vel kalde det, og hun havde ikke lavet andet end at sidde her og drikke. Det var det bedste middel mod hjertesorger, eller det havde hun hørt et eller andet sted. Det virkede faktisk også ret godt.

”Jeg sparker snart den her dør ind”

Alex hørte Samantha hamre på hoveddøren igen, men gjorde ingen mine til at rejse sig op.

Det var ikke første gang, Samantha prøvede på at komme ind og snakke med hende. Faktisk så havde hun været forbi hver eneste dag, men Alex havde  endnu ikke reageret på hendes hektiske bankning.

Alex tog endnu en slurk af flasken og tømte endnu flaske. Hun havde aldrig følt sig så ødelagt og håbeløs før, og hun kunne pludselig godt forstå at nogle piger blevet drevet helt til selvmord på grund af hjertesorger. Man mistede næsten lysten til at leve. Alex havde ikke selvmordstanker, men hun havde ikke lyst til at stå op om morgenen. Hun havde faktisk slet ikke lyst til noget som helst. Hun havde ikke været udenfor huset hele ugen og levede bare af hvad hun havde i skabet.

Pludselig hørte hun døren blive åbnet og smækket, og Samantha kom til syne i døren. Alex så træt op på hende, overrasket da hun så vrede i hendes øjne.

”Hey Sammy” Alex lænede sig tilbage i stolen. Hun var kun halvfuld, men ugens druk havde fået hende til at ligne en dranker. ”Det var godt, at du selv kunne lukke dig ind, hvordan du så end gjorde det”

”En nøgle” Samantha holdte en nøgle op, før hun lagde den på bordet foran Alex. ”En bekymret Jonathan gav den til mig”

Alex kiggede bare ligegyldigt på hende. ”Så giver vi da en præmie til ham”

”Hvad sker der med dig Alex?” Samantha så næsten skuffet på hendes gode veninde.

”En masse” Alex rejste sig op, samlede flasken op, og fandt sin snublende vej over til køkkendisken. Hun stillede flasken mellem de mange andre, og åbnede lågen for at finde en ny. Hun tog en god gammeldags øl og vendte sig om, for at se at Samantha nu stod foran hende.

”Den tager jeg” Samantha tog øllen fra hende.

”Hey!” Alex prøvede at tage den tilbage, men missede håbløst, fordi så hun ramlede ind i en stol.

”Du kan få den tilbage, når du har taget et bad. Du stinker” Samantha hev hende igennem stuen, soveværelset og skubbede hende ud på badeværelset.

Alex besluttede sig hurtigt for bare at gøre, hvad Samantha sagde. Hun havde jo nok ret alligevel.

Det varme vand hjalp da også en lille smule, men ikke meget. Samantha havde lagt noget tøj til hende. Hurtigt fik hun klædt sig på og trådte barfodet ud fra badeværelset.
Hun fandt Samantha i køkkenet i færd med at fjerne de tomme flasker. Alex satte sig ned på den samme stol som før, mens hendes våde hår dryppede ned på tøjet.

”Hvad er det så du vil?” Spurgte Alex lettere irriteret.

”Hvad jeg vil?” Samantha vendte sig imod Alex. ”Jeg vil vide, hvad du har gjort ved min bedste veninde” Alex rullede bare med øjnene.

”Hvad snakker du om?” Spurgte Alex og satte sig op i stolen.

”Dig! Vi plejede at være bedste veninder. Vi fortalte hinanden alt!” Samantha så pludselig såret ud. ”Du fortalte mig intet om noget af dette! Du er gået igennem kærlighed og et knust hjerte, men intet af det er noget som du vil fortælle mig. Nej jeg er nødt til at læse det igennem dette her?!” Samantha holdte et lettere krøllet papir frem.

Alex så forvirret på det.

”Hvad er det?”

”Din opsigelse!” Samantha hamrede papiret ned på bordet foran Alex, og hun genkendte hurtigt papiret.

Hun havde sendt den til Jonathan for et par dage siden efter en del overvejelse. Hun havde ikke længere lyst til at arbejde, men hun havde ikke nævnt den præcise begrundelse bag opsigelsen. Hun vidste dog, at Jonathan ville have en eller anden form for begrundelse, så hun havde skrevet kærlighed og knust hjerte på den.

”Så nu læser du mine private beskeder til Jonathan?”

”Når det er sådan noget som det her, JA!” Samantha satte sig ned foran hende med et suk.

”Hvad er sket med dig Alex?”

Alex sukkede. ”Det som du lige sagde. Jeg forelskede og fik mit hjerte knust”

”Var det ham Sirius Black?”

Alex nikkede bare og Samantha så trist på hende. ”Og så vil du sige op? Har du tænkt dig at bruge resten af dit liv på at sidde og græde her?”

”Lyder næsten fristende”

Samantha rullede bare sine øjne af hende.

”Det kan jeg så fortælle dig, at det ikke ville gå” Samantha tone var bestemt. ”Jeg ved godt at den første kærlighed er hård, men du skal ikke give op. Du kan komme igennem dette.”

Samnatha tog hendes hånd og gav den et klem. ”Alle prøver at få knust sit hjerte mindst en gang. Du skal blive stærkere af det!” Hun gav Alex et smil. ”Du kan begynde med at fortælle mig, hvordan han knuste dit hjerte”

Alex sukkede. ”Han fortalte han elskede mig. Vi kom-”Alex overvejede et øjeblik hvordan hun skulle forklare det her. Hun måtte stadigvæk ikke fortælle Samantha noget om missionen” ”i problemer” Samantha nikkede, for at vise at hun forstod. ”Jeg var tvunget til at vise min sande identitet, og jeg valgte at fortælle ham sandheden om mig” Samantha så overrasket på hende. ”Han bad mig så om at skride og jeg fortalte ham at jeg elskede ham. Et klassisk Romeo og Julie, synes du ikke? Vi mangler bare selvmordene”

”Du fortalte ham-?”

”Jeg ved det” Alex slog ud med hænderne. ”Stor fejltagelse”

”Nej det er ikke det” Samantha rejste sig op, og så ned på Alex. ”Du virker bare så forandret”

Alex løftede sine bryn. ”- Ikke på nogen dårlig måde, bare forandret. Du virker meget mere normal end før”

”Jeg har altid været normal” Sagde Alex stille. ”Jeg har bare ikke vidst det særlig meget.” Hun så op på Samantha. ”Jeg tror jeg at jeg vil gå i seng nu”

”Men klokken er halv syv?!”

”Samantha”

”Fint” Samantha samlede opgivende sin taske op, og Alex fulgte hende ud til døren. ”Jeg kommer forbi i morgen igen så vi kan-” Hun stoppede lige så snart hun havde åbnet døren.

Alex gik helt ud i entreen så hun kunne se ud af døren, men stoppede det sekund hun så de velkendte grå øjne.

”Sirius”

Sirius Black stod foran dem, hænder i lommen og et usikkert ansigtsudtryk.

Samantha så frem og tilbage imellem dem, før hun smilede til sig selv.

”Jeg smutter nu, men vi snakkes ved senere, Alex” Sagde hun og trådte ud af døren og gik forbi Sirius. ”Vi kan møde rigtigt senere. ”

Samantha sendte et skævt smil til Alex før hun gik over til hendes bil. Alex lod dog ikke ret mærke til noget af det. Hendes øjne var fastlåst Sirius’.

”Isa-Alexandra” Han ændrede navnet lige før det var for sendt.

Alex kom til sig selv da han nævnte hendes navn, men hun rettede ham ikke. Hun følte ikke længere for det.

”Hvad laver du her Sirius?” Spurgte hun så. ”Jeg troede at du aldrig ville se mig igen?”

Sirius så nervøst på hende.

”Jeg ved hvad jeg sagde” Han sukkede, før han så op på hende. ”Jeg var såret. Du havde løjet overfor mig, og det var som om du havde forrådt mig så-”

”Hvad ændrede sig?” Afbrød Alex.

”Lily” Sagde Sirius bare og Alex så forvirret på ham. ”Hun fik mig til at indse noget. Jeg har også løjet overfor dig, mindst lige så meget” Alexs blik blev overrasket. ”Jeg fortalte dig ikke om magi. Jeg vidste ikke at du vidste noget, men jeg fortalte dig intet. Det er mindst en lige så stor løgn som din.” Han så kort ned i jorden før han så op igen. ”Jeg vil bare gern høre om du mente hvad du sagde for en uge siden”

”Hvilket af det?”

”At du elsker mig? At alt det vi gjorde sammen var rigtigt? At det virkelig var dig jeg var sammen med og ikke en falsk version af dig”

”Jeg har levet i det her miljø hele mit liv.” Sagde Alex langsomt. ”Og jeg kan ærligt talt sige, at jeg aldrig har været mere mig selv. Jeg kunne lige så godt have sagt mit rigtige navn, for det var alt hvad jeg ændrede”

”Og det med at du elser mig?” Sirius så håbefuldt på hende.

Alex smilede svagt og tog et enkelt skridt frem.

”Ja.” Alex så op på ham.

”Ja?” Sirius smilede også nu.

”Ja, som i Ja, jeg elsker dig”

Alex havde knapt sagt det sidste ord, før Sirius hvade hans læber presset imod hendes. Han løftede hende op, og Alex svingede hendes ben rundt om hans tajle. Kysset udviklede sig hurtigt, og det tog næppe lang tid, før Alexs ryg var presset imod entreens væg.

”Det… der… med at… vente…. Til ægteskab” Sagde Sirius imellem hvert kys han plantede ud over hendes hals. ”Var det rigtigt?”

”Det er vist for sent nu” Alex kyssede ham heftigt igen.

Sirius smilede kækt. ”Jeg elsker dig Alexandra, og hvis du ikke snart viser vej til sit soveværelse, så det ender med at naboerne måske ser noget, de ikke burde se.” Sirius hentydede til den åbne dør.

”Alex” Rettede Alex hurtigt. ”Kald mig Alex i stedet.” Han smilede kækt, som Alex fik døren smækket i.

Hun fik hurtigt vist vejen ind til hendes soveværelse og smækket døren bag dem. Alkohol og hjertesorger hurtigt glemt og erstattet af Sirius.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...