Not expected

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 okt. 2013
  • Opdateret: 30 nov. 2013
  • Status: Igang
Emma på 19 - snart 20 år er bedste veninder med Lou, som er stylist for One Direction. Emma lever livet med fester, kæreste, venner osv.
En dag finder hun ud af noget, der tager en dristig drejning på hendes liv.
Kærlighed og had opstår for Emma, da hun tager med Lou og One Direction på Tour.
Vil hun kunne klare alt det had hun pludselig får - og hvorfor får hun det? Og hvordan reagere fans, og andre da både Emma og to af drengene begår en fejl, de muligvis aldrig kan komme over?
Der vil opstå meget drama, romantik og udfordrende oplevelser for Emma.


- Dette er min første Movella, så håber i kan lide den.
I må meget gerne læse mine Imagines, som er med 1D!

13Likes
11Kommentarer
715Visninger
AA

8. Why? Just why.

"Godmorgen skaaat" Jeg var stået op før Harry, hvilket virkelig aldrig skete, så jeg vækkede ham. "Godmorgen, allerede?" Jeg grinede lidt og roede Harry i håret. " Jeg kunne ikke sove mere, må jeg ligge her?" Harry gav  mig hans ' morgensmil ' - hvilket virkelig var sødt. Han rykkede sig ind mod væggen, og jeg satte mig ved siden af ham, og han lagde armen om mig. " Sov du ellers godt?" Harry blinkede og smilede. "Tjooe" Han sukkede højt. "Klokken er så lidt - kunne du ikke sove bare en time mere?" Jeg grinede stille af Harry, som så ud til at mene det. "Bare sov videre skat, jeg går ind til drengene" Harry kyssede mig hurtigt på kinden, inden jeg smuttede. Jeg havde stadig nattøj på, og det var en smule koldt. Selvom vi var i Italien, kunne det godt være lidt koldt. "Hey Em" Jeg hørte pludselig en råbte mit navn, og da jeg vendte mig om stod Niall, også i nattøj. "Godmorgen" Jeg lagde armen om ham, og vi gik ind i arenaen. "Har du sovet godt?" Spurgte jeg og Niall nikkede. "Jo, hvad med dig?" Jeg smilede og nikkede. Inde i arenaen sad Louis og Eleanor, klistret til hinanden. "Kan du nu forstå hvorfor vi kaldte dig og Harry klistermærker?" Jeg grinede, Niall hentydede helt klart til Louis og Eleanor. "Ja - de er altså værre end mig og Harry." Jeg kiggede på Niall, som skiftevis kiggede på mig og Louis. "Ja - skal vi tage noget at spise?" Niall gik hen mod køkkenet og jeg fulgte efter. Liam sad og snakkede i telefon og Zayn Skypede med Perrie. "I aften efter koncerten skal vi endelig bo på hotel" Sagde Niall og rakte mig en tallerken. "Fedt - var det Milano vi skulle til eller?" Spurgte jeg og tog et rundstykke på min tallerken. "Jep - dig, mig og Harry skal bo sammen" sagde Niall og grinede. "Fedt" Et eller andet sted ville jeg helst bo alene med Harry, men det skulle nok blive hyggeligt. 

 

***

"Emma?" Jeg kunne høre Harry kalde på mig. Jeg sad og snakkede med Lou og Eleanor i sofaerne. "Jaaaer?" Da Harry pludselig kom løbende med hurtig fart og så meget seriøs ud, blev jeg en smule nervøs. "Mike er her" Hvad - Mike, er han her? "Hvad? Hvor?" Harry pegede ud mod døren, hvor Poul stod og holdt Mike tilbage. "Han er helt ustyrlig, Emma" Jeg kiggede seriøst og nervøst på Harry, som kiggede lige så nervøst på mig. Jeg rejste mig fra sofaen og smed min mobil ud af hånden. "Du skal ikke gå ud til ham" Jeg var ellers på vej, men Harry fik mig stoppet. "Jo - jeg snakker med ham Harry" Jeg gik direkte ud til Mike, som stod tilbageholdt af Poul. "Mike, hvad fanden har du gang i?" Han så meget oprevet ud."Nå, så Harry kan ikke klare det selv, han er nødt til at få folk til at klare sagerne hva?" Hvæsede han, jeg kiggede på Poul, som rystede uforstående på hovedet. "Mike - du skal ikke være her, vi to er ovre, du har en anden, jeg har en anden, det fungerede alligevel ikke" Jeg prøvede at lyde lidt pædagogisk, hvilket gjorde Mike mere oprevet. "Du skal fandme ikke have en anden, okay? - Er det til at forstå? Du skal med mig hjem" Jeg trådte et par skridt tilbage indtil jeg ramte glasdøren, ind til arenaen. Poul prøvede virkelig at holde ham tilbage, men det lykkedes ikke, og Mike fik mast sig hen til mig. "HEY" Råbte Poul højt, og tog fat i Mike's venstre arm. "Nu styrer du dig, er du med?" Poul kiggede Mike dybt i øjnene, men han blik blev meget nervøst, da Mike hev en pistol frem. "Mike, læg den der nu" Råbte jeg så højt jeg kunne. "Mike, læg den" Prøvede jeg igen, men da han rettede den mod mig, holdt jeg mund. "Mike, det der fører ikke til noget godt" Sagde Poul og kiggede på mig. Mine øjne var røde og min mascara løb ned af kinderne. "Mike, hvad fanden har du gang i ?" Harry var kommet, med en masse store mænd - som vist var vagter her i arenaen. "Læg den der nu" Jeg hulkede, det har var slet ikke rart. Mike og jeg stod omringet af vagter, de havde alle sammen pistoler med sig, men de havde ikke trukket dem. "Mike, hvad skulle der være godt i det her?" Sagde jeg og snøftede. "Nu har jeg siddet derhjemme, lige siden du tog afsted med Lou - drukket mig i hegnet i alkohol, taget stoffer, ødelagt mig selv - på grund af dig - du syntes ikke der er nogen god grund til det?" Jeg lukkede øjnene et øjeblik. "Mike, det var jo ikke min skyld - du var sammen med en anden, du kan ikke bearbejde mig for det her." Mine øjne var stadig røde, og lige så stille, smed han pistolen på jorden og faldt sammen i gråd. Harry løb over til mig og omfavnede mig. "Undskyld skat - jeg skulle have forsvaret dig" Hviskede han. Jeg sagde ingenting, jeg var stadig i chok over det der lige var sket. Mike blev stille trukket til side af nogle vagter, og i mellemtiden var politiet kommet. "Kom skat" Harry trak mig ind til sig og gik ind i arenaen. "Emma?" Råbte Niall, men Harry rystede bare på hovedet, og fortsatte med mig ud til et rum, hvor man skulle bruge en kode for at komme ind. "Sæt dig her" Sagde Harry, og pegede på en lænestol der stod inde i lokalet. Han satte sig på hug foran mig og lagde en hånd på mit knæ. "Emma, jeg er så ked af det - men jeg kunne ikke gøre noget, had mig så meget du vil - jeg forstår dig" Jeg begyndte at græde igen. Jeg var ikke sur på Harry, men jeg var stadig i chok. Harry kiggede stadig på mig. "Harry.." Jeg kunne ikke få mere ud af min mund, men begyndte bare at græde igen. Harry løftede mig op og placerede mig på han skød - hvor han lagde armene om mig. Mit hjerte bankede 1000 slag i sekundet, og det fik mig til at græde endnu mere. Jeg lå mit hoved på Harry's bryst og stille faldt jeg i søvn. 

 

***

 

"Tror du ikke du kan bo ved Liam, Niall?" Jeg kunne høre Harry hviske noget til Niall, og stillede åbnede jeg mine øjne. Vi var i bussen, og vi kørte. Jeg sad stadig ved Harry, men bare ikke i lokalet mere. "Hey prinsesse" Smilede Harry til mig. Jeg kiggede forvirret rundt, først på Harry og så på Niall, som smilede til mig. "Hej" Jeg satte mig op, og lod Harry kysse mig på kinden. "Er du okay, Em?" Spurgte Niall og aede mig på ryggen. "Ja, i bedring" Svarede jeg og Harry smilede. "Er du sulten skat?" Jeg ignorerede lidt Harry's spørgsmål - men spurgte bare. "Hvor er vi på vej hen?" Jeg rejste mig fra Harry og gabte. "Til Milano" Harry tog min hånd og flettede hans fingre ind i mine. "Nå, ja - jeg går lige på toilettet" Harry nikkede og roede sig i håret. "Tænk hvad hun lige har oplevet Haz" Kunne jeg høre Niall sige. "Ja, jeg er så ked af det - jeg stod bare og kiggede - hun må hade mig utroligt meget" Det gjorde mig ondt, at Harry havde det sådan, fordi det burde han ikke. Jeg var slet ikke sur på ham - tvært imod. Ude på toilettet kiggede jeg mig hurtigt i spejlet - ikke et specielt kønt syn. Mine øjne var røde, mit hår lignede en fuglerede - jeg fandt hurtigt en mascara frem, som jeg egentlig tror var Eleanor's - mit hår blev hurtigt sat op i en høj hestehale. Jeg gik ud igen, hvor Louis stod og ventede på at komme ind. "Emma? Har lige hørt om det der skete, er du okay?" Jeg nikkede. "Ja, jeg skal bare glemme det - det var ikke en specielt rar oplevelse!" Louise smilede og nikkede forstående. "Det forstår jeg - nu skal jeg på det lille hus" Jeg grinede, og derefter gik jeg ind til Lou og Zayn. "Hey søde" sagde Lou og kiggede på mig. "Hejsa" Jeg satte mig ved siden af Zayn - overfor Lou - "Går det bedre Em?" Spurgte Zayn og kiggede på mig. "Ja, det gør det" Zayn smilede lettet. "Godt" Jeg kiggede på Lou, som havde plantet sit blik ned i sin mobil. "Heeeeey" Råbte Niall og Harry pludselig. "Heej" sagde jeg tilbage og tog Harry's hånd. "Er du okay mus?" Harry kyssede mig på kinden og klemte hurtigt min hånd. "Ja - meget" Svarede jeg og kiggede på Niall, som så en smule ked af det ud. "Niall  - kan vi to lige snakke sammen?" Spurgte jeg og kiggede først på Niall og derefter på Harry, som smilede. "Ja" Jeg rejste mig og gik med Niall, ned mod sofaerne. "Fortæl så" Sagde jeg og satte en hånd i siden. "Hvad mener du Em?" Sagde Niall forvirret og rynkede panden. "Niall - du virker ikke glad, fortæl mig det nu" Niall var uden tvivl min bedste ven, selvom vores forhold til hinanden ikke var vildt tæt - var han min bedste ven. "Neej, det er plat Emma!" Jeg grinede, men sagde derefter igen, at han skulle sige hvad der foregik. "Emma - jeg er utroligt glad på dig og Harry's vegne, jeg har bare så svært ved at se på jer, når i render rundt og kysser, krammer - jeg savner utroligt meget at have en kæreste, og jeg er bange for  ..." Jeg kiggede forstående på Niall. "For hvad Niall?" Spurgte jeg og aede ham på armen. "Jeg er bange for at jeg aldrig finder den rette, Emma - jeg syntes det et skønt for dig og Harry, men jeg tænker altid på - at jeg nok aldrig får et forhold til en, som dig og Harry's forhold er" Jeg fik helt ondt af Niall, han skulle ikke have det sådan - han skulle nok finde den rette. "Niall, søde - Tro mig når jeg siger det her..Den piger du finder på et tidspunkt, for det gør du - hun er den heldigste pige. Ja det lyder mærkeligt at jeg siger det, når jeg er sammen med Harry - men det vil hun virkelig være. Mig og Harry er nogle særlinger sammen, og det skal der også være plads til i et forhold. Men det er intet forhold der er ens Niall. Det er der ikke. Og jeg er ikke i tvivl om, at du bliver den bedste kæreste - og når du på et tidspunkt stifter et forhold med en, skal i nok få det sådan, lidt som mig og Harry's - for dig og Harry er utroligt dejlige, okay?"  Niall smilede. "Tak Em" Jeg krammede ham hurtigt. "Husk på det - du finder den rette! Det gør du, om det er om en måned, 3 måneder - hun kommer Niall" Han nikkede og kiggede op, da Harry kom. "Hvad så?" Han lagde armen om mig. "Vi havde bare lige en Emma-Niall snak" Jeg modtog et kys fra Harry og smilede. 

 

 

***

"Skaaat? - Jeg skal lige vise dig noget" Jeg havde fundet et billede, fra Twitter, som en fan havde lagt ind. Det var en salgs tegneserie, som viste mig og Harry's fremtid. "Hvad?" Sagde han, da han rejste sig fra sengen. Han smilede. "Aww" Jeg grinede. Jeg kom i tanke om at sidst jeg var på Twitter, var da hende Amanda skrev en kommentar til mit tweet. Jeg vidste ikke helt om jeg skulle fortælle det til Harry. Men alligevel fik lysten til at gøre det, overtalt mig. "Øhem, jeg skal forr..esten fortælle dig noget" Stammede jeg og lavede en slags grimasse. "Fortæl" smilede Harry. "Da jeg for nogle dage siden, skulle se koncerten, skrev jeg på Twitter" Harry så lidt irriteret på mig. "Emma, hold op med at tro på hvad folk siger" Jeg rystede på hovedet. "Nej men.. "-  "Det passer ikke, okay?" Vrissede Harry, men efterfulgte det med et smil. "Amanda kommenterede det" Sagde jeg hurtigt - Harry ville sikkert alligevel ikke lade mig snakke mere om det han troede det var, så det kom bare ud. "Undskyld hvad?" Harry kiggede lidt på mig, som om jeg var komplet idiot. "Hun skrev noget med - nå så det var dig der ødelagde mig og Harry - " Jeg kiggede på Harry, som kiggede forvirret ned i gulvet. "Altså jeg svarede hende ikke" Tilføjede jeg. Det så ud som om at det kom lidt bag på Harry. "Harry er du..?" Jeg kiggede på Harry, hans blik var fjernt - hans varme og glæde var der ikke længere. "Jeg skal lige snakke med.. Ja" Sagde Harry og gik. Jeg stod tilbage og kiggede efter Harry. Amanda. Hendes navn kørte rundt i mit hoved, jeg kunne ikke rigtig få det ud. Hvorfor var det pludselig så vigtigt for Harry? Han slog op med hende? Jeg løb efter Harry, angsten over at han ville have Amanda tilbage, fik mig til at løbe. "Harry" Jeg nåede lige at stoppe Harry, inden han var rendt ind på toilettet i bussen. "Ja?" Mine øjne føltes store og trætte, min krop var træt og mit hoved føltes tungt. "Skal...Du snakke med Aman..da" Jeg havde svært ved at holde en tårer tilbage, selvom Harry ikke havde nævnt noget om at han ville have Amanda tilbage, var jeg bange. Harry kiggede på mig som om at der var noget galt med det. "Ja?" Sagde han og trykkede noget ind på sin mobil. "Øhm..Hv..Hvorfor?" Jeg var virkelig nervøs, hvad hvis Harry havde 'valgt' forkert, hvad hvis han nu havde fortrudt. "Jeg skal bare snakke med hende, Emma?" Harry lød lidt irriteret. Jeg kiggede en smule opgivende ned i jorden, og da Harry havde vendt mig ryggen, gik jeg. Hvorfor skulle der også lige være en anden? Jeg er færdig nu. Harry vælger Amanda, jeg ender som en ensom katte-dame i en lejlighed i udkanten af London, og ser aldrig noget til Harry, Niall, Liam, Zayn eller Louis mere. Mit liv er forbi. Jeg fandt min kuffert frem, og begyndte at pakke mine ting, når bussen stoppede om 10 minutter i Milano, rejste jeg hjem. De fleste ville nok mene det her var SÅ åndsvagt - men jeg fornemmede at det var sådan det endte. "Hvad har du gang i Em?" sagde Liam der pludselig var dukket op. "Jeg tager hjem" Liam kiggede underligt på dig. "Nej, hvorfor?" Liam's blik var seriøst. "Det er en lang historie, men det gør jeg" svarede jeg og Liam rystede på hovedet. "Em, hvad er der sket, det kan være vi kan løse det" Liam lød meget pædagogisk, og det fik mig til at føle at jeg var 10 år. "Liam, jeg har taget en beslutning, det er sådan det er" Jeg smed tøj og sko ned i kufferten og lukkede den. Jeg sank en stor klump af nervøsitet, og gik derefter hen mod døren. Bussen var stoppet ude foran hotellet. Lige da jeg skulle til at gå ud, kom Harry. Skønt. "Skat, vent lige, vi skal følges ad ind til hotellet" Jeg vendte blikket, mit irriteret blik, mod Harry. "Jeg tager hjem" Det kom meget bag på Harry, det jeg lige spyttede ud. "Hvad mener du?" Det kom meget bag på ham, det forstod jeg egentlig godt. Men jeg var 100% sikker på at han nu havde valgt Amanda. "Du valgte jo forkert ik?" Jeg havde allerede taget de første par skridt ud af bussen. "Hvad snakker du om Emma?" Harry havde fået fat i min ene arm, men jeg rev den til mig. "Amanda" det var det sidste jeg sagde, inden jeg var gået ud af bussen. Fundet en taxa. Og var allerede kørt. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...