Not expected

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 okt. 2013
  • Opdateret: 30 nov. 2013
  • Status: Igang
Emma på 19 - snart 20 år er bedste veninder med Lou, som er stylist for One Direction. Emma lever livet med fester, kæreste, venner osv.
En dag finder hun ud af noget, der tager en dristig drejning på hendes liv.
Kærlighed og had opstår for Emma, da hun tager med Lou og One Direction på Tour.
Vil hun kunne klare alt det had hun pludselig får - og hvorfor får hun det? Og hvordan reagere fans, og andre da både Emma og to af drengene begår en fejl, de muligvis aldrig kan komme over?
Der vil opstå meget drama, romantik og udfordrende oplevelser for Emma.


- Dette er min første Movella, så håber i kan lide den.
I må meget gerne læse mine Imagines, som er med 1D!

13Likes
11Kommentarer
724Visninger
AA

9. Suprise

Der hjemme var der utroligt kedeligt - jeg var alene og havde ikke snakket med hverken Lou, Harry, Niall eller de andre i en måned. Jeg græd mig selv i søvne om aftenen, og tænkte på Harry hver morgen, aften, dag - ja hele tiden. Da mine forældre og resten af min familie boede i Canada - var det svært at komme i kontakt med dem - de vidste ikke engang at jeg havde været afsted, været kærester med Harry - jeg havde begået jordens dummeste fejl, som jeg fortryder hver dag. Mit blik var fjernt, men blev ændret mod min skærm på mobilen. "Lou<3" stod der. Jeg skyndte mig at tage telefonen. "Det er Emma" Lou lød meget glad. "Hej Em - hvordan går det?" spurgte hun og jeg smilede. Jeg var så lettet og glad for at høre hendes stemme. "Dårligt - jeg savner jer!" Jeg sukkede. "Kom tilbage Emma" sagde Lou, hendes stemme var ændret til trist. "Harry vil sikkert ikke se mig" Tanken om at Harry havde glemt mig, og ikke ville have mig tilbage, fik mig til at blive bange. "Han savner dig Emma - vi er i Rom, kom" Jeg smilede. Efter en lang overvejelse og kompromiser i mit hoved, sagde jeg: "Okay, men ikke sig noget til de andre" Jeg lagde på, rejste mig fra sengen og pakkede de vigtigste ting. 

 

***

"Undskyld? Hvornår lander vi?" Jeg spurgte en ældre dame, i fint og formelt tøj, som sad ved siden af mig i flyet. "Om cirka et kvarter" Jeg nikkede og kiggede ud af vinduet. Vi fløj ikke specielt højt oppe, Italien var noget smukkere heroppe fra, end i bussen på vej derned. 

 

***

"Er du Emma?" En stemme bag mig, nævnte mig navn. En ældre mand i smoking stod med et skilt, hvor mit navn stod på. "Øhem, ja" svarede jeg og kiggede undrende på ham. "Lou har bestilt en taxa til dig" Nååh - det gav bedre mening. Jeg afleverede min kuffert til manden, som hed Albert Jackson. Turen ud til hotellet var lang, men Italien var smuk og meget inspirerende. "Så er vi her" Et stort hvidt, og højt hotel dukkede op. Jeg gik ud af taxaen og fik min kuffert. Lou havde fortalt mig at de boede på værelse nummer 210. Jeg gik målrettet ind i elevatoren, jeg trykkede på knappen, og der gik ikke lang tid før den der irriterende 'ding' lyd kom - og det betød at jeg var på etagen. 204,205,206,207,208,209,210 - det var her. Jeg havde aftalt med Lou at døren ville være åben, så jeg kunne liste ind. Jeg gik langsomt ind af døren, og da jeg hørte Niall's grin begyndte mit hjerte at hamre. "Harry, så ring dog til hende" Jeg kiggede langsomt og forsigtigt ind af sprækken i døren, til stuen, hvor alle drengene og Lou sad. Harry sad og snøftede, græd han virkelig. "Okay, men hvad hvis hun nu ikke vil snakke med mig" Sagde Harry - jeg tænkte at det var nu jeg skulle slå til. Jeg åbnede langsomt døren op. "Det vil jeg gerne" alle drengenes blikke blev vendt mod mig. "EMMA" råbte de alle i kor. Niall løb hen og omfavnede mig. Hvor havde jeg savnet ham. "Em..ma?" Harry havde ikke rejst sig endnu, men han var vist på vej. "Undskyld" jeg sagde ikke mere, men fløj bare over omkring nakken på Harry. "Aww" sagde de andre. Jeg ignorerede dem, jeg ville aller helst bare gerne være sammen med Harry. Helt alene. "Undskyld, undskyld, undskyld" og jeg fortsatte. "Stop Em!" Harry smilede til mig, og det fik mig til at tie stille. Han satte sin pande mod min. "Emma, hvorfor troede du at jeg kunne finde på at tage Amanda tilbage?" I mellemtiden var de andre lige gået, så mig og Harry kunne få snakket ud. "Det var også dumt af mig - men jeg elsker dig så højt, og så havde jeg alle de forestillinger om at du nu havde fortrudt, eller valgt forkert, eller du syntes Amanda var pænere.." Harry kiggede tomt og fokuseret på mig. "Hvis du skal være min kæreste Emma, er du nødt til at stole på mig. For ja, jeg møder mange andre piger, fans, tv-værter what ever, men der er KUN dig, Emma - og det vil der altid være" Jeg rødmede og blev helt genert overfor Harry. Han havde jo ret, han var min kæreste, og jeg var nødt til at stole på ham. "Så hvorfor snakkede du med Amanda?" Harry smilede og bed sig i læben. "Jeg blev irriteret over at hun skrev sådan til din Tweet, så jeg fortalte hende hvordan tingene hang sammen" Jeg nikkede. "Nu har du ikke gjort noget ved hende vel?" Jeg blev meget seriøs, en smule ironi skulle der være plads til. "Nejnej" Harry grinede og lagde armene om mig. "Vil du love mig 2 ting?" Jeg nikkede ind mod Harry's bryst. "1. Du skal altid komme til mig, hvis der er det mindste. okay?" Jeg smilede og aede derefter hans mave. " og 2. Vil du ikke nok love mig, at du er min for altid?" Jeg rejste mig op og kiggede Harry dybt i øjnene. "Jo, selvfølgelig skat" Hvad mig og Harry ikke havde bemærket var, at de alle sammen stod i døren og smug-lyttede. "Bravo" sagde Louis og klappede i hænderne. Vi vendte begge blikket mod dem, og grinede. "Lou, kan du ikke lave noget mad?" sagde Niall pludselig - helt ude i det blå. "Nej, men jeg kan ringe efter noget" svarede hun og Niall lavede en 'Thumbs up' til hende. Han tog tilløb og hoppede over i sofaen. "Em, jeg havde mareridt  i nat, og det var faktisk sådan at jeg vågnede af det" Niall så helt skræmt på mig. "Nuué Niall, fortæl" jeg grinede. "Det er dybt seriøst det her Em..Men jeg gik rundt i mit hus og så åbner jeg køleskabet og der var ingen mad, så kørte jeg ud i supermarkedet, der var heller ingen mad - alt mad fra jorden var forsvundet - og så vågnede jeg" Jeg begyndte at grine, men Niall sad stadig bare og rystede på hovedet. "Godt det bare var et mareridt" svarede jeg og lænede mig tilbage mod Harry. "Har du bestilt?" råbte Niall højt og kiggede på sin mobil. "Jeg er ikke din tjener Niall" sagde Lou og rystede på hovedet. "Det kan du hurtigt blive" vi alle grinede. Vi vidste godt at når det var mad indblandet, var det seriøst for Niall.

 

 

***

"Emma, kommer du ikke herind?" Mig og Lou stod ellers lige og snakkede inde i stuen, men da Harry kaldte på mig, skyndte du dig derind. "Hvad så?" Harry klappede med hænderne ned i sengen, som var tegn på at jeg skulle sætte mig. "I morgen efter koncerten, er der fest - alle os drenge regner med at tage med, hvad med dig, jeg tager kun med hvis du også gør" sagde Harry og aede mig forsigtigt på mit lår. "Jo, jeg er frisk" sagde jeg og Harry smilede. "Jeg vil altså også til at sove nu" Jeg rejste mig fra sengen og gik over til skabet, hvor Harry's tøj var. Jeg tog min sweat-shirt af og tog en af Harry's trøjer på, derefter lå jeg mig helt tæt ind til Harry, som holdt en fast greb om mig. Harry nynnede One Thing, og stille fald jeg i søvn. 

 

"Skat?" Lyset fra vinduet blændede mine øjne. "Godmorgen" Harry's hæse stemme, krøllede hår, grønne øjne - fik mig til at vågne. 

"Skal vi snart ned og have morgenmad?" spurgte jeg og kyssede derefter Harry hurtigt på munden, han nikkede bare. Udsigten fra værelset var smuk, stranden lå forude, palmer, mennesker, butikker - Rom var skønt. Jeg rejste mig fra sengen, og bevægede mig ind i stuen, hvor jeg bare smed mig i sofaen. Den måned jeg var hjemme, uden kontakt til Harry, Lou eller Niall, var det værste jeg havde været udsat for. "Skal du bare dovne dagen lang?" Harry var hurtigt kommet i tøjet, hvilket slet ikke lignede ham - der var noget han skjulte. "Måske - hvorfor er du allerede i tøjet?" Harry gav sig selv et elevatorblik og trak på skuldrene. "Kom så" jeg kiggede på Harry, og sukkede. "Jeg orker ikke" Jeg sagde ikke mere, heller ikke Harry. Men han løb bare hen og løftede mig op. "Sæt mig ned, jeg er så træt Harry" Harry grinede bare, men valgte ikke at sætte mig ned. Han løftede mig hele vejen ud på badeværelset, og eftersom jeg var ret tynd, og Harry ret stærk, løftede han mig som en fjer. Han åbnede for vandet ude i bruseren, skruede helt ned på det kolde. "Hvis du gør det Harry, jeg.." Men Harry gik mod min vilje, og løftede mig under det kolde vand, iskolde vand.. "Hvor er du træls" som hævn, løb jeg hen imod Harry, som havde sat mig ned - for lidt siden - og gav ham et kæmpe kram. "Ågrg, Emma" Han stod og så helt fortabt ud. "Selv-tak" smilede jeg og gik ud af badeværelset og ind i soveværeslet for at tage noget tørt tøj på. 

 

***

"Hvornår skal de spille i aften?" Eleanor og jeg sad og snakkede. "Louis snakkede om at det var ved 20.00 tiden" Sagde Eleanor og smilede. "Super, jeg finder lige Niall" Jeg rejste mig fra sofaen. "Niall?" Jeg gik ud i køkkenet, da jeg næsten kunne være sikker på at finde Niall der. "Jep" Han dukkede frem fra køleskabet. "Tager du med til fest i aften?" Niall proppede hurtigt en kage i munden og nikkede. Jeg smilede. "Bussen hentet os snart, vi skal ud til arenaen." sagde han, med munden fuld. "Niall, spis lige din kage før du snakker, det er ikke så hyggeligt" Jeg skar en grimasse og Niall begyndte at grine.

Da klokken var 16.30 - kom bussen og vi kørte. "Emma, har du set min mobil?" Harry var pludselig kommet, jeg havde faktisk ikke snakket med ham, siden han drillede mig på hotellet. "Nej, du har sikkert glemt den" Jeg kiggede rundt for at se om jeg kunne se den, men den var ikke lige til at se. "Jeg skal ringe til Matthew, han er vagt i arenaen, jeg har en overraskelse til i aften, som vi lige skal have styr på" Jeg kiggede undrende på Harry."Hvilken en overraskelse?" Han tog min hånd og gav den et klem. "Hvis jeg fortæller det, er det jo ikke en overraskelse?" Jeg hadede når Harry lavede overraskelser, han kunne finde på de mest mærkeligste ting. "Åh nej" Han grinede bare, og lænede sig frem for at kysse mig. Jeg lod ham gøre det, men kyssede ikke igen, bare for at irritere ham. "Iskold hva?" Jeg grinede bare, og gik hen til Lou.  "Er du klar til i aften?" Spurgte jeg. Mig og Lou's forhold, var ikke nær så tæt mere, efter Harry var kommet ind i mit liv, havde jeg glemt hende. Ikke med vilje, men det var vi. Faldet fra hinanden. Det gjorde ondt inden i, for sådan ville jeg ikke have det skulle være. Og det var ikke min mening. Men Lou måtte hade mig. Jeg havdeværet den værste veninde nogen kunne ønske sig. Jeg tog med på tour, for at glemme kæresteproblemer, og så kommer jeg ned og starter med at det gik godt, men det bliver rent drama og kaos. "Jaae" Svarede hun. Jeg nikkede. Lou var ikke længere den søster jeg aldrig fik, ikke længere den bedste veninde jeg delte alt med. Hun var nærmest blevet erstattet af Niall. Altså - han er jo ikke min søster, men..ja. 

 

***

Det var koncert-tid og drengene var allerede gået på. Jeg sad ude bagved, og Eleanor sad ved siden af. Poul kom pludselig løbende imod os. "Emma og Eleanor, drengene vil have jer på scenen" Eleanor og jeg kiggede hinanden i øjnene og begyndte at grine. Vi rejste os og fulgte med Poul. De var ved at synge Teenage Dirtbag - og lige da den sluttede sagde Harry: "Vi har en lille overraskelse, fordi i dag er det 1 år siden Eleanor og Louis mødte hinanden og 2 måneder siden mig og Emma mødte hinanden" Vi kiggede på hinanden og smilede. Fansene var helt oppe og køre og skreg. "Så de skal herind og så har vi lavet et lidt specielt show" Louis vinkede til os og vi fik et lille skub af Poul, som tegn på at vi skulle gå derind. Harry afleverede hurtigt hans mikrofon til Niall og løb over og kyssede mig. - Det sammen gjorde Louis ved Eleanor - "Jeg elsker dig uanset hvad" sagde Harry til mig. Jeg kyssede ham igen, på munden, fansne gik helt amok og vagterne havde svært ved at styre dem. "For to måneder siden, opdagede jeg det mest værdifulde, smukkeste, dejligste og dyrebare jeg ejer - dig Emma - Min hverdag kunne ikke fungere ude dig, og det tror jeg godt du ved. Selvom vi har vores op og ned ture, elsker jeg dig stadig. Første gang jeg blev forelsket for mange år siden, troede jeg ikke der var andre og jeg troede mit liv var forbi, da det var slut - men det var det ikke, det er først lige begyndt. Og jeg er så lykkelig for, at det er med dig. Jeg har tit tænkt over hvad du egentlig ser i en som mig, udeover mine krøller har jeg ikke så meget. Ej, det er ikke mit hår vi skal snakke om"... "Det har du ellers meget af" sagde Liam med en skør stemme, og så begyndte fansne at skrige igen. "Tak Liam - Emma, du er den person jeg vil dele resten af mit liv med, og det håber jeg vi kommer til. Jeg elsker dig" Harry's ord ramte mig, mange gange, tårerne løb ned af mine kinder. Ikke fordi jeg var ked af det, fordi jeg var så lykkelig. Jeg havde været i tvivl om at det var der rigtige, men det var det. I et forhold skulle der være op og ned ture, før at tingene kunne blive gode igen. Men det blev de altid ved mig og Harry. Jeg elskede ham højere end noget andet. "Og Eleanor, min prinsesse - et helt år med dig - jeg føler stadig kun lige vi har mødt hinanden, jeg elsker dig så ubeskrivelig højt, og det ved du. Vi er det mærkeligste men dejligste kærestepar på jorden, udover Harry og Emma, men - du er min for evigt" Eleanor græd lige så meget som mig. "Tak skat, i ligemåde" sagde hun og Louis tørrede hendes tårer væk. 

Jeg lagde hænderne om Harry's liv og foldede dem der, "du er den mest fantastiske kæreste i hele verden, og vi to skal være sammen for evigt, tak skat" Harry kyssede mig igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...