Not expected

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 okt. 2013
  • Opdateret: 30 nov. 2013
  • Status: Igang
Emma på 19 - snart 20 år er bedste veninder med Lou, som er stylist for One Direction. Emma lever livet med fester, kæreste, venner osv.
En dag finder hun ud af noget, der tager en dristig drejning på hendes liv.
Kærlighed og had opstår for Emma, da hun tager med Lou og One Direction på Tour.
Vil hun kunne klare alt det had hun pludselig får - og hvorfor får hun det? Og hvordan reagere fans, og andre da både Emma og to af drengene begår en fejl, de muligvis aldrig kan komme over?
Der vil opstå meget drama, romantik og udfordrende oplevelser for Emma.


- Dette er min første Movella, så håber i kan lide den.
I må meget gerne læse mine Imagines, som er med 1D!

13Likes
11Kommentarer
723Visninger
AA

11. Bad secret inside.

Morgnen efter dagen igår, føltes mærkelig. Mine følelser for Harry og Niall havde ændret sig. Mine følelser for Harry var hvert i fald ikke blevet bedre, jeg havde dummet mig. Og opført mig så tarveligt overfor Harry, solvom han ikke vidste det. Jeg var utroligt skuffet over mig selv. Jeg tror aldrig jeg ville komme over den her dumme fejl. "Godmorgen skat" Harry lænede sig ind over mig og kyssede mig på munden. Kysset mindede mig om Niall. Niall kyssede faktisk bedre end Harry, ikke at det var det der betød noget. Men det gjorde han. "Har du sovet godt?" Jeg nikkede stille og smilede. "Har du?" Jeg kunne slet ikke finde ud af at føre en ordentlig samtale med Harry, det føltes så mærkeligt. Og noget der næsten føltes værre, var at jeg havde svært ved at tænke på Niall. Det hele føltes så underligt. "Er du okay skat?" Spurgte Harry og aede min ryg. "Ja, selvfølgelig" Jeg prøvede at holde den glade facade, hvilket vist lykkedes rimelig okay. Jeg steg ud af sengen og gik ud i køkkenet. Louis og Eleanor sad og snakkede. "Godmorgen" Eleanor smilede til mig, og tog derefter en bid af sin mad. "Godmorgen" Jeg åbnede køleskabet. Sådan en daglig rutine. Op ad sengen, ud i køkkenet, åbne køleskabet - for så at lukke det igen. "Hvorfor tog i hjem igår?" Spurgte Louis og kiggede undrende på mig. "Jeg havde det dårligt" Svarede jeg, måske en smule koldt - men det lå bare i humøret lige nu. De nikkede begge forstående. Jeg gik ind i stuen og smed mig på sofaen. Jeg vidste ikke hvor Niall var, og besluttede mig for at skrive en besked til ham. "Hey Niall, det igår - kan vi ikke snakke? Eventuelt lige mødes et sted væk fra de andre, jeg har det utroligt dårligt. Og kan slet ikke se Harry i øjnene. Min mavefornemmelse siger en ting, men mit hjerte siger noget andet. Jeg har brug for at snakke. Selvom det der skete igår, var utroligt tarveligt - skal du vide.... at jeg kunne lide det, og det for mig til at tænke på nogle ting. Du er stadig min Niall. Bedste ven. Knus din Em" Jeg sukkede efter jeg havde skrevet beskeden. Jeg tog et hurtigt tjek på Twitter. Der var skrevet så mange ting, men det lettede mig at rygterne med mig og Liam var væk. "Skal du med ud og shoppe i dag skat?" Harry var som han altid var, glad og positiv. "Ja, det kan vi da godt" Jeg kiggede ikke på Harry. Det kunne jeg ikke. Og jeg havde ikke rigtigt lyst til at tilbringe tiden i dag med ham, jeg kunne knapt nok snakke med ham. "Emma, fortæl mig nu hvad der er galt, please - jeg har ingen anelse, og det kan tage så lang tid hvis jeg skal sidde og gætte" Jeg kiggede på Harry, ikke i hans øjne, men kiggede bare på ham. "Der er ikke noget Harry" I mellem tiden sad jeg og fandt på en undskyldning. Det var måske ikke helt smart at sige 'Ja, ser du Harry, mig og Niall kyssede en del, og nu har vi et slags hemmeligt forhold, og ja' - Ej, den holder sgu ikke. "Emma, sig det" Hvorfor skulle han også altid vide alt. "Jeg savner bare min familie Harry" Det var lige den alternative udvej. "Det skulle du jo bare have sagt, det forstår jeg godt. Jeg savner også min familie" Jeg gad egentlig ikke rigtig at høre på Harry, ja det var sødt at han var så omsorgsfuld, men jeg havde mest bare brug for at begrave mig selv levende. "Kom skat" Harry lagde armene om mig, og jeg strammede grebet en smule, bare for ikke at virke helt fraværende. "Tag noget tøj på, så kører vi snart." Jeg smilede. Jeg elskede jo Harry. Ingen tvivl om det. Han var stadig min kæreste. Men sådan som det så ud lige nu. Var han vist ikke den eneste. Men det var det jeg ville snakke med Niall om.  Jeg tjekkede min mobil omkring  18 gange pr. 5 minut, for at se om Niall havde svaret, men det havde han ikke, hvilket bekymrede mig.

"Skat? Ved du hvor Niall er?" Harry sukkede. "Jeg tror han var sammen med Zayn et eller andet sted henne" Han lød en smule irriteret. "Ved du ikke hvor de er henne?" Harry rystede på hovedet. "Nej og kan du ikke også være fuldstændig ligeglad?" Harry lød enormt irriteret og sur. "Undskyld" Jeg kiggede ud af vinduet i bilen, palmer, strand, palmer, mere strand - og sådan fortsatte det. Harry holdt ind til siden og stoppede bilen. "Hvorfor er du så interesseret i hvad Niall går og laver?" Harry vendte sig over mod mig og jeg kiggede på ham. Denne gang i øjnene, men det var ikke det jeg havde mest lyst til. "Fordi Niall er min bedste ven, Harry?" Sukkede jeg og kiggede undrende på ham. "Okay, hvorfor så ikke bare tilbringe tiden med ham?" Jeg slog opgivende mine hænder ned i mit skød. "Hør nu her. Jeg vil ikke bruge tid med Niall, jeg vil ud og shoppe med dig" Løgn. Løgn. Løgn. "Jeg har bare ikke kunne få fat i ham, så jeg var lidt bekymret" Tilføjede jeg. "Og du var ikke bekymret for Zayn eller Liam?" Svarede Harry, rimelig provokerende. "Harry stop nu" Jeg kiggede ham dybt i øjnene denne gang og lagde en hånd på hans lår. "Jeg er DIN kæreste og du er MIN kæreste. Jeg elsker DIG, okay?" Harry lod et lille smil placere hans læber og begyndte derefter at køre videre. Så var han ovre det. Det var små ting der fik Harry's hjerne til at tænke helt forkert. Meget ligesom min har gjort en del. "We found love in a hopeless place.."Begyndte Harry at synge, da han tændte radioen årh. Hans vidunderlige stemme fik mine tanker til at kortslutte og ikke tænke på Niall. "Yes we did" Grinede jeg og Harry smilede. Vi kom ud til et kæmpe shoppingcenter. Enormt stort. "Sååe kører taxaen ikke længere" Sagde Harry og trak nøglen ud af bilen. Jeg åbnede bildøren og Harry gik over i mod mig, for først at give mig et kys og derefter trække min hætte op på min trøje. "Bare lige til at vi er kommet ind" Jeg forstod udmærket godt hvad han mente. Fans, papperazzia og ligende. Harry tog min hånd og gav den et klem. Jeg kunne godt mærke en masse kigge på os. Enten var det fordi at de have genkendt os, eller så var det fordi vi lignede indbrudstyve. Storcenteret  var fuldt af mennesker. Måske ville det lykkes os, ikke at blive genkendt. "Hvilken butik vil du ind i først?" Spurgte Harry og lod hans hånd, lægge sig på min lænd. "Hmm - Forever 21" Jeg pegede hen mod en af mine yndlings butikker, som lå midt i centreret. Harry nikkede og vi gik derind. 

Efter noget tid derinde, havde jeg prøvet en del tøj. "Er den her flot?" Jeg havde prøvet en top, der sad ret stramt og fangede mine former flot. "Ja, men prøv den der med det grønne på" Sagde Harry og pegede. Jeg nikkede hurtigt og prøvede toppen. "Se, den kan jeg bedre lide" Harry kyssede mig hurtigt, og midt i det hele, fik en pige taget et billede af os. "Undskyld, men i er bare så søde" Sagde hun og smilede. Hun trak en smule på skuldrene. "Årh, tak" Harry smilede til mig. "Må jeg få et billede med jer begge?" Jeg nikkede og det gjorde Harry også. Endelig en ting vi var enige om. "Tusind tak" sagde pigen, da hun havde fået taget billedet. Efter et godt stykke tid i shoppingcenteret tog vi hjem. "Er du glad for tingene skat?" Jeg nikkede hurtigt. "Men du behøvede altså ikke at betale for mig" Harry grinede. "Jo, for du er min pige, og kun min" Mine tanker om Niall fløj rundt, og det Harry sagde, gjorde det ikke ligefrem nemmere. Jeg takkede ikke Harry, men kiggede bare væk. Hvorfor skulle Niall også være så fantastisk. Jeg var bare nødt til at glemme ham, for ikke at såre Harry - men..Så sårede jeg måske Niall? "Du er så fjern fortiden skat? Savner du din familie igen?" Af en eller anden grund, fik jeg trangen til at råbe og skrige af Harry, alle mine irritationer - ikke om ham - men om det hele, fik mig til det. "Og hvad så hvis jeg gør Harry? Kan du ikke bare lade vær med at tænke så meget på mig? Eller er det for svært for dig? Jeg kan godt klare mig, tak" Få sekunder efter gik jeg, og igen fik jeg dårlig samvittighed. Harry stod med armene åbne og så fortabt ud. "Emma, vent lige" Råbte Harry. Niall var pludselig kommet med Zayn. "Hvad sker der for Emma?" Spurgte Niall og kiggede undrende på Harry. "Hun har sikkert bare mens..." Hviskede Zayn og grinede. Harry rystede på hovedet. "Nej, der er noget der går hende på, men hun vil ikke fortælle mig det" Niall kiggede chokeret på både Zayn og Harry. Han vidste udmærket godt hvad det var. "Skal jeg gå derind?" Spurgte Niall og Harry trak på skuldrene. "Du er jo så god til at tage sig af hende, hvad skal hun bruge mig til?" Sukkede Harry og gik. Niall så fortabt på Harry, som lige havde smækket med døren.  

 

Niall's synsvinkel: 

Jeg vidste godt hvorfor Emma var sådan. Og det forstod jeg også godt. Det var slet ikke fair, og jeg skulle aldrig have kysset hende, det var forkert. Og endnu mere forkert fordi hun var kærester med min bedste ven. Jeg elskede Emma, det var det værste af det hele. Jeg elskede hende. Ikke kun som bedste veninde eller den søster jeg aldrig fik, men jeg ville være mere end det. Det kom aldrig til at ske, det var jeg godt klar over inderst inde, men hendes lange blonde hår, krystal-blå øjne, fantastiske smil og hendes ubeskrivelige personlighed, fik mig til at tro på det. Hun var den pige jeg ville gå efter, den pige jeg ville gøre alt for, hvilket jeg egentlig næsten også har gjort. Men jeg kunne ikke være hendes. Hun var for god til at kunne såre Harry, og jeg ville være den dårligste ven i verden hvis jeg tog hende fra Harry. Han har selv fortalt mig hvor meget han elskede hende.Jeg forstår dog ikke hvorfor han var sur på mig? Deres forhold var noget specielt, noget ingen kunne tage fra dem. 

Ikke engang mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...