Carrie - djævlens tjener

Da Carries mor var ung, gik hun i seng med djævelen. Tynget af skyld, afsky og moderlig kærlighed, må hun tage sig af deres afkom, en blond teenagedatter, Carrie, der med djævelens blod i årerne er bundet til tjeneste hos ham. Hun er døden, djævelens tjener.
(Bidrag til Halloweenkonkurrencen - valgmulighed 3: en historie om Carrie)

1Likes
1Kommentarer
229Visninger
AA

2. En sagte nynnen

De orange blade knaser under Carries Doc Martens, da hun trasker ned af skolevejen. Den skarpe lyd af tørre blade, der knuses, fylder hele den mennesketomme gade. Hun er sent på den. Hun sukker, og hendes ånde tegnes i luften som en tyk sky, inden den forsvinder og blander sig med morgentågen. Hun sætter ikke farten op. Da hun når klasseværelset og tumler ind, vender nogle elever dovent hovedet og kigger, mens læreren upåvirket fortsætter sin endeløse talestrøm. Hun snubler halvt over en taske, der ligger mellem to borde. "Se dig for!" hvæser drengen den tilhører uden at flytte den. Hun vender øjne og finder i stilhed sit bord. Bare vent til den dag det er dig, jeg skal fragte, din nar, tænker hun vredt, da hun sætter sig. Forhåbenligt varer det ikke længe. Manden bag kateteret tegner modeller på tavlen og taler uden begyndelse og uden pauser. Carrie ser for sig, hvordan han står bag bordet med åben fastfrosset mund, hvorfra en jævn strøm af ord, store og små, fosser ud. De omgiver de halvsovende elever og stiger langsomt, når dem til navlen, når dem til halsen, når til sidst loftet. De svømmer ud og ind mellem hinanden foran hende og hun ved ikke, hvilke hun skal huske, og hvilke der hører sammen. Hun ryster sig ud af sit dagdrømmeri og prøver at fokusere. Med pennen i hånden tager hun noter. Hun skal klare sig godt i skolen. Hun ved ikke helt hvorfor, men et eller andet skal hun vel stræbe efter. Hun interesserer sig ikke for drenge, som Liz, eller sin egen musik, som Luke. Livet må ikke være ligemeget, jeg må gå op i noget.  Hun mærker en svag kvalme, der gør hendes hovede tungt og hendes mave vrides. Er hun ved at blive syg? Eller skal nogen fragtes? Hun lukker øjnene og en sagte nynnen lyder, som om den svæver meget langt fra hende. Der er altså nogen, der skal fragtes. Nogen, der er ved at blive klargjort til fragten. Nogen, der er ved at dø.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...