You Are My Strong Heart 1D (12+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 okt. 2013
  • Opdateret: 5 nov. 2013
  • Status: Igang
16 årige Ree har en hjerte sygdom der gør at hendes hjerte og krop kan kollapse og i værste fald kan hun dør i en ung alder. På grund af det kan Ree ikke lide at komme for tæt på andre mennesker, fordi hun ikke ville skade dem hvis hun en dag pludselig falder om. Hvilke vil sige at hun ikke har mange venner. Så det bliver en stor udfordring da hun starter på High School og møde Harry Styles. En dreng som er meget intereseeret i at lære Ree at kende. Vil Ree lukke ham ind i sit liv? Og hver sker der når Ree begynder at have vanskelig familie problemer og hendes helbred bliver værre og værre? Kan Harry beskytte hende mod at blive såret eller vil han også selv bliev såret?
NOTE: Handlingen forgår på dansk, men de snakker engelsk!!! Der kan forkomme sex scener lidt længere ind i historien og måske ansødigt sprogbrug!!

7Likes
0Kommentarer
523Visninger
AA

3. Don't Talk To Strangers.

Normal P.O.W

Efter Ree havde forladt skolen gik hun den anden retning ind hvad hun plagede. Hun skulle skynde sig lidt for Harry havde trukket hendes tid en lille smule ud, og hun var nu næsten sen på den. Hun tog hurtige skridt. Hun blev afbrudt af sin mobil der begyndte at brumme nede i hendes taske. Hun fik et minor hjerteanfald, og fiskede så mobilen op af lommen. Dog med en del besvær. Hendes hår faldt hele tiden ned i øjnene på hende, hendes briller var tæt på at ryge af næsetippe og hendes hovedtelefoner skulle fjernes så hun kunne snakke i telefon, hvilke bare gjorde alt endnu mere indviklet.

”Ha-Hallo?” sagde Ree. ”Ree?” sagde en usikker stemme. ”Yes?” spurgte Ree. ”You- You have to hurry, Katie is not in a good mood today” sagde den anden person med en hvisken. ”I’m almost there, Brianna” sagde Ree. ”O-okay” ”See ya” sagde Ree og trykkede på det røde rør på displayet. Næsten der? Slet ikke. Ree lagde mobil ned i sin lomme og begyndte at løbe alt hvad hun kunne. Hun drejede ned at villavejene og kom til en stor gade med butikker, restauranter og store smukke boliger. Hun blev ved med løbe, mens hun fik nogle underlige blikke fra forbipasserende, men hun havde ikke tid til at tage stilling til det.

Hun fortsatte med a løbe ned af den store vej og nåede til sidst en lille sød cafe. Ved siden af cafeen var en baggyde som Ree løb ind i. Hun stormede ned af til den anden ende af gyden og nåede et 2 meter høj blankeværk af træ. Hun stoppede ikke op et øjeblik, hun hoppede op på nogle store papkasser som stod foran blankeværket og brugte dem til støtte. Så svingede hun sig over blankeværket og landede blidt på jorden. Så stormede hun hen til en nærliggende dør og rev den op.

”Sorry i’m late!” råbte Ree i samme øjeblik hun kom ind af bagdøren. Hun fik et par blikke fra personalet i køkkenet, det gav hende smil og hilste med et vink. Hun skulle stå et øjeblik for lige at få pusten. ”Ree!” råbte en sur stemme. Ree stivnede og kiggede sig så til siden med et stort undskyldende smil. ”Hey Katie” sagde hun nervøst. ”Why are you late?!” spurgte Katie med en beordrende stemme. ”It was school, it took a little longer the i thought” sagde hun. Katie rystede opgivende på hovedet. ”Fine, just get going!” sagde hun med et opgivende stemme og tog sig lidt deprimeret til hovedet. Ree nikkede og forlod køkkenet og gik over til personale lokalet.

”Ree!” hun vendte sig rundt om blev mødt af en pige der gav hende et kram. ”Stacy?” sagde Ree efter lang tid hvor pigen ikke ville give slip. ”You’re choking me” sagde Ree med sammen bidte tænder. ”Ups, sorry” sagde hun. ”I just haven’t seen you all summer holiday” sagde Stacy med et trist blik. ”I’m sorry, i just had a really busy holiday” sagde Ree og trak list på skulderen. ”Well, you are here now. Brianna is already working, but she would be happy if you would tell her you are here” sagde Stacy med et smil og forlod så personale lokalet og gik ud i cafeen.

Ree’s P.O.W

Jeg lavede et lille suk. Jeg havde arbejdet på cafeen i lidt under 8 måneder, og selvom jeg havde lavet en aftale med ikke at komme for tæt på andre mennesker, så skete det alligevel. Hverken Katie, Stacy eller Brianna vidste jeg var syg, hvilke nok var en af grundene til at jeg ikke havde så meget i mod at lære dem at kende, at lade dem kende mig. Og jeg ville heller ikke have de skulle finde ud af noget. Jeg var træt af at være babyen som folk hele tiden skulle passe på, det ar derfor jeg gerne ville arbejde på en cafe, for så var det mig der skulle gøre noget for andre. Min mor havde dog været i mod det, men Felicia og Matty fik hende overtalt til at lade mig gøre det. I owed them big time.

Da jeg havde taget mit tøj af og lagt det ind i mit eget lille skab, hev jeg min uniform ud. Jeg vidste ikke hvorfor Katie gerne ville have at vi havde uniformer på, men jeg kunne jo ikke sige noget. Hun var chefen og ejeren af cafeen. Uniformen bestod af nogle 5 cm sorte stiletter, hvide knæsokker, en sort nederdel der gik til midten af lårene, en hvis langærmet skjorte og et hvidt forklæder der hang over nederdelen. Det var en super sødt sæt, men man følte sig lidt gammel dags når man gik rundt i det. Vi havde heldigvis plaget Katie om ikke at indføre matchende hatte.

”Ree are you done?” spurgte en utålmodig stemme inde fra køkkenet. ”I’ll be right there” sagde jeg og gik ind i køkkenet. ”Did you need me?” spurgte jeg Katie. Hun vendte sig om mod mig og gav mig en bakke med 3 kopper kaffe og en muffin. ”Tabel 12” sagde hun med et smil og gik. Jeg vendte mig rundt og gik hen til døren der førte ud i cafeen. Jeg åndede ud et øjeblik og satte så mit bedste smil på, så åbnede jeg døren.

Der var mange mennesker i dag. Alle de fine små runde borde var fuldt med mennesker og de fleste af båsene til højre var også taget. Jeg fandt min vej hen til bord 12. ”Here is your ordre” sagde jeg høfligt og satte en kaffe foran de 3 piger der sad der, så satte jeg muffinen i midten. ”Thank you” sagde de med et smil, jeg gengældte det og forlod dem.

Jeg gik op i baren og satte bakken fra mig på disken. En lille blond pige kom forvirret farende op i baren og fandt nogle glas frem. ”Hey Brianna” sagde jeg til pigen. Hun kiggede op fra glassende og hen på mig. ”Ree!” sagde hun lykkeligt. ”I don’t know what glasses i should use” sagde hun udmattet. ”Can you help me?” spurgte hun bedende. Jeg nikkede. ”What is they ordered?” spurgte jeg. ”Hot chocolate” sagde hun. Jeg gav hende et smil og fandt nogle store gennemsigtige glas frem. ”Here you go” ”Oh, thank you Ree” hun snuppede glassende, og gik ud i køkkenet.

 

”I’m home!” råbte jeg da jeg traskede sløvt ind af min hoveddør. ”Hey honey, how was your day?” jeg trak på skuldrene selvom jeg var den eneste der stod i gangen. ”It was good” det var ikke helt rigtigt, men heller ikke helt forkert. ”Well, the shower is ready for you if you want one before dinner” jeg kiggede udmattet op på klokken. Den var allerede 19. ”Thanks” svarede jeg og gik oven på.

Next day.

Normal P.O.W

Ree sad med sin tegneblok på en af skolens bænke. Hun havde allerede fået et kryds for at møde op på skolen og havde som alle andre fra årgangen, fået lov til at gå hjem og lave videre på gruppearbejdet, men Harry havde ikke dukke top endnu. Hun skævede til sit ur. Det var allerede 20 minutter siden han skulle havde været der. Hun puttede en hårtot bag øret og skubbede brilleren op. Da alle andre på skolen enden var gået hjem for gruppe arbejde eller var inde på skolen, var der fuldstændig tomt i gården, lige på nær Ree selvfølgelig. Da der ikke var noget ryglæn på bænken sad hun med et ben på hver side af den aflange bænk med sin taske foran sig og sin blok i hånden.

Hun var travlt optaget af sin tegning at hun ikke opdagede en skikkelse komme mod hende. Skikkelsen stoppede forpustet foran Ree og tog dybe vejrtrækninger. ”You’re late” sagde Ree tørt. Hun lød ikke sur, men heller ikke helt glad over at hun havde været nød til at vente. ”Sorry, my alarm didn’t start”

Han satte sig på samme måde som Ree bare overfor hende. ”What are you drawing?” spurgte han nysgerrigt. Ree lagde hoved lidt på skrå og studerede sin tegning. ”A girl” svarede hun kort. Harry nikkede interesseret. ”Do you draw boys too?” spurgte han. ”Sometimes, yeah” sagde Ree. ”Will you draw me?” spurgte han lokkende. Ree kunne mærke en rotation ned i maven da han hun tænkte på at hun faktisk havde tegnet ham før. Hun kiggede ikke op på ham da hun svarede. ”No” sagde hun igen kort. Harry lænede sig en smule tilbage lidt såret over hvad hun sagde. ”What? Why?” spurgte han lidt fornærmet. ”Because i don’t wanna” sagde hun. ”That reason sucks” sagde Harry urimeligt. ”No it don’t” sagde Ree og kiggede på ham med seriøse øjne.

”Please?” bede han med store blanke øjne. ”No” sagde Ree. ”Pretty please?” prøvede Harry igen. Ree rystede på hoved. ”I’m gonna keep begging until you say yes” sagde han bestemt, men med et smil. Ree sendte ham et opgivende støn. Hun vendte sin blok om så hun var på en blank side. ”But if i’m gonna draw you, you have to sit still” sagde hun bestemt. ”Got it” sagde Harry spændt. ”Have shall i sit?” spurgte ham med et grin. Ree betragtede ham et øjeblik. Harry kunne mærke en dejlig følelse i kroppen da hendes flotte mørke øjne studerede ham. ”Just do something naturally” sagde hun til sidst. Harry nikkede.

Han løftede armen ud til siden og spændte dem så man kunne se hans biceps. ”Like this?” sagde han drillende. Ree kiggede op fra sin blok og kunne ikke lade være med at lave et lille grin. ”I told you to sit naturally, not like an idiot” sagde hun med et smil på læben. Harry lavede en overdramatisk scene. ”I did not look like an idiot” sagde han fornærmet med en ironisk klang. ”Thats because you boys always think you look good just because you have big muscles” ”Aha, so you are saying that i have big muscles” sagde han lokkende. ”I’m just saying that guys think to much of how they look without a shirt on” sagde hun seriøst. ”We want to look good without shirt on because thats how we get girls” sagde Harry med et frækt smil. ”Don’t tell me you don’t like a guy with big muscles and no shirt on” sagde han og lænede sig en smule hen til hende. ”No” svarede hun som om det var indlysende. ”Really?” spurgte Harry uforstående. ”I dosen’t matter if the guy have a great look, if he’s a jerk underneath it” sagde Ree og fortsatte på sin tegning.

Harry sad et øjeblik bare og kiggede på pigen foran ham. Han havde aldrig mødt en pige som hende. Alle piger kunne da lide flotte mavemuskler, men det var åbenbart ikke alle, og det fandt han meget interessant. ”So what about me?” spurgte han endelig. ”What about you?” spurgte Ree uden at kigge på ham. ”Am i a jerk underneath? Because I certainly have a great look” sagde Harry med et smil. Ree stoppede med at tegne og kiggede op i hans smukke grønne øjne. ”I don’t know about that yet” svarede hun med et lille bitte smil. ”Then tell me when you know” sagde han og lænede sig tilbage.

”I can’t draw you if you don’t sit still” sagde Ree efter et minuts tegning. Harry stoppede fuldstændigt med at bevæge sig. ”Sorry” sagde han. Han kiggede i stede bare kun på Ree. Kiggede på hvordan hendes røde hår fløj i vinden og hendes mørke øjne fokuserede så meget. Hvordan hendes sorte designer briller langsomt gled ned af næseryggen på hende. ”Stop staring at me like that” sagde Ree uden at se op. ”It’s creepy” fortsatte hun. ”I’m not staring at you” sagde Harry til forsvar, men han kunne ikke lade være med at grine lidt over at det jo var sandt. ”Just quit it” sagde Ree. ”I can’t concentrate if you keep staring at me” afsluttede hun. Harry lavede et lille grin, så kiggede han ned på sit armbånds ur. Klokken var 09.23. ”Maybe we should get going” sagde Harry. Ree tjekkede selv sit ur og nikkede så. Hun pakkede sine ting sammen og gik så efter Harry ud fra skolens område.

 

”Do you live far away?” spurgte Ree, der tydeligvis allerede var træt af at gå efter 10 minutter. ”I don’t live that far away, couple of streets more” sagde han og stak sine hænder ned i sine buskelommer. Ree nikkede stille og satte farten lidt op. Da Harry opdagede at Ree gik hurtigere måtte han også selv sætte farten op. ”You’re in a hurry huh?” sagde Harry. ”Well, you took your time coming to school” sagde hun udmattet. ”I’m sorry okay” sagde han med et smil.

Pludselig stoppede Ree brat op. Harry gik et par skridt mere før han opdagede at Ree ikke gik ved siden af ham mere. ”Whats wrong?” spurgte han forvirret. ”Harry, you forgot to tell the teachers that you had been to school” sagde hun en smule irriteret. Harry lignede en der havde fået et slag i hoved. ”Thats just great” sagde han, men han kunne ikke lade være med at grine. ”Then we better go back” sagde han og begyndte at gå mod skolen igen. ”Can- can i just wait here” spurgte Ree stille. Harry kiggede undret på hende. ”Why? You’re tired?” spurgte han. Ree nikkede tungt med hoved. ”I just need to have a break” ”We can wait a little if you-” Ree afbrød ham. “No” sagde hun kort. ”But-” ”Please, just go back Harry, i can wait here by myself” sagde hun bestemt. ”But if something happens to you-” blev han ved med en lidt strengere stemme.

Ree tog fat i hans arm og kiggede på ham med bedende øjne. ”Harry” sagde hun bestemt. ”Go” Harry sukkede tungt. ”Then stay right here, don’t move and don’t talk to strangers and don’t fall a sleep” sagde han til sidst med et smil. Ree gav ham et lille skub. ”Just go” sagde hun med et smil. ”Okay, i’m going” sagde han og vendte rundt og begyndte at gå. ”I’ll be back before you know it” så satte han farten lidt mere op og gik tilbage til skolen.

Ree lænede sig op af muren ved siden af fortovet og lagde blidt en hånd på brystet. Hun tog en dyb indånding, men det blev ved med at føleles ubehageligt i brystkassen. Hun fandt sin taske frem og åbnede den med et ryk, hun puttede hånden ned i den og rodede efter den lille sprøjte og det lille glas med væske. Da hun endelig fandt det, stak hun hurtigt nålen ned i væsken og sugede det op. Hun skulle lige synke et par gange før hun kunne stikke den ind i sin overarm, men til sidst tog hun sig sammen og gjorde det. Hun skar en grimasse og trak så nålen ud igen. Pakkede det hele sammen og dumpede det ned i tasken igen.

Hun lukkede øjnene og lukkede alle lyde ude, indtil en stemme forstyrrede hende. ”Sorry?” sagde stemmen. Ree sparrede øjnene op og kiggede op på en høj mand. Han lignede en i slutningen af 20’erne og havde halvt langt blondhår smurt tilbage med voks. ”Yes?” svarede Ree. ”I was just wondering if you peharps could show me the way?” Ree gav manden et høfligt nik. ”Where to?” spurgte hun. ”I was just wondering of there was a school nearby?” Ree nikkede. “Maybe you go to that school?” Ree kiggede en smule mistænksomt på manden. “Well, I’m new here and is trying to find a school for my daughter, and if you go to that school maybe you can tell me if it is a good school?” sagde manden. Ree lavede en ‘o’ formet mund og smilte så lidt undskyldende.

”It’s a very good school” sagde hun endelig. ”Maybe you can take me to it?” spurgte manden og gik et skridt tættere på Ree, som med det sammen bakkede tilbage og ramte muren med et rædselsslaggende ansigtsudtryk, og så hårdt at hendes briller faldt helt ned på enden af hendes næse. ”I’m not gonna hurt you, i was just asking if you would take me to your school?” sagde manden igen. Han greb hurtigt ud efter Rees arm og fangede den i en flydende bevægelse. Ree kiggede op i madens øjne og kunne mærke at hele hendes krop begyndte at ryste. Som om hun så noget virkelig forfærdeligt i hans øjne. Manden rakte hånden op til hendes ansigt i et forsøg på at skubbe hendes briller på plads igen, men blev stoppet.

”Will you please get your hands off her” sagde en stemme bag manden. Harry havde grebet fat i mandens hånd som var på vej op efter Rees briller og klemte den så hårdt at manden vred sig i smerte. Ree kiggede op på Harry, stadig med rædsel i øjnene. Harry der i mod så ikke spor bange ud, han lignede bare en der havde lyst til at slå manden ihjel. Man kunne ikke se det grønne i hans øjne, de var bare helt følelsesløse og stirrede på manden med et blik der kunne dræbe.

Manden slap langsomt Rees arm, og hun rev den til sig med det samme. ”Let go of me” forlangte manden. ”I was just asking for help” sagde han til hans forsvar. ”Well you aren’t getting any, so get the hell out of here” sagde Harry vredt. Manden sendte Harry et dystret blik og gik så. Både Harry og Ree kiggede kort efter manden. Så vendte Harry sig mod Ree. Ree som stod fuldstændig lammet med rædsel i øjnene, lagde slet ikke mærke til en tåre der faldt ned af hendes kind. Harrys ansigt ændrede sig hurtigt til et bekymret et. ”Are you okay Ree?” spurgte Harry bekymret. Ree reagerede slet ikke.

Harry brugte sin pegefinger til at fange Rees tåre inden den faldt ned af hendes kind. Da Ree stadig ikke ville falde til ro, lagde Harry armene om hende og holdte hende tæt ind til sig. ”It’s okay, he’s gone” sagde Harry rolig. Ree tog armen op og holdte fast i Harrys trøje klemte stoffet mellem hendes hænder. Efter et par minutter mens de bare stod det sagde Harry noget igen. ”Are you okay Ree?” prøvede han igen bekymret. Ree nikkede svagt ind mod hans bryst, så rykkede hun sig lidt tilbage og gjorde sig blidt fri af Harrys arme. ”Thank you” sagde hun uden at kigge op. Hun puttede en løs hår tot bag hendes øre og kiggede op på ham. ”Thank you Harry” Harry kiggede på hende med milde øjne. ”I’ll do it again” sagde han. Og hans ord gav Ree en varm følelse i maven, en følelse af tryghed.

”My house isn’t that far form here” sagde Harry. Harry vendte om og begyndte at gå, men da Ree ikke fulgt efter ham vendte han sig igen om. ”Are you coming?” spurgte han. Ree kiggede på ham et øjeblik, så gik hun op til ham. Han begyndte at gå igen, da hun næsten var kommet op til ham. Harry blev lidt overrasket da han pludselig kunne mærke to hænde holde fast i hans overarm. Han kiggede overrasket på Ree der havde grebet fat i hans arm. Hun kiggede ikke op på ham, men ned i jorden. ”Is- is okay if i hold on to your arm?” spurgte hun flovt. Harry kiggede på hende med glæde i øjnene. ”Of course” ”Just till we get to your house” afsluttede hun og Harry nikkede med et smil. ”Nothing will happen to you if your with me. Trust me” sagde Harry alvorligt.

Ree strammede grebet en lille smule mere om hans arm. Hun stolede på ham. Hun følte sig tryg ved siden af ham. Mere tryg end noget andet sted. Hun var ved at bryde sit løfte til sig selv. Hun var ved at lukke Harry ind. Ikke kun lukke ham ind, men hun var også blevet afhængig af hans tilstedeværelse. Noget som hun aldrig havde troet skulle ske. Men hun var også bange for det. Aldrig før havde hun haft så meget lyst til at lukke nogen ind som Harry, men på samme tid havde hun aldrig før haft så meget lyst til at lukke nogen fuldstændig ude. Fordi hun kunne, ikke bære hvis hun sårede ham. Han var den eneste hun bare ikke ville såre. 

Yes! Jeg fik skrevet kapitlet færdig! Når havd synes i? Jeg er personligt lidt stolt over det her kapitel så jeg håber også i kan lide det. Eftersom ferien jo er slut så vil der nok gå længere mellem opdateringerne.... Desværre! >:( Tak fordi i ville læse! :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...