Do you remember me?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2013
  • Opdateret: 1 feb. 2014
  • Status: Igang
Familie? Pisse irriterende.
Venner? Ja, cool nok.
Kæreste? Fuck kærlighed, jeg vil bare leve mit liv.
Mig? Well, det er så..hmm? Jeg swagger bare.
Den 18 årige Stella Hastings, har en rig familie, og alt er godt, men det trælse ved det er, at Stella er meget anderledes fra sin familie. Hun sidder en dag og spiller guitar på gaden, og hvem kommer forbi? Naill Horan.
Hvad sker der når Stella skal møde Harry? Hvor har hun set ham før?
*Læsning på eget ansvar*

102Likes
114Kommentarer
21157Visninger
AA

28. Your flirt?

Der var gået tre dage cirka, og Harry havde ikke ringet, sms'et, eller været her.

Men Louis var kommet!

Og gået igen.

Og kommet. 

Og gået. 

Så, han var lidt runner. If you understand. Det er ikke noget pervers!

Nå, men lige nu, sad jeg på Starbucks med Hope.

Og det smagte godt.

Helt seriøst, jeg lever pga. Starbucks.

Ej, okay, men jeg elster Starbucks. Og ja, jeg stavede 'elsker' med t, det var ingen fejl. Prøv at si' det: Elster!

Hurra, det lyder som en seks årige. 

"Uh, han er lækker."

Hope kiggede sig over skulderen og fløjet lidt. Og nu når vi snakker om at fløje, så kan jeg ikke fløje. Og det er træls. 

Tud, brøl og alt det der shit. 

"Kom, Stella. Jeg er færdig og det er du også, så lad os tage tilbage til Niall," sagde Hope. "Ja, lad os snakke om Niall," sagde jeg og rejste mig.

De havde snakket meget sammen og de så ud til, at kunne lide hinanden rigtig godt.

Hæhæ.

"Hvorfor?" spurgte Hope. "Fordi I er så meget sammen," svarede jeg. "Ask yourself, sweetie," mumlede hun og skubbede døren op så vi kunne komme ud. "Eh?" var det eneste jeg kunne komme på. "Vi er sammen pga. dig." Hope låste bilen op. 

Er det ment godt?

Aww, tak!

- Det er sikkert ikke ment godt, men fuck nu det.

 

 

 

***

 

Og her sad jeg og så Believe movie for tredje gang.

Ej, men har I set den?

Jeg elsker den.

Og ham Justin, han er bare lige liiiiiiiidt for sexet.

Okay, seriøst, jeg kedet mig. 

Det var den sidste skoledag inden ferien i morgen - hell yeah, fangirling fordi jeg snart har ferie - så jeg havde ikke lektier - okay, jeg laver ikke lektier hvis jeg keder mig. 

OKAY!

Det var så forvirrende det der, så jeg prøver igen. 

Jeg havde ingen lektier, Niall, Liam, Zayn og Hope skulle pludselig alle sammen noget, og jeg blev efterladt, tud. Så alt i alt, jeg keder mig røven i laser.

Jeg slukkede for filmen, fordi nu kom det snart hvor han er på den kran, også bliver jeg våd.

.....

.......

Okay, det skulle ikke lige ud, men nu er jeg busted, så fuck det.

"Hej!" råbte en fra gangen. "Hey!" råbte jeg tilbage. "Hvor er du?" råbte en anden stemme. "I stuen." Liam og Niall kom ind i stuen. "Hvor er Zayn og Hope?" spurgte jeg. "Zayn skulle mødes med Perrie, og Hope skulle ordne noget på skolen," svarede Liam og smed sig i sofaen. 

Hope er med i et eller andet team på skolen - IKKE ET NØRDE HOLD - så hun skulle gøre klar til i morgen.

Jeg satte tv'et til at køre MTV på og Liam fulgte uden brok med, imens Niall stod og trippede ved døren. "Niall, skal du tisse?" spurgte jeg. Niall smilede falsk og rystede på hovedet. 

Now what, boy?

"Hvad sker der, Niall?" spurgte jeg og kiggede hurtigt over på Liam der kiggede væk og pressede sine læber sammen. 

Han vidste tydeligvis også noget. 

"Helt ærligt, I er forfærdelige til at lyve. Så bare fortæl mig hvad der sker," sagde jeg. Liam satte sig lidt længere op og lod sine albuer støtte på hans knæ. Men sagde ingenting. 

Grr...

Drengene var stille imens jeg sad og kiggede skiftevis på dem. 

"Det kan I ikke mene!" udbrød jeg efter en lang stilhed. "Stella, der er en grund til vi ikke vil fortælle dig det," sagde Liam lavt. "Okay, hvilken grund er det så?" spurgte jeg og lagde armene over kors. Liam skulle til at sige noget, men Niall nåede at stoppe ham. "Stella..." 

Stella?

Stella?!

Er det det bedste du har?

"Ja, Niall. Hvad er der?" spurgte jeg og lagde hovedet lidt på skrå. Nialls skuldre sank sammen og han tav igen. 

"Jeg troede I stolet mere på mig.." sagde jeg og begyndte at gå. Niall tog fat i min arm, og hans øjne borede sig ind i mine. "Stella vi har lige-" Et navn afbrød ham. Det var fjernsynet og der blev sagt Harry.

Vi kiggede alle tre derop, og et billede med Harry og en anden pige dukkede op. 

Jeg kiggede dybere på billedet, var det ægte eller photeshop?

"Harry Styles er blevet set flere gange med denne unge pige i denne uge," sagde hende i fjernsynet, "men hvor er den ukendte pige? For det er ikke hende her." De to piger mig og Harry mødte i sidste uge til sleep over nede i den kiosk, kom op på skærmen. "Vi så Harry og Stella sammen i en kiosk sammen, og da de gik ud holdte de i hånd," sagde den højeste af dem. "Interessant historie, Stella. Er du stadig derude et sted? Kontakt os gerne. Og i mellemtiden, så følger vi med Harry Styles' lille flirt." Skærmen skiftet over til en musikvideo og jeg styret ud af lejligheden. 

Jeg skulle væk. 

Imens jeg løb, kunne jeg mærke, at jeg havde bidt hul i min læbe. 

Ærligt talt, anet jeg ikke hvor jeg var, før jeg stod på skolen.

Jeg fandt vej til gymnastiskhallen og fandt Hope stå med en anden pige og snakke. 

Hope rynkede panden i overraskelse, men forstod det så. "Du har fundet ud af det."

Jeg har?

Vidste hun det?

"Vidste du det?" spurgte jeg. Hope krympet sig lidt, "ja." Jeg sukkede og drejede rundt igen, men Hope tog fat i min arm. "Hør, jeg gik i panik, jeg anet ikke om jeg skulle sige det eller ej," svarede hun. "Hvorfor sagde du det ikke?" "Fordi jeg var bange for din reaktion, jeg vidste du ville blive ked af det," svarede hun. "Jeg er ikke ked af det. Harry er en røv og-" "Drop det, Stella. Du ved hvordan du føler," afbrød hun. "Jeg vil ikke snakke med ham, Hope. Aldrig mere," vrissede jeg lavt. "Søde, det er du ikke ene om at bestemme, du skal snakke med ham." Hope så lidt overbevisende ud. "I don't give a shit!" vrissede jeg. "Du behøver ikke snakke med ham nu, vent lidt, og snak så med ham, okay?" Jeg blev med ét træt af hendes sukkersøde ideér, så jeg rev mig fri og skred igen. 

Jeg ville hjem. 

Og det skulle være nu

Jeg gik med faste og hurtige skridt hele vejen hjem - og der er altså godt tyve minutter, også tager jeg jo normalt bussen.

Da jeg endelig kom hjem, var jeg kold over det hele. 

Og der er ingen derude det tænker, addddd.

"Stella, du er hjemme," sagde mor der stod i køkkenet sammen med en anden dame.

Det siger du ikke?

"Søde, Stella," sagde den anden dame. Jeg kiggede hurtigt på hende, og opdaget, at det var Sage. Jeg begyndte pludselig at smile og gå over for at give hende et knus. "Er du blevet højere?" spurgte hun. Jeg grinede lidt, "nej, Sage." "Er du sulten?" spurgte mor, "vi spiser om lidt." Jeg nikkede lidt og satte mig over til bordet. 

Vi spiste noget med kød og noget andet, og det smagte sådan okay. Sage og mor havde travlt med at snakke, men Sage spurgte også lidt ind til mig. 

Jeg kunne ikke forstå, hvorfor mor kunne lide Sage, fordi, hun var så anderledes fra mor. Men igen, hvordan kunne man ikke elske Sage? Hun er simpelhen så dejlig.

Hæhæ.

"Tak for mad," sagde jeg og bar min tallerken over på køkkenbordet, hvorefter at gå op på mit værelse. 

Jeg sad deroppe og gloede tomt ud i luften i lang tid. Tomt i blikket, men vildt i hovedet. Mine tanker fløj rundt. Jeg var forvirret over Harry. Jeg vidste heller ikke, om han kunne lide mig, men det det lød det ikke til. 

ÅRH!

Fuck mig!

Jeg er da også bare den størreset idiot, at falde for Harry Styles!

Altså, hvor dum kan man være?

Mig.

Man kan være mig-dum!

Døren til mit værelse gled op, og ind kom Sage. 

"Hvad sker der, Stel?" spurgte hun og satte mig ved siden af mig på gulvet. "Ingenting," mumlede jeg. "Drengeproblemer?" spurgte hun. Jeg sukkede og det smilet Sage af. "Liz hadede også når jeg bragte drenge på bordet." Jeg lagde hovedet lidt på skrå, "jeg savner hende." Sage kiggede ned i gulvet, "det gør jeg også, men hun er her ikke mere, og det bliver vi lød til at leve med." "Hvorfor er du så ufølsom?" spurgte jeg. "Fordi jeg savner hende mere du nogensinde kunne forstille dig." Sages øjne var fyldt med tårer, og et sus gik igennem min mave. Jeg aede hende på ryggen, imens jeg selv kæmpede lidt med en tåre. "Du drejer udenom emnet," sagde Sage. "Det er ligemeget, jeg har været for egoistisk her på den sidste," svarede jeg. Sage skulle til at spørge, men jeg lagde en finger på mine læber og hun sagde intet.

Vi sad længe bare og kiggede ud i luften, indtil Sage rejste sig. 

"Hvis du har brug for en at snakke med, der intet ved om problemet, og ikke dømmer, så ring, okay?" sagde Sage. Jeg nikkede, "tak. Det betyder så meget." Sage smilede og gav mig et hurtigt kram før hun gik ud igen.

Mine skuldre sank sammen og jeg følte mig lidt rastløs. 

Hvad skulle jeg lave?

Jeg sukkede igen og gik i seng, totalt ligeglad med om klokken var otte eller halv et. 

For sådan var jeg lige nu, ligeglad

 

 

***

 

Hey, jeg hedder Cecilie, og jeg er den nye person der skal styre Stella. 

Ej, ahaha!

Troede I på det?

Kan godt lide navnet, Cecilie, fordi det lyder godt. 

Nå, men for ikke at forvirre jer til det yderste, var jeg i skole - hurra, right? - og der var en halv time tilbage. 

Halv time til at jeg kan danse hele vejen hjem!

Også ville det nok være bedst hvis der ikke var andre, fordi jeg danser forfærdeligt. 

Hope stod ved siden af mig - fordi vi var samlet i gymnastikhalen. 

Og I har vel alle set de gymnastiskhale de har i high school film, ikke? Godt, for sådan var det ikke her. Her var spejle og sådan noget rigtig fitness. Virkelig fedt!

Hvis jeg gad at bruge det.

Nå, well.

Jeg går jo på en ret fin high school pga. min mor.  Fin familie = fin skole og alt muligt andet. 

"Rigtig god ferie alle sammen!" 

Yes!

Yes!

Fucking hell shit yes!

Alle stormede ud af skolen. 

I gotta feeling!

Jeg har ferie!

Hope og mig krammede åndsvagt. 

Hope grinede lidt, men blev så alvorlig igen. "Jeg er ked af det, Stella. At vi holdte det hemmeligt, eller i hvert fald mig. Jeg skulle have været en god veninde, og fortælle dig det, du har jo følelser for ham." 

"Det' okay. Jeg mener, jeg fandt ud af det." Jeg nikkede lidt. "Jo, men-" "Nej, Hope. Jeg gider ikke tænke på det," afbrød jeg. "Det tror jeg ikke Zayn og Niall er enige i," mumlede Hope.

Øh, hvad?

Jeg kiggede mig tilbage, idet Niall og Zayn kom løbende i vores retning. 

Problemer lige fra starten.

Er det ikke herligt?

"Hej, Niall og Zayn," sagde jeg og smilede falsk, "kan I fortælle os nogle problemer om fem minutter? Vi vil gerne lige have følelsen af ferie." "Det er Harry, han er helt fra den," sagde Zayn. "Det ved jeg, jeg så den pige i går," sagde jeg og vendte ryggen til dem. "Vi har lavet lidt reseach, og hun hedder Katie Rose," sagde Zayn. 

Reseach?

Omg, selvom hendes navn er virkelig til at brække sig over, elsker jeg stadig Niall og Zayn. 

Reseach, ej, men, de er da for dejlige.

"Katie Rose?" Hope lavede en bræklyd og vi grinede. "Vil I komme helt over på vores skole for at fortælle det?" spurgte jeg. "Vi vil gerne have dig med tilbage," indrømmet Niall. Jeg smilede lidt og gav hm et kram. "Ses vi senere, Hope?" spurgte jeg. Hope nikket, "jeg skriver." Jeg vinkede til hende og vi kørte. 

Da vi kom hjem til Niall ventede en overraskelse. 

"Louis!" Jeg fløj over til ham. "Stella! Hvor er det dejligt at se dig!" Louis trak mig ind til et knus. Vi small talked lidt også-

"Niall, du ved godt, at du ikke har mere sæbe, ikk?"

Jeg stivende. 

Det var ham.

Jeg lød som ingenting, og svarede bare på Louis' spørgsmål. 

"Hej, Stella," sagde Harry spydig. "Hej, Harry." Jeg pressede ordene ud igennem sammenbidte tænder. Harry sagde ikke mere, så det passede mig fint. 

Indtil jeg skulle vende mig om, for at råbe noget til Liam ude i køkkenet. Harrys blik lå tørt på mig, og han så ligeså følelseskold ud som jeg. 

"Harry spiser med."

Virkelig?!

 

Harrys synsvinkel:

Det var slemt at se Stella igen. 

Ikke slemt som god-jeg-hader-hende-til-det-inderste-slemt.

Jeg fik bare det så dårligt i maven pga. det med Katie. Ja, jeg kan ligeså godt indrømme nu, at jeg bruger hende til at gøre Stella jaloux. 

Men jeg savnede Stellas smil, grin og hendes tilstedeværelse.

Jeg var skredet midt i det hele fordi Stella sendte mig et langt blik fuld af sorg, så jeg kunne ikke klare det mere. 

Jeg var allerede på vej hjem til Katie. 

Men Stella betød mere end hun nogensinde havde gjort nu. 

Og hvor meget jeg end ikke vil indrømme det, elsker jeg hende. 

___________________________________________________________________________

Nå, Hazza.

Do you love the girl, huh?

Det næste kapitel bliver så utroligt! Og jeg glæder mig til at høre jeres mening :-)

Adore your guys ♥

Har I hørt den? Altså Adore you - Miley Cyrus? Den er så god :')

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...